When the seeker is sought - Caine Rothwell

Omgivelser, sted, tid osv. er beskrevet i indlægget.
Outfit
@Caine Rothwell

Spencer havde brugt formiddagen på absolut ingenting. Han havde mest bare hængt ud rundt omkring. Først hjemme ved manden han midlertidigt boede ved, senere i centeret og nu var han på vej igennem parken på vej for at finde noget at spise. Han levede ikke det mest interessante liv, men han ville langt hellere leve et uinteressant liv end det liv han tidligere havde levet. Han førte en hånd igennem håret da regnen fra tidligere havde lagt sig i hans hår. Han havde ikke noget problemer med regn. Det var bare vand. Når man havde været hjemløs, lærte man at leve med den slags. Nu hvor solen var på vej frem på himlen, følte han sig dog noget mere tilpas. Han elskede når han kunne mærke solens stråler på hans hud. Det var så specifik en fornemmelse, han ikke havde følt fra andre ting. Mennesket havde selvfølgelig forsøgt at genskabe det, men solarier var bare overhovedet ikke det samme. Spencer fandt sin telefon frem og så på klokken. Han havde lidt tid inden middagsræset inde i byen. Han kunne godt bruge fem minutter på at sidde i parken og lave ingenting. Det var vigtigt, i følge ham, at man kunne finde tid til bare at være. Det var en form for terapi eller meditation eller hvad man nu ville kalde det. Han fandt sted på en bænk og slog sig ned der. Han lagde hans ene arm op på ryglænet og lod den anden hånd hvile på hans lår. Et fredsfyldt suk forlod hans læber som han sad der og bare var. Han smilede let da han kunne høre fuglekvidr i det fjerne.

Outfit

Hvad der ellers havde startet som en henrivende morgen, var alt andet end henrivende lige nu! En mand havde valgt at han ikke ville indfri sin del af aftalen med Caine hvilket i sig selv var farligt. Manden gjorde dog den fejl at grine og håne Caine, udover han ikke ville indfri aftalen.
Caine gik i bestemt tempo igennem parken imens han talte meget vredt i sin mobil:
"Listen here you little shit! When i find you, and i will! I will make sure that i will be the very last thing you see before you leave this world! And i will decide where you are going! Oh..... So you don't think i can?..... Our Bargain stand..... You know your debt! And i will have what is mine!"
Caine lagde på men endte med at klemme mobilen så hårdt den gik i stykker. Han sukkede en gang inden han sagde vredt: "Just great....."
Derefter gik han hen til en skraldespand, smed den ødelagte mobil ud og kiggede så på den unge mand der åbenbart sad på en bænk.
Caine iførte sig sit bedste smil og nikkede: "Good day isn't it?"

Spencer så op da han hørte nogle tale vredt i nærheden. Han kunne ikke undgå at høre hvad der blev sagt, selv hvis han forsøgte ikke at gøre det. Han forsøgte dog ikke at finde ud af hvad det betød. Han respekterede folks privatliv og ønskede ikke at overtræde det. Han så undrende til da manden gik hen til en skraldespand - smed han lige hans telefon ud? Han så væk igen og så i stedet rundt på hvad der skete, indtil hans stemme igen lød, knap så vred denne gang. ”Mine is, I’m not so sure about yours,” sagde han uden et filter. ”Whoever was on the other side of that phone call should be happy the conversation wasn’t done face to face. I’m sure they wouldn’t be pretty anymore,” kommenterede han og så på ham. ”It was kinda impossible to overhear,” forklarede han og rejste sig. ”I’m Spencer,” præsenterede han sig selv.

Caine smilede roligt inden han rystede lidt på hovedet af dig selv og vendte sig mere over mod den unge mand.
"You are right on that part..... And pardon if it disturbed anything me being this loud...."
Caine nikkede og rakte hånden til et håndtryk hvis den unge mand accepterede. "I'm Caine..... That is just the thing.... The person on the other end of the call thinks he can just leave a Bargain with me.... Not a smart move..... I want him found.... I may not beat him to a pulp but punishment must be made.... I have a reputation to uphold.... A bargain with me must be honoured..."

Spencer rystede på hovedet og viftede afvigende med hånden. ”Don’t worry about it,” sagde han. Spencer tog hans hånd og gav den et hurtigt klem før han gav slip igen. ”People suck,” kommenterede han og fandt en pakke cigaretter frem hans lomme. Han antændte en og pustede ud. ”I can find him,” påstod han. Han tog endnu et hiv af cigaretten. ”For a price,” sagde han og så mod dæmonen. ”What can you offer me?” Han havde brug for en indkomst af en art, om det var at han fik ting han kunne sælge eller bare fik penge direkte. Han havde bare brug for penge.

"Indeed they do.... But that don't mean they should get away......" Caine tog selv en smøg frem og tændte den imens han lyttede til hvad Spencer foreslog.
Så den unge mand kunne finde folk? Gad vide hvor god han var.. Caine tog et stort hiv af sin smøg inden han så eftertænksomt på Spencer.
"More than enough I assure you.... And if you do it well.... I will consider employing you for similar jobs.... I need to know your qualifications and then I'll give an offer...."

”You got a point there,” kommenterede han og fjernede kortvarigt cigaretten for at puste ud. Hen så indimellem på ham ud af øjenkrogen for at se om han kunne være interesseret. ”That’s only fair,” mente han og tog et langt hiv mere for at tage det sidste af cigaretten. Han slukkede den mod den nærmeste skraldespand og smed den ud før han vendte tilbage til ham. ”Do you have a name or a description that makes him unique to others?” Han havde brug for noget fik ham til at skille sig ud. For det meste var et navn bedst, men det var ikke altid man havde det.

Caine kiggede på ham som han gik over og slukkede smøgen og smilede så da Spencer spurgte efter navn eller kendetegn.
"I have... We will start with 1000 if you find his whereabouts... And if you can lead me to him, a job alot more wellpayed.... His name is Charles Marrow..... He should still be in the city somewhere...."
Så slukkede han selv sin smøg og smed skoddet ud imens han ventede på hvad Spencer fandt ud af.

//Han er i et lejlighedskompleks i en mere fattig del af byen

Spencer fløjtede da han nævnte hvor meget han ville give ham. Den slags penge var meget for ham. ”I’ll see what I can find out,” sagde han og lukkede øjnene i. Han tog en dyb indånding for at finde fokus. Han forstillede sig navnet for sig, forstillede sig det skrevet på et stykke papir. Han så nu et ansigt. Så Charles der hurtigt smed ting i en kuffert. Han så ud til at være klar på at flygte. Lejligheden så ikke ud af meget, den lignede noget af det Spencer af og til havde boet i. Sidst så han et vejnavn og nummer. ”Got him.” Han så ned på jorden hvor en form for streg i et blåligt skær førte ud af parken. ”Looks like he’s about to run. I can follow him wherever he goes.” Når først han havde fundet dem, kunne han følge dem til evig tid. Det gjorde han selvfølgelig sjældent. Han var ikke en stalker.

Caine stod ganske stille og lod Spencer gøre det han skulle, og var egentlig ganske nysgerrig. Han kunne ikke helt se hvad Spencer gjorde (Går ikke ud fra at andre kan se den linje Spencer ser til sit mål).
Da Spencer så var færdig med at finde manden det handlede om, smilede Caine til ham og rakte ind i lommen. "Very nice work.... Perhaps...... These are yours......"
Så tog Caine 1000 pund frem til ham og lagde i hans hånd. Derefter sagde Caine: "I might even have more work for you.... But let's discuss that part when we have found the man.... Now....."
Lidt pludselig blev Caine's øjne helt sorte og hans stemme noget dybere. "Take me to him....."

Spencer havde ikke benyttet sig meget af evnen. Det kunne bare se underligt ud at han gik og så ned på jorden mens han gik. Han tog hurtigt pengene og lagde dem væk i hans egen lomme. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre med så mange penge. Spencer var glad for han ikke var Charles. Hvis Caine reagerede på den måde inden de overhovedet havde fundet ham, kunne han ikke forstille sig hvad der skete når de nåede frem til ham. Ikke at det bekymrede ham ret meget. Man burde vide hvad man gik ind til og ikke forsøge at orme sig udenom når tingene ikke gik som planlagt. ”This way.” Han begyndte at gå i retningen linjen viste. ”Do people often try to run away from you? I’m asking for professional curiosity,” lød det fra ham, mens han så frem ad og indimellem kiggede ned på linjen.

//Ja, det var mig der ikke fik forklaret det. Kun Spencer ser det.

Caine nikkede til ham som Spencer begyndte at lede ham en retning imens hans stemme og øjne blev normale igen. Dog var man ikke et sekund i tvivl om at Caine var vred, hans øjne var nærmest kolde.
Den tåbe der havde brudt sin aftale ville snart finde ud af helt præcist hvad der skete.
Da Spencer så spurgte ind til hvor ofte den slags skete, kiggede Caine med et nærmest ildevarslende smil.
"Often enough for you to make a really good living if you do your job well..... People tend to..... Not believe that my Bargains are harmless......."
Som Caine fik en idé om hvor tæt på de var, sagde Caine:
"When we get there, it will be up to you if you want to go with me... It will be.... Unpleasant...."

Spencer var en people-pleaser. Han ville til værd en tid prøve at komme godt ud af det med andre, fremfor at starte en konflikt. Han var ikke typen der ville ende i situationer som den Charles var i nu. ”I hope more will run then,” sagde han kortfattet. Han nikkede ved hans næste ord. Han havde ikke brug for mere vold i hans liv. ”I will just wait outside then.” Han drejede om et hjørne ud af parken. Det var kun lige på den anden side af vejen. Han passerede vejen og stillede sig foran dør. ”In there, first floor on the right.” Spencer lænede sig op ad muren.

"They will.... Alot are smart and just keep their Bargain... But alot run.... Thinking they can make it..." Da Spencer så helst ville blive ude, nikkede Caine og gik meget målrettet som han fik forklaringen på hvor det var. "Be right back......"
Caine forsvandt ind i bygningen med øjne helt natsorte. I det Caine kom op til lejligheden, gik han bare ind hvilket sjovt nok chokerede manden indenfor. "C.. Caine.... How did y.. y... you find me?...."
Caine's stemme var ildevarslende dyb som han så meget intenst på manden med de sorte øjne. "I told you..... No one escapes my bargains... YOUR PAYMENT IS DUE!"
Manden nåede ikke at sige mere inden Caine havde ved kraven og manden begyndte at skrige. Skriget døde dog hurtigt da den sjælelige energi flød over i Caine. Kort efter var alt energien væk og manden blev smidt livløst ovre i hjørnet, bleg og med skræk i blikket.

Kort efter kom Caine ud af bygningen med helt normale øjne igen og gik hen til Spencer. "Shall we discuss your emplyment over something to eat?"

Spencer havde forventet der ville gå noget tid. I hvert fald 20 minutter. Der gik ikke mere end et par minutter før der lød skrig fra bygningen. Skrigene varede ikke længe før de døde ud, sandsynligvis sammen med manden. Han så mod Caine da han kom ud af bygningen, synligt upåvirket af situationen. ”That was fast,” kommenterede han og så på ham med et imponeret blik, men samtidig lå der også en frygt skjult. Han ønskede ikke at ende op som ham, så hvor smart var det at indgå en aftale med sådan en mand? På den anden side, havde han brug for pengene. Han ville næppe finde en bedre løn andre steder, for så let et job. ”As long as it isn’t too spicy,” sagde han med et fjoget smil. ”Know of anything good places?” Han var stadig ny i byen og havde ikke haft mulighed for at studere byerne ret meget endnu.

Caine kom ud rettende på frakken med et næsten ildevarslende smil i det Spencer nævnte det var gået hurtigt.
"Souls doesn't last long if their pay is due..... And his was......."
Som Spencer så nævnte om Caine kendte et sted, nikkede Caine og sagde: "Yes i know a place... No one will listen to us talking there... And no.... Not to spicy....."
Caine begyndte at gå i retning af midtbyen imens han sagde: "While we walk there, you can contemplate in what range your salary should be......."

Spencer nikkede svagt over hans ord, men var ikke sikker på hvad han skulle sige. ”Right.” Han havde ingen idé om hvordan det for sjæledæmoner, hvilket han gik ud fra Caine var. ”Perfect,” sagde han og begyndte at gå med ham. Han rynkede hans øjenbryn en smule ved hans ord. Skulle han selv bestemme hans løn? Han vidste ikke hvor meget det var værd. Men han ville være fint tilfreds med de 1000 pund han allerede havde modtaget, men hvis han kunne få mere, skulle han så ikke forsøge på det? ”Shit, I don’t know.”

Caine kiggede kort om på Spencer og sagde: "Don't worry we will find a suitable salary....."
Så ledte han Spencer hen til en lidt afsides café der virkede til at være en blanding af mexicansk og italiensk. Så snart de kom der ind hilste ejeren på Caine og sagde: "Welcome Dr. Rothwell! The usual table?" Caine nikkede og svarede med en nærmest behagelig stemme:
"Nice to see you again Ignacio..... How are the family? Yes the usual table please...."
Ejeren ledte dem hen og sagde: "The family is great, i will say hi to them for you.... I will send a waiter while you look at the menu"
Caine nikkede og ejeren listede af igen. Så kiggede Caine på ham og sagde: "Well.... I am going for...Fetucine with Mushroom sauce.... And a beer..... What do you want?"

Spencer nikkede til hans ord. Han så rundt mens Caine havde en samtale med ejeren. Han var ikke så vant til finere steder. Det var ret tydeligt han ikke var i samfundets overklasse. Han var nok nærmere underklassen. Han blev opmærksom på Caine igen da han talte til ham. Spencer kiggede på menukortet. Han vidste ikke hvad det meste var, så han gik bare med hvad han kendte. Lasagne var ret udbredt i hele verden. ”Lasagne and a beer.” Han kunne også selv betale det nu, med de penge han allerede havde fået af Caine. Han følte altid tidligere at han skulle bekymre sig så meget over hvad han kunne tillade sig at købe, hvis folk betalte for ham.

Caine nikkede og smilede som tjeneren kom over til dem. "Fetucine with Mushroom sauce for me and Lasagna for the young man..... And two beers....."
Tjeneren nikkede og gik efter deres bestilling hvorefter Caine vendte blikket mod Spencer og rømmede sig en gang. "Now... for my proposition..... Since this is a paid job there is no other reason for making a Bargain.... Unless you want your abilities empowered of course..... Just for the position of you locating people for me, i offer 2500 pounds a month as a starter..... If you want a Bargain for a wish, i am willing to discuss that as well...."

Spencer så på tjeneren og sendte et smil i deres retning før han igen så på Caine. Han lyttede og overvejede det et øjeblik før han sagde noget. ”I’ll take the money. I’m kinda attached to my soul.” Han havde ikke behov for at sætte sig selv i problemer med hans sjæl som indsats. Han så over mod døren et øjeblik for ikke at sidde og stirre på dæmonen foran ham. Han mente selv det var ret ubehageligt. ”So how will it work? You’ll call me when you have a job, and I’ll come running?” Han ville ikke have et problem med det, han ville bare være sikker på hvordan det kom til at foregå.

Spencers kommentar fik Caine til at grine inden han rystede lidt på hovedet. "My friend..... Whoever said that i only get paid in souls? The sacrifice have to match the 'wish' but souls are not the only currency...."
Som Spencer spurgte til hvordan det virkede, kom tjeneren med deres øl og smuttede stille igen.
Caine smagte på den og sukkede tilfreds inden han sagde: "It works like this.... I find an assignment for you and you answer it at the first given time.... Faster is of course better.... And a well done job will of course result in a raise in salary"

Spencer var ikke sikker på hvad der var så sjovt. Der kom dog hurtigt en forklaring fra ham. ”Oh… Well I don’t really have anything else to give.” Det lød som en farlig aftale at lave. Han var måske impulsiv, men han forsøgte så vidt muligt at undgå at fucke med tingene for hans fremtidige jeg. Han greb fat om øllen og trak den hen over bordet. Han nikkede ad hans forklaring. ”Sounds doable.” Han tog en tår af øllen, så en mere. ”Might as well work with you have.” Spencer havde ikke ret mange evner eller talenter. Han måtte arbejde hvad han havde hvilket mere eller mindre begrænsede det til hans evne til at finde ting og hans viden om stoffer.

Caine's øjne skiftede ganske kort til kulsort imens han sagde: "There is always something to give.... It just takes courage and being creative....."
Så blev hans øjne helt normale igen og han smagte på øllen imens deres mad kom. Derefter smagte han på maden og nikkede til ham. "So is the starting salary ok? And of course.... Is there any particular rules you want in regards to your employment?"

Spencer var sikker på Caine nok skulle kunne finde på noget han kunne bruge som betaling. ”Still gotta pass.” Han så på maden med et sultent blik. Han begyndte at spise, men stoppede da Caine igen sagde noget. ”Yeah, that sounds good.” Sandheden var Spencer ikke vidste hvor meget han kunne forlange. ”No rules,” sagde han og skar et stykke med af lasagnen. ”Or you know, a car or something would be great,” jokede han og puttede mere mad i munden.