Just a little fun and chaos

Synet af dæmonen hun hurtigt fik øje på, fik hende til at smile tilfreds og hun tøvede slet ikke med at nærme sig den. Hurtigt fik hun grebet rundt om dæmonen der lige nåede at vende sig rundt, før hun havde stammet grebet rundt om halsen på ham. Dæmoner var stærkere, og det kunne Cimberlie også tydeligt også godt mærke, som han prøvede at stritte imod, samt at bide ud efter hende. Det var ikke nok at dæmonen bed ud efter hende, den prøvede også at slå ud efter hende.

Dog ramte den ikke, for hun havde været hurtig til at flytte sig væk, så den ikke kunne ramme hende. Hovedet lagde hun på skrå som hun pludselig uden at tøve, bed et dybt hul i dæmonens hals. Bare lige for at få en lille smag af ham"Very delicious ... Now it's time for you to get into the hands of someone else"sagde hun selvsikkert, som hun skubbede dæmonen hen imod Caine. Dæmonen prøvede fortsat på at angribe hende, men hun var for hurtig for den, utrolig nok. Måske det var fordi hun havde fået blod i løbet af dagen, for blod gjorde hende stærkere.

Som hun ventede på at Caine skulle snuppe sjælen, kunne hun ikke lade være med at kigge rundt efter varulven. Den måtte være her et eller andet sted, spørgsmålet var bare hvor. Hun prøvede at gennemskue en hver krog, men der var mørkt, og det var en skov med mange varulve. Efter få minutter fik hun øje på varulven, dog ikke særlig nem at spotte, og hun satte hurtig i løb hen imod den, så lydløs hun kunne"I've found the werewolf...He's probably heading deeper into the woods, I'll meet you there"sagde hun til Caine, før hun kiggede kort på dæmonen og hurtigt var væk.

Caine kiggede roligt på som hun havde tænkt sig at få fat i dæmonen. Denne kæmpede ganske vist noget mere imod men alligevel virkede det til at hun håndterede det hele ganske fint. Han havde nu heller ikke tænkt sig at hjælpe hende med det alligevel. Hun havde selv indgået aftalen så måtte hun også selv opfylde hendes del af den.
Jægeren var allerede i Caine's varetægt med udefrakommende hjælp men det behøvede hun ikke at vide endnu.

Som hun nærmest sendte dæmonen i Caines arme, grinede Caine hurtigt og sagde til hende: "You disappoint me Cimberlie... I thought you enjoyed the Hunt... Are you really that anxious to get out of the Bargain?... We'll see in due time....."
Imens hun begyndte at finde varulven, kiggede Caine på den sørgelige dæmon og hviskede noget til denne. "I still have need of you.... Do you want to live?.... Or return to Hell?...."
Dæmonen svarede på Dæmonernes tunge og fulgte så stille med Caine som Caine gik efter hende

Et grin forlod hendes mund, ved lyden af hans ord for hun elskede at jage. Men tanken om at kunne koncentrere sig og hygge sig med om det endelig bytte, var det hun mest så frem til. Det var også jægeren hun gemte det meste af hendes styrke til. Som hun var kommet hen til varulven, holdte hun sig lidt i baggrunden. Stod ovenpå en gren i et højt træ, bare for at kunne følge varulven rundt. "Come closer"sagde hun lavt, som hendes øjne fulgte varulven der vandrede rundt på jorden. Det virkede ikke til at den havde set hende, men så snart den ville ende under hende, ville hun have mulighed for at kunne angribe den fra hvor hun stod.

Efter nogle minutter kunne hun se varulven pludselig stod under hende, og hun smillede tilfreds, måske det ikke ville blive særlig svært at få fat i den alligevel. Hun hoppede ned fra træet, og landte ovenpå varulven, og hurtigt pressede ham ned imod jorden. Men hurtigt blev hun skubbet væk, og ramte træet tæt ved dem, hårdt. Et opgivende suk forlod hendes læber, som hun knækkede lidt med nakken, og kiggede på varulven. Det virkede til at hun var nød til at være hurtigere, eller skade den, men hun havde ikke ligefrem et våben.

Som hun tænkte lidt, lod hun blikket glide rundt i omgivelserne. Dog greb hun hurtigt fat i en gren på jorden, og smillede lusket før hun løb hen imod varulven. Som hun bukkede sig for at undgå den ene klo, pressede hun grenen hårdt ind i varulvens bryst"You should be faster"lød det flabet og kækt fra hende, som hun sendte varulven et bredt smil. Hun vidste Caine ville være her snart, så hun hvde varulven lige hvor hun ville.

Ganske rigtigt så kom Caine snart gående med dæmonen fra før følgende efter ham som en hundehvalp.
"And you my dear Cimberlie should know your opponent better.... A stick to the chest is good for vampires..... Not werewolves...."
Caine havde kun lige afsluttet sætningen da varulven trak pinden ud og brølede højt. Caine brølede nærmest lige så højt for at få deres opmærksomhed hvorefter han sagde med en stemme kold som graven: "I know of your ways! I propose a trial of combat! If i win, i get the forest! If you win, i will leave none harmed! And if both fall... I will take what is mine and leave! Roar if you accept!"

Varulven brølede højt og de andre omkring var så småt på vej væk imens Caine gik hen til Dæmonen og hviskede noget til denne.
Derefter gik han hen til Cimberlie og rakte hende et tørklæde så hun lige kunne tørre sig af imens han hviskede: "Save your strength for the Hunter.... When they are both weak, you go in and claim both kills while i claim the souls...."

En håndbevægelse fra Caine mod Varulven og Dæmonen fortalte kampen kunne gåp i gang

Hans ord fik hende til at smile lidt, måske hun burde have gjort noget andet ved varulven, men det var en hurtig handling. I øjeblikket havde hun slet ikke tænkt på hvad der ville være bedst, men det var også meningen at varulven skulle have smerter, så derfor havde hun netop presset en gren dybt ind i brystet på varulven.

Det havde dog også set ud til, at væsnet havde smerter, og så alligevel ikke. Den lignede fortsat en der kunne dræbe hende, og hun vidste at hun var nød til at passe på. Synet af tørklædet tog hun imod, for at tørre sig lidt af. Det var nu rart nok, selvom hun ikke havde tænkt at hun behøvede det. Men hun afslog det da ikke, og fik tørret lidt af jordet og blodet i ansigtet. Hendes blik hvilede sig på varulven lidt, før hun lagde hovedet på skrå og kunne mærkede spændingen steg ved tanken om at de snart kunne koncentrere sig om det endelig mål, nemlig jægeren"Now we're just missing the hunter...I'm not sure I know where he can be"sagde hun som hun tænkte en smule med armene hvilende over kors.

Caine smilede lumsk til hende som hun fik tørret blod af ansigtet hvorefter han vendte blikket mod den voldsomme kamp der så småt startede.
"Oh he will be found.... When a person strikes a Bargain with me, i make do on my part.... You will see..... He will be ripe for the picking....."

Så fandt Caine en tilpas stor sten at sidde på så han kunne se kampen imens han klappede ved siden af sig.
Det blev også en meget blodig kamp, de flåede, bed og rev i hinanden. Blodet farvede jorden rød og Caine sad med et roligt blik som om det var det mest naturlige i verden.
Efter Dæmonen og varulven virkede så småt udkørte, kiggede Caine på hende og sagde: "I think you will be up soon"

Hans ord fik hende til at nikke, som hun var spændt på at se det. Hun placerede en hånd i siden, som hun nærmest ikke kunne blive mere spændt, på at skulle klare forhandlingen, så de kunne komme igang med det endelig mål. Jægeren skulle have hendes fulde opmærksomhed, og styrke for der var ingen grund til at lade jægeren tro, at hun ville være for svag. Et lusket smil voksede på hendes ansigt, for alle de idéer og tanker hun havde med den jæger var ikke de bedste tanker, og idéer. Men det ville også overraske hende, hvis det havde været i nærheden af gode.

Som hun hørte hans ord kunne hun ikke lade være med at smile lidt, og kiggede lidt mere på varulven og dæmonen. Det var snart hendes tur, til at gøre dem klar til Caine. Det ville ikke være noget problem, som hun efter lidt tid kunne se at de var blevet udkørt. Hun gik selviskkert hen imod dem, og hurtigt greb fat rundt om varulvens hals, og dæmonens hals med begge hænder"So exhausted they are...It's pretty beautiful to see"sagde hun som hun lod blikket hvile sig på dæmonen og varulven, før hun gik hen til Caine med dem.

Caine så roligt på imens de to krigere foran ham bankede hinanden til blods. Det var en voldsom kamp men det var hvad der kom efter kampen der for alvor interesserede ham. Da de knapt kunne holde sig stående, kom hun lige så fint gående med dem til ham.
Denne gang kom der ingen tale, ingen ord eller løfter. Derimod tog han fat i deres hager og lige som ved Englen, begyndte deres sjælelige energier at flyde over i Caine. Luften kogte næsten og man kunne høre de to forsøge at skrige af smerte som Caine tvang deres sjæle ud for at give ham næring.
Snart var de ikke mere end indsunkne lig hvilket Caine blot smed hen af jorden.

Han stod med ryggen til hende men vendte sig langsomt om med øjne sorte i sådan en grad at de nærmest slugte lys. Luften omkring Caine bølgede imens han smilede til hende med tænder der var spidse, nærmest som om han var imellem forvandlinger. Hans stemme var kold nok til selv de døde kunne fryse:
"Such power.... Such.... Intoxication!..... You have done very well Cimberlie....."

Stående afslappet kiggede hun skiftevis fra dæmonen til varulven, og vendte så blikket hen på Caine. Hun kunne godt lide at se væsenerne miste deres sjæl, det var fantastisk. Lyden af skrig lød som smuk musik i hendes ører, og hun lukkede også øjnene et kort øjeblik bare for at nyde det lidt mere. Lyden af ligene der ramte jorden, fik hende til at åbne øjnene hvorefter hun kiggede ned på ligene.

Det brede smil voksede på hendes ansigt, og hun stod fortsat med en hånd i siden, men som hun kunne se at han vendte sig imod hende. Hørte hans ord voksede smilet lidt mere, og hun rakte en hånd frem imod hans skulder, gav ham et lille klap på skulderen"No problem"svarede hun med en selviskker og kæk stemme, som hun holdte blikket på ham lidt, før hun kiggede væk.

Så gik hun lidt rundt, før hun tænkte lidt. Spændingen for at jage efter jægeren kom pludselig frem i hende igen, for hun så virkelig frem til det. Det skulle nok blive spændende, også selvom jægeren var lidt træls at få fingrene i. Men det ville stadigvæk ikke være noget problem for hende, nu skulle de bare finde ham"Time for the final goal"sagde hun som hun sendte Caine et bredt smil.

Da hun klappede ham let på skulderen, knurrede han ildevarslende inden han så sagde: "You have much to learn... "
Så holdte han sin hånd op hvorefter der i nogle få sekunder ville komme en stærk brændende smerte fra et nu tydeligt symbol over hendes hjerte. I takt med smerten forsvandt, falmede symbolet også igen.
"I will free you of the Bargain when it has been fulfilled.... Do not test me....."

Så gik Caine forbi hende med et nærmest drilsk smil hvor han stoppede lidt fra hende. "He has already been captured.... All we need to do is end him......"
Kort vendte han sig mod hende med et næsten hovent smil. "Did i not tell you how powerful a Bargain with me can be?..... Come...." Roligt begyndte han at gå tilbage af, sørgede selvfølgelig for at hun kom med

Hun løftede et øjenbryn over hans ord, som hun ikke vidste hvad hun skulle svare til dem. Så hun lod bare være, og i stedenfor kiggede hun lidt rundt. De mørke omgivelser var herlige, og hun havde helt glemt hvor hyggeligt her var. Stående med hovedet på skrå, og en hånd i siden kunne hun pludselig godt mærke den brændende fornemmelse, hvilket fik hende til at smile lidt bredt"Why should I test you...It sounds weird..."spurgte hun undrende som hun gik lidt rundt, med blikket hvilende rundt på de flotte, og hyggelige omgivelser.

Hun gav et nik fra sig til hans ord, og fulgte med ham tilbage. Jægerens tid var kommet, og hun kunne mærke hvor meget hun bare glædede sig til, at kunne bruge sin fuldestyrke, og generelt styrke til at kunne få fingrene i jægeren. Bare følelsen at ville nyde, synet af jægeren dø. Det var noget hun så frem til, og hun kiggede lidt rundt, som hun lod hånden forlod hoften, så den bare hang løst ned ad hendes krop. Jægeren ville ønske, at han aldrig havde fulgt efter hende"The hunter won't be easy, but it won't be a problem"sagde hun med et blik hen på Caine.

"And stupid.... But you will see soon enough.... " Der var jo en grund til Caine havde sparet lidt på detaljerne omkring hans Handler, de fleste indgik dem dog alligevel.
Og var man først fanget i sådan en, så var det kun Caine selv der kunne befri en. Man havde jo selv sagt ja. Selv var Caine ikke specielt begejstret for Varulvenes område, han var nok mere en byperson. Der var der også langt flere muligheder end hvor de var.

Da hun så nævnte hvordan Jægeren ikke ville være nem, stoppede Caine op og grinede nærmest ildevarslende. "You underestimate my power.... Hunters are easy.... You just promise them their target and they will do anything.... Let's go back to my house and i will show you just what i mean...."

Et nik med hovedet var alt det lige blev til, som hun hørte hans ord. For hvad skulle hun svare til det, hun kunne ikke helt forstå hvorfor det var dumt. Men det var ikke noget hun behøvede at svare på, ikke i følge hende. Handlen var slet ikke noget problem for hende, for den gik ganske godt lige nu, og det eneste de bare manglede var jægeren.

"Sounds interesting, so we better get off...Before the hunter comes"sagde hun og som hun begyndte at gå hen imod caféen, hvor hans bil var i nærheden. Efter nogle minutter hvor de begge to nåede derhen steg hun ind i bilen, som han fik åbnet den. På vejen hen til hans villa, tænkte hun lidt mere over hans ord, og som hun steg ud ad bilen med blikket hvilende på hans hus, lagde hun armene over kors"Is the hunter so easy...He should be tough"sagde hun undrende som hun fortsat kiggede på villaen foran sig.

Han grinede endnu en gang da hun så nævnte hvordan jægeren nok ville komme. "We will see..."
Så gik han overraskende roligt med op til caféen hvor de kunne hente hans bil og køre mod hans villa.
Da hun så spurgte om Jægeren var så nem, trak Caine lidt på skuldrene og sagde:
"If one knows what to do.... Besides the Hunter has no guard agains one such as me.... He does not know how to take my Bargains or other abilities into consideration...."

Da de så nåede frem, var han endnu en gang gallant og fik åbnet bildøren for hende hvorefter han kiggede lidt rundt en gang.
"So... Should we get some refreshments first or do you want to go straight to work?"

Medmindre jægeren ville være et andet sted, men han ville sikkert være et sted hvor han kunne holde øje med dem. Men det var ikke til at vide, men som hun lyttede til Caine, forstod hun godt at den jæger nok ikke ville få det særlig svært imod ham. Det fik et bredt smil til at vokse på hendes ansigt, og hun betragtede villaen lidt mere, før hun hørte hans spørgsmål."Getting started ... Because I don't know about you but I can sense the hunter"sagde hun med et større smil. Hun drejede lidt rundt, for at betragte omgivelserne lidt mere. Det var tydeligt at mærke at jægeren var i nærheden, han havde sikkert fulgt efter dem.

Det ville bestemt ikke undre hende - langt fra.Hun løftede en hånd op til ansigtet, for at stryge lidt hår væk fra ansigtet. Smilet sad fortsat på hendes ansigt, og hun lod så blikket falde hen på Caine"I'm a little unsure if the hunter is a creature, or a human ..."lød det en smule overvejende fra hende, som hun tænkte lidt over det. Det var måske et væsen, eftersom jægeren nok var hurtig, og sikkert godt vidste hvor de var henne. Medmindre der var noget andet, for det var ikke til at vide. Hun stod afslappet med en hånd i siden, som hun holdte blikket på Caine.

Da hun så kiggede på ham og fortalte sin tanke om hun ikke vidste hvad Jægeren var, kiggede Caine igen med et ildevarslende blik. "He is human.... A highly skilled human but still a human...."
Så gjorde Caine tegn til hun skulle følge med hvorefter han ledte hende igennem en smuk have og om til en separat bygning. "Ready?....."

Så åbnede Caine ind til bygningen hvor han så gik hen til en dør ind til et stort rum i den ene ende af bygningen. Han tastede et eller andet inden en dyr så gik op til et mørkt rum hvor der var lugten af blod og lyden af en tung vejrtrækning samt kæder der raslede.
Lyset blev tændt hvor man kunne se en blodig mand der var bundet til væggen med en ubehageligt udseende kæde. Caine kiggede på hende og sagde: "As promised.... Here is your Hunter...."

Som han nævnte at jægeren var menneske, spredte der sig næsten et lusket smil på hendes ansigt. For i hendes øjne var det ikke så svært, at kunne håndtere jægeren. Måske fortsat en smule, men eftersom han var menneske, gjorde det pludselig tingene meget nemmere. Som hun var fulgt med ham, og betragtede den flotte hae en smule, lyttede hun til ham ord.

"Ready"svarede hun kort, som hun stod med en hånd i siden, og lagde hovedet en anelse på skrå. Duften af blod ramte hurtig forbi hendes næsebor, og hun kunne godt lide det. Duften af blod var altid fantastisk, og bestemt ikke noget en vampyr kunne klage over. Udover den dejlige duft af blod, var tydeligt at høre lyden af kæder, og hun kiggede lidt rundt.

Efter Caine's ord om at jægeren var lige foran dem, vendte hun hurtigt blikket væk, og lod de blå øjne scanne jægeren kort. Altid en god ting, at han var bundet, og hun gik uden at tøve tættere på manden. Som hun stod foran ham, greb hun hurtigt fat rundt om kæben på jægeren, og løftede hans ansigt en smule op"Looks like you're hanging out well"sagde hun en anelse kæk og flabet, som hun lod det brede smil vokse på ansigtet.

Han havde en god idé om hvor meget hun nok ville kunne lide det, men det var jo egentlig også en del af deres handel. Så han stod bare og betragtede hende som hun nød oplevelsen.
Da hun så havde fat i Jægerens kæbe, kiggede jægerens vredt og sagde: "You said i would get my target!! What have you done Demon!?"

Caine grinede ildevarslende som han gik hen til dem med helt natsorte øjne. Så gjorde han tegn til hun skulle slippe inden han så kiggede på Jægeren.
"I got you your target..... But you are also her target.... And she was smart.... She accepted my Bargain.... She wears my Seal..... You refused....."
"I WOULD NEVER SELL MYSELF TO A SPAWN OF HELL!"

Så kiggede Caine vredt på Jægeren med de sorte øjne imens Caines stemme skiftede til noget langt mere mørkt og koldt som om han var ved at skifte form. "I though about ripping out your tongue but then i cannot hear you scream.... I though about tearing out your eyes but i want you to see it all....."
Caine trådte et par skridt tilbage imens han smilede og sagde: "As honouring our Bargain.... The Hunter is yours to play with.... Do you want to hunt him or make fun of the tools here....."

Jægerens ord kunne hun godt lide, det var nærmest som smukke toner, der gik direkte ind i ørene. Hun betragtede manden lidt mere, som hun fortsat nød at se ham være fanget. Han kunne vel ikke gøre noget, hvilket kun var en god ting. Hvis han endelig skulle prøve på noget ville hun blive nød til at straffe eller gøre noget ved ham.

Det ville ikke være noget hun ville have det dårligt med, langt fra"Hunters are always so annoying...Whatever they do and what they say..."sukkede hun en smule opgivende, som hun kiggede lidt mere på jægeren foran sig, før hun kiggede hen på Caine. Som det så ud til, at Caine havde øjnene på jægeren, besluttede hun sig for at smile lusket, som hendes egne øjne var rettet på jægeren foran dem.

Spørgsmålet om, hvad hun havde lyst til fik hende til at tænke lidt. Hun havde givet slip på mandens kæbe, og overvejede den ene mulighed efter den anden. Der var ingen tvivl om at hun gerne ville se manden være i smerte, og lide. Så meget som muligt, for det ville kun gøre hende mere tilfreds"It might be interesting to torment him a bit and use some of the tools in here"sagde hun med en selvsikker stemme, som hun stod ved siden af Caine, med en hånd hvilende i siden.

Caine grinede lidt som han lænede sig op af en stolpe og betragtede den oprevede mand. "Indeed... Annoying enough for you to seek help against them... This one however.... Is far more determined that other Hunters..... He is willing to make the ultimate sacrifice.... Quite honourable in its own right...."
En af de ting Caine altid havde været god til var at vurdere en evt. modstander. Caine var aldrig bange men han sprang heller ikke ind i en kamp hvis der var sandsynlighed for svært tab.

Da hun så konkluderede at tortur var den rigtige vej, grinede Caine endnu en gang.
"You can make him feel physical pain yes.... But you will not break his mind that way.... Hunters are religious and fanatic... The mind takes another road for them.... So if you want to break him entirely.... Physical torture will not help"

Det var yderst morsomt i hendes øjne, at manden var så oprevet, og bare gerne ville væk. Men hun havde bestemt ikke tænkt sig at lade ham slippe væk, og det havde Caine sikkert heller ikke. Det var næsten som om manden var et fint stykke legetøj for dem, og det var de begge to nød til at udnytte og nyde så meget de nu kunne. Denne jæger var bestemt anderledes end alle de andre, mere stærk men alligevel virkede han ikke så stærk nu hvor han bare var blevet fanget.

Hun lagde hovedet lidt på skrå, som hun lod blikket glide ned over manden. Lyden af Caine der grinede fik kun det luskede smil til at sprede sig, på hendes ansigt. For hun vidste godt, at tortur imod den hjælpeløse jæger ville være helt perfekt. Så kunne de også nyde de mange skrig, og lyde manden ville komme med, for der ville sikkert være mange. Som hun lyttede til Caine, tænkte hun lidt, som blikket gled op på jægerens ansigt. Som han nævnte at hun nok var nød, til at gøre noget andet for at få jægeren til at lide smillede hun lidt mere"Then we should use other methods...Like the mental method"sagde hun som hun lod blikket falde hen på Caine. For hun havde skam tænkt sig at bryde jægeren fuldstændig, så hvis det fysiske ikke ville virke, var de nok nød til at bruge det mentale, eller andet.

Hvis man spurgte Caine om det, så var han egentlig fuldstændig ligeglad med den Jæger. Tortur og den slags kunne være underholdende nok, men tortur bare for torturens skyld virkede kedelig for Caine. Men hun havde jo indgået aftalen så hun måtte jo lege som hun nu havde lyst til.
Ganske rigtig var der ikke helt så meget kampgejst tilbage i Jægeren men der var stadig et sind der skulle knækkes

Caine gik igen tættere på Jægeren inden han sagde: "They are equally trained to resist pain so his screams would not be loud anyway..."
Da hun så nævnte den "mentale måde" kunne Caine ikke helt lade være med at slippe et lille grin inden han så kiggede indgående på hende. "The Mental Way.... And how would you do that?....."

Cimberlie hadede jægeren, nok mere end noget andet lige nu. Men sådan var det altid med jægere, de var så irriterende, men gav altid en god udfordring. Det havde dog ikke været så svært at få fingrene i jægeren, hvilket kun var en god ting. Aftalen imellem hende og Caine var fortsat igang, men det ville også blive rart når de fik ordnet jægeren, og kunne give sig til at nyde et glas vin igen.

"Maybe we don't need his screams ... Unless we have to force them"sagde hun som hun tænkte en smule over det. Måske de faktisk kunne få skrigene frem, selvom jægeren var meget trænet. Men det ville sikkert ikke blive særlig nemt, det ville nok blive lidt udfordrende. Dog ikke noget der gjorde hende noget, for hun var sikker på at det nok skulle blive interessant.

Hans spørgsmål fik et lusket smil til at vokse på hendes asnsigt, ja hvordan skulle de gøre det. Hun kendte ikke jægeren særlig godt, men måske der var en måde at knække ham mentalt på"We may have to force him to reveal some things about himself, that way we can use them against him"sagde hun som hun lod blikket hvile sig på Caine.

"There are sounds far sweeter than screams when you deal with individuals such as him.... The sound of a broken mans breath.... The sound of when he realizes what he has done......"
Caine havde allerede noget i tankerne hun kunne bruge. Caine kunne også sagtens men Jægeren var jo hendes at gøre med som hun ville.

Caine gik hen og kiggede nærmere på Jægeren med et ildevarslende smil inden han så kiggede på hende.
"He would never do that.... But we do not need that.... He is a Hunter of evil..... But as of now... He has Bargained with darker powers..... He may not have accepted the Bargain but he still tried to Bargain with me.... How well will the Heavens or other Hunters think of him knowing he bargained with a demon?....."

Der var næsten intet bedre end lyden af skrig, fra enten et offer eller i det her tilfælde en jæger. En jæger der trængte til at fortryde endnu mere, at han havde jagtet hende. Selvom det ikke virkede til at manden fortrød det. Det var som om han nærmest nød, at have jagtet hende. Hun smillede lidt mere lusket, som hun nærmest kun så frem til at kunne pine, og knække jægeren. Heldigt for hende, havde hun en naturlig evne for at tvinge folk. Det lå mest i øjnene, men på den måde kunne hun vel få jægeren til at plapre løs med info"He's going to regret chasing me"sagde hun som hun lod blikket glide ned over manden. Der gik dog ikke lang tid, før hun stod foran ham, og hårdt greb fat rundt om kæben på jægeren.

Som Caine fortalte om handlen, lyttede hun selvom hun strammede grebet om mandens kæbe. Hun kiggede ham dybt ind i øjnene, som det luskede smil voksede"Although he must have dark powers...We may well get some information out of him"Sagde hun som hun holdte øjenkontakten, for var der noget der var næsten umuligt at undgå var det en vampyrs evne til at kigge dybt ind i andres øjne, for at få andre til at gøre som de selv ville.