Meeting a sweet guy - Cyrus

Tid: kl 20
Sted: Hjemme hos Cyrus
Vejr: Koldt og regner en del
omgivelser: Cyrus hjem
https://i.imgsafe.org/73/73d7c83008.jpeg
Tag: @Cyrus

De sociale medier var en god ting, Troy kunne godt lide det. Særligt fordi han kunne skjule sin virkelighed, skjule hvad han levede i og hvordan han levede. Men når man møder en sød fyr som bor flere tusinde kilometer væk fra en, var det ikke lige frem det fedeste! Troy havde længe skrevet med en fyr som hed Cyrus på facebook. Havde det ikke været på grund af afstanden ville han have mødtes med Cyrus flere gange.

At Troys liv vendte fuldstændig, at han blev smidt ud af familien og sendt til Athena akademiet i England, hvor Cyrus boede var ikke lige noget han havde regnet med overhovedet! Dog var det først da Troy lande i England og var faldet på plads vis man da kunne kalde det, det. Valgte han at skrive og fortæller Cyrus at han faktisk nu boede i England. Han havde heller ikke fortalt Cyrus op til dagene at han skulle flytte, han havde det ikke godt med at skulle flytte så langt væk og bare blive smidt ud.

Derfor havde Troy heller ikke fortalt, Cyrus den oprindelige grund til at han kom til England, han havde egentligt blot fyret af at han skulle gå på Athena akademiet for at få en god uddannelse, hvilket nok et sted var sandheden uden at være den helt rigtige sandhed. Troy havde forsøgt at få overtalt Cyrus til at mødes med ham, det havde ikke været helt nemt. Dog lykkes det endelig! Og nu var Troy på vej hjem til Cyrus i pisk øsende regnvejr. Men hvad gjorde man ikke for en fyr som var sød? Det at det skulle være hjemme hos Cyrus var han ikke helt glad for, mest fordi han ikke orkede alle mulige spørgsmål og sådan noget. Heldigvis skulle de være alene hjemme hos Cyrus.

Med hætten trukket godt overhovedet for ikke at blive alt for gennemblødt og det med at have mega vådt hår var ikke særlig fedt! Han ringede på døren og afventede at døren ville blive åbnet, om døren var låst eller ulåst tog han sig ikke af, han skulle vise sig fra sin gode side lidt endnu mest fordi han ikke ville skræmme Cyrus væk. For han ville normalt bare gå ind, hvis døren var ulåst.

Tøj

Cyrus havde sat sig i stuen for at se Netflix og prøve at glemme den nervøsitet, der var kommet kravlende i løbet af dagen. Egentlig havde den været ret heftig allerede fra morgenstunden af, men nu var den næsten ubærlig. Hvorfor var det lige, han havde sagt ja til at få besøg af en fyr, han slet ikke kendte? Jo, de havde skrevet længe nu, og han havde nydt deres samtaler, men hvem sagde, det ville være lige sådan i virkeligheden? Man kunne ikke lol'e sig igennem virkeligheden, eller sende smiley'er. Og sandheden var, at Cyrus godt vidste, han var bedre over tekst, end når han faktisk sad overfor personen.

Han tog sig til hovedet, da de negative tanker var begyndt at fylde for meget, og lod hænderne glide tilbage over håret. "Come on, you can do this..." mumlede han til sig selv og lukkede øjnene et øjeblik. Det var irrationelt at være så nervøs, det vidste han godt. Det var bare et møde. Hvis det gik dårligt, gik det dårligt, og så var det det. Men... hvad nu hvis det gik så dårligt, at Troy ville droppe kontakten til ham? Hvis han ikke engang ville skrive sammen mere?

Cyrus åbnede brat øjnene, da det ringede på hoveddøren, og rejste sig. I et øjeblik stod han som isnet fast til gulvet med hjertet bankende i sin brystkasse. Måtte se bestemt ned på sine fødder for at få dem til at bevæge sig fremad.
En masse tanker nåede at gå igennem hans hoved på de få skridt, det tog, at gå i entréen. Is my hair a mess? Is this outfit too dorky? Would a t-shirt have been better? Do I smell weird right now? Did I remember to brush my teeth this morning?
Cyrus slugte klumpen i sin hals, da han tog fat i håndtaget og åbnede. Blev mødt af lyden af regn og en drivvåd Troy. Han glemte at sige noget i et par sekunder, hvor han havde for travlt med at betragte synet. Troy lignede sine billeder. En virkelig flot fyr. Lidt lavere end forventet, men det var kun godt - det var lidt mindre skræmmende, når man var i øjenhøjde med den anden person.
"Hi," forlod det endelig Cyrus, der fik fremtvunget et lille smil, inden han rykkede sig til side, "come in, come in. Give me your jacket, I'll hang it up."

Troy var en anelse usikker som han stod der, han håbede inderligt at Cyrus ville lukke ham ind, særligt fordi det var skide koldt og vådt og han ikke regnede med at Cyrus kunne finde på at oplyse forkert adresse for at tage røven på ham eller slet ikke være hjemme for at brænde ham af? Tankerne kørte da rundt det ville han ikke modsætte sig hvis man spurgte ham. Dog kunne han høre skridt nærme sig døren, så nogen måtte der være hjemme om det så var Cyrus eller en fremmede som ikke kendte til Cyrus kunne han ikke vide før døren blev åbnet.

Der formede sig også et stort smil på hans læber som døren blev åbnet og han kunne se det Cyrus der stod bag døren. ” Hi” sagde han og kunne godt fornemme at Cyrus var skide nervøs, lidt var Troy vel også et sted, men han havde det nu ikke så stramt som det så ud til at Cyrus havde, han kunne dog heller ikke være sikker. ”Thanks, I'm totally soaked” sagde han letter anstrengt som en koldt gys løb ned ad hans ryg og fik ham kort til at ryste. Han fik den ret våde jakke af og tømte lommen for sin mobil, han pung gad han ikke tage ud, der var alligevel ikke noget at komme efter der, i hvert fald ikke penge, hvis det var det man gik efter. ” whats up? Fresh?” spurgte han og så på ham, han kunne godt fornemme at han begyndte at blive en anelse genert… Det var virkelig underligt, de havde skrevet sammen et godt stykke tid, og alligevel var det så underligt faktisk at møde ham face to face.

Cyrus tog imod fyrens jakke, der efterlod en række af dråber efter sig, som den blev ført op på en bøjle. Brugte ekstra lang tid på det i et forsøg på at trække tiden ud og finde på noget godt at sige. En samtalestarter. Gudskelov endte Troy med selv at sige noget - Cyrus var helt blank.
"Hella," svarede han med et lille smil, selvom han mest havde lyst til at slå sig selv i hovedet. Who even says that? 'Hella'...
Der var stille lidt for længe - eller måske føltes det bare sådan - inden Cyrus rømmede sig og tørrede de nu våde hænder af i bukserne, "uh, are you hungry? I mean, you probably already ate and so did I but- I can make popcorn?" Han gik igennem stuen mod køkkenet og tilføjede, "you want something to drink? I've got coke, iced tea... I've also got beer?"
Han stoppede foran køleskabet efter at have åbnet det og så spørgende hen på Troy. Var ikke sikker på, om nervøsiteten var blevet bedre eller værre, nu den første hilsen var ude af billedet. På den ene side havde han ikke fuck'et fuldstændig op endnu, men på den anden side var der stadig en lang aften i vente, der meget hurtigt kunne ende akavet.
Men det skulle nok gå. Ja, ja. Så længe han forholdte sig kølig - og undgik at sige ting som 'hella' igen.