Corridor Chaos

Tid: Eftermiddag.
Sted: Skolens gange.
Omgivelser: Adskillige elever bevæger sig ned af gangen, da mange netop har fået fri.
Vejr: 23 grader, enkelte skyer på himlen.
Partner: @Persephone

Tøj: Kjole som går hende til midten af låret Link + Sorte sko Link
- Andet: Irsk accent + Overnaturlig skønhed + 167.5 cm høj + Hår hænger løst og går hende til numsen

Hun var stadigvæk ved at finde sig på plads ved skolen, og det hele virkede anderledes, mest af alt fordi hun var gået fra en bunker til nu at leve over jordoverfladen og have en del flere personer omkring sig. Tingene var også lidt svære med Michael, hun forstod ikke hvorfor og dog på samme tid gjorde hun. Han havde en anden holdning til livet, og hun havde blot et ønske om at få lov til at leve sit liv, mens hun faktisk var i stand til at kunne det. Hvem vidste om hun ville leve evigt, hvem vidste om hun ville forblive i en vis alder, eller om hun ville ældes hurtigt og før hun vidste af det, ville hun være gammel også dø.
Hun kastede det hele ud af sine tanker, som hun vandrede gennem gangene, hvilket formål hun havde med det hele, kunne hun ikke rigtig sige, hun havde måske bare brug for at gå på opdagelse. Akademiet var jo i sidste ende meget anderledes, i forhold til hvad hun var vant til med bunkerne, der var ikke samme mængder af symboler på væggene, og meget mere liv end hun havde oplevet før. Hun var gået fra at leve i en kælder, til at havne på gaden, til så at leve i en bunker og nu levede hun på akademiet. Med andre ord, hendes liv gik i forskellige retninger, som hun aldrig havde forventet at det faktisk ville bevæge sig imod.
Som hun vandrede gennem gangene, fandt hendes blik synet af en anden elev, som pludselig tabte sine ting og uden rigtig at tænke over det, skyndte hun sig hen for at hjælpe med at samle hans ting op. Hun fik samlet enkelte af tingene op, som hun lod sig falde til sine knæ, og hendes blide smil kom til hendes læber, som hun så imod ham, i takt med at hun rakte ham sine ting "Here you go," sagde hun med en blid tone til sine stemme, mens hendes dådyrøjne betragtede ham med en blidhed til dem.

Hun hævede et øjenbryn, som han ikke syntes at kunne komme ud med ord, eller i hvert fald et tak, som de fik øjenkontakt med hinanden og et øjeblik var hun fristet til at spørge om hun havde noget i ansigtet, ud fra hvordan han næsten tabte kæben og nu kun stirrede. Dog var hun usikker på om hans konstante blik imod hende, var fordi han syntes hun var pæn, eller om det var fordi hun var så grim, at han ikke rigtig kunne forstå at hun eksisterede. Dog som han endelig kom til ordene igen, og fik først sagt et tak, der dog mere lød som et spørgsmål, før det endelig kom frem "You're welcome, you seemed like you needed a bit of assistance," hun klukkede og rettede sig op. Hun måtte indrømme, at denne akavethed omkring ham var sødt, det var ikke noget hun havde set i andre før, men hun havde så heller ikke rigtig mødt så mange andre, eller haft muligheden for at socialisere sig med mange unge.
Der havde været nogle møder med nogle ældre, men det var mere endt i sex, så tanken om venskaber havde endnu ikke ramt hende, og måske også fordi hun ikke vidste meget om begrebet af venskaber "I don't see anything wrong with being clumsy, I think it's cute." der kom et drillende smil på hendes fyldige læber, før det blev mere blidt, og der var en sandhed i hendes ord, tanken om at en anden person næsten faldt over sine ord på grund af hende, det var da charmerende og sig selv en ganske fin kompliment "Why it's a pleasure meeting you Max, I'm Persephone...but most just call me P," hun havde været opkaldt efter en tip oldemor mente hun vist nok, men hun var faktisk ikke helt sikker, og dog var det et langt og gammelt navn, så de fleste kaldte hende sjældent ved hendes fulde navn "I was on my way outside, maybe go by a café... do you wanna join me? Or are you occupied with your many notes?" hun lagde hovedet, og lod sine mørke øjne hvile ved hans.

"It wasn't meant as a bad thing," hun var ikke typen, som oftest ville sige ting medmindre hun ikke mente det, så med andre ord fik man oftest gerne sandheden fra hende, hun fandt at det var nemmest også gad hun virkelig ikke hele den ting, med at skulle gemme hvad man virkelig mente væk. Som han pludselig begyndte at snakke lidt mærkeligt, så hun først overrasket ud, men så begyndte hun at grine, som hun opfangede den drillende tone til hans stemme "because I am so street," hun klukkede og rystede på sit hovedet, ret sikker på at hun ikke just var hvad man kunne beskrive som cool eller badass.
"Well, if that is the case then I'll know who to ask for help if I don't know what's going on in class." Hun prikkede han drillende på næsen, mens der kom et drillende og næsten legende udtrykke frem i hendes blik. Hun var typen der var meget nær, hun kunne godt lide ideen om intimitet, og at kunne føle en person tæt på, hvilket nok også forklarede hvorfor hun så hurtigt blev en fan af sex, det var en måde at få en form for anerkendelse på, men samtidig også føle den tæthed med en anden person.
Hun grinede næsten sødt ved hans kommentar, som om han ikke vidste at de skulle udenfor at gå, hvis de skulle forbi en café. Klangen til hendes latter, kunne beskrives som en blid, men også sød tone, som om hun ikke mente det ondt, men mere fandt det sødt "it's okay, I've been in the country for a little while, so I'll help you, and yes we shall go outside to get to the café. Would you like to get your bag to your room first?" spurgte hun, som hun fandt sig selv træde et skridt imod ham "Or shall we go now?" hun hævede øjenbrynet spørgende.

"You seem smart, even if a bit clumsy, so I'm sure that your notes are majestic," hun kendte ham godt nok ikke just, men noget om ham mindede hende om en klog person, lidt ligesom når hendes onkel havde sin ven på besøg, og de ville sidde og diskutere forskellige ting sammen, at selv samme mand så senere brutalt myrdede hendes onkel og tante, var så en helt anden side af sagen. Dog havde manden virket ufattelig intelligent, og Max gav hende nogle af de samme vibes, selvfølgelig minus hele morder tingen, som hun virkelig ikke håbede var omkring ham. Han virkede for sød, og cute til at kunne gøre den slags, og dog vidste hun at selv den bedste mand var i stand til at begå så forfærdelig en ting.
"I thought so too, wouldn't be the best if you lost your notes in water or something like that, then better just have them safe in your room." Smilet på hendes læber blev større, som hun så op på ham, selv havde hun endnu ikke begyndt sig så meget i skolearbejdet, mest af alt fordi skolen trods alt først startede i September, men hun var blevet oplært en smule mens hun boede hos Michael, hvor han havde givet hende en masse bøger, og som hendes interesse for vise fag kom op, begyndte hun at læse mere ind på de emner. Hun opdagede også vidunderet, som var internettet, også senere...en masse porno, men det var så en helt anden side af sagen.
Hun klukkede ved hans kommentar om plakatten, næsten som at lege om ideen om et form for scenarie, hvor de to faktisk havde kendt hinanden længere end de havde "Oh Maxy, you always treat me so well," sagde hun drillende, og igen spillede på dette ikke eksisterende scenario, hvor de kendte hinanden mere end blot en halv time. Skulle han begynde at gå, ville hun følge ham ved hans side, også se op på ham et par gange, givet han trods alt var en del højere end hun selv nu engang var.

Hun klukkede, som han kaldte hende dronning, hvilket nok måtte være en første gang for den slags, og dog havde hun intet imod det, det var sødt og det fik hende blot til at smile det mere. I takt med at hen bevægede sig imod sit værelse, gik hun stille ved hans side, og lod sig selv kigge indenfor i det døren ikke kun åbnede, men han også selv trådte indenfor "I see, very beautiful and so much personality," hendes eget værelse var en smule mere livligt, hun havde i hvert fald en masse bøger også sit tøj lagt fint på plads. Dog var hans mere koldt, hvilket nok også kom af at han endnu ikke havde levet så forfærdelig meget der endnu, og derfor havde ikke haft muligheden for at sætte sit tegn på dette værelse. Den slags kom trods alt i sidste ende, efter at havde boet et sted i noget tid, ligesom værelset hun havde i bunkeren, som var ret direkte og uden megen personlighed, lige efter at hun havde været flyttet ind.
Hun trådte helt indenfor, og vandrede hen hvor plakaten var, og et øjeblik stod hun og beundrede det, næsten følte at hun kunne relatere til dådyret på billedet, følelsen af at være alene i denne store verden, og aldrig rigtig vide hvad der var om det næste hjørne, så lille og ubetydelig, i betragtningen med verdens storhed og skønhed "It's beautiful," hun havde et smil på sine læber, og beundrede det for et øjeblik, før han så sagde at han var klar til at gå, og derefter vendte hun sig imod ham "I'm ready too, shall we?" spurgte hun, før hun gik ud af værelset, og vandrede imod indgangen til skolen. Hun tænkte kort hvilket sted hun mon skulle tage ham til, der var trods alt så mange steder at vælge mellem, dog fandt hun til sidst på et "So tell me more about yourself Maxy." Hun hævede sit øjeblik og så afventende på ham.

Hun kiggede op på ham med sine dybe brune øjne, næsten som forsøgte hun at lære ham at kende, blot igennem øjenkontakten der forgik mellem dem, og dog var dette næppe noget der nogensinde ville virke. Dette betød dog ikke, at man ikke ville være i stand til at opfange små detaljer omkring folk, specielt som Max begyndte at fortælle lidt om sig selv, hvor hun fornemmede at han ikke just fortalte alle detaljer, dog kendte de ikke hinanden endnu, så det var kun forståeligt at han ikke ville åbne helt op "I've never seen a dog before, or I've seen a picture of them, and they look really cute," at havde været vokset op så afskåret fra omverden, også at flytte til en bunker, gjorde at der var så mange ting som hun aldrig havde oplevet eller set før, herunder det af en virkelig hund. Men de virkede dog søde, med deres smukke dybe øjne og pelsen der sikkert ville være blød imod ens håndflade.
"I like having fun, like that feeling in your stomach when you're doing something you like and enjoy," det var måske lidt bredt, men det mindede hende kort om hendes første tur til en klub, hvor hun endte op med at have sex for første gang med Caine "But I like nature too, there's something almost calming about it, like it doesn't matter what or who you are, and that no matter what you're welcome." hun kiggede på ham med et blidt smil på de bløde læber "I like being close to people, listening to them talking about the things they enjoy. I didn't spent much time with other people as a child, so now I just feel as if I have all these things I need to learn," hun havde ikke kendt andre end sin onkel og tante som barn, og efter at de blev myrdet, havde det så været Michael, men hun følte at hun manglede så meget i sit liv "Reading is nice too, and listening to music."

"No, but I really want to. I mean they look so fluffy and the stories about how they just love you for who you are, it doesn't matter what you've done or how others view you, this person and this creature just loves you beyond compare," der var virkelig ikke andre måder at kunne beskrive det på, for ud fra hvad hun havde set, virkede det som om at hunde bare var væsner af ren kærlighed, som ønskede at blive elsket, og måske hun på den måde kunne relatere til dem. Fordi hun vel et sted var et væsen af kærlighed, som blot ønskede at en anden kunne elske hende, men hun vidste ikke hvordan hun kunne få det, eller hvis hun virkelig fortjente denne kærlighed fra andre personer.
Hun grinte i det han puffede hende med sin skulder, og et stort smil kom til hendes læber, og nåede endda op til de brune øjne, i det hun så op på ham. Hun kunne ikke beskrive det, men der var noget over ham som virkede helt fantastisk, som om hun vidste at hvis tingene gik godt, at hun kunne forvente at have ham ved hende, at han ligesom en hund ville være loyal. Dog forventede hun virkelig ikke, at han ville havde givet at snakke med hende igen, efter at de havde mødtes denne ene gang "I hope you'll do that too," det virkede næsten som et form for halvt løfte, ala han gerne ville mødes med hende igen, at dette spontane møde måske kunne bringe noget godt ud af det mellem dem, hvilket hun nok også et sted virkelig havde brug for.
"I get that, I think in some ways everyone is a little connected to nature, but some is just more than others. Like those people who can change into animals, I think they're most connected to nature amongst most species," hun kendte ikke selv til sin egen race, men hun kendte dog mere til andre racer, end hvad hun ville havde gjort tilbage i Juni måned, og det var alt sammen takket være Michael og hvad han havde lært hende. Det var så denne vej igennem, at hun havde lært omkring formskifterne, der virkede så spændende og unikke. Hun trak på skuldrene, som han kommenterede på hendes barndom, hun havde aldrig rigtig oplevet andet, så for hende havde det været normen.
Hendes blik hvilede dog på ham, som han begyndte at snakke, og som joken kom klukkede hun blidt, men da han begyndte at snakke om at ville vise hende en anden form for barndom, måske en god en denne gang, blev hun faktisk helt overrasket, og det bløde smil blev mere tydeligt "I would like that very much," hun gik en smule tættere imod ham, og fandt sig selv hvile siden af sit hoved imod Max skulder og arm, hvilket vel også var en form for fysisk forbindelse til en anden person, og hun kunne føle varmen fra hans hud imod sig "You're really amazing." Selvom hun ikke kendte ham godt endnu, virkede han på alle tænkelige punker fantastisk, og hun kunne ikke forestille sig at beskrive ham på andre måder.

Hun stoppede næsten helt op, da han indrømmede at han selv var en formskifter, og et næsten begejstret udtrykke kom op i hendes øjne, som hun så op på ham "You are?! That's amazing," hendes stemme fik en helt tone af en form for glæde, som om hun faktisk ikke helt kunne forstå at hun gik ved siden af en formskifter. For en kvinde der havde mødt den første ærkeengel, dæmoner, levende og feer, så var hun nærmest helt begejstret ved tanken om at havde mødt en person, som kunne forvandle sig til dyr. Tanken alene fascinerede hende, ideen om at være forbundet til naturen og et sted ikke føle sig alene, fordi naturen jo altid ville være omkring en, og måske hun følte sig jaloux over det. I sidste ende følte hun sig så alene hele tiden.
Hun smilede blidt, som han lagde sin arm omkring hende, og syntes at give hende et form for blidt klem, allerede i det øjeblik, blandet med hvordan hun opfangede ham som person, havde hun sat ham blandt sine favorit personer. Hendes blik gled op imod ham, og som han kommenterede på sine talenter, brød hun ud i en klar latter "Oh I'm sure it's very sexy and beautiful," sagde hun drillende, allerede måske en time ud i at havde mødt hinanden, havde han fået hende til at grine en del mere end andre havde, og hun følte ikke hun behøvede at være en anden end sig selv, og det var en virkelig behagelig følelse. Ikke at skulle sætte en facade på, eller agere sexet, eller uskyldig, blot for at en anden person ville bryde sig om hende.
"I don't believe I've read any fairytales or romantic stories, right now I'm rather fascinated by the origin of different beings, and how the brain works in psychological terms, you know in terms of trauma and such things," hun trak på skuldrene og så op på ham "I feel as if there's so much I don't yet know, in areas of supernatural creatures, and how the world works in general." Selvfølgelig hendes opvækst havde ikke just gjort det så meget nemmere, at finde ud af alle de ting som hun gerne ville "Am I boring you? Please say if I do," hun klukkede kort, og dog var hun sikker på at det nok ikke var det mest spændende svar, mest af alt fordi de fleste nok ikke forventede at en pige ville finde interesse i den slags ting.

Hun nikkede energisk "Yeah really! I think it's so amazing, I mean you can change into an animal, how cool isn't that?!" hun fandt de fleste magiske væsner fantastiske, og alle unikke på hver deres måde, men nu var hun også fascineret af dyr generelt. Dyrerene havde været en af de få ting, som hun havde været i stand til at kunne se fra kælderen gennem vinduet, og de få gange hun var tilladt at komme udenfor, ville hun oftest betragte og beundre alle de smukke dyr i skoven. Så det faktum at Max kunne forvandle sig til et dyr, gjorde ham så bare det mere sej i hendes øjne
Hun hævede øjenbrynet, som han kommenterede tilbage på hendes fascinationer, og hvad hun generelt læste om, såvel som gerne ville vide mere om. Da hun havde egentlig havde forventet, at han ville finde det hele så kedeligt, overraskede det hende faktisk hvordan han kunne kommentere tilbage på det hele. Alene dette fik hendes smil til at vokse det mere, for hvilken anden person ville da ikke have at vide, at hvad de fandt spændende også var noget en anden fandt spændende "Exactly, and with how some supernatural beings can heal from anything, does their brain also heal, or is it stuck in some ways, that makes it unique from for instance a Vampires ability to heal any kind of wounds," hun var virkelig fascineret af det, og hun håbede på at kunne lære mere om det som tiden gik.
"Well my dad he gave me this really big book, that have most if not all supernatural species written down, I could lend it to you if you want to?" hun hævede spørgende øjenbrynet, som hun så op på ham. Hun havde lært en del magiske væsner af kende gennem denne bog, dog uheldigvis endnu ikke noget om sig selv, men det var heller ikke nemt at lære om sig selv, hvis hun ikke engang havde et navn at gå ud fra. Forhåbentlig ville snart få en eller anden ide om hvad hun var, og hun håbede virkelig ikke, at hun ville finde det skuffende, eller at hun på en eller anden måde var et form for monster. For hun vidste at Michael kæmpede imod monstre, og tanken om at han ville gå imod hende, selv på trods af den kølige tone mellem dem, var faktisk noget hun frygtede lidt.
Hendes smil blev mere generet, som han kaldt hende det modsatte af kedelig, og hun bed let ned i sin fyldige underlæbe, såvel som kørte noget af sit hår om bag sit øre "Thank you, that's very nice of you, you're not boring either. You're really funny actually, and quite cool too," hun så kort op på ham, før hun igen så fremad.

Hun klukkede og nikkede "I think that sounds like an amazing idea, Maxy and Queen P figuring out the world! It almost sounds like the beginning of a superhero story," hun grinede og rystede på hovedet, før hun dog fortsatte: "and yes I think I have. I've chosen Psychology and Biology amongst some of them," hun havde ikke fokuseret så meget på det kunsteriske, ikke at der var noget galt med det, men hun ville hellere lære om ting hun fandt fascinerende, fremfor ting som dans og kunst. Hun havde dog valgt literatur, fordi hun gerne ville lære mere om hele bogverden og hvordan det hang sammen, ikke at hun nogensinde havde planlagt at skulle skrive en bog, for så spændende var hendes liv ikke og hun ville næppe kunne finde på en god nok historie.
"Well, I can always read it later and I did recently discover the amazements of Google, you can find everything there. Of course, don't use wikipedia as the source for anything," hun rystede på hovedet, og dog måtte hun lyde helt mærkeligt, at hun ikke rigtig havde hørt om internettet før for noget tid siden, men så igen hun var gået på sin første date tilbage i Juli måned, og dog havde hun været 11 år for knap 2 måneder siden, så tingene var gået ret hurtigt for hende. Måske var det også derfor, at forsøgte at leve livet så meget som muligt, for hun kendte jo ikke sin egen race, og vidste derfor ikke om hun var ligesom mange andre udødelige væsner, i stand til at kunne forblive ved én specifik fysisk alder resten af sit liv, eller om hun ville ældes hurtigt også dø af alderdom indenfor et års tid.
"Well I'm glad I did that too, sometimes you just have to do spontaneous things, it usually gets you in a lot of fun, or most of the time it does." Hun levede lidt efter ideen om, at prøve så mange ting som muligt, for hun ville hellere fortryde at havde gjort det, end at havde fortrudt ikke at havde gjort det. Dog når hun så tilbage på de ting hun havde gjort, havde hun måske fortrudt lidt at havde haft sex så hurtigt, og endda med en mand der var langt ældre end hende selv, og ikke syntes at bekymre sig det mindste smule om hende, eller det var i hvert fald den teori hun havde "And we're here!" Udbrud hun, som hun fandt caféen stående præcis som den altid havde gjort.
Stedet var ganske hyggeligt, der var nogle borde indenfor, og en masse der stod fint placeret indenfor. Der var plads til at kunne have små musiske optrædener, og man kunne sidde ved sofaområder. Generelt var det et sted, som hun fandt stor hygge ved og hun havde hurtigt fundet sig selv elske det.

"I'm a first-year student, so I will be starting here when the new year begins," der var noget som sagde, at Max også ville være en første års elev, mere specifikt han havde tidligere sagt at han var ny, og at havde valgt fag betød vel at han lige netop nu havde valgt dem, så det var klar til det nye år skulle begynde. Hun kunne dog godt lide ideen om, at de skulle dele nogle klasser sammen, han var en hun allerede var komfortabel med, og på trods af de ikke kendte hinanden særlig godt endnu, så kunne hun tale godt med ham og ikke et øjeblik i den stund de havde talt sammen, havde hun følt sig som om hun havde kedet sig. Med andre ord følte hun virkelig at det faktisk gik rigtig godt, plus hun havde ikke forsøgt at komme i bukserne på ham, hvilket også var et stort plus, da hun forsøgte at holde tilbage med sin stærke lyst til at være intim med alle hun mødte.
"Oh so you don't believe the Earth is flat?" spurgte hun drillende, også selvom hun havde været fuldt seriøs omkring det med Google, så kunne hun alligevel godt lege med på det han sagde, specielt fordi det tydede på at han troede hun havde lavet sjovt. Hun ville helst ikke have at han troede hun var en eller anden freak, som aldrig havde hørt om ting, alle andre end hende selv havde fundet som en normalitet at kende til.
Hun nikkede og smilede "I think that's a great idea. I'll take an ice latte with Vanilla syrup and Oat Milk," det var en ret specifik drik, men det var en hun havde fundet sig selv elske rigtig meget, ud over det af vin, men det var nok ikke det bedste, hvis hun skulle forsøge at holde sig selv beklædt. Hun gik rundt og kiggede efter et godt sted, hvor hun så til sidst valgte et sted udenfor, vejret var trods alt godt og på denne måde kunne de se som livet fortsatte forbi dem, mens de kunne snakke sammen.

"I thought so too, plus the weather is amazing, so why not use that?" det var trods alt et britisk land, selvom det tilhørte en anden del, men det var sjældent virkelig smukt vejr som lige nu, også måtte de jo hellere udnytte det mens de faktisk kunne, hvem vidste om det ville begynde at regne i morgen. Plus det kunne også være ret indelukket, når først man sad for meget indenfor, og hun nød alligevel at kunne se udenfor, og være i stand til at kunne betragte som livet gled forbi omkring hende, det mindede hende om at livet stadigvæk fortsatte, blot fordi man satte sig ned. Efter at havde levet det meste af sit liv i en kælder, og nu også havde levet i en bunker, manglede hun lidt det koncept om at der fandtes liv omkring hende, man kunne trods alt ikke se meget fra en kælder eller et hjem under jorden.
Hun nikkede og dog som han kommenterede på hendes kaffeordre, hævede hun øjenbrynet og kiggede bare på ham, før hun begyndte at grine "I don't drink milk, and it taste good!" hun klukkede og rystede på hovedet, men dog som deres kaffe kom, blev smilet på hendes læber større. Ganske vist kunne hun ikke spise normalt menneskemad, fordi det gjorde hende syg og dårlig tilpas, men hun elskede kaffe, alkohol og te, for det var ting der var anset for normalt, som hun faktisk kunne indtage uden problemer. Hun regnede dog ikke med at fortælle ham, hvordan hun spiste blod som mad eller essensen som fandtes i magi, det ville nok ikke være det nemmeste at sige, måske op omkring det at hun endnu ikke havde været fyldt 1 år gammel, men dog lignede en på 18.
Hun fik et tænkende udtrykke i øjnene, som han spurgte til hendes favorit årstid "I don't think I have one, I mean I never really noticed them before and I haven't gotten a chance to enjoy them yet, so I don't know." Hun skar en grimasse og klukkede.