Doctors make a lot of money...right? (CW)

Sikke en forfærdelig dag det havde været. Den var egentlig startet okay ud, men stort set hele aftenen var gået med at skændes uafbrudt med hendes stedmor. Hendes far var rejst afsted dagen inden på grund af arbejdsrelaterede årsager, og hun var derfor efterladt alene med møgtæven fra helvede. Og så selvfølgelig hendes to mindre søskende, men de var ikke til megen hjælp, når det kom til at forsvare hende fra stedmorens dybt urimelige krav. Giselle var blevet bedt om at passe både hendes bror og søster, så hendes fars trofækone kunne tage på bytur med veninderne, men den var ikke faldet i god jord hos rigmandsdatteren. Som sådan var det ikke noget stort problem, da hun ikke selv havde haft nogen planer om at tage ud og feste, og hun kunne godt lide sine søskende. Men ene og alene af den grund at det var stedmoren der havde spurgt, eller rettere sagt befalet det, nægtede hun at adlyde. Desuden stod der intet i vejen for, at der bare kunne ringes efter en professionel børnepasser men sekundet hun havde nævnt den mulighed, var kaosset for alvor brudt løs. Til sidst endte hun med at låse sig inde på sit værelse og sende bud efter en taxa.

Giselle kiggede op på det velkendte, lysende neonskilt, da chaufføren trak op til fortovskanten foran hendes foretrukne tilholdssted. Det var underligt at være her uden mindst én veninde med på slæb. Hun betalte og takkede overfladisk for turen, inden hun steg ud af køretøjet og begav sig ind ad indgangen til natklubben.
Heldigvis havde hun nået at tjekke stedets sociale medier, før hendes lift var ankommet, og set at der var sat et fast tema for aftenen – 80’erne. Hun kom dog ikke anstigende med hverken crepet, touperet hår eller benvarmere, for det ville være det rene mode-selvmord. Men kjolen hun var trukket i var noget mere kulørt end hendes typiske påklædning og var som så meget andet hun ejede dækket af glitrende pailletter. Læberne var dækket af en matchende læbestift med et vådt lag lipgloss over, og den svagt udtværede eyeliner afslørede at hun havde fældet nogle frustrerede tårer under køreturen. Hun rettede op på det så godt hun kunne med hjælp af et lommespejl, inden hun lagde det ned i den sorte håndtaske igen og trådte længere ind i det store, åbne lokale. Den øredøvende popmusik hjalp allerede lidt på de oprørte nerver fra tidligere. Idet hun langsomt nærmede sig det fyldte dansegulv, lod hun søgende blikket glide rundt i omgivelserne for at se om hun kunne få øje på et bekendt ansigt.

Der var taget sig godt af klinikken, der var hvad der skulle være og det virkede til at blive en kommende uge med masser af de mere prominente klienter. Det var ikke unormalt at den ene halvdel af et ægtepar mødte op på hans klinik i håb om han kunne fjerne eventuelle spor fra den vilde weekend, så ægtefællen ikke ville ane uråd. Og efter en vild weekend var det heller ikke unormalt han fik "overnaturlige" klienter.
Men kalenderen var booket, endnu en stor handel var røget i hus så han besluttede sig for at holde fri for en gangs skyld.
Selv han forstod vigtigheden af at koble fra og selvom det var sjældent han måske gjorde det, så var det tid til netop sådan en aften. Han havde udvalgt sig en natklub hvor der ganske vist stod der var 80'er tema så han klædte sig dog også noget mere casual end normalt. Men det vidnede stadig om den dyre smag han havde

Outfit

Car

Efter at have fået styr på sit outfit og valgt en bil, kørte han afsted i ganske god fart og fik snart parkeret tæt på den allerede nu livlige natklub. Som han trak op, blev han hurtigt lukket ind og blev allerede mødt af en dørmand med et meget stort smil. "Dr. Rothwell! Didn't think i would see you here?"
Caine klappede den store mand på skulderen og sagde: "Everybody needs some time off right?.... Have a good evening Raze"
Så startede han med at gå op til baren og bestille den dyreste whiskey de havde

Giselle havde kun lige sat en fod på dansegulvet, da hun bemærkede en sortklædt herre gå forbi hende, tydeligvis med den oplyste bar som hans endelige destination. Hun drejede kroppen lidt mere i hans retning og fulgte ham med øjnene til han var nået sit mål. Der var et eller andet ved ham som virkede underligt bekendt, men hun kunne umiddelbart ikke gennemskue om det var ren indbildning, eller om hun faktisk var stødt ind i ham før.
Mens hun grublede lidt videre over hvor hun mon kunne have træffet ham henne, indtog hun dansegulvet. Han skulle nødig tage hende i at stå og stirre. Giselle fik infiltreret en tremandsgruppe af unge kvinder der ikke lod til at have noget imod at lade hende deltage. Lettere distraheret begyndte hun at bevæge kroppen til musikken og kastede med jævne mellemrum et flygtigt blik hen mod den mystiske mand. Og efter omkring 7. smugkig slog det hende, hvem han var.

Dr. Rothwell - det var ham lægen! Og han virkede netop bekendt, fordi hun af flere omgange var blevet trukket med til klinikken af hendes stedmor for at babysitte sine halvsøskende i venteværelset. Hun fandt det pludselig meget sværere at skjule sin interesse, og der gik heller ikke længe før hun var på vej hen til baren. Med en så nonchalant fremtræden som muligt.
Giselle prisede sig lykkelig over, at hun trods det manglende selskab havde valgt at tage en effektiv push-up bh på. Egentlig også bæltet om maven der gav hende en noget mere markeret figur end ellers. Han så lidt ældre ud end hende. Ikke meget men nok til det var bemærkelsesværdigt.

“Oh my god, hi! This is gonna sound so cheesy but your face looks very familiar...I’m sure I’ve seen you before somewhere” startede hun entusiastisk ud og lod som om hun tænkte sig godt og grundigt om, allerede i gang med at vikle sin ene finger rundt om en tot hår. De hasselgrønne øjne havde for længst søgt op mod hans ansigt. “Hmm...you’re...a doctor, right?” spurgte hun indsmigrende og slap hårlokken for i stedet for at række hånden frem mod ham. Et sukkersødt smil tegnede sig på de glaserede, farvesprudlende læber. “I’m Giselle...would you, perchance, like some company?” spurgte hun rimelig direkte og lagde hovedet på skrå. Der var ingen grund til at lægge fingrene imellem.

I første omgang havde han ikke lagt mærke til hende, han havde jo ikke øjne i nakken. Men imens han ventede på hans drink, kiggede han lidt rundt og så hende også et par gange. Der var noget der virkede bekendt over hende men det var noget besværligt at se ordentligt i menneskemængden.
Så satte bartenderen hans drink ned og han sukkede tilfreds som han smagte på den. En dyr men enkelt drink. Det smagte helt fantastisk hvilket drikkepengene til bartenderen også afskyggede.

Han havde nærmest kun lige nået at vende sig om inden den unge dame var helt henne ved ham for at hilse. Ved hendes noget entusiastiske måde at hilse på, slap han en kort latter inden han sagde: "Yes i am..... Dr. Rothwell.... Or Caine if we are being informal...."
Hans intense øjne hvilede på hende som han tog hendes hånd. "A pleasure to meet you Giselle.... Company? Well why not?....."
Han skulle lige til at sige noget mere da en af de lidt ældre bartendere noget højlydt fik sagt: "Fine visitors we have tonight! Welcome Lord Rothwell!"
Bartenderen var hurtigt videre men havde efterladt et lettere irriteret ansigtsudtryk hos Caine.

“Caine...” gentog hun for at smage på navnet og bed sig en smule eftertænksomt i underlæben. Det var både for at nedtone det voksende smil lidt men mest af alt for at holde et begejstret hvin inde. Det var faktisk lykkedes hende allerede at få et grin ud af ham. At det så ikke havde været hendes intention var en anden sag. En sejr var en sejr, og hun tog glædeligt imod den. Selvom hun i et millisekund blev i tvivl om hvorvidt han havde grinet med eller af hende. Heldigvis bekræftede han hende kort efter i, at han ikke ville have noget imod hendes selskab. Og dermed var hendes selvsikkerhed genvundet.

Giselle kunne ikke undgå at høre bartenderens ord. Hun fik ikke rigtig nogen chance for at maskere det overraskede udtryk der var trådt frem på hendes ansigt. Så hun gjorde sit bedste for at ryste det af sig og bevare sindsroen efterfølgende. Især fordi irritationen i hans ansigt lod hende vide, at det nok ikke var noget han ønskede alt for meget opmærksomhed omkring. Men det var nu umuligt for hende at ignorere det fuldstændigt. “Lord, huh?” fnes hun og smilede drilsk til ham. “If I’d known I would end up partying with royalty I would’ve worn something much more tasteful than this,” sagde rigmandsdatteren med et hint af oprigtig fortrydelse. Hun følte sig pludselig enormt billig i den rubinfarvede pailletkjole på trods af den ikke ligefrem havde været et røverkøb. Der var derfor også noget undskyldende i både øjne og smil, da hun søgte hans blik igen. Hun besluttede sig dog i sidste ende for at vende situationen om til egen fordel.

“Well, your lordship...you wouldn’t happen to know what a simple commoner like me has to do to get a drink around her, would you?” spurgte hun med et nærmest legesygt smil på læben og en påtaget bondsk dialekt. Giselle tog et skridt nærmere og gjorde bugt med den allerede minimale afstand, da hun smuttede ind mellem Caine og personen ved siden af. Stadig med fronten vendt imod ham lod hun den ene albue hvile mod toppen af baren, og en hånd fandt atter op til de blonde lokker for at have noget at rode med mens hun afventede svar.

Det blev dog hurtigt klar at han ikke var irriteret over noget hun gjorde, men ganske rigtigt så var det ikke det han havde lyst til at skulle have mest opmærksomhed omkring. Ganske vist så kunne han snildt bruge en titel til sin fordel men nu skulle det jo egentlig bare være en hyggelig aften i byen.
Kortvarigt smilede han lidt opgivende til hende og nikkede.
"Yes.... The last of House Rothwell.... At least to my knowledge...." Han var skam ganske tydeligt klar over han var den sidste.
Da hun så virkede nærmest forlegen over hendes valg af tøj, kiggede han kort ned af hende inden hans blik fandt hendes igen og sagde: "Well to my knowledge, this is an 80's themed party... Besides you still look very attractive. And if you want to wear something more tasteful around me, that can be fixed by another meeting....."
Caine var ikke en type der pakkede ting ind, det fik man ikke noget ud af i hans hoved.

Han pådrog sig et eftertænksomt ansigtsudtryk, inden han kaldte en bartender over. "First of all, cheesy accents can be funny but i like her own more..... All she has to do is tell the bartender what she wants to drink.... So a Lord doesnt have to drink alone....."
Kort blinkede han til hende og afventede så hvad hun ville have

The last of House Rothwell. Var det ikke fordi det med garanti ville se enormt underligt ud, ville hun have nevet sig selv i armen. Det her var næsten for godt til at være sandt. Hele situationen føltes mere og mere som en drøm eller starten på en romantisk komedie. Hun lo indvendigt af dén tanke. Utroligt hvad der kunne komme ud af en spontan hilsen.
Da Caine lod blikket glide nedad hende, rankede hun automatisk ryggen og skød diskret brystet frem for at tage sig bedst muligt ud. Denne gang bragte hans ord så meget begejstring, at hun måtte tage al selvbeherskelse i brug for ikke at fnise ukontrolleret som en tolvårig pige der lige havde mødt sit største popidol. “That can surely be arranged...” sagde hun med en forsigtig nikken. “...and thank you” tilføjede hun og sendte ham et skævt men oprigtigt smil.

Giselle slap et kort, varmt grin ud ved hans kommentar på den vrængende bonde dialekt. “Noted” erklærede hun og kørte noget hår om bag det ene øre, mens hun lyttede til ham tale færdigt. Hun så fra ham og over på bartenderen med en tænksom mine og truttede lidt med læberne lige inden hun informerede ham om sit valg “a tequila sunrise.” Hendes udelte opmærksomhed blev straks efter rettet tilbage på Caine, og det var tydeligt at se, at det spekulerende udtryk stadig herskede i hendes øjne. Hun havde ret hurtigt fået indtrykket af, at han var en mand som satte pris på en noget mere ærlig dialog, så der var ingen grund til at ændre taktik nu.
“I’ve had a pretty shitty evening...but you’ve already made it much more enjoyable” lod hun ham vide og understregede sine ord med et lille, anerkendende nik. Typisk var hendes eneste mål at indsmigre sig til en masse gratis drinks, men der var noget ved ham som fik ham til at skille sig drastisk ud fra de andre mænd, der plejede at stå og hænge ved baren. Måske havde faktummet at han var en adelsmand fået hende til at tage de rosafarvede briller på - men uanset om det så var tilfældet, var han yderst behageligt selskab. Giselle sendte ham et venligt smil som pludselig syntes at bære præg af en underliggende forlegenhed, hvilket hun selv bed mærke i. Så hun skyndte sig at skifte fokus til bartenderen, der kort efter placerede den farverige drink på disken foran hende.

Caine havde været i sit fag længe nok til at se hvornår folk forsøgte at holde deres begejstring tilbage men han kommenterede det ikke for ikke at bringe hende i forlegenhed. Da hun så lod til at acceptere hans idé om at mødes igen, nikkede han diskret og fastholdte sit blik på hende så hun kunne mærke at det glædede ham. "Good... Let me know when you have a time then.... I will make room in the schedule for it..... And you are most welcome....."

Ved første øjekast kunne man hurtigt få indtrykket af at hun nok ikke behøvede at betale for drinks selv, men alligevel kunne Caine læse der var mere til det end bare et kønt smil. Bartenderen kiggede kort på Caine som hun bestilte hvorefter Caine nikkede som tegn på det var helt fint.
Det at hun valgte at være helt ærlig, var noget der behagede ham ganske meget. Falskhed var der nok at finde af rundt omkring.
Hendes kommentar om hvordan han havde gjort hendes aften bedre, skabte et smil hos ham hvorefter han selv svarede: "I am glad to hear.... That feeling is very much mutual Giselle...."
Han bemærkede godt hendes skiftende blik og havde en idé om hvad det betød. Da hun så havde fået sin drink, sagde han: "Let's find a place to sit..... Wait here...."
Så gik han hen til en bås der lå ca mellem dansegulvet og baren, snakkede kort til dem der sad der. De rejste sig hvorefter han rakte armen ud mod bordet som tegn til om hun ville sidde ved ham der

Der var et eller andet helt særligt over måden han kiggede på hende. Det var ingen hemmelighed, at Giselle var vant til at få rigeligt med opmærksomhed fra fremmede mænd, men de var bare aldrig lige så tilstedeværende som Caine lod til at være. Og selvom en lille stemme med regelmæssige mellemrum mindede hende om ikke at lade sig rive alt for meget med, åd hun det alligevel råt.
“You do realize that means you have to give me your phone number, right?” påpegede hun med et underspillet, listigt smil. Den var jo næsten allerede hjemme. Det plejede ikke at være specielt vanskeligt for hende, men det var lige før det her havde været for nemt. Hun tog et valg om at lægge låg på de sikkert unødvendige bekymringer og blot nyde det gode selskab.

Da hun modtog endnu en bekræftelse af, at hans interesse i hende faktisk var reel, kunne hun ikke andet end at trække på smilebåndet. Hun følte sig fjollet over at have betvivlet det tidligere, men på den anden side var det også forfriskende, at der ingen gætterier eller tvetydighed var.
Giselle kom hurtigt til at ligne en forladt hundehvalp, da han trak sig væk fra baren, også selvom han havde informeret hende om hvad han ville forinden. I mellemtiden fik hun lukket hånden om sin drink og løftet den op til munden for at tage en tår gennem sugerøret. For ikke at stirre var det kun med et halvt øje, at hun havde fulgt med i hvad end Caine lavede, og hun blev derfor en anelse febrilsk, da hun bemærkede at han stod klar og ventede på hende.

Hun trippede hen til ham på de høje hæle og stoppede kort op foran ham for at ytre et “thank you” før hun gled ind at sidde i båsen. Det var begyndt at føles mere som en blinddate end et tilfældigt møde på en natklub. Hun anede selvfølgelig stadigvæk intet om, hvad hans intentioner var. Men uanset hvilken slutperron de endte med at stige af på, var hun ret sikker på hun ikke ville have noget imod det. Hendes mavefornemmelse var i hvert fald ret god. Giselle lod endnu engang de glaserede læber omslutte sugerøret netop som hun mødte hans blik med sit eget.

Det var ikke første gang at Caine havde fået alarmklokker til at ringe i folks indre, men heldigvis lod hun til ikke at lytte til dem hvis de nu var der.
Han grinede varmt ganske kort inden han sagde: "Of course.... Maybe you will get it when you find a time to meet me again.... Or maybe you'll get it just because i enjoy the company...."
Selvfølgelig kunne det godt virke som om det var for nemt i forhold til hvad hun måske var vant til, men hun ville nok hurtigt finde ud af at Caine var en mand der vidste hvordan han ville have tingene og der var ingen grund til at gemme på den slags ting. At være ligefrem virkede oftest bedst.

Caine var selv vant til at folk var falske eller bare ganske enkelt fedtede for ham, så det at hun havde valgt en "ærlig" approach til det hele, var forfriskende. Så slap man for at køre i ring med tilnærmelser der ikke førte til noget.

Som hun kom hen til ham og takkede, nikkede han til hende og tog nærmest blidt hendes hånd for at hjælpe hende ned at sidde. Efter hun havde sat sig, satte han sig ved siden af hende og tog en tår af sin drink inden han kiggede intenst på hende og spurgte: "It is refreshing to meet one that does not have hidden intentions... It makes your company alot more pleasing... Now... Would you care to share with a Lord why you have had a shitty evening?"

Ærlig talt havde hun lyst til at aftale et nyt møde så snart hans sikkert travle kalender tillod det, men hun holdt inde med forslaget for nu. Det sidste hun ville var at fremstå for ivrig, selvom hun vidst havde været faretruende tæt på at krydse den grænse et par gange allerede.

Hvad var chancen lige for at møde en mand med så meget pli som ham på en natklub? Noget sagde hende dog at det her ikke var hans mest besøgte sted. Hun ville have lagt mærke til ham for længst, hvis det var tilfældet. Giselle sendte ham et venligt smil, da han hjalp hende ned at sidde, og følte sig enormt heldig.
En sidste tår blev taget af cocktailen, mens hun lyttede til ham tale, før hun sænkede det halvfyldte glas ned i sit skød. “What makes you so sure of the fact that I don’t have any hidden motives?” spurgte hun i et lettere drilsk toneleje. “Maybe I’m just using you to get free drinks” foreslog hun med et skuldertræk og et voksende smil. “Or...maybe I just think you’re cute.” Uden megen omtanke søgte hun mod hans ene ben med sin frie hånd og lod den for en kort stund hvile mod hans lår. De hasselgrønne øjne gled op mod hans for at aflæse om det var acceptabelt eller ej, men hun endte alligevel med ret hurtigt at trække hånden til sig igen. En eftertænksomhed blomstrede i hendes blik, da det egentlige spørgsmål kom på bane, og i første omgang trak hun bare nonchalant på skuldrene. “I got into a fight with my stepmom” svarede hun uden at gå alt for meget i detaljer. Hendes blik begyndte at flakke, så hun slog det ned i den kulørte drink. “But it’s whatever. She’s a major bitch anyway” tilføjede hun henkastet, inden hun tog en halvstor tår og flyttede fokusset ud mod dansegulvet. Det fandt dog som altid tilbage til Caine igen ikke længe efter.

“And what about you, your highness? Got bored of being all alone in your big castle?” Det drilagtige glimt var tilbage i hendes øjne og også et startende smil, skønt det var noget mere nedtonet end før.

Han smagte endnu en gang på den dyre væske i hans glas imens han lyttede til hvad hun sagde. Da hun så lagde hånden på hans lår, sad han helt roligt med et nærmest lokkende smil. Det var tydeligt ikke noget der generede ham det fjerneste.
"Because a part of my career is finding people with hidden motives... To spot every single little detail that reveals a persons thoughts.... And i have been raised in a Noble House... Hidden motives were an everyday occurence.... So i spot them easily.... Besides i am still enjoying your company so even if you were using me for free drinks, we still benefit from this...."
Så lod han endnu en gang de intense øjne betragte hende med et dragende blik."Maybe you think i am... Then again i think you are beautiful.. So why deny the fact?`....."

Han nikkede roligt som hun fortalte om hvordan hun fortalte om sin stedmor. "She is not exactly a pleasing person to be around that is for sure.... " Han kunne jo genkende hende når hun havde været med stedmoren på klinikken.
Da hun så fik spurgt om han kedede sig i sit store slot, grinede han varmt inden han sagde: "I have not been to the Family House for a long time.... But yes, i got bored at my present home, to much work i suppose... So i decided to take some time off...."
Endnu en gang blev han direkte men uden på nogen måde at flytte blikket eller smilet fra hende. Kort gengældte han hendes gestus ved at lægge hånden på hendes ben og give et lille klem inden han satte sig til rette og betragtede hende. "So Giselle.... Fancy a bit more talking or do you want to show a nobleman how to dance?..."

Utroligt at han forholdt sig så rolig uanset hvad hun sagde. Det var bestemt et plus men fik hende alligevel til at undre sig over, hvor han mon ville sætte grænsen. Trods nysgerrigheden var det nok bedst ikke at skubbe den helt derud. Hun var ikke engang afklaret med hvad for et overnaturligt væsen han var. Men lidt uskyldig flirten kunne vel ikke skade.
Det lille smil på hendes læber bredte sig markant, da han modsvarede hendes indpakkede kompliment med et der var noget mere direkte. Der var intet hun elskede mere end at blive bekræftet i hvor godt hun så ud. Måske med undtagelse af nye sko eller smykker.

Det var faktisk ganske rart at høre, at hun ikke var den eneste der havde gennemskuet stedmorens slimede opførsel. “Definitely not – I'm pretty sure she’s the actual devil” mumlede hun samtykkende. Hendes stedmor var en forræderisk slange. Hvis bare hendes far også kunne få øjnene op for det. Oddsene for dét så dog ret ringe ud.
Giselle sørgede for at afgive en masse små nik for at vise ham at hun lyttede efter, selvom hun af og til lod sit blik vandre rundt omkring i omgivelserne.
Idet hun mærkede hans hånd på hendes ben, rettede hun automatisk øjnene ned mod den. Hun forsøgte at holde det henrykte smil, hans berøring havde frembragt, nede ved diskret at bide sig i underlæben.
“Oh, it would be an honour, my lord” svarede hun med glæde i stemmen, fristet til at slå over i den bondske dialekt igen, men valgte at holde sig til sin egen. Den var en del mere posh og vidnede om, at hun var vokset op i overklassen. Rigmandsdatteren kom op at stå, tog en tår af sin drink og stillede den så fra sig. Hun ventede meget bevidst ikke på at han rejste sig, så hun havde en undskyldning for at røre ham, da hun slangede sig vej ud ad båsen. De hvide tænder blev blottet i ansatsen til et grin sekundet efter sangen skiftede til Material Girl, og hun tøvede ikke med at gribe ud efter hans hånd. “Yes! We absolutely have to dance to this!” udbrød hun begejstret og hev ham insisterende med sig.

Først da hun gav slip på Caines hånd blev fronten vendt mod ham igen. Der var ikke så meget som et hint af tilbageholdenhed, da hun nærmest øjeblikkeligt begyndte at svinge hofterne i takt til musikken. Giselle tog blidt fat i hans jakke med begge hænder for at trække ham bare lidt tættere på. “’Cause the boy with the cold hard cash is always Mr. Ri-ight” sang hun hørligt med og fokuserede sit blik på hans ansigt med et kælent smil om munden.

Han kunne ikke helt lade være med at slippe en meget diskret latter som hun nævnte hvordan stedmoderen nok var Djævelen selv. "I have met some people that are worse but i am pretty sure that she comes fairly close to resembling the actual Devil....."
Hendes biden i læben viste lige så tydeligt hendes begejstring ved berøringen som et smil ville have gjort men det generede ham ikke. Hvorfor pointere det når hun alligevel virkede til at nyde situationen?
Da hun så accepterede ideen om at danse med ham, nikkede han kortvarigt nærmest ærbødigt inden han svarede nobelt men alligevel med den lokkende undertone: "I am very glad to hear.... Mylady...."
Han lod ikke til at være det fjerneste generet af at hun rørte ved ham, han kunne lige så godt nyde det. Da hun så hev ham med sig, smilede han og fulgte også med.

De fleste ville nok forvente at Caine ikke ligefrem var til de moderne danse, men der viste han endnu en side af sig selv. Han lagde selv hænderne ved hendes hofter og trak hende lidt tættere imens han selv begyndte at bevæge hofterne til musikken i en måde der matchede hendes, på en måde som om han aldrig havde lavet andet

Der kunne man bare se. “I didn’t take you for the dancing type” indrømmede hun med et smil på læben. Langt de fleste hun mødte i byen bidrog til stereotypen om at mænd ikke dansede, og var stive som et bræt når hun endelig fik lokket dem med til en enkelt svingom. Hun smilede anerkendende til Caine som fortsat havde hende overbevist om, at han var alt for god til at være sand. Hendes greb i jakken løsnede sig, og hun kørte i stedet for de slanke hænder op mod hans brystkasse hvor de fandt hvile. Endnu et smil meldte sig på hendes læber, da hendes øjne genoprettede kontakten med hans, og hun ønskede inderligt at denne nat aldrig fik en ende.

Med dén tanke ekkoende i hovedet tog hun blidt fat i hans hænder inden hun vendte sig om, så hun kom til at stå med ryggen til ham. Giselle bakkede forsigtigt helt ind mod ham før hun genoptog de slangende bevægelser. “Tonight” sagde hun en smule kryptisk. “I want to come with you tonight” udpenslede hun og bed ned i underlæben i samme øjeblik som et småforlegent smil brød frem. Det var naturligvis en hentydning til deres tidligere snak om, at hun bare skulle finde et tidspunkt. Der var ingen grund til at udskyde det. Hvad end ‘det’ så var. Desuden havde hun overhovedet ikke lyst at skulle retur til sit eget hjem. Hendes far var alligevel ikke hjemme før sent i morgen aften, så der var ingen frygt for at blive kimet ned med bekymrede telefonopkald.
Men selvom hun stolede på sin dømmekraft, burde hun måske få bare lidt flere informationer ud af ham, før hun frivilligt lod sig bortføre af en der sådan set stadigvæk var vildfremmed.

“But not right now...I want another drink first” sagde hun og snurrede rundt for at vende fronten mod ham igen, da sangen sluttede. Giselle forventede tydeligvis at han blev ved med at betale. Hun så selv sit selskab som en investering, og hvis ikke man var villig til at tømme pengepungen for hendes skyld, var man sjældent hendes tid værd.

Han slap en kort latter inden han blinkede til hende og svarede med en på en gang majestætisk og alligevel drilsk stemme: "A Lord that cannot dance? That is unheard of....."
Ganske vist var det noget mere moderne dans end man blev opflaskeet med som adelig men Caine levede af at lokke folk, så man måtte alligevel følge med tiden.

Han fulgte hendes bevægelse, nærmest som om han vidste hun ville lave den hvorefter han holdte sine hænder på hendes hofter og nærmest sagde det mod hendes øre:
"Good.... Satisfied with your attire for the night then?....." En tydelig drilsk kommentar rettet mod hun tidligere havde klaget over hendes valg af tøj når hun var i hans selskab. Men det skulle de nok finde ud af. Og ellers havde han sin helt egen måde at ordne den slags på.

Da hun så fik vendt sig om mod hende igen, nikkede han til hende med et stadigt dragende smil.
"Let us get one then.... Besides i feel like getting another drink as well..."
Med en overraskende hurtig bevægelse, stillede han sig ved hendes side samtidig med han lagde armen om livet på hende og gik op til baren med hende

Han var virkelig heldig, at hun syntes så godt om ham. Og selv med dét kørende for ham havde hun følt sig enormt fristet til at trampe ham hårdt på foden med hendes høje hæl. Selvfølgelig var hun klar over, at det var sagt i sjov, men det gjorde ikke kommentaren mindre flabet. Grundet hans status slap han dog med et dask på overarmen. “Oh, shut up, will you?” udbrød hun med et undertrykt fnis.

Udtrykket i Giselles ansigt blev noget mildere, idet han indvilgede i forslaget om endnu en drink. Hun kunne ikke holde et henrykt smil tilbage, da hun mærkede armen om sin talje. Godt nok var hun allerede voksen, men der var noget ved at være i hans selskab der fik hende til at føle sig betydeligt mere kvindelig og sofistikeret. Det måtte være hans galante fremtræden.
“An extra-dry vodka martini, please” bad hun om, så snart de var henne ved baren igen. Ikke en cocktail hun typisk graviterede mod, men hvis hun skulle med adelsmanden hjem var en noget mere potent drink nødvendig for at berolige nerverne. For en kort stund tillod hun at læne sig ind mod ham, og smilede mens hun skævede til ham ud af øjenkrogen. Hun endte dog med at løsrive sig til fordel for at hænge ind over baren med underarmene hvilende på disken.

“You’re...not a vampire, are you?” røg det ud af hende. Det var nok mest et retorisk spørgsmål for hun forventede at få et nej tilbage. Hensigten havde rettere været at finde ud af hvilken overnaturlig skabning hun havde med at gøre. Hun havde dog en anelse.
“Or you know...married?” tilføjede hun ikke længe efter for at løfte stemningen lidt igen. Det var ikke sikkert, at Caine havde noget imod at røbe den del af sig selv, men hun syntes stadig det var et lettere ubehageligt emne at tage op i en samtale.

Hendes puffen på hans arm og hendes kommentar fik ham til at slippe et varmt grin, tydeligt som et tegn på han morede sig sammen med hende. Han havde ikke regnet med at hans aften ville ende sådan men det var han glad for den gjorde alligevel. Og så var der jo stadig masser af tid tilbage. Han havde i hvertfald ikke i sinde at slutte tidligt.

Da hun så kom med det henrykte smil, gav han hendes side et klem imens han smilede lokkende til hende, tydeligt glad for situationen de var i. Og han kunne alligevel være sig selv omkring hende, han kunne hvile i det faktum at han var adelsmand.
Som de stod ved baren, nikkede han til bartenderen som accept af hendes bestilling hvorefter han kort tænkte lidt. "The same for me please.... A Romanoff Vodka if you have it....." Hun var nok vant til dyre ting, så selvfølgelig bestilte han en af de dyreste vodkaer på markedet. Han trykkede ganske let mod hende som hun lænede sig ind mod ham, igen for at vise det var helt fint med ham, hvorfor ikke nyde selskabet så meget han nu kunne?

Da hun så spurgte om hvor vidt han var vampyr, rystede han let på hovedet men uden at fjerne de intense øjne fra hende. "No i am not a vampire.... "
Hendes næste spørgsmål virkede tilsyneladende som hun havde tiltænkt, så han svarede også med en lsikkerhed der stadig var præget af velbehag over hendes selskab.
"No i am not married either.... I am free to do as i please....." Igen viste han at hvis man spurgte ham om noget, så svarede han også hudløst ærligt

Faktisk var Giselle ikke den store connaisseur indenfor vodka – eller nogen andre former for alkohol for den sags skyld. Hun var blot vant til at vurdere ting ud fra deres prismærke, og hvis det var dyrt, var det garanteret at fange hendes blik og interesse. Hvad end det var han havde bedt om lød det dog dyrt, og dét alene var nok til at frembringe et tilfredst smil på hendes læber. Hans pointtavle var snart ved at være godt fyldt.

Svaret på hendes første, mere seriøse spørgsmål var på en og samme tid enormt direkte og irriterende hemmelighedsfuldt. Misfornøjelsen i de hasselgrønne øjne blev gemt væk, da hun slog blikket nedad. Det var tydeligt at se, at hun grublede noget mere over hendes næste træk.
“So...what exactly are you then?” spurgte hun, igen med så lav en stemme at det kun lige var hørligt. Heldigvis blev den første af de to martinis hældt op netop som ordene havde forladt hendes mund, og hun tøvede ikke med at række ud efter den. Hun fastholdt sit fokus på den farveløse cocktail, så der ikke kunne oprettes nogen øjenkontakt. Måske fordi hun følte, at hun var ved at overskride en grænse. Eller måske fordi hun i virkeligheden godt kendte svaret, præcis ligesom før. Men af en uforklarlig grund var det umuligt for hende at sige. Hun var blevet mere eller mindre vant til vampyrer, og hvad der nu hørte til deres eksistens. Dæmoner var endnu et ret ukendt territorium og dermed også en helt anden sag. Ikke at hun frygtede dem. Det bildte hun sig i hvert fald ind, at hun ikke gjorde.

Det tog hende ikke lang tid at få hældt det meste af den alkoholiske væske indenbords, og med dette genvandt hun også modet til at rette øjnene mod ham igen. Den behagelige, kildende følelse i maveregionen vendte øjeblikkeligt tilbage, og hun slappede straks mere af – i hvert fald nok til at sende ham et sødt smil.

Det var også en ganske dyr vodka han havde bestilt, ikke fordi det nødvendigvis var en dyr vodka men fordi han kunne lide den. Og når han kunne lide noget, var prisen underordnet. Og når det kom til stykket, havde han ikke det fjerneste imod at vise han havde penge. Og så vidt han kunne mærke så virkede det også til det var sådan hun kunne lide det.

Han stod overraskende roligt da hun så noget mere direkte spurgte ind til hvad han var, nærmest som om han havde forventet det.
"I am a Demon... The wish granting kind....." Såvel som hun godt kunne lide ting der var dyrt, så virkede hun også til at kunne lide ærlighed. "Everything from small wishes to greater things...." Hvis hun ønskede bevis på det, ville han også kunne give det men nu måtte han jo se.
Som hun kiggede op på ham igen, havde han selv taget en stor tår af den drink der var blevet sat foran ham hvorefter hans blik endnu en gang var faldet på hende.

"So.... Is the company less pleasing, now that you know i am a Demon?....." Hans stemme var stadig varm og lokkende.

Imod forventning formåede han faktisk at overraske hende med sit svar. Dæmondelen havde hun været forberedt på men ikke forklaringen på hvilken slags han var. Hun ville lyve hvis hun påstod, at det ikke havde øget hendes interesse for ham bare en smule. Et listigt glimt i de stadig lystfulde øjne afslørede netop dét, og et sukret smil meldte sig kort efter på hendes læber.
“That almost sounds like a genie” påpegede hun og grinede svagt. Hun var dog ikke dum. Selvom hendes viden indenfor dæmoner var begrænset, var hun udmærket klar over, at det ville være yderst naivt at lave aftaler med en. Specielt de bindende af slagsen. Men så længe hun sørgede for at have dét in mente og ikke lod sig friste af noget, burde der vel ikke være grund til bekymring?

Da han havde stillet sit spørgsmål, fjernede Giselle albuerne fra bardisken og rankede ryggen. Med glasset hvilende i hånden vendte hun sig mod ham og lagde hovedet svagt på skrå, inden hun lod blikket glide anerkendende ned over hans krop. “No...” svarede hun kortfattet men ærligt. “Well...maybe a little bit...” tilføjede hun i et drilsk tonefald og søgte mod hans dragende blik, før hun tog et halvt skridt nærmere. Hun skævede ned mod linningen på hans bukser hvor hun løst hægtede det øverste led af pegefingeren fast for derefter at genoprette øjenkontakten. “I guess you’ll just have to find a way to make up for it” nærmest spandt hun og nippede kort til drinken i den anden hånd, inden hun gav slip på ham.
Giselle drejede rundt som om intet var hændt og stillede glasset fra sig på baren. “I don’t know about you...but I’m getting kind of bored of this place...” sagde hun som en diskret hentydning til, at hun var klar til at tage med ham hjem. Hun kastede et hurtigt blik over skulderen og smilede sigende til ham. “Just let me get my purse...and I’ll be ready to go.” Den lå forhåbentlig stadigvæk henne i båsen.

Han grinede kort inden hans intense øjne betragtede hver en detalje om hende. "I suppose... Except i have a mansion instead of a lamp.... And my wishes of course comes with a price.... Depending on the power of the wish.... And despite what history tells, a Bargain can be in all shapes or forms... Everything from a solid kiss for a new dress to Selling ones soul...."
Igen var det ærligheden han besluttede sig for at vise. Så havde hun en del om hvor stor variation der kunne være i det samtidig om hvad pris man nok kunne forvente sig.

Så betragtede han hende i det hun kom tættere på og tog fat i hans bukser med en finger. Hans svar blev at han løftede hånden og førte en enkelt finger ned af hendes hals til hendes skulder imens han sagde: "I am certain i can work something out...." Hendes kommentar om stedet kedede hende, fik ham til at nikke og udtrykke et lumsk smil inden han så fandt sin tegnebog. "If you go get your purse, i will pay and we can go to the car"

Hans ord genlød i hendes hoved på vej hen til båsen. Alene tanken om at sælge ens sjæl havde været nok til at sende en kuldegysning ned langs hendes rygsøjle. Hun turde næsten ikke forestille sig hvad man kunne opnå med en handel af den kaliber. Mest af alt i frygt for at det ville vække en oprigtig interesse hos hende. For nu var hun ganske okay med at være uvidende på det punkt, så de dystre tanker blev skubbet forsvarligt på afstand.
I en elegant bevægelse lænede hun sig ind over ryglænet på sædet og fik fat i den sorte håndtaske. Hun tjekkede hurtigt om alt hendes grej stadigvæk var i den, inden hun trippede hen til Caine igen.

“You’re okay to drive, right?” spurgte hun lidt forsigtigt. Det føltes fjollet at spørge, men hun ville hellere være på den sikre side. Giselle var selv nået til det der behagelige stadie, hvor alkoholen så småt var begyndt at sløve sanserne, men ikke nok til at det virkede desorienterende. Caine var formentlig noget skarpere i hovedet, både på grund af hans størrelse og de forventelige biologiske forskelle. Selv fra et menneskes standpunkt havde hendes tolerance for sprut aldrig været særligt høj.
Hun tog blidt fat i hans ene arm og så afventede op mod hans ansigt med et smil. “Ready?”

Caine havde også flere gange igennem hans tid på Jorden været indblandet i events der ville forme verden omkring. Det var ikke unormalt at politikere eller personer i en generel vigtig position havde solgt deres sjæl enten for at få mere magt eller for at sikre deres position.
Mange af historierne i området han kom fra, var omkring folk der havde handlet med Djævelen selv. Alt dette var egentlig Caines arbejde.

I det hun spurgte om han kunne køre, nikkede han med et intenst blik og svarede med den samme sikkerhed han hele tiden havde haft: "Yes i am fine... It takes alot more to affect me that much... " Som hun tog ved hans arm, holdte han den så hun kunne hvile sin hånd imens de gik. "Ready" Som de kom ud på parkeringspladsen stoppede han op ved en hvid kassevogn. Dog var det kun for at finde nøglerne hvorefter man hørte et bip fra den dyre Aston Martin der holdte et par pladser længere henne. Derefter drejede han sig over mod den, gik hen til den og åbnede så døren til passagersædet for hende. Endnu en gang var Caines dyre vaner tydelige, bilen var utrolig velholdt nærmest som om den var helt ny

Giselle nikkede godtagende af hans svar. Det var som forventet, og han lød sikker i sin sag, så hun valgte at tage påstanden for gode varer. Hendes mundvige trak op i endnu et smil, og hun fulgte velvilligt med ham ud af bygningen.

Hun var allerede godt i gang med at lade blikket glide rundt på de mange biler der var parkeret udenfor for at gætte hvilken der mon tilhørte ham. Da han så standsede nær en der mest af alt lignede noget der lige så godt kunne holde i en seriekidnappers garage, rynkede hun forarget på næsen. Det var meget tæt på, at hun trak armen til sig igen, men der gik heldigvis ikke mange sekunder, før bippet fra en bil længere henne fangede hendes opmærksomhed. De anspændte skuldre røg straks ned igen, og hun udåndede diskret et lettet suk.

Forventeligt, som den gentleman han havde vist sig at være, blev bildøren galant åbnet for hende, og med et venligt smil gav hun slip på hans arm for at sætte sig ind på passagersædet. I et forsøg på at få nerverne under kontrol tog hun en indånding så dyb, at hendes bryst markant hævede sig. Hun rettede automatisk sit blik mod Caine, idet døren på den modsatte side gik op, og han også fik sat sig til rette, blot på førersædet. Med et sødt smil tiltænkt ham strøg hun et par blonde, vildfarende lokker om bag det ene øre, før blikket blev slået ned i hendes skød.
“My heart is beating like crazy...” afslørede hun næsten på grænsen til at lyde stakåndet. Det skyldtes dog ikke angst men rettere en intens følelse af længselsfuld spænding. Et begærligt glimt tændtes i hendes øjne, da hun kiggede tilbage på ham. Hun følte en rødmen blusse op, dog mere ud af opstemthed end forlegenhed, og selvom den var meget svag, skyndte hun sig at vende sig bort for at få sikkerhedsselen klikket på plads.

Midt i al hendes begejstring fik hun dog tilfældigt mindet sig selv om vigtigheden af at lade en veninde vide hvor og hvem hun var sammen med. Hun rakte ned i håndtasken for at fiske mobilen op. “Sorry this’ll only take two seconds...” mumlede hun åndsfraværende, allerede i fuld gang med beskeden.