Out and make money on a dark night

Tid: omkring kl 02.
Sted : bagerst i parken
Vejr: Stjerne klart og koldt.
Omgivelser: ingen
Tag: @curtis
__________

Troy havde siddet på værelset mere eller mindre hele dagen, han havde forsøgt at komme igennem mange af de lektier han var bagud i, han orkede ikke eftersidninger hvor han var tvunget til at sidde alene i et rum med en lære siddende stirrende på ham, til han var færdig med sin opgave. Det var ikke lige frem fordi det var nemt for ham, han havde jo ikke rigtigt fulgt med i timerne og det krævede bare at han skulle læse mere end han orkede.

Heldigvis fik han en besked omkring midnat at han skulle mødes med en og sælge en omgang hash til ham, han var blevet spurgt om han havde nok til at kunne mødes direkte med ham. Troy havde tjekket sit hemmelige lager som han havde på skolen og der var nok til at han ikke behøvede at skulle mødes med en for at få fyldt op. Han svarede tilbage at han havde det han skulle bruge og ville være på stedet som var beskrevet i sms'en.

Da tiden endelig blev til at han skulle af sted hoppede han i sine støvler og sin dejlige varme men slidte jakke. og gemte den lille posen med hashen nede i hans sok som var gemt af skaftet på støvlen. inden han satte kursen afsted. det var nu rart at komme ud og glo på andet end nogen skide bøger.

Han vidste hvor han skulle stille sig i parken, han stod oftest her når der skulle sælges noget fra parken, det var sjældent der var folk der opholde sig her og sjældent at politiet gik denne vej når de gik en runde i parken. Mest fordi stedet nærmest var proppet med buske og andre ting der ikke var rare at stå i blandt.

Troy kiggede på uret, der var godt 10 minutter til fyren ville komme, så Troy valgte at tænde op i en joint og nyde den i ro inden tiden blev til at sælge. Han havde fået af vide at kunden kendte mængden og prisen, så han skulle bare modtage pengene tælle dem og udlevere varen! " come on" sagde han som han stod og trippede, han frøs og det var koldt. Heldigvis ville jointen snrt give ham noget varme, han havde ikke indtaget så meget denne dag, mest fordi han havde været på skolen hele dagen og det ikke lige frem var stedet han ville indtage og vise frem. Det var vist nok udsmidnings grund, men ja blev han smidt ud så måtte han jo tage den derfra, tros han vidste at det ville skuffe hans familie endnu mere. Og måske de ville ende med at skrottet ham fuldstændig! Følelsen af at han nok var nødt til at efter hånden at tage sig samme og skrue ned for det vilde liv.

Curtis havde mest af alt bare fået sin dag til at gå med at stene en masse netflix i den etværelses lejlighed han nu engang havde her. Liggende halvt på sofaen og halvt på gulvet, så han egentligt så alle showene på hovedet, alt imens han spiste et par syltetøjsmadder og senere nogle nudler og andet lignende - han var så vandt til at spise på hovedet også, at selv nudlerne ikke var noget som helst problem. De fleste ville nok finde det meget mærkeligt, men for Curtis var det bare en helt normal hverdag, hvor han også ignorerede de hviskende stemmer han konstant kunne høre, som en fjern mumlen.

På et tidspunkt fik han set over på klokken, og så at der kun var ti minutter til han skulle mødes med fyren, han skulle købe sin næsteportion hash fra. Fuck, det ville jo tage ham et kvarter at komme derhen, herfra! Han smed hurtigt de ting han nu lige havde i hænderne, hoppede i tøjet, rettede kort på sit hår, og spænede derefter ud af døren, og småløb ned af gaden hen mod parken.

Så han var omtrent de fem minutter forsinket da han endelig kom til parken, og små skyndte sig hen tilhjørnet hvor de altid mødtes. han kunen se denne gang at det var en ny person, men uanset hvad, så skulle han jo bar ehave sin hash - han var for fanden ved at løbe tør. Han løftede hånden i en hilsen som han fik gået resten af stykket hen mod fyren. "Ey dude, you new on the job? Anyway, sorry, I got caught up in something, but eh, now I'm here, right?" sagde han med et stort grin på læberne.

// Outfit

Troy kunne også sagens finde på at komme forsent! Men han hadede det noget så inderligt når andre gjorde det! Særligt når det handlede om en handel der skulle gennemføres! Det var jo bestemt ikke suspekt at stod der og bestemt og åbenlyst lignede en der ventede på at en kunde ville komme til ham og hente sin vare! Han begyndte at blive en anelse usikker på om dette var en bagholdsangreb! Altså at han lige om lidt ville blive omringet af panserne for at tage ham på fersk gerning!

Han kiggede på uret og tog et langt sug af sin joint den var overtid nu! Han spejlede rundt for at se om han kunne få øje på om nogen var på vej hen mod ham. Det virkede ikke sådan, før han fik øje på underlig fyr! Det måtte være kunden! Han lignede i hvert fald sådan en. Som han kom hen til ham og talte til Troy så han bare underligt på ham, han virkede mærkelig! Men alligevel også en anelse sej. ” why are you late! Do you know have danger it’s for me to stand here and fucking wait for you” svarede han, ham vredt tilbage på han kommentar om at han nu var der! Det kunne Troy jo se, altså at han var der. ” You got caught up?” spurgte han med et hævet øjenbryn. ” do you have the money?” spurgte han og så på ham med et hævet øjenbryn. Han nægtede at aflevere eller tage varen frem før han havde fået pengene og talt dem.

Altså han havde skam skyndet sig alt det han kunne for at prøve at nå derhen til ordentlig tid - men når man allerede var kommet for sent afsted, ja, så var det altså lidt svært, især når det nu heller ikke skulle se alt for mistænkeligt ud med ham der spænede direkte hen til parken. Så han kunne nok godt være kommet frem tidligere, men så ville eventuelle civil betjente jo nok være fulgt efter ham! Uanset hvad, så va rhan her da nu.

"Shh... Yes of course I do, silly! Why do you think I didn't run at full speed over here? That would seem suspicious, too!" sagde Curtis så bare til fyrens første udbrud, og rullede let øjnene. En af stemmerne han hørte blev lidt højere - hvorfor han kort vendte sig om for at se i den retning han hørte stemmen - hvor der selvfølgelig ikke va rnogen - for at tysse på 'vedkommende'. "I'm having a conversation, Travis, can't you see and hear?" han sukkede og rullede øjnene af stemmen, før han atter så tilbage på Troy foran sig. "Of course I do. Right here." sagd ehan så, og hev en håndfuld sedler op fra sin lomme, som han stak i hånden på sirenen. "So I take it you've got the stuff?" sagde han derpå, med et løftet øjenbryn.

Tros fyren var kommet forsent, havde han alligevel en pointe i det han sagde. Tros Troy ville have svaret igen, vidste han ikke lige hvad han skulle sige til hans kommentar ” its oaky” tilføjede han blot, tros han ikke var stolt over ikke at have en spydig kommentar tilbage til ham. ” so how much was it you should have?” spurgte han for at være sikker på at han havde styr på mængden inden han bare overlod posen til ham. ” Who are you talking to?” Spurgte han og så underligt omkring dem for at se om der var nogen i nærheden han talte til. ” Are you okay?” spurgte han forsigtigt, tros han normalt ikke ville gøre det normalt.

Han tog pengene og begyndte at tælle dem, og regnede hurtigt ud hvor meget han skulle have. Han tog en pose op af lommen og så på ham. ” You wanna smoke one with me?” spurgte han og så sendte ham et stort smil. Tros han lige havde røget en kunne han altid ryge en mere, særligt hvis det var i selskab med en anden. ” Unless, if you have other plans for to night?” sagde han og rakte ham posen med indholdet.

Curtis smilede og nikkede, godt tilfreds med atfyren ikke var rasende på ham som andre havde været når han var kommet for sent, da han nu engang ofte gjorde det, grundet hans tanker som regel var alle mulige andre steder henne end lige på hans aftaler, selvom det med at hente nye stoffer nu som regel var nogen af de eneste aftale han rent faktisk huskede. "Oh yeah, I'm fine, perfectly fine, it's just Travis being an ass as usual," grinte han og viftede afværgende med hånden.

"Sure," sagde han så med et stort smil som han tog imod posen og lige hurtigt begyndte at få rullet en joint sammen - nok meget tydeligt at han var en del vandt itl det efterhånden. Som han gjorde det, gled ærmet på hans trøje så også en smule op - hvilket viste den mindre 'samling' af armbånd han havde fra psykiatrisk afdeling... Han havde fået en eller anden sjov tanke om at det var værd at samle på.