Athena
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.


Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  SøgSøg  TilmeldTilmeld  Log indLog ind  
Log ind
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Tidslinje

År: 2020
Årstid: Sommer
Måned: August

Fuldmåne:
3. August
Nymåne:
19. August
Latest topics
» So we are brothers?
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyYesterday at 10:30 pm by Jael

» Adrenaline keeps on rushing in
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyYesterday at 10:10 pm by Giselle

» A simple shape shifter.... or...
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyYesterday at 10:01 pm by Arthas

» Well hello there!
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyYesterday at 9:53 pm by Jael

» When and where am I? - Michael
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyYesterday at 9:17 pm by Michael

» A View From The Top
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyYesterday at 8:45 pm by Mirabelle

» Missed me?
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyYesterday at 8:42 pm by Jael

» Carnal Desires
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyYesterday at 8:39 pm by Michael

» Jael's Instagram
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyYesterday at 8:01 pm by Jael

Top posting users this month
Manuel
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Michael
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Lenina
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Alexei
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Lilith
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Giselle
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Jael
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Mirabelle
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Alazul
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Elion
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Statistics
Der er i alt 298 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Theia

Vores brugere har i alt skrevet 46455 indlæg in 3234 subjects
Top posters
Tidus
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Lilith
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Niklaus
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Freya
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Razor
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Reign
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Joy
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Cassandra
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Luca
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 
Avila
This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyThis wasn't how I wanted to spend my afternoon 9688_210This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty 

 

 This wasn't how I wanted to spend my afternoon

Go down 
ForfatterBesked
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyLør feb 15, 2020 2:55 pm

Sted: Et af klasse lokalerne på akademiet
Tid: Eftermiddag
Omgivelser: Ikke mere end en håndfuld elever
Påklædning: Link
Emne til: @Saga C. Rhyss
Andet: Jeg spiller kort min karakter @Amery i emnet, som er underviser på akademiet.
___


"So, how long are we going to stay here?" Ajax lænede sig tilbage på stolen imens hans ben blev svunget over det andet, med fødderne på bordet. Amery lagde armene overkors og rystede stille på hovedet. "You all know why you are here, now you get to clean up the mess your classmates left," han lavede en håndbevægelse rundt for at vise alle de forskellige ting der lå på gulvet. Alt fra skrald, til madrester, sammenkrøllede papirer. Ajax sukkede stille og rullede med øjnene. "Or am I not speaking loudly enough for you?" Amery gik et par skridt tættere mod dæmonen. Ajax tog sine fødder ned fra bordet og rømmede sig lidt. "No, yeah, I mean. I got the message," han så halv flovt ned på gulvet. Amery nikkede, "good," han så hen på den unge heks der sad ved et andet bord. "And no magic. I will know if any of you use any tricks," han så rundt på dem, hvorefter han gik hen imod døren. "I will be back in two hours, make it shine kiddos," han klappede kort på dørkarmen før han lukkede døren i.

Ajax sukkede opgivende før han så på et par af de andre, som rejste sig op og gik igang. Hvorfor var det lige præcis, at han skulle rydde op efter de andre? Hvis Averie eller Atlas så ham lige nu, ville de grine af den situation han nu befandt sig i. Han vendte sig rundt, og vippede på stolen for at placere sine albuer på heksens bord bagved sig. "You don't look like someone who usually comes to detention, what kinda trouble did you get into?" Spurgte han undrende og kneb øjnene en anelse sammen. "The name is Ajax, but you can just call me Jax - most people do. What is your name?"
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptySøn feb 16, 2020 12:14 am

Det kunne umuligt se alt for godt ud for den unge heks. Hun havde kun lige knap været registreret på akademiet i en uges tid, og så sad hun allerede til sin første eftersidning. Men alligevel virkede hun ikke vitterligt påvirket af nogen form for skam eller utilfredshed - eller rebelsk attitude som den unge mand ved bordet foran hende - som hun sad der og roligt havde sit blik rettet mod underviseren, der havde fået æren af at holde øje med dem, som ordensreglerne blev sat på plads. Amery Sinclair Blake. Der lød kun en ganske sagte lyd af den mekaniske blyant, der landede på bordet, idét evnen der havde holdt den svævende blev deaktiveret samtidig med at der blev kommenteret på brugen af simple små hekserier, og hendes blik faldt længe nok til, at den ungt udseende lærer havde nået døren, som hun så op igen.

Saga havde egentlig været på vej til at skubbe sin stol ud for at rejse sig, da et set albuer gjorde støtte mod hendes bord, og personen havde straks hendes opmærksomhed, kontrolleret som den så end var. Hun havde ærligtalt ikke forventet megen interaktion mellem eleverne herinde. Ikke mere end højst nødvendigt i et forsøg på at gøre timerne mere udholdelige efter at tiden begyndte at gå lige lovligt for langsomt. Så for en stund fremstod hun lettere forbløffet, inden hun stående satte hænderne ned i bordpladen og lænede sig en smule frem for netop at have sit hoved lidt mere henover dæmonens, som han sad lænet tilbage, så hun bedre kunne se ham mere direkte i øjnene. Havde hendes hår ikke været sat tilbage i en knold i baghovedet ville mere end bare et par løsthængende totter af de sorte lokker nok have hængt som et dække.
”What do I look like then?” spurgte hun yderst nonchalant uden en attitude, som man kunne forvente, men hun gav ham ikke rigtig tid til at svare, før hendes stemme lød igen med andet svar end et spørgsmål. ”I wandered into the wrong section of the library without the proper permission.” Med det sagt trak hun sig atter tilbage, men som hun fjernede sine hænder fra bordet gjorde den ene en elegant bevægelse opad i takt med at stolen, Ajax sad og balancerede på blev vippet fremad og landede tilbage på dens mente fire ben frem for de to. Det var i princippet ikke ’magi’. Så der var vel ikke regler mod brugen af det.

Iført en langærmet sennepsgul bluse, der hverken sad helt stramt ind til kroppen eller hang løst, hvis halsudskæring ikke helt var stor nok til at vise magemærket frem ved hendes kraveben, så var det kun den magiskladede atmosfære omkring hende, der egentlig afslørede, hvad hun var. Et større stykke gaze sad dog fremvist plastret i en firkant om et område mellem hendes ene skulder og hals. Lysvaskede jeans sad trukket op over maven og blusen var proppet godt ned i den. Det ene knæ var at se igennem et stilfuldt slidhul.
Saga havde umiddelbart ikke meget mere at sige til ham, for selv uden at have svaret ham, hvad hun hed, forlod hun ham til fordel for at deltage i rengøringen. Det var ikke intentionelt, men det var lige ved, at hun havde virket uinteresseret i ham. Ironisk nok fik hun hænderne i en kost fra hjørnet af klasselokalet.


Sidst rettet af Saga C. Rhyss Søn mar 15, 2020 12:01 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptySøn feb 16, 2020 6:03 pm

Ajax var kendt i sin hjemby som en af de rigmands børnene, som fik alt de pegede på. Alt han egentlig havde behøvet hele sit liv var at se på noget, så fik han det. På trods af det, så havde han lært af Atlas at sætte pris på de små ting i sit liv. En ting Ajax's forældre aldrig havde formået at undervise ham i, alt det havde taget var en adopteret søster og hele verden var blevet vendt for den unge dæmon. Han så på heksen foran sig, og prøvede at finde ud af, hvem hun var. Dog var hun svær at læse, og dæmonens forskelligfarvede øjne så undersøgende mod hendes. "That is what I am trying to figure out," svarede han stille med en lettere hæs undertone og kneb sine øjne en anelse. Dog før han nåede at reagere på hendes grundlag for at være her, før han fik et magisk lille skub tilbage på stolens fire ben. Magiske tricks var ikke noget som var nyt for ham, han besad selv nogle ret mystiske evner som kunne drive folk til vanvid ofte. Et lettere smørret smil sneg sig skævt op på hans læber og han fnøs ganske kækt som han så hende rejse sig. Dæmonens blik fulgte heksens skridt, som hun fandt en kost i hjørnet af klasseværelset. "So you are an adventure seeker," kommenterede han og rejste sig op. "It's a shame you don't know anyone, who can get into places without using magic," han trak på en grimasse og samlede et par enkelte stykker papir op fra gulvet.

De andre elever syntes at være irriteret over han forstyrrede deres indre ro. For dem var der intet socialt i det her event, men for Ajax - så var alting en mulighed for at socialisere sig med andre. Han kastede de allerede sammenkrøllede papirer i skraldespanden med et lille overhåndskast, hvorefter han lagde sine øjne imod heksen igen. "I mean if you tell me what you are looking for," - "Can't you just shut up, and help us clean this place?" En ung engel brokkede sig fra gulvet af og Ajax viftede stille med sin hånd. "Shhh - What I was going to say is, I might be able to help...what do you say?" Spurgte han så heksen igen  - tydeligvis den eneste han lige nu fandt interessant. Han tog udfordringer op hele tiden, og alt der ikke kom direkte nemt for ham - var noget han ønskede at se om han kunne vinde. Lige nu ønskede han at vinde hendes opmærksomhed; hvorfor - var et spørgsmål han ikke engang var sikker på, om han selv vidste, hvordan han skulle besvare.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyMan feb 17, 2020 8:33 am

Han havde vel egentlig ret. Hun kendte ikke noget, der kunne få hende ind visse steder. Ikke uden brugen af magi. Og heller ikke nogle, som befandt sig på akademiet. Hun kendte knap nok nogle her. Værende som hun var - reserveret - var hun ikke just typen der så chancen til at skabe sig en bred vennekreds allerede på første dag. Eller den anden. Eller tredje. Hun havde blot en naturlig udstråling af utilnærmelighed. Så at Ajax havde... ’nærmet’ sig hende, var vel på en måde ret imponerende i sig selv.
Først vendte hun sit hoved til at se mod ham over skulderen, men førte i sidste ende hele sin krop halvt mod ham. ”What I’m looking for?” var lige det eneste, hun nåede at få henover tungen, før deres lille samtale blev afbrudt af en langt mere flittig elev. Helt automatisk faldt Sagas blik mod englen til trods for, at hun ikke havde noget at sige yderligere til ham. Ikke før, at dæmonen smed sig selv forrest endnu engang, og dermed fik prisen af hendes opmærksomhed endnu en gang.

Hun slog så efterfølgende blikket ned igen, som hun gik i gang med at feje diverse ting omkring hende sammen. Denne gang lod hun ham dog ikke blive hængende. ”I’ll remember that. But I’m not looking for anything specific. And besides, you being here as well must mean something in the sense of your abilities to not getting caught.”
Et grynt af morskab lød straks fra den selv samme engel, der havde ytret sig noget misfornøjet til Ajax’s forsøg på at sætte en samtale i gang midt i hans og de andres elendighed. Noget Saga havde sagt måtte han have fundet sjovt. Dog ikke sjovt nok til at bryde ud i fuldkommen latter. Eller også havde han bare en god selvkontrol. For englen havde ikke engang kigget op fra arbejdet med at skrubbe på en indtørret plet af en væske med højt sukkerindhold, hvis man gættede ud fra hvor klistret området på gulvet var.
Heksen stoppede derefter med at feje igen. Kosten rettede hun lodret op så hun bedre kunne stå og bruge det som et læne-støtte, idét dæmonen atter blev beriget af at have det intense blik i hendes alment blå øjne rettet mod ham. ”Actually,” startede hun. ”What did get you stuck in detention?”
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTirs feb 18, 2020 6:12 pm

"Who said my abilities are the reason that I am here?" Han så over imod heksen igen og løftede en anelse udfordrende på det ene bryn. Ajax var ikke ligefrem typen der normalt kom ud i problemer, som hans forældre ikke kunne betale ham ud af - en eftersidning af en Sinclair var ikke til at betale sig ud af. Ikke tale om at dæmonen havde tænkt sig at gøre mere end højest nødvendigt, han følte ikke at han havde gjort noget forkert. "Is he always this charming?" En vampyr så op fra gulvet og løftede et bryn af den mindre hjælpsomme dæmon. Ajax fnøs kort og rullede halv med øjnene. Han lænede sig stille op ad det ene bord og så fra vampyren, hvorefter de to-farvede øjne så over imod heksen igen. "Ha, wouldn't you like to know that, huh love?" Kom det så drillende fra ham før han så hen imod de andre der egentlig gjorde som de skulle. "See, here is the deal. I will tell you, if you tell me your name," forhandlede han og trådte væk fra bordet. Dæmonen bevægede sig et par skridt tættere imod heksen, uden at fjerne sine øjne fra hende. Ajax løftede stille afventende på det øjenbryn og kneb øjnene en anelse. "But for real though, why is it we get to clean up a mess someone else made? I thought people were old enough here to at least throw a piece of paper in the bin and not just leave it," brokkede han sig og så rundt i klassen. Nok var han til tider en anelse opblæst, men det var ikke fordi han efterlod sit rod for at andre kunne rydde det op.  "And what is this gonna teach us? To never explore the forbidden paths of the academy again? I mean, there is an entire basement with secret tunnels just yelling our names - and they expect us to sit nicely and obey?" Tilføjede han og snakkede nok mest egentlig bare med sig selv. Ajax havde det med at løbe afsted i en tale strøm nu og her, specielt, hvis han følte at han ikke var behandlet som han følte, at han fortjente. Et suk forlod den unge dæmons læber og han rystede en anelse på hovedet igen i protest.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTirs feb 18, 2020 7:18 pm

Han var kæk. Det var det ikke til at komme uden om. Og han havde åbenbart valgt at tage hendes ord yderligere op som en form for udfordring. Det beviste han allerede på den måde, at han nærmede sig hende. Med selvsikkerhed i sine skridt. En fastholdenhed i sit blik. Et blik hun selv fastholde i de første par øjeblikke. Men for hende var det ingen stirrekonkurrence. Der var ingen konkurrence. Ikke en som hun selv havde valgt sig selv til at være en del af. Hendes præsentation – hendes navn – havde sågar siddet parat på det yderste stykke af hendes tungespids. Alt der havde været nødvendigt var at skille de bløde, rosa læber ad og bevæge tungen i gang. Hendes læber havde tilmed været ved at åbne sig, idét noget ganske opmærksomhedsvækkende forlod hans strube i stedet, og læberne lukkede sig roligt igen.

”It was probably you who made this fucking mess to begin with,” brød engleknægten pludselig ind med midt i det hele. Han virkede ikke til at have forstået, at han ikke var en del af samtalen, men ærligtalt var han nok ligeglad. Irriteret og frustreret over at skulle gøre rent sad dybt i hans knoglemarv. Lige som den gjorde ved de andre elever. Ligesom den gjorde hos Ajax til trods for hans lidt anderledes fremgang til det. Englen stoppede helt med at forsøge at vaske sodavandet op fra gulvet og møvede sig i stedet op at stå netop for at træde nær dæmonen. Kastede ham kluden. Ligeglad med, om den ville blive grebet eller om den bare ville få lov til at falde til gulvet som den fugtige, brugte klud det var. ”The sooner we’re done the fast we all get to get out of here. So get started helping, jackass, instead of pushing yourself onto the new girl.”
Der var en gensidighed iblandt en god del af de andre elever til stede. I hvert fald tre andre havde også deres øjne rettet mod Ajax i et forsøg på at gøre det klart, at de fandt rengøringen lige så ugideligt som ham.

Men så som en kniv der skar igennem den tunge atmosfære og negative energi, der alt sammen virkede til at være rettet mod dæmonen, lød Saga’s blide stemme endelig på ny.  ”So you wandered of where you shouldn’t be as well.” Om han selv var klar over, at han potentielt havde afsløret, hvad der havde fået ham til eftersidning, var hun ikke helt sikker på. Han virkede som typen, der havde problemer med at holde ting helt for sig selv når han først var begyndt. Hun lod det hænge lidt for at se om det var tilfældet. Om han ville have noget imod det selv.
Og så dalede hendes blik igen fra hans. Hun skabte igen mellemrum imellem sine hænder på kosten og begyndte at feje som før. En lille fornemmelse af et smil kunne man lige bilde sig ind sad i hendes mundvige. ”My name is Saga Rhyss. And you should listen to your friend. He's right.”


Sidst rettet af Saga C. Rhyss Søn mar 15, 2020 12:02 am, rettet i alt 2 gange
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyOns feb 19, 2020 4:10 pm

"Oh? So you're just that friendly with everybody, is that it?" Kom det hurtigt tilbage til englen fra dæmonen. Ajax var stadigvæk forholdsvis ny på akademiet, men han var ret hurtigt ude og det kom både af hans tætte relation til Atlas - men også Averie. De to piger var sociale på hver deres måde, og nogle gange var det som at gå tur med to storme. Alligevel bar han stadigvæk på Averies hemmelighed, i hvert fald imens han ikke så der var et voldsommere udfald ved det.  Han greb kluden som den blev kastet, men rynket blot på næsen før han lagde den fra sig på bordet. "Maybe you should start using that soap on your mouth, because last time I checked - you were the one hitting on my sister the other day," Ajax tog et halv truende skridt frem og mærkede frustrationen der truede med at tænde ham helt af. Han brød sig sjældent om at folk kom i nærheden af Atlas, specielt fremmede. "So yes, maybe I'm enjoying watching you wash up. It's like therapy to me, so just shut up," tilføjede han med en lav hæs stemme. Nogle gange hadede han dæmon genet, så frusende og brutalt hvis han lod det tage overhånd. For det meste kunne han egentlig håndtere den mere mørke side. Dog var det som om, at i det sekund Saga snakkede, fik det draget ham væk fra den vrede der ellers havde truet.

Ajax så tilbage på Saga og åndede stille ud. "I always wonder of to places I shouldn't. Side effect by one of my many talents,"pointerede han og løftede stille på smilebåndet. "He isn't my friend, and he might be right - however, I'm not the best team player. And if he gets anymore on my nerves, I fear that this place might be a even bigger mess to clean," tilføjede han advarende, ikke i en truende tone dog mere bekymret for sine omgivelser. Ajax vidste, at hvis han først nåede ud, hvor han ikke kunne bunde; så ville evnerne først gå ud af kontrol. Det var der ikke ligefrem mange som kunne få ham ud af, hvis de først gik amok. Han tog et par skridt væk fra mængden og samlede nogle tallerkener sammen som stod og flød. Han vidste Atlas og Averie sikkert lavede et eller andet som var hundrede gange sjovere end det her, og uden ham. Han så ud af vinduet og på folk som gik rundt, havde det hyggeligt. Ajax tog en dyb indånding
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyOns feb 19, 2020 5:22 pm

Englen reagerede straks på Ajax’s truende frembrusning, ved at hurtigt vige tilbage. Hurtigt nok til at han nær havde snublet over sit eget skridt tilbage eller havde fået overbalance over at hans hoved instinktivt havde rykket væk fra dæmonen i en kortvarig overbevisning om, at en knyttet næve ville gøre kontakt med hans ungdommelige ansigt. Han havde haft det hele i munden. All bark and no bite. Måske havde han troet, at han faktisk havde en chance for at overtage en dominant placering ved den simple brug af verbale angreb.
Selvfølgelig forsøgte englen at genetablerer noget af sin mandlige stolthed – for ikke at tabe helt ansigt foran de andre elever, der stod og kiggede på – ved at rette sig op og fremstå langt mere forsvarsparat. Klar til at tage ham. Men der var tydeligvis hans heldige dag, idét Saga’s stemme nåede dæmonen som kamillete til et stresset sind. For han ville ikke kunne vinde i en slåskamp mod Ajax. Flere ord, der nok ville have haft hoverende undertone, sad allerede klar på englens tunge, men de blev gjort stumme ved et sigende dask mod hans overarm fra den nærmeste klassekammerat der vidste bedre..

Saga havde observeret alt dette ske. Også selvom at hun ikke havde givet udtryk for at være interesseret i det. Ikke engang den mindste kommentar over det, havde endnu forladt hendes strube. Men hun havde ikke ignorere det. Hun havde lyttet. Analyseret.

Lyden af klirrende porcelæn fyldte lokalet, da hendes kost samlede en spredt bunke af skår fra en kaffekop. Det var virkelig ikke til at sige, hvad der var sket i derinde. Nogen måtte have brugt det både som deres personlige skraldespand og tilholdssted. Ikke lige hvad man ville forvente af et sted, hvor der burde ske undervisning.
”Being a team player isn’t always the best thing anyway. Some people just work better alone.” I mellemtiden, at hun havde fejet, var hun nået tættere op ved siden af Ajax. Stoppede med at feje, idét hun nåede ham for at vride hovedet henover skulderen og følge hans blik ud ad vinduet, som hun stod med ryggen til. Prøvede at finde ud af, hvad han beskuede så længelsfulgt efter. Det varede dog ikke længe, før hun blot vendte blikket mod ham i stedet. Hovedet lagde sig en smule på skrå. Uskyldigt. Undersøgende så hun på ham. Betragtede de forskellige toner I hans øjne.

”You said to call you Jax but I hope you don’t mind if I use the full of your name instead. It fits you better. Rolls better off the tongue. I’d feel weird having to call you Jax,” afslørede hun så endelig for ham. Dette lød meget mere som starten af reelt samtale end noget af det banter, de havde smidt efter hinanden før.
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyOns feb 19, 2020 6:11 pm

Det var ikke just den scene han normalt blev sat i. Han havde en anden omgangs kreds hjemme som ville le ad ham, hvis de fandt ham i denne her situation - og måske han burde få bedre venner, men han havde aldrig været god til at give slip på det han havde. "Perhaps," mumlede han stille for sig selv og lod mest af alt bare sin hjerterytme falde lidt ned igen. Han rullede sine skuldre på plads og vippede nakken stille stille til siden for at strække den ud, før han åndede ud igen.  Det var nemt for ham at blive fanget i sit eget hoved, men endnu engang var det som om at heksens stemme forhindrede ham i at fare vild i den labryarent som han næsten fangede sig selv i.
Dæmonen vendte blikket imod hende, og kneb øjnene kort en anelse som armene blev lagt stille over kors i en mere afslappet position. Han havde været van til at Atlas og Averie kaldte ham Jax, de fleste gjorde det. Det var som en mindre befrielse at der var en som ikke ønskede at bruge det, et skævt mere oprigtigt smil sneg sig op på læben. "If that is what you really want," han trak en lille grimasse med mundvigen og nikkede et par gange, "then okay. I can live with that," indrømmede ham og det var som om, at en mere afslappende aura nu hang over ham. Der var ro i de ellers tideligere anspændte skuldre, og han åndede ud. "How about when we are done here, we go grab a milkshake at Juice Stop or something?" Forslog han og hev vejret lidt ind som nervøsiteten over ordvalget fik hjertet til at skippe en takt. "Unless you just want to stay here and bewitch me?" Tilføjede han retorisk med et smil på læben, som han faktisk gav sig til at arbejde lidt på at få ryddet op. Måske han i virkeligheden bare havde brug for en motivations faktor, og heksen havde vækket hans interesse. Han var nysgerrig, og ønskede at løse det mysterium der lå bagved de klare blå øjne.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTors feb 20, 2020 2:11 am

Et penselstrøg af oprigtig overraskelse - eller forundring, malede sig henover hendes ansigt. Hun blinkede et par gange med kortere mellemrum end normalt, som skulle hun lige have et par sekunder til at tage ind, hvad han netop havde givet hende af forslag. Det var ikke så meget, at hun ikke havde oplevet at blive givet lignende invitationer, som det var den uventede faktor af det.

Men det var ikke i lang tid, at Ajax fik æren af at se udtrykket i hendes ansigt, før det falmede tilbage til hendes idylliske og følelsesneutrale folder igen. Lige indtil, at hun drejede hovedet bort fra ham, og hvad der havde før bare været et hint, en antydning, til et smil, trak nu ordentligt i mundvigene. Så meget at læberne blev skilt ad i, næsten et lydløst fnis over hans lille tilføjelse. ”I’m not bewitching you, I swear. Don’t you remember what the professor said? No magic.” Og desuden hvis det ikke havde været tilfældet, var der andre komplikationer, der ville gøre det… problematisk. ”I fear that he would have me burned at the stake.” Smilet svandt hen igen, men fornemmelsen af det var stadig til stede.

”However I wouldn’t mind a milkshake. No matter the strange choice in this cold weather,” svarede hun ham så endelig i samme øjeblik, som hun smidigt faldt ned på hug. Den ene hånd stadig om kostens skaft, blot gledet længere ned sammen med hende og så til sidst lagt forsigtigt ned på gulvet for ikke at larme og skramle for meget. Skiftevis trak hun op i sin bluses armer så de nåede godt halvvejs op ad underarmen mod albuerne. Begge frie for aftegninger, hvilket i hendes tilfælde var lidt af en anormalitet. Hun rullede diskret med skulderen i samme side som gaze-pålægningen. Det generede. Summede under huden.
Forsigtigt begyndte hun at samle de større stykker af knust porcelæn op i sine hænder. Gjorde sig umage om at ikke skære sig, som hun stablede stykkerne. Det største stykke nederst i hendes håndflade og derefter alle de andre. ”But does a place called Juice Stop really make that great of milkeshakes?” fortsatte hun kun lidt efter, dog uden at se op på ham. Hendes fokus var trods alt et andet sted. Hvis hendes spørgsmål ikke afslørede det, så havde hun ikke været forbi stedet. Ikke i al den tid hun faktisk have boet i Gaia, hvilket efterhånden var ved at være et godt stykke tid nu.
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTors feb 20, 2020 2:13 pm

Han fnøs en anelse kækt af hendes første kommentar, og løftede stille hagen til tilføjelsen. "And you honestly think I would let him?" Han rystede let på hovedet, og ansigtet gemte meget godt den nervøsitet, der ellers bankede rundt i hele dæmonens system. Det var ikke just fordi, at Ajax højest tænkelig havde en chance for at stoppe deres underviser, hvis det var tilfældet. Da Saga forsatte med at snakke, så han tilbage på hende, imens han lænede sig stille op af bordet. "It is most likely the best place I have visited... yet," pointerede han. Det lød meget overbevisende, men i realiteten havde Ajax kun været bosat i Gaia i lidt over et par uger - så, hvor meget han egentlig kendte byen og kunne udtale sig om den - var en anden side af sagen. "I just moved here, actually. I'm from Manchester," fortalte han så og gav en smule mere tilkende omkring sig selv. Ajax forsatte derefter sin rengøring.
"I moved here with my sister Atlas, and our friend Averie. So maybe one day, you could give me a tour around town?" Brød han stilheden lidt efter, uden egentlig først at se hen imod Saga før til sidst i sin sætning. "I mean, I would hate to miss out on all the mysterious corners in Gaia - and who doesn't love a little adventure?" tilføjede han så med et halv smørret smil på læben før han færdiggjorde det han var i færd med.

Som tiden gik med rengøringen og det lykkedes de trætte elever at blive færdig, kom underviseren tilbage til lokalet. Amery så rundt i lokalet, som om han nøje så det an. Derefter nikkede han let. "You are all dismissed. You did a great job, hopefully you have learned your lessons," sagde han så og lod sine øjne mødes med alle eleverne. Ajax nikkede til Amery og tog en dyb indånding. "Okay, let's get going," hviskede han til heksen før han greb hendes hånd for at gå igennem væggen med hende. En af Ajax evner var at kunne passere igennem praktisk talt alting, og siden han havde haft Saga i hånden; så havde hun fået samme fornøjelse. "I'll explain later," kom det halv fornøjet fra ham. Ajax elskede ofte folks reaktion på de evner han besad, specielt når han var så flink at trække dem igennem vægge sammen med ham.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyOns feb 26, 2020 9:50 pm

Den lille tilføjelse af ’yet’ var nok til at stoppe hende i at samle flere af de mindre skår op til fordel for at se tilbage op på ham, lidt henover skulderen. At han kun lige var flyttet til, ville egentlig forklare, hvorfor han ikke selv havde virket til at vide, at hun var nyligt indmeldt på akademiet. Ikke at han ville have vist det ellers. Stedet var vel stort nok til at ikke alle kendte alle. Og siden hun heller ikke havde set noget til ham før denne… uheldige situation med eftersidning, måtte betyde, at de ikke havde samme undervisning. Hverken fag eller niveau. ”Ah? In that case it would probably be in its place to welcome you to Gaia. I’m originally not from here either but I have lived here for almost half of my life by now,” tillod den lille heks så selv at afsløre om sig selv. Kortvarigt matte han undværer hendes opmærksomhed idét, hun fluks scanned lokalet og de andre arbejdende elever – nogle mere flittige end andre – omkring dem, inden hun rejste sig, forsigtig med ikke at rasle for meget med skårene i sine hænder. Én forkert bevægelse og hendes elfenbensblege hud ville hurtigt kunne blive malet rød. Efterfølgende drejede hun dog tilbage mod ham, trådte til ham for at lægge skårene fra sig på tallerknerne, Ajax netop havde fået samlet sammen. At bare smide dem i skraldespanden ville ikke være det smarteste. ”It would really be a shame if you missed them. I’ve come across some pretty interesting corners of the city before. But adventures in Gaia ain’t always a great idea. Doesn’t mean I won’t show you around if I find the time.”
Saga gik en fin linje her. Hun var i tvivl om, hvor meget hun kunne fortælle Ajax. Hvor meget hun kunne åbne sig op. Det virkede ikke helt forkert at åbne sig op for ham. Men hun kunne ikke ryste følelsen af de vidt forskellige liv, de to sikkert havde, af sig.

Ærmerne var blevet trukket ned igen og få totter af sort hår havde i løbet af rengøringen løsnet sig yderligere fra samlingen i baghovedet, men hårdt havde det ikke just været for Saga. Tiden var gået ganske hurtigt efter de oprindelige øjeblikke helt til at starte med. Det var nu stadig en strøm af lettede udåndinger, da de blev ladt løs. Også fra hendes side.
Hun havde knap nok lagt mærke til at dæmonen havde rejst sig fra sit bord foran hende, inden at hun pludselig kunne mærke hans hånd omkring hendes i et fast greb. Noget overrasket nåede hun kun lige at se ned på det, inden hun blev trukket op fra sit eget sæde. Dét havde lykkedes ham at gøre hende paf nok til, at ikke bare lade sig blive hevet af sted. ”Hey! Wait!” faldt det dog ud af munden på hende, som hendes første par skridt var noget klodsede. Straks vendte hun hovedet bagud og rakte ligeledes sin frie arm i retningen af bordet, der havde været hendes for de to timer. Hendes jakke hang der stadigvæk. Det krævede, særligt i forvirringen af Ajax spontane handlinger, lidt ekstra hjernekraft til at få mentalt fat i den og løftede den af stolens ryg. Den susede lige forbi professor Blake Sinclair, havde nær ramlet direkte ind i ham, men i stedet blev den stoppet af væggen i stedet. Væggen som hende og dæmonen ellers så glat strøg igennem uden problemer, og hun mistede forbindelsen. Jakken faldt slapt til gulvet, efterladt i lokalet. Men Saga var på sin vis for forbløffet, over hvad der netop var sket.

Saga havde hurtigt vænnet sine skridt til at matche med Ajax’s så efter de endte på den anden side af væggen, var hun ikke længere ved at snuble over sine egne fødder. Først stirrede hun blot tilbage på væggen – stolede blindt på at han førte hende ned ad gangen uden at lade hende støde ind i noget - før hun piskede hovedet omkring for at rette de blå øjnes intensitet tilbage på ham. Denne gang med en tydelig forundring i deres iris.
”You can phase? How didn’t you just phase through my hand?” Igen faldt øjnene ud af munden på hende. Noget lidt andet end den ellers kontrollerede måde, hun talte på. Uden tvivl pga. at hun langt fra havde forventet noget lignende.  Det kunne være ligemeget for nu, om hun havde nået at få sit overtøj med. Det her var noget mere interessant. Det virkede som om, de susede af sted ned ad gangen. Så hurtigt at heksen ikke så meget som lagde mærke til den anden professor de passerede. Denne gang med et mere genkendeligt ansigt.
Tilbage til toppen Go down
Joseph

Joseph

Humør : All of us live with a demon inside. Some days you control the demon. And other days it controls you. And it is always hungry. It feeds on lust and longing. And while you may slumber, the demon never sleeps. It tempts you into crossing every line you've ever drawn, all the while it tests you, haunts you. And once it has turned your loved ones into enemies, the demon has consumed you whole.
Fag : Sports + magic + Chemistry +
Antal indlæg : 42

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTors feb 27, 2020 3:19 pm

Det var faktisk et meget godt spørgsmål, hvordan passerede han ikke blot igennem hendes yndige fine hånd? Svaret var dog simpelt, men en magiker gav aldrig sine teknikker til kende - eller gjorde de. ”If you weren’t a witch, I would say it is magic.” Ajax var kendt for sin impulsivitet og blandet med de energiske boosts han til tider blev kørt helt op i - så tænkte han ikke meget længere frem end som sekunderne gik. Omgivelserne var sløret for ham. Heksen var det eneste som var centeret i øjnene på dæmonen lige nu. Selvom hun havde sagt, at der ingen besværgelse var lagt over ham - så følte han stadigvæk sig tryllebundet blot ved at se hende i øjnene. Han var i et rush af det ukendte som dragende ham afsted på en vej af uendelige farver. Farver som strålede ud i adskillelige nuancer af regnbuen. Det var ikke før han blev grebet i armen at han blev kastet direkte tilbage til virkeligheden. Ajax blinkede et par gange da han fik øjenkontakt med en af de andre undervisere. Atlas havde fortalt ham om sin kemi underviser, og hvis der var en ting som kunne skærpe Ajax opmærksomhed - så var det når Atlas begyndte at tale drømmende om nogle. Lidt beskyttende var han trods alt over sin yngre søster. Ajax mærkede hvordan hele kroppen begyndte at spænde op, som om nerverne blev påvirket af en eller anden magt. Gør han virkelig nåede at tænke mere over det, følte han sig fanget i sig selv. Som om musklerne fuldstændig havde mistet evnen til at bevæge sig, alt kontrollen var væk. ”And I think it is time for you to have a time out,” sagde den anden professor og mumlede en besværgelse til at vælte dæmonen. ”Oh hello darling,” smilede Joseph fornøjet til den unge heks der stod foran ham.

Joseph bevægede sit ben lidt ud til siden for at skubbe den unge dæmon bare lidt væk fra sig. Ajax var stadigvæk ved bevidstheden, men han kunne ikke bevæge sig. ”Don’t worry. Your little friend is fine,” kommenterede han forsikrende før han løftede stille på et af sine øjenbryn. Joseph kneb øjnene en smule og trådte et skridt nærmere Saga. ”You really think you could hide from me? Silly little witch,” han rakte sin hånd ud og lod den falde imod hendes hage. Han lod sine øjne undersøge hende nøje med et stille blik der ikke var bange for at vise, at han så hende an. Til sidst rettede han sine øjne imod hende igen, og vippede hovedet en tak til den anden side. Han vidste han ikke kunne lade hende bruge sine evner imod sig, og han ville være dum at give hende muligheden. Så med den kontakt han havde til hendes ellers så fine hud, mindede han hende om sine evner til at fjerne hendes magi. Han vidste processen ikke var specielt rar. At rive magi fra en heks var næsten som at miste en af sine kropsdele, men heldigvis for hende ville hun kun blive efterladt med følelsen af at føle sig drænet for magi. Et kækkere fnøs forlod hans læber før han knipsede med sine fingre, og førte dem alle tre til et andet lokale. Han foldede hænderne sammen og smilede stort. Dæmonen lå stadigvæk forsvarsløs på jorden, eller det var til at Joseph sparkede bagud og dæmonen i hovedet så han blev bevidstløs. ”Whoops.” Han så sig omkring i det lettere dunkle lokale. Det var ikke specielt stort men lokaliseret i akademiet kælder, hvilket selvfølgelig kun var til hvad Josephs kendskab. Han greb om dæmonens ene ben og trak ham afsted hen langs gulvet. ”He is a lot heavier than he looks,” prustede han før han slap benet igen. ”So what have you been up to my dear? I was very hurt when you left,” han trådte nærmere hende. “Very, very hurt.” Han stopped op foran hende med sin vampyriske fart.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTors feb 27, 2020 4:22 pm

Ajax bratte opbremsning havde nær resulteret i, at Saga var stødt direkte ind i ham, havde de bare haft lidt mere fart på i dæmonens iver for at komme ud af skolen. Idét hun selv fik drejet blikket i retningen af deres blokering, måtte hun ærligt indrømme, at hun af alt i verdenen ikke havde forventet at se det ansigt, og hun følte med det samme et ubehag lægge og tunge på hendes skuldre, som et køligt, tungt tæppe. Pludselig kunne hun mærke grebet, som Ajax havde i hendes hånd, blev strammere og strammere i takt med at hans muskler gik i baglås… og så lå han på gulvet. Automatisk havde hun trådt et skridt bagud for ikke at blive væltet med ham, men det var da en vis bekymring til stede i blikket, der dog straks sprang fra dæmonens bevægelsesløse krop ved deres fødder til manden skyldig.
Oh hello darling. Det sendte myrekryb ned ad ryggen på hende. Der var noget i hans tone. Noget der havde evnen til at virkelig krybe ind under huden på selv hende. Umiddelbart forholde hun sig roligt, men så man godt efter kunne man skimme brystkassen, der hævede og sank med nogle lidt mere… påvirkede vejrtrækninger. Som havde hendes puls steget. ”Joseph?! Wha-…” Ordene havde ellers siddet klar på tungen, men den simple berøring af hendes hage – en så dominerende kærtegning – fik stummet hende. Det var meget vel, at hun ikke reagerede på samme måde, som andre, når nogen stillede sig for tæt på, men det var ikke ensbetydende med, at det ikke gjorde hende utilpas, at have siphoneren så nær. Hun sank diskret. Stod stille og bare kiggede ham i øjnene, haget let løftet. De mørke bryn en smule krummet i misfornøjelse.

Det var lige ved, at hun havde gispet lydhørt, idét hans evne blev aktiveret. Hendes mave trak sig i hvert fald sammen i et hårdt ryk, men før han kunne nå at gøre meget andet end at give hende en påmindelse om, hvad han kunne udføre, havde hendes ene hånd løftet sig til straks slå hans væk, og ligeledes bakkede hun et halvt skridt for at skabe afstand mellem dem. For et splitsekund virkede hun næsten skræmt. Kun lige at se igennem den kontrollerede facade. Snap!
Sceneskiftet var sket så pludseligt, at det næsten havde været midt i hendes ene skridt bagud, hvilket kortvarigt sendte heksen ud af balance. Ikke meget. Bare lige nok til, at hun måtte træde yderligere tilbage. Det tog hende ikke mere end et millisekund at vide, hvad der var sket. Hun havde følt magien. Genkendt den. Så med det samme, at hun havde fået fodfæste – ja, faktisk lidt før – så hun fra side til side i et håb om at gøre sig bekendt med, hvor de nu befandt sig. Ingen vinduer og i hvert fald ikke et lokale, der blev brugt. Det var lyden af en sål, der gjorde sammenstød med et hoved, der sendte opmærksomheden tilbage på manden. Og Ajax. Hun sank igen. Det hele var sket for hurtigt til, at hun kunne have gjort noget, og nu fik hun det dårligt. Særligt over, hvordan dæmonen blev slæbt rundt som en kludedukke.

Atter fik Joseph hendes hjerte til at springe et slag, idét afstanden mellem dem atter var tilbage på de få håndfulde centimeter. Igen, automatisk, trådte hun tilbage. Denne gang blev hun stoppet af et efterladt bord, der sikkert bare var smidt herned efter at være gået i stykker. Hurtigt havde hendes hænder grebet om bordkanten for at støtte sig selv, men hendes blik var konstant og skift rettet mod manden foran sig. Ikke intimideret af hans tårnende højde over hende, men påvirket af ubehaget.
”I somehow doubt it. Had I had the ability to hurt your feelings we wouldn’t have ended up as we did.” De havde ikke splittet på gode manerer, men deres forhold havde ikke været bygget på romantik. Selv før deres bekendtskab havde udviklet sig den gang, havde de ikke just været venner. ”What are you doing here, Joseph? Where are we?” forlangte hun dog med en fortsat rolig stemme, at vide. Hun var på vagt. Ved at holde ham fanget med øjenkontakten, var hun forsigtigt og så lydløst som muligt at kradse en negl i den gamle bordplade. Hun kunne trods alt ikke bruge blod. Ikke i sin nuværende tilstand…
Tilbage til toppen Go down
Joseph

Joseph

Humør : All of us live with a demon inside. Some days you control the demon. And other days it controls you. And it is always hungry. It feeds on lust and longing. And while you may slumber, the demon never sleeps. It tempts you into crossing every line you've ever drawn, all the while it tests you, haunts you. And once it has turned your loved ones into enemies, the demon has consumed you whole.
Fag : Sports + magic + Chemistry +
Antal indlæg : 42

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTors feb 27, 2020 5:00 pm

Joseph havde altid været uigennemskuelig, sommetider var han som et lykkehjul der blot kørte til det blev stoppet - også var det den udtrukket handling der blev udført. Dog var det lige præcis sådan, at han ønskede det, det holdt folk på deres tå spidser, og det var netop det han elskede så meget. Det var som katten efter musen som hun bakkede tilbage da han gik imod hende. Joseph nød at have overhånden, lige nu var det de kort han havde på hånden som passede til spillet. Et kækkere fnøs forlod siphonerens læber, som han lagde sin hånd mod hjertet, næsten som om han spillede på at hendes ord gjorde ham ondt. ”Haven’t you heard?” Spurgte han og så næsten forvirret på hende, som om hun manglede halvdelen af de informationer som han var i besiddelse af. ”I had a change of heart, now I’m a teacher,” han slog ud med armene, næsten afventende på det bifald der aldrig kom.  Han vendte sit blik tilbage imod hende endnu engang og kneb øjnene en anelse. ”And oh, we are still at the academy. I cannot have students going missing outside the academy, now can I?” Han rystede på hovedet af Saga og lagde så armene over kors. Joseph kneb øjnene en smule mere, men havde aldrig været den bedste til øjenkontakt. ”You wanna know the real reason that I brought you and your boyfriend here?” Spurgte han så og vendte ryggen til hende imens han gik et par skridt længere fra hende. ”I’m trying to find something. Something more powerful than you could even begin to think off, in that pretty head of yours,” fortalte han så og nåede hen til en bog hylde. Joseph støvede en af bogrækkerne af med sin pegefinger og sukkede derefter. ”I brought you here to kill you,” han vendte sig rundt og løftede på skuldrene. Han flyttede sig endnu engang med vampyrfart op foran hende igen. Denne gang havde siphoneren ikke sit ansigt mere and få centimeter fra heksens. Stille bevægede han sin hånd op og med sin tommelfinger strøg han hende næsten ned langs kinden - ikke fordi, at han faktisk berørte huden, men han var millimeter fra. Joseph førte derefter hånden op og med to fingre under heksens hage løftede gav han still hendes hoved et lille ryk. ”I’m just kidding, I would never put a scar on your face.” Han gav et lille kæk fnøs fra sig og lod sine øjne glide kort hen over hendes læber før han trådte væk fra hende igen.

” However, your little friend here.” Han bevægede sig tilbage til den unge dæmon som lå bevidstløs på gulvet. Joseph placerede sine hænder imod sine hofter, og så overvejende på dæmonen. ”I’m gonna make you choose. You have two options,” Joseph vendte blikket tilbage mod heksen. ”One, you let me kill him. No loose ends, easy. Two, you let him live. But, but but, there is always a catch,” han løftede stille på et øjenbryn. “You will help me get hands on the object I’m seeking. Both of you.. and of course.. no mentions of any of this.” Han satte sig derefter på hug foran den unge dæmon og flyttede blikket tilbage på Ajax. ”What do you say, do you wanna have this guys blood on your hands. Or are you willing to join me?” Naturligvis vidste Joseph godt, at Saga ingen anelse havde om, hvad han ledte efter. Men ikke meget havde ændret sig siden sidst, ikke når det kom til Joseph og den besættende søgning på magtfulde objekter. Objekter som var i besiddelse af nogle af de mest magtfulde folk nu til dags. Ikke at frygt var en følelse der summede i siphonerens system.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTors feb 27, 2020 6:29 pm

”What a teacher you’ve become then. Kicking and immobilising a student like that. I would imagine that not being in your job descriptions other than in the section of things not to do,” kommenterede hun yderst uimponeret over, hans livstilsskifte. Hun var ikke glad for at indrømme det, men hun kendte ham godt nok til, at vide, at det meste der kom ud af munden på ham var det rene nonsens. Selv om en uden tidligere akademisk undervisning udenfor hjemmets trygge rammer. Men nu gjorde Joseph virkelig heller ikke sig umage med at lægge skjul på sine åbenlyse løgne.
Øjenkontakten var ikke et problem for hende. Havde det aldrig været. Og det var derfor også dét punkt, hvor hun havde et bedre kort på hånden end han havde. Det var dér hun kunne finde åbninger, som han ikke så nemt kunne finde hos hende. Selv som han vendte hende ryggen, ville hendes blik stadig være at fornemme mod den. Overvågende. Evigt observerende. Holdte øje med, hvad han dog fandt så interessant ved bogreolen. Alt imens neglen fortsat indgraverede den simple cirkel i bordet. Der var et enkelt øjeblik, hvor hun havde vovet at skimme mod Ajax, liggende uvidende om hvad der foregik på gulvet ikke langt fra hende, men så nåede en særlig sætning hendes ører, og straks havde siphoneren hendes fulde opmærksomhed igen. Og så lige i tide til, at han atter gjorde sin entré tæt ved hende.

Han var farligt selskab. Det havde hun vist lige fra starten af. Lige siden hun havde lagt øjnene på ham for første gang. ”You would gain nothing from killing me anyway.” Udadtil var hun standhaftig med ikke at lade ubehaget vise sig for meget på hende, idét han noget så nænsomt strøg hendes kind. Selv uden kontakten mellem hans fingre og hendes hud, var hun bekendt med følelsen, og minder fyldte af sig selv de blanke områder ud. Hun kunne fornemme den lavere kropstemperatur fra hans hånd. Hun havde det bedst, når han tog afstand fra hende. På den måde føltes han langt mindre som et rovdyr. For rovdyr var han. Selv overfor en som hende. Og særligt overfor Ajax, vidste det sig…

Saga krummede sine bryn endnu mere og frembragte den fine lille rynke mellem dem. Forsigtigt trak hun sig en smule fra at stå lænet op ad bordet som, havde han holdt hende i en krog. Hendes ene hånd lagde sig blidt henover den primitive cirkel kradset ned i bordpladen. Hendes blik havde endelig faldet og lagde sig i stedet mod hånden, hun skjulte indgraveringen under. ”You are aware that I barely know him, aren’t you? So what make you so sure that I would... join you, as you put it, to save him? I know you already own plenty of these nick nacks.” Hun så tilbage på ham. “What makes this one so special? Why would you ever ask for help? You always just take it by force anyway, if I remember correctly.” Et sagte lys kunne lige anes mellem hendes finger, som hun gav magi til lokaliseringsbesværgelsen. Joseph havde været venlig nok til at informere, at de i det mindste stadig befandt sig på akademiets grund, men ikke præcist hvor.
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTors feb 27, 2020 7:19 pm

”And you are very much aware of how little I care about that,” pointerede Joseph og rystede på hovedet som hun prøvede at få flere informationer fra ham. Joseph nød det at drive nysgerrigheden ud af hendes sind. Se hvor længe der kunne gå før hun nåede at få bare en smag på, hvilke planer han egentlig havde. Fordi, havde han egentlig nogen plan eller var det bare en leg Josephs hoved? ”And here I thought you were all up for an adventure,” sukkede han skuffende og rejste sig så op. ”You wanted to get rid of that nasty little mark on your collarbone. Or have you given up on that?” Han iagttog hende nøje, holdt sit bliki mod hende. “This room is magic proved, I have a fairy making it imposible for anyone but me to use magic in here,” han nikkede ned imod hendes hånd med et kækt smil på læben. ”It’s a shame that I have a soft spot for you. Otherwise I would have cut out your lungs,” han bed sig svagt I underlæben som han ikke fjernede sit blik fra hende. ”Because one thing I would gain from killing you, would be to live on in peace,” Joseph sukkede misfornøjet og så ned på dæmonen igen. “Where were I... oh yes... Didn’t you think this was all planned?” Han vendte sine øjne tilbage imod Saga igen. “I thought you were a fast thinker. I am one step ahead of you love,” han lagde armene overkors og nikkede så en enkelt gang. ”And for this one? He phased through a wall, how cool was that. I mean, I did not see that coming,” indrømmede Joseph og trak på en grimasse. Der var en flok nye elever startet for ikke særlig længe siden, og selvom han havde den kære fe Pandora på sagen med at mingle sig, så havde han brug for nogle som ikke var så generte. Nogle med kontakter der turde give slip.

Han slog lidt efter ud med armene. ”Come on Saga, it cannot be that hard for you. You let me in once, you can do it again. And you can be free, like you always wanted,” påmindede han hende og sigtede for at se hende I øjnene. “If that is still what you want? To be free of what is keeping you in a cage,” han blev stående men lod ikke blikket vige fra hende. Det var ikke før I sekundet at han reagerede på en hurtig bevægelse, som dæmonen havde rejst sig fra sin søvn og de nu stod ansigt til ansigt. Ajax havde sine hænder omkring Josephs nakke og i et knæk fald fjenden til jorden.

Ajax så på Saga, før han mærkede en smerte sprede sig i kroppen. Han lod blikket glide ned som han så den kniv Joseph havde stukket i ham. Smerten spredte sig ud i systemet, panik signalerede ud i hele kroppen og alarmklokkerne ringede for hans ører. Han kunne ikke rigtig så sig selv til at sige noget, den skrigende panik i ham var alt for høj og han vidste ærligtalt ikke hvad han skulle forvente. Med rystende hånd trak han dolken ud. Han smed den fra sig på jorden, lod gulvet blive dækket med pletter af sit blod. Den venstre hånd pressede imod det åbne sår, og den røde farve farvede huden i løbet af ingen tid.  ”Help me please,” kom det næsten åndeløst fra dæmonen som han så op imod Saga med et tiggende blik. Hjertet bankede hurtigere og hurtigere, næsten ukontrolleret. Han havde ikke just oplevede mange voldsomme ting i sit liv, og han havde ingen anelse om, hvilken fortid Saga havde med professoren som han lige havde brækket nakken på. Men det tydede ikke på noget godt.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTors feb 27, 2020 9:38 pm

Skæret forsvandt og Saga knugede langsomt sin hånd, som knugede hun omkring besværgelsescirklen. Selvfølgelig. Hun gjorde virkelig sit bedste for ikke at vise sin frustration. Ikke bare over at hendes lille plan ikke havde virket. Ikke engang bare over at hun ikke kunne gøre brug af sin magiske kanalisering. Nej, en god del af frustrationen kom af, hvor forberedt Joseph var. Han kendte hende godt nok til at vide, hvor magtesløs hun potentiel kunne føle sig uden sin magi. Og netop af samme grund var hun mere desperat til at ikke lade ham se, hvordan det påvirkede hende. Musklerne i hendes kinder spændte sig dog alligevel op. ”Unnervingly prepared as always, it seems,” var det eneste hans konstante talestrøm fik ud af hende. Ganske blidt. Kun lige højt nok til, at han kunne høre dem.
Det var så småt begyndt at gå op for hende, hvad han havde gang i. Han var et langt mere snakkesaligt individ i forhold til hende. Han kunne bruge ord på helt andre måder, end hun kunne. Han vidste altid, hvad der skulle siges for at tænde gnister hos nysgerrigheden, hos interessen, hos opmærksomheden. Og én sætning satte sig særligt fast i hovedet på hende. Hvad havde han ment, med at hendes død ville bringe ham fred til at leve i? Det havde været så malplaceret i al hans resterende snak. En anden mere ubevidst ting, der havde hæftet sig på hende var nævnelsen af hendes magemærke, og til dels uden at tænke helt over det blev hånden fra bordet løftet op for at rette yderligere på den sennepsgule bluse således, at hun sikrede sig, at mærket ikke var fremme.

”You’re right. I did let you in once. And that’s exactly why I’m not going to let you in a second time.” Denne gang var det hendes tur til at lægge armene over kors. Eller for hende var det mere som at lægge armene om sig selv. Armene foldet fint under barmen og hænderne havde lette tag i hver sin modsatte albue. ”I’m not sure what have-…” Stående, hvor hun gjorde, var Saga den første til at få øje på dæmonen, der kom tilbage op at stå fra gulvet, som var hans en muertos, der steg fra sin grav. Og heksen kunne ikke undgå at gøre store øjne. Dog var det enden på Joseph, der fik hende til at brat stoppe midt i sin sætning. Forbløffende nok gispede hun ikke eller på anden måde ytrede sig i forskrækkelsen, det havde bragt over at pludselig se siphoneren falde slapt til jorden. Hun var... målløs, og hurtigt fandt blikket fra Joseph og tilbage til dæmonen. Synet der mødte hende, var dog ikke et syn, hun havde det godt med.

Det var lidt som om det foregik i slowmotion. Hendes arme faldt tilbage ned langs siden og for første gang flyttede hun sig fra sin placering i rummet. Godt et simpelt skridt men derefter havde hun sat i løb. Så så snart hun nåede ham var det som om, at han faldt ind i armene på hende og virkeligheden vendte tilbage. Alle lydende der ellers i den korte periode havde virket forstummede. Hun kæmpede virkelig med Ajax vægt. Han var en noget mere bredskuldret ung mand, end hvad hun normalt bag rundt på, og til sidst måtte hun bukke under og faldt selv ned på gulvet med ham stadig i sine arme.
”You stupid boy!” røg det ud ad hende, som hun forsøgte at manøvre dæmonen så, hun på en måde kunne komme til det blødende stik men samtidig sørgede for at han i det mindste blev siddende oprejst. ”Don’t you know anything? Never pull out the blade!” Det var svært at høre men et hint af panik havde sneget sig ind i hendes tone. Hun fumlede desperat for at placerer sin ene hånd på det korrekte sted, hvor hun kunne lægge et bedre pres, end hun i øjeblikket stolede på, at han selv kunne gøre. Hans bluse var allerede ikke helt hvid længere, så det var ikke helt nemt at finde såret. Deres ansigter var ret tætte ved hinanden, faktisk var de i det hele taget meget tætte, men for Saga blev det knap nok registreret og som hun endelig så op var det ikke for at se på ham men i stedet for at se sig omkring.
”We need to get you outta here in some way. Your teacher made it so I can’t use magic in this room.” Der var en dør. Selvfølgelig var der en dør. Spørgsmålet var om den var åben. Blikket faldt på den livløse krop lige ved sine ben. Det var et grotesk syn. Halsen brækket og øjnene stadig åbne. Han lignede ikke en, der ville komme tilbage eller fortsat være et problem for dem. Men Saga vidste bedre end at blive hængende nær ham meget længere. Så med ét møvede hun Ajax ene muskuløse arm bedre omkring sine skuldre, så han på en måde selv kunne støtte sig til hende, så hun kunne blive ved med at lægge tryk mod knivstikket, fik sin egen arm omkring hans ryg og så gjaldt det ellers om at komme op at stå igen. Hun var stærkere end hun så ud til, men det var stadigvæk begrænset.
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyFre feb 28, 2020 3:35 pm

Han vidste i sekundet at den handling han havde taget, var den forkerte, men han sagde ikke meget mere som han så hende komme imod ham. Forsøgte at hjælpe ham til det ente med de begge synket til jords. Ajax så undskyldende op på hende, det var ikke hendes sag at skulle hjælpe ham. Han kunne da bare have tænkt sig om? Hvis han nu bare tænkte sig om, kunne det være han ikke behøvede at prøve så meget på andre ting. I’m sorry, mumlede han ganske svagt. Panikken slog ind over ham med voldsomme bølger, og de piskede om med tanker; hvad ville der ske hvis han døde her midt på gulvet? Han kunne ikke bare efterlade Atlas, heller ikke Averie og da slet ikke med den sorg til at veje ned over deres skuldre. Ajax krummede lidt på sine bryn som hun alligevel forsøgte at hjælpe ham. De skulle ud derfra havde hun sagt, og han kunne ikke være mere enig. De skulle bare nå hen til den dør. En dør som var så tæt på, men alligevel virkede til at være oceaner væk fra dem. Det var heldigt, at han var dæmon, det gjorde han kunne miste mere blod end et simpelt menneske. Hvor meget mere, havde han dog ikke lyst til at finde ud af. Ajax havde haft sine evner hele livet, og de evner i sig selv krævede at fokusere selv når alting omkring ham føltes til at falde fra hinanden. Det var egenskaber han havde brug for nu, og han kunne ikke lade Saga slæbe ham hen ad gulvet når han endnu kunne formå at gå bare lidt. Sammenarbejdet hjalp på det, og det var nok det tidsrum han havde tiet mest stille. Dæmonens hjerne arbejdede på at fokusere på musklernes bevægelser i stedet for den smerte der skreg i cellerne om at blive hørt.

Turen imod døren virkede til at tage uendeligheder, og Ajax kunne mærke hvordan benene føltes tungere og tungere for hvert skridt. Det var næsten som om de var blevet støbt i cement og kæmpede imod evnen til at fokusere. Dog vidste han, at hvis han gav op på den del af kampen, så kunne han lige så godt opgive at nå resten af vejen. Det virkede dog for simpelt, næsten nemt. Hvorfor gjorde Joseph det så nemt for dem at brække nakken på ham og derved flygte? Ajax tænkte dog ikke meget mere over det i denne situation. Alt der galte var ikke at omkomme på vejen imod den dør. Han kunne næsten mærke svedperlerne danser hen over panden, og triller ned lige så stille på række langs tindingen. Ajax ønskede han kunne række ud og bare gribe fat om håndtaget, aldrig havde han troet at åbne en dør kunne være så fristende. Det var det eneste han længdes efter i sekundet at få åbnet den pokkers dør.  I sidste ende fandt han sig selv i at forsøge, bare forsøge at lade sine fingerspidser strejfe det gulvbelagte håndtag. Lade sine fingre møde det kolde materiale. Ansigtet skar en grimasse som smerten endelig blev signaleret tilbage til systemet, mindede ham om, hvor meget hele kroppen egentlig rystede og svedte i sine anstrengelser.

Hånden faldt ned langs siden og han opgav at åbne døren. Han havde ellers været så tæt på. Det virkede næsten latterligt, absurd og han hadede den svaghed der strålede ud fra ham lige nu. Ynkelig, ville nok være det ord dæmonens far ville bruge, hvis han så sin søn i denne her situation. Han lukkede sine øjne i og tog en dyb indånding, håbede på at kunne finde den ellers fortabte viljestyrke frem igen. Hvad han i virkeligheden manglede var Averies optimisme til at løfte ham igennem det, det mindset virkede til at kunne få ham igennem selv de værste dage. Lige nu, så var der ham og Saga. Men han kendte ikke Saga ret godt, hun var en bekend og sådan var det lige nu, lige meget hvor meget han ønskede at lære hende bedre at kende. ”I’m sorry,” mumlede han endnu engang. Skyldig var ikke just den følelse der trykkede ham, eller måske var det. Hvis han ikke havde trukket dem afsted i den fart, kunne han måske have tænkt sig om. Ikke løbet forbi som en anden fri fugl. Nu følte han sig fanget, fanget som blodet blev ved med at kæmpe for at forlade systemet. Ajax lagde sin hånd over hendes som der holdt pres mod skaden. Han var ikke stærk og havde det ikke været, fordi han ikke ønskede at udvise svaghed overfor Saga - havde han sikkert givet op det sekund han var faldet til jorden før.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyFre feb 28, 2020 4:48 pm

Det var ikke meget hjælp som dæmonen udgjorde i at få sig slæbt, men det var lige akkurat nok til at hun kunne få egne ben mere solidt under sig, komme op og stå og så ellers var de nød til at tage skridt for skridt. Konstant kunne hun føle, hvordan hendes hånd ønskede at glide ned fra det blødende område. Blodet havde fuldstændigt gennemblødt en god del af hams T-shirt, så stoffet var blevet glattere, men hver gang hun fik hånden de så millimeter tilbage gav det hende kun fokus på at lægge presset endnu dybere for netop at undgå at hånden ville glide igen. Hånden på ryggen havde også endt med at virkelig knuge omkring hans jakke, som ville det hjælpe hende med at bære på ham og ikke kun gav en hånd med at spænde op i hendes sølle muskler.
Flere gange oplevede hun hans egen kamp slippe – bare i et splitsekund – hvilket flere gange nær havde resulteret i, at hun måtte kollapse med ham igen. Men endelig var døren nået. Hun havde selv været ved at slippe ham for at tage i håndtaget, han kom hende dog i forkøbet, og til trods for den tikkende klokke, der lå tilbage på gulvet med nakken i en meget unaturlig vinkel, så lod hun ham. Hun lod ham i hvert fald prøve, for i sidste ende lykkedes det ham ikke.
”Don’t apoligize. It’s okay. Just focus on staying with me, okay?” Automatisk faldt hendes blik med på deres sammenlagte hænder. Hun var virkelig ikke meget for det, men hun var nød til at snige sin egen hånd fri. Hun fjernede den dog ikke helt, før hun i en forsikrende gestus lagde sin oven på hans denne gang og så rakte ud efter håndtaget. Hun havde lige akkurat grebet om det kolde metal, da et klik lød fra låsen og en lille frygt skød igennem hende. En frygt der blev dulme, så snart hun i desperation alligevel trykkede håndtaget ned. Låsen var ikke blevet drejet om. Tværtimod var den blev låst op, og døren åbnede sig for dem.

Så hurtigt, som det var dem muligt, fik heksen dem igennem døren og smækkede den noget nådesløst i bag dem. Derefter blev hendes skridt mere snublende, som hun fluks førte Ajax bare de sidste par skridt hen til den modsatte side af gangen. Hun ville have været mere forsigtig, havde hun haft midlerne til det, men han blev nærmest smidt ned at sidde op ad væggen. Hende selv tæt på at være væltet direkte oven på ham i momentummet. I stedet fik hun manøvreret sig ned på knæ ved siden af ham.
Hurtigt var hendes øjne rettet op på ham med den samme bekymring og panik, som der havde været et glimt af tidligere. Man kunne se, hvordan hendes blik sprang rundt på hans ansigt som scannede hun det for en tilstandsopdatering, alt imens hun fugtede sine læber. Overvejende. Tænkende. ”I need you to hang on for a moment longer.” Hendes blik faldt og hun var hurtigt til at gribe om hans ene hånd, dirigerede den til at virkelig lægge pres på såret, før hun så op på ham igen. Så ham atter forsikrende i øjnene. Og med et sidste klem om hans hånd, rejste hun sig for at vende tilbage til døren. Uden så meget som en eftertanke, lagde hun en blodig hånd mod låsen og efter en sagte, næsten lydløs mumlen lød det låsende klik igen. Det ville ikke være nok. Det var Saga skam godt klar over. Så straks derefter trådte hun et par skridt til siden for at stå foran den blanke væg. Kort mindede hun sin forreste hukommelse om symbolerne, inden hun trådte nær med en løftet hånd.

Med sine fingre søllet ind i Ajax blod tegnede hun røde streger henover væggen. Gjorde sig umage med at ikke have for mange brudte linjer og med at ikke spilde blod. For meget havde hun ikke at gøre brug af. Men erfaren som hun var og med de selvsikre bevægelser, hun brugte, tog cirklen form. Hendes magi havde virket til at forsegle døren, så det måtte betyde, at hun var udenfor den magi-neutraliserende zone. Så så snart besværgelsen var komplet… Falciparum… knipsede hun.

Pga. den abrupt udvinding af energi, vaklede hun et par skridt tilbage efter at isolationen var blevet langt om lokalet, og hun tog en vejrtrækning, som havde hun holdt vejret. Det burde holde, måtte hun konstatere. Flygtigt drejede hun hovedet for at se sig fra side til side. Ned ad hver ende af gangen, de befandt sig på. Gangen var lige så efterladt som lokalet. Der var en særlig fugtighed, der kom af at være under jorden. Men hun kunne ikke se nogen anden and dem til stede. Ingen der potentielt havde kunne haft låst døren op for dem. Det var mærkværdigt, og hun vendte sig en smule mere varsomt omkring. Dog så snart hun havde kursen mod Ajax, var al fokus på ham og hun nåede ham med hurtigere skridt. Og hun faldt ligeledes hurtigt ned at sidde på sine knæ igen. "How are you feeling?"
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptySøn mar 01, 2020 6:15 pm

Verden virkede til at svimle omkring ham, forsvinde og true ham med det evige mørke. Han prøvede dog at modstå trangen til blot at lukke sine øjne i og stoppe kampen. Dog begyndte tingene at ske forholdsvis hurtigt, og før han vidste det var han næsten blevet kastet op ad væggen. Det hele føltes som den værste rutsjebanetur for ham, og det var som om at alle organerne i dæmonens system syntes de skulle vende sig rundt. Han havde en bitter smag i munden, mon han havde bidt sig selv i kinden ved faldet? Han opfattede ikke meget indenfor dette tidsrum, og holdt sig nok også mere i mindsettet om at blive siddende her. Ajax vidste, at hvis bare en af evnerne han besad gik amok - så kunne han risikere at passere igennem gulvet han sad på eller væggen bagved ham. Hvilket lige nu kunne være en farlig situation for den unge dæmon. Sagas stemme lød som ekko i øregangen og det fik ham til at prøve at være mere fokuseret. Dog var fokus ikke ligefrem det han kunne prale mest af. Alt han bemærkede var hun pludselig ikke var der, og var det ikke, fordi, at han fokuserede så meget på at blive siddende der - havde han nok registreret at hun ikke var så langt væk igen. Han blev ved med at holde pres omkring sin skade. Dog var det som om, at han ikke kunne huske, hvad pokker der havde gemt sig bagved den dør. Han rynkede sine øjenbryn som om at hjernen og en mystisk kræft kæmpede om dominans over dæmonens sind. Ajax havde dog ikke lige nu kræfterne til at modstå endnu en kamp, men han vidste også det var en kamp han kunne vende tilbage til - så frem han klarede den han kæmpede lige nu.


Han så til siden og syntes at se skikkelsen af heksen. Det var en lettelse, og han hadede kort sig selv for faktisk at tro, at hun ville efterlade ham sådan her. Hvordan var han overhovedet endt sådan her? Det var som om de sidste minutter efter de var løbet ud igennem væggen - var væk - i hvert fald for nu. "I feel like.." Han trak ansigtet tilbage på et tegn af ubehag, "great. I'm great," løj han og så kort ned på sine bloddækkede hænder. Heldigvis healede dæmoner okay hurtigt, og det vidste han. Blodet var stoppet med at fosse ud, men skaden var stadigvæk åben og for megen bevægelse kunne hurtigt få skaden op og kører igen. "But to be honest.. this place creeps me out. How do we get away?" Spurgte han med en hæs lav stemme, som han rettede sine øjne imod Sagas. Ajax ønskede ikke at blive her længere tid end højest nødvendigt. "How did we even get down here? How did I even get stabbed?" Tilføjede han med endnu et spørgsmål, et tydeligt tegn på han intet huskede om, hvad der var sket i det seneste tidsrum.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptySøn mar 01, 2020 6:58 pm

"I'll see what I can do."
How did I get stabbed? Det var først, da han stillede netop dét spørgsmål, at Saga vidste sig sikker på, hvad der var sket. Spørgsmålene før havde givet forvirret hende, men ved hver enkelt af dem, gav det mening for ham at kaste om sig. Bare ikke det sidste der. Og meget abrupt havde Saga løftet hovedet og sad blot og stirrede på ha med de blå øjne gjorde en tand større end normalt. Det var lige ved at være forundring, der malede hendes følelsesneutrale ansigt.
Der gik længe, før at hun så meget som åbnede sin mund for at sige noget, eller bevægede sig ud af sprækken. Han havde ingen erindring om, hvad der var sket. Men hvordan? De var alene. Joseph var forseglet i sit eget private legerum, sikkert stadig ikke for godt tilredt. Så længe besværgelsen holdte ham der, ville ingen af hans magiske finurligheder komme igennem barrieren. Han ville ikke kunne passere, havde han stjålet Ajaxs evner. Han ville ikke teleportere. Og hun havde intet gjort for at manipulerer hans minder.

En lille bitte klump sad i halsen på hende, som hun sank så diskret som muligt, inden hendes læber skilte sig ad og forbavselsen havde atter forsvundet fra hendes blik, som hun tog et valg. ”You don’t remember? You somehow phased right through the floor. And unluckily enough, you fell right unto a broken piece of glass.” Det var løgne, men løgne dansende på en talentfuld løgners tunge. Med samme fortrolighed, som havde hun fortalt ham sandheden. Samme følelse. Samme kontrol. Hendes blik faldt fra hans idét hun rykkede yderligere nær på ham. Rakte ud efter ham og mere eller mindre uden selv at tøve eller lige sikre sig, at hun havde hans samtykke greb hun i hans bluse og hev den op til at fremvise det healende sår. I det mindste helede han selv. Også selvom det ikke gik hurtigt nok. Ikke hvis de ikke var helt så alene hernede, som hun havde troet.
Uanfægtet af hans blottede frontparti og tæt på lige så uanfægtet af mængden af blod, der havde nået at farve hans hud samt det stadig våde stiksår, der bedst kunne beskrives som en mund, der skilte sig bare lidt ad og lukkede sig selv i takt med hans vejrtrækninger, kørte hun først en finger over området omkring, væddede sine fingerspidser med hans blod igen og ved at rykke lidt yderligere op hans bluse for at have mere plads, tegnede hun en enkel cirkel om såret. Og så en anden, lidt mindre. Og til sidst en skæv streg, der kørte igennem den yderste cirkel men løb langt med den inderste.
Hun løftede sig så op på sine knæ og lagde begge sine hænder oven på såret. Overraskende nok pressede hun ikke ned oven på det. Sagte, og med øjnene vendt mod, hvad hun lavede, begyndte hendes strube at remse, og et skær opstod fra undersiden af sine håndflader, hvorpå en sitrende varm ville være at mærke som kroppens regenereringsevner for alvor gik i gang.

Remsen stoppede. Skæret forsvandt. Og hun fjernede sine hænder samtidig med, at hun dumpede tilbage helt ned at sidde. Fremviste såret nu, som så godt som borte. Kun en lyserød streg, som når man pillede skorpen af en hudafskrabning.
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyOns mar 04, 2020 8:07 am

Han kunne mærke, hvordan hele hjernen kæmpede for at huske et eller andet. Og ærligtalt, så gav det ham de værste spændinger i hovedet. Han besad evnen til at fremkalde alle drømme og minder hjernen havde haft nogensinde, og når han engang var på toppen igen - ville han også kunne bruge den på sig selv. Hvis han fandt det nødvendigt. Det var en farlig omgang, specielt hvis han ikke var forsig. Ajax så hende i øjnene, som hun fortalte, hvad der var sket. Først rynkede han på brynet. Han havde aldrig været uheldig før, og et sted ønskede han at stole hundrede procent på hvad hun sagde. Men der var noget der ikke gav mening, hvorfor havde han ikke bare passeret videre igennem glasset? Ajax valgte at skubbe sin mistro til side og nikke stille. "I guess I can add clumsy to my list of flaws," mumlede han stille for sig selv. Han så på hende, øjnene flyttede sig ikke som hun så såret an. Han skar en lille grimasse som hun kørte en finger omkring omkring såret. Ajax kendte ikke mange hekse, og magi var ikke ligefrem, hvor han besad mest af sin viden. Dog var han klog nok til ikke at stille spørgsmål lige nu.

Dæmonen rynkede kort på sine bryn, som hun lagde begge hænder ovenpå såret. Hun måtte have vidst, hvordan man håndterede sådanne skader. Der var ingen tøven i måden hun håndterede det på. Ajax begyndte at tænke sig frem til umådelige teorier om, hvad hun mon havde været igennem i sit liv? Dæmonen havde ikke selv den mest interessante historie, specielt ikke, hvis du spurgte ham. Han havde aldrig behøvet at overleve andet end tydeligvis sin egen dumdristighed. Atlas havde mistet meget og kæmpet med det. Han var der bare. Den varme følelse syntes at sitre under heksens hænder, og varmenede cellerne i dæmonens system. Ajax blinkede kort da han mærkede healings processen for alvor slog ind. Det var først som det lille skær opstod, at han flyttede sine øjne væk fra hendes ansigt. Udfra de minder han havde, så var det første gang nogen form for magi var brugt på ham. Han spærrede øjnene op i forundring. Remsen stoppede, og som skæret forsvandt så han tilbage op på Saga. Hun fjernede sine hænder og nysgerrigheden bed i ham for at se om det havde virket. Han kunne mærke den betydelige forskel og tog en dyb indånding ind - panikken var forsvundet med det åbne sår og stenen fra hjertet var nu løftet. Ajax så tilbage på Saga med beundring i øjnene og taknemlighed. "Thank you," formåede han alligevel at sige, selvom det ikke var en af de mest brugte sætninger i nogle af dæmonens ordbøger. Måske han generelt burde være mere taknemlig.

Klarheden kom tilbage til ham, og han så sig omkring. Hvordan var det nogensinde lykkedes ham at få dem passeret hertil? Det virkede urealistisk, at de ville komme ned i et kælderrum når han havde passeret igennem en væg. Mange ting bed han ikke mærke i, men når det kom til rum, så var han altid opmærksom. Der var ingen som havde lyst til at passere igennem en ydre mur på øverste etage. Måske var det derfor det ikke gav mening for ham? Prikkerne i puzzlespillet stemte ikke overens, men måske de ville det senere. "How about we get out of here, something tells me we gotte hurry before professor Blake sees us again," påmindede han den yndige heks. De var smurt ind i dæmonens blod, og hvis de skulle undgå en forklaring - så var de nød til at få vasket den røde væske af deres hud. "We should go to my room," han så mod hende og holdt en kort pause som han blev fanget i hendes øjne. "You know, to get a clean shirt."
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyOns mar 04, 2020 12:13 pm

Saga smilede let tilbage til ham idét hun så op i sin egen version af taknemmelighed over… hans taknemmelighed. Hun kunne ikke rigtig sige, at det trods alt var delvist hendes skyld, at han var end med det dybe stik. Ikke længere i hvert fald. Hun havde på en måde forseglet og blokeret den virkelighed ved sin egen løgn. Minderne kunne komme tilbage. Hun kunne sikkert finde en måde at få dem tilbage igen. Men var det ikke for det bedste, at han ikke huskede noget? Gjorde det ikke det nemmere for hende også? At han ikke huskede at være blevet sendt i gulvet og sparket af en professor? … At hun kendte professoren. For hun var heller ikke klar over, hvad Ajax havde nået at høre af Joseph og hendes lille samtale. Det var for det bedste, at ikke involverer individer som Ajax.

”Clean shirt sound like a good idea. How ever much I agree with you, though, I’m afraid I have no idea as to how we get out of here. It looks like a basement of some sort but I don’t see any stairs. Or any signs that points towards any,” svarede hun tilbage til sin hudløse ærlighed. Hun var godt nok den første til at se vige væk fra deres øjenkontakt denne gang, men det var kun lige for at endnu engang tage et kig op og ned ad gangen, de befandt sig i. Der var andre døre end den, de var kommet ud af. Den hun forhåbentlig havde forseglet godt nok. Men hun havde absolut ingen kendskab til stedet. Hun fandt tilbage til dæmonens tvefarvede øjne. ”Can you stand?” Hun hentydede selvfølgelig til hans sår. Lappet sammen eller ej, så havde hans krop sikkert oplevet en del trauma over smerten og anstrengelsen over at både skulle rejse sig og selv gå det lille stykke til, hvor han var placeret nu.
I en rullende bevægelse, satte Saga tæerne i gulvet og fik sig selv mere op i at sidde på hug, hvorefter hun med hænder skubbende fra lårene kom hele vejen op at stå. Fluks tørrede hun sine egne hænder så meget fri fra blod som hun kunne i både bukser og bluse. Blusen især havde da fået et kunstnerisk rødt motiv, der på den gule overflade i det mindste ikke så lige så drabelig ud som på Ajax’ hvide. Hun rakte først en hånd frem for ham at tage, men midt i bevægelsen bestemte hun sig blot for at læne sig længere frem og tage omkring den i stedet. Hans hånd var noget større en hendes. Hendes hud noget blegere end hans. Hendes anden hånd greb omkring hans håndled for bedre at kunne hjælpe med at trække ham på benene. Klar til at forsøge og gribe ham igen, skulle det vise sig, at hans ben stadig ikke gad samarbejde.

”I remember you talking about the basement of the Academy. Have you been down here before?” spurgte hun lidt henvisende til, at han muligvis var den af dem, der havde den største chance for at finde vejen ud.
Som skarpe negle mod en tavle eller ned ad et glas, skarp det ind mod Saga’s mentalitet, og hun svang abrupt sit hoved til siden. Det havde lykkedes hende at ikke vrænge ansigt af følelsen af det pludselige forsøg på at trænge ind i hendes hoved, men forskrækkelsen havde hun haft ingen kontrol over. De var bestemt ikke alene. Og hvad end der var sket med Ajax og hans hukommelse, var ikke just fra den knap så blide behandling af hans professor. ”We should start moving. Maybe we’ll find something while wandering..” Og gerne i den modsatte retning.
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTirs mar 10, 2020 2:24 pm

Små rum. Endeløse rum uden udgang, de havde aldrig været en af dæmonens udfordringer. Han var trænet i sin evne, mere end det måske så ud til fra uvedkommende. Ajax så rundt i lokalet før hun stillede sit spørgsmål og de tvefarvede øjne fandt deres vej tilbage til hendes. "Yes, the only thing hurt is my pride," fnøs han en anelse kækt og kom med et mindre anstrengt suk som han kom til sine ben. Det virkede til han var van til at komme videre efter en skade, og måske var han også det. Det var ting han altid havde gjort, så, hvorfor stoppe nu? Han var mere stædig end et æsel, men lænede sig op ad væggen bagved sig. Han lod blikket glide rundt omkring dem. Dog igen lykkedes det heksen at fange dæmonens opmærksomhed. Han tog en dybere indånding ind. "Yes, but that is more like tunnels. This place, might be a hidden part of the basement," han trådte et par tunge skridt fremad imens hånden helt elegant gled langs muren. Ajax ledte efter viberationer i væggen som kunne fortælle ham noget. Alting havde en eller anden viberation, og når han lagde evne til at lytte til sine evner - så fik han ofte mere udbytte end når han bare passerede igennem alting. "I might be a different type of demon, but I still feed on blood most of the time," mumlede han lidt for sig selv og kneb sine bryn. Næsten som om, at han var sikker på at der var nogle der legede med dem i skyggernes kroge. "We are not alone down here," alarmerede han med et svagt toneleje til Saga og så fremfor sig igen.

Det virkede underligt, og helt igennem som taget ud af en dramatisk tv serie. Intet virkede til at være virkeligt, men det var heller ikke som om det var uvirkeligt. Der var noget som ikke stemte overens med de ting, som han faktisk følte fra væggen. Det virkede ikke til at der var nogen mulighed for at passere igennem, som om at den væg han berørte slet ikke var virkelig. "This is weird," mumlede han mest til sig selv og så sig atter omkring. "How much to you know about creating illusions?" Spurgte han derefter Saga, dog uden at flytte sit blik væk fra, hvor han følte der var en livskilde. Et enkelt klap lød fra skyggerne af, og en mørkhåret fe trådte ud med et snedigt smil på læberne. "Bravo. You figured it out," kom det spydigt fra den unge fe som løftede nedladende på det ene øjenbryn. "It's kinda rude to interrupt a girl's game now.. don't you think?" Tilføjede hun og rullede en enkelt gang på øjnene. "Oh well. It doesn't matter. You both won't even remember you saw me.. or that is till Joseph wants to meet up," pointerede hun med lille glimt i øjet. "So with that being said.. you are actually in Ajax room. Good luck figuring out why," Pandora knipsede en enkelt gang med sine fingre og illusionen forsvandt omkring dem. Slog dem ud, så når de vågnede op på gulvet inde på Ajax værelse - ville der være ingen minder om sammenstødet med den mørke fe og professoren - for nu.  

Ajax åbnede sine øjne og tog sig til hovedet. "What the hell," mumlede han og tog sig til hvor skaden ellers var healet. Han kunne godt huske, at Saga havde healet ham, men fra hvad lå utydeligt. "Could this day be any freakier," sukkede han og så derefter på sine blodige hænder. Kort efter lod han blikket glide hen på Saga, og han fik stille kravlet hen til hende. Han løftede hende stille op i sine arme og strøg en løbsk hårlok væk fra hendes ansigt i en blid bevægelse. Han så rundt omkring dem derefter, hvordan var de kommet herop. Ajax vidste, at når han havde fået indtaget noget mere føde og derved fået noget energi  - ville han lukke låse op for den mistede tid. Spørgsmålet var dog nærmere om han turde.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptyTirs mar 10, 2020 3:39 pm

Med ét var det som om at Saga vågnede mere op. Der havde hidtil ikke været noget i hende, der havde ringet omkring illusioner eller nogle tegn på at deres omgivelser ikke var virkelige. Ikke før Ajax var den til at blive opmærksom på det. Hendes sind havde været tåget og blændet fra det. Hendes fornemmelser havde været lammet, og nu hun for alvor tænke over det, så havde de været det længe nu. Lige præcis hvor længe, kunne hun stadigvæk ikke sætte en finger på. Og det bekymrede hende. Forsigtigt svøbte hun sine arme omkring sig selv. Gjorde site bedste for at forholde sig i ro. Forholde sig i kontrol af sig selv og dermed også i kontrol af situationen.
Og netop som feen gjorde sin ankomst – eller gjorde sig til kende, for hun havde uden tvivl været tilstede i et godt stykke tid allerede – gjorde Saga følge af Ajax og så direkte mod hende. Heksen genkendte hende ikke, men der var ingen tvivl om, at det var hendes lange klør, der havde forsøgt at skarpe sig igennem til hendes hoved. Præcis som hun allerede havde gjort ved dæmonen. Hendes ord bekræftede det blot, og Saga strammede diskret sine hænders greb omkring sine overarme. De sorte bryn krummede sig mistroisk.

Straks fangede Saga, hvordan feen løftede sin hånd igen, klar til at knipse, hvilket endelig fik heksen til at reagerer. Noget abrupt. Og for sent. ”Wait!” Alt hun nåede var at vikle sine arme ud og træde et enkelt skridt frem, før alt blev mørkt.

Mest af alt lignede det, at Saga blot lå og sov på gulvet. Ubehageligt som det så end måtte være. Hendes ansigt lå endnu mere fredfyldt ud, når hendes øjne var lukkedes og hendes læber svagt adskilte. Selv som Ajax så småt kom til sig selv, forblev hun væk fra sin bevidsthed i den drømmeløse tilstand. Hendes hår hang løst som et slør af ibenholt. Elastikken måtte have givet op på at holde de glatte totter sammen igennem alt den hurlumhej, der havde været igennem.
Endt ikke, som hendes slappe krop blev hævet fra gulvet og i stedet lagt blidt i dæmonens stærke arme, vendte hun til stede. Ikke med det samme i hvert fald. Men som var den simple handling i at stryge hendes ansigt en form for aktivering, en modbesværgelse på en forbandelse, der holdte hende ’sovende’, begyndte hun at finde tilbage til virkeligheden.
Hendes ansigt fortrak sig mildt og en ordentlig klump i halsen blev slugt, inden der blev taget en dyb indånding op igennem næsen og hun atter åbnede øjnene. Med det samme satte en hamrende hovedpine i gang, allerede inden hun kunne nå at fokuserer på dæmonen, hendes blik ellers havde direkte adgang til i deres stilling. Hun stønnede noget anstrengt og med en hånd løftet og lagt fladt ind mod Ajaxs brystkasse som støtte, kæmpede hun sig op at sidde, mens hele hendes hoved dunkede smertefuldt, og den frie hånd fandt automatisk op til panden. Det hjalp lidt at komme op at sidde. Og hovedpinen var egentlig allerede i gang med at fortage sig igen, som hun kom mere og mere til sig selv. ”Wha-… What happened?” spurgte hun mere eller mindre ud i rummet. Bød en hver til stede velkommen til at svare. Også selvom det eftersigne kun var hende selv og Ajax.

Pludselig lagde hun mærke til en våd fornemmelse ved hendes overlæbe, og flyttede hånden fra sit hoved. Så snart hendes fingre gjorde kontakt med væden, vidste hun, hvad hun ville se, så snart hun lagde øjnene på dem. Blod. Hun havde fået næseblod. Det tegnede aldrig godt.
Hun huskede stadigvæk Joseph. Hun huskede kniven i Ajax's mave. Hun huskede at have helet hans sår. Hun... huskede......... Men derfra var alt tomt. Havde besværgelserne drænet hende nok til at gøre hende bevidstløs?


Sidst rettet af Saga C. Rhyss Søn mar 15, 2020 10:48 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Ajax

Ajax

Fag : Chemistry + Sports + Physiology + Math
Antal indlæg : 125

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptySøn mar 15, 2020 8:44 pm

Han var ikke selv helt sikker, men han vidste der var nogle ting som ikke stemte overens med hinanden. Ajax så bekymret ned på heksen, og bad til, at hun ville vågne. Hvorfor var de slået ud, hvad var der sket? Spørgsmålene hobede sig op inde i den unge dæmons hoved, og det ville snart eksplodere uden svar. Han åndede lettet ud da hun åbnede øjnene. Han vidste, at han kunne have dykket ind og vækket hende fra sin drøm - men med den udmattelse han følte, så turde han næsten ikke risikere det. Han mærkede hendes hånd imod sin brystkasse, og så undrende på hende. Hun virkede til at kunne huske lige så meget som ham selv, hvilket ikke var meget at prale af. "Honestly.. I have no idea," indrømmede han og prøvede ikke at se for bekymret ud over de manglende minder. Den manglende tid der ikke gav mening. Han så på blodet som stille forlod hendes næse og rynkede kort på sine bryn. "You can use the bathroom if you want," sagde han så og kløede sig en smule i nakken. Han kom til bens og så ned på sin trøje, hvad end der lå til de manglende minder, kunne han mærke der lå andet end blot en normal sletning til. Det var ikke første gang nogle havde forsøgt at slette hans minder omkring noget, og hvis det blev et problem kunne han finde ud af det til den tid. Han gik hen til sit klæde skab og trak en sort trøje ud. Han tog den anden over hovedet og tørrede lidt af blodet væk med den beskidte. I hvert fald det værste. "Or maybe I should get this cleaned up as well," mumlede han og bevægede sig hutigere ud på badeværelset blot for at få vasket en klud op så blodet kunne blive skyllet væk. Havde han været i en slåskamp?
"Okay, how about .. we find another day to head out? I'm pretty exhausted for some reason," indrømmede han og stillede sig i dørkarmen. Han så lidt på hende før han gik over for at tage sin sorte t-shirt på. Derefter vendte han sig med front til hende igen.
Tilbage til toppen Go down
Saga C. Rhyss

Saga C. Rhyss

Humør : There's a sense of tranquility in the essence of life. Even when there's chaos.
Antal indlæg : 113

This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon EmptySøn mar 15, 2020 11:56 pm

”I…” Hun følte sig tabt for ord. Der var noget hun gerne ville sige. Noget hun gerne ville påpege. Spørge ind til. Men hvad? Om han var okay? Men hvorfor? Som hun vendte blikket mod ham, idét han rejse sig fra gulvet, så han umiddelbart til at være okay. Blodig og hun kunne ikke undgå at lægge mærke til revnen i hans bluse, hvor blodet hovedsageligt var markeret omkring. Men han virkede så… upåvirket. Hun kneb selv øjnene lidt sammen. Smagte på tungen. Fugtede læberne lidt. Tørre. ”Yea, thanks.” Fluks drejede hun sit ansigt lidt væk fra ham. Det var ikke ligefrem billedet af hende med næseblod, hun ønskede at han fik hæftet fast i hovedet. Så så snart hun selv havde kæmpet sig tilbage op at stå – mere usikkert, end hvad hun brød sig om – møvede hun en hånd ind i ærmet på sin bluse, og valgte blot at tørre det værste væk i det. Ligeglad med selve blusen. Han var trods alt ikke den eneste, der bar rødt på sit tøj. Og tøj kunne vaskes. Hun snøftede på instinkt, og strøg lige den anden side af ærmet hen under næsen for at sikre sig, at hun ikke bare havde tværet blodet ud og det faktisk var væk. Heldigvis føltes det ikke som om, at det blev ved med at løbe.

Saga havde, netop for ikke at vække for meget opmærksomhed til sig selv, ikke haft sin egen opmærksomhed rettet mod Ajax. Ikke før, at hun hørte skabet knirkende dør og hans efterfølgende rumstering, at hun løftede hovedet og så mod ham lige, som han selv valgte at tage et smut ind på badeværelset, før hun selv kunne nå så langt.

Saga være Saga så skammede hun sig ikke over at hendes øjne gled ned over hans nøgne ryg. Blikket var nu også mere observerende, end man kunne kalde det lystende. Som forventede hun at se… noget. Specielt som hun fik udkig til hans frontale overkrop, som han trådte tilbage ud af badeværelset, inden hun nåede at se sig meget om. De befandt sig i et værelse. Hans tydeligvis. Han begav sig rundt alt for afslappet til at det bare var en fremmed’s. Men nej. Intet. Ikke engang et mærke. Så revnen i hans T-shirt fra før betød ikke noget.
”As am I. For some reason.” Hun tog hans egne ord i sin mund og førte hånd tilbage til sin tinding. ”I It feels like someone is ringing a gong inside my head. You know what.” Hånden faldt igen, og hun trådte atter tættere på dæmonen, inden hun atter så sig omkring. Mere specifik søgende denne gang. Og med en hånd rakt ud i retningen af hans skrivebord, fløj en kuglepen igennem luften for at lande i mellem hendes fingre. Så med sin anden hånd greb hun hans og holdte den op med fladen opad, så hun snildt kunne skrive en række talt på hans hud, som var de tilbage i middle school. ”This is my number. Call if you… start feeling strange.” Hun klikkede kuglepennen og lagde den fint i hans hånd, før hun lod ham have den tilbage igen og hendes intense blik fandt tilbage til hans ansigt. Mødte hans blik en sidste gang, inden hun trådte tilbage, drejede omkring og fandt sin vej ud af hans dør. Og lige som døren lukkede efter hende vendte næseblodet tilbage…

// Out
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty
IndlægEmne: Re: This wasn't how I wanted to spend my afternoon   This wasn't how I wanted to spend my afternoon Empty

Tilbage til toppen Go down
 
This wasn't how I wanted to spend my afternoon
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Gaia :: Athena Akademiet :: Athena indendørs :: 2. Sal :: Humane fag-
Gå til: