We need a man to man talk! (Nathaniel)

Tid: sidst på eftermiddagen omkring kl 16
Sted: The Circle's estate
Vejr: Solskin men koldt
Tag: @nathaniel
__________________

Det havde ikke lige frem været nemt det Troy havde haft gang i de sidste par dage! Han havde fundet af at det der ting hans familie var en del af "The circle" mente han det hed, befandt i england, eller i hvert fald der hvor de holde til! Troy kendte ikke ret meget til det, andet end at det var fuldstændigt udelukket for ham! Men efter han havde fundet ud af de holde til i England og faktisk ikke sååå langt væk fra hvor Troy var! Havde han besluttet sig for at han ville finde frem til stedet og besøge det! og så lige få sig en mand til mand snak!

At være familiens sorte får og blive udelukket for alt muligt crap! ville han ikke finde sig i mere! Hans familie eller rettere hans forældre skulle ikke have lov til at ødelægge mere for ham end de allerede havde gjort! Han var en del af Voclain familien! Om hans forældre ville nægte det eller ej! og Voclain familien var en del af The circle og det var Troy også altså en del af familien mere eller mindre...

Troy havde forsøgt at finde ud af hvordan man nemmest kom der op og i det han ikke lige frem havde en bil eller et kørekort eller en ven der ville køre ham der op! Måtte man finde andre metoder, og det der med at finde ud af busser i Gaia! Det var fandme ikke nemt men det virkede heller ikke til at han kunne tage en bus der op.. Det var jo oppe i bjergene! hvor tit var det der gik busser sådanne steder? Det var vel ikke fordi folk fandt det morsomt at tage til bjergene? Der var vel hverken værtshuse eller sådanne ting der oppe?

Den eneste mulighed han havde var at tage en taxa! Men at tage en Taxa uden penge, var ikke nemt! Så hvordan skaffede han pengene til taxaen? hmmm... Han kunne umiddelbart ikke komme på så mange ideer, faktisk var helt lost. Lige indtil han nåede stationen hvor der holde en taxa og ikke virkede til at have noget at lave, så Troy skyndte sig at sætte sig ind i bilen og gav chaufføren adressen og så tændte han en smøg, for var der noget Troy var så var det nervøs! " Du må ikke ryge i min bil" havde chaufføren udbrudt irriteret. " jeg er ligeglad jeg er fucker nervøs og skal bare der hen! det bare en enkelt smøg slap af og kør" sagde han irriteret og truende inden han blot afventede manden som irriteret startede bilen.

Turen der op var en rent helvede! For hvordan tog man lige en snak med en mand aldrig havde mødt eller set? Han kendte ikke engang hans navn før han havde undersøgt hvad The circle var! Han sad og gjorde sig diverse former for forstillinger om hvordan han skulle gribe det an. Alt fra at være truende og voldsom til at være en lille stakkel der bare gerne ville accepteres på lige fod! Han havde inderligt en krig med sig selv! Han havde sin taske fyldt med en 6 pack af nogen billige øl det var lykkes ham at snuppe fra supermarkede! Han ene blev hurtigt åbnet og nærmest hældt ned! Alkohol var godt til at dumle nerverne! Tros en joint ville være bedre! Men han gjorde det ikke i en taxa! " jeg håber du har penge til at betale for turen knægt" sagde manden og så på ham i bakspejlet. " ja ja har masser" sagde han ligeglad og fokuserede på at tømme sin øl og åbne en ny!

Da han endelig nåede frem havde han drukket 4 øl og kun røget en enkelt smøg. " hvis du bare giver mig regningen så sørger jeg få den bliver betalt om ikke så længe, jeg skal bare lige ind og hente pengene" sagde han og så på chaufføren. " tager du pis på mig knægt! Jeg skal have mine penge nu!" sagde han vredt og så på ham. " øhm, jeg er tilbage om 5 min!" sagde han og kiggede sig omkring... " jeg øhm jeg tror jeg har glemt mit kort" sagde han og kløede sig nakken og hev en joint op af lommen, hev den ud af sit joint rør og tænde den. " Vi kan også klare den sådan her mester, du vender rundt og skrider af helvedes til eller jeg stikker jeg dig ned og kaster dig ud over klippen" sagde han og så vredt på ham, inden han stak hånden ned i tasken for at lade som om han ville hive en kniv frem tros han ingen havde. " du kan vente dig" sagde manden truende og startede bilen vendte rundt og kørte.... Og der røg så lige Troys hjem tur! FLOT TROY! tænkte han irriteret..

Han vendte rundt og valgte at gå op mod bygningen. DAAAAMMMMN! Han måtte måbe da han så det han troede ville være et almindeligt hus " HELL NO!" udbryd han da han så det han ville kalde et kæmpe slot! Han tog et par hurtige sug af jointen, i troen om at han var ved at se syner nu også! ikke at han ikke gjorde det når han fik lidt for meget af den slags men det var der ingen der skulle vide noget om! Hell no om han skulle spærres inde! " Fuck det vildt det her!" sagde han som han kom tættere på og nåede til sidst op til døren. " Det for sygt det her" mumlede han og smed skoddet på jorden da der ikke var mere tilbage... Han valgte at banke hårdt på døren, han kunne umiddelbart ikke se en ringe klokke! og at vade lige ind var måske ikke det smarteste.

Hele helvede havde brudt løs efter forlovelsen var blevet offentliggjort. Som om det ikke havde været nok, at Nathaniel skulle arbejde med at få det juridiske på plads, så skulle han også prøve at holde sin frygtindgydende mor i kort snor. Det var udmattende. Nerobel havde travlt med at tilfredsstille den kommende dronnings forældre, hvilket efterlod Nathaniel alene med sine tanker alt for ofte. Måske så var det ikke så slemt at lære stilheden at kende igen, efter århundrede med sin lillebror i sit hoved, som havde det været en delt etværelseslejlighed. Måske…

De fleste ansatte var alle travlt optagede af at gøre klar til den forestående fejring af ægteskabet mellem Nathaniel og Noelle. Derfor var det Nathaniel der havde hørt det hamre på døren, ganske hårdt. Måske vidste det stakkels individ ikke at man bankede høfligt på? Nathaniel, som var ofte beskrevet som værende to meter og træls, åbnede den massive hoveddør, udelukkende for at finde en ung mand stående med et ret forpjusket udtryk i ansigtet. ’’Can I help you?’’ Spurgte Nathaniel, en smule forvirret. Han stak hoved ud for at se på gårdspladsen, men der var hverken biler, motorcykler, cykler eller anden form for transportmiddel i syne. Havde han mon taget en taxa? Nathaniel åbnede derpå døren helt op og trådte til side. ’’Come on in,’’ sagde han, med et ganske varmt og høfligt smil på læben. På trods af hans status som kronprins af The Circle, så var han ikke en mand der gik op i formaliteterne medmindre det var påkrævet. Derfor stod han iklædt et par store sorte sweatpants og en lysegrå tanktop, samt et par converse-basketstøvler. Hans hår var redt tilbage, men det var tydeligt at bølgerne i hans hår hellere ville være frie, så de hang lidt og dinglede hvor det passede dem. ’’Can I offer you something? Coffee, tea? Something to eat?’’ spurgte Nathaniel så, inden han lukkede døren, såfremt Troy var trådt ind. Skulle Troy havde valgt at forblive udenfor hoveddøren ville Nathaniel se afventende på ham, uden at lukke døren - naturligvis.

Det kunne godt være at Troy normalt ikke var særlig høflig eller på nogen måde en der tiltalte folk høffeligt eller generelt talte pænt, og han havde også stået og overvejet at overfuse den person som end ville åbne døren, men da den blev åbnet og der stod en man alla 2 meter og træls høj, blev han nærmest en lille mus som var på vej ind i sit musehul igen! Han sank en klump og kiggede op på fyren. ” Thnks” sagde han blot trådte indenfor, igen måtte han måbe over det han så!!! FUCK DET VAR VILDT DET HER!!!! ” do you live here?” spurgte han og så på ham igen som han blev tilbudt noget at drikke og spise, ” Hell year main! Free food is the best” sagde han og grinte lidt over det. ” may i smoke?” spurgte han og tog sin pakke smøger op af lommen som en enkelt joint rør røg ud af lommen på ham og ned på gulvet, der lå en lille stump af en joint i den. Dog fik han hurtigt samlet den op og puttet i lommen i håbet om den der fyr ikke havde lagt mærke til den. ” And a beer maybe?” spurgte han tros han havde 2 tilbage i sin taske, men den her fyr måtte have penge så måske han havde noget der var bedre end de helt billige han snuppede fra supermarkederne?

” i’m Troy Henri Voclain, this place should be the Headquarters of The circle, do you know anything about it?” spurgte han og havde en anelse provokerende toneleje. “ My sister Noelle, should be married with a guy from here?” sagde han og så på ham som han blot begyndte at gå rundt i rummet og kunne ikke lade være med at kigge på små nips ting der stod, disse måtte være mange penge værd! Penge han helt sikker kunne bruge til at forsøde sin hverdag lidt. Han løftede ting op, den var ikke så stor, den ville nemt kunne blive gemt i hans bukselomme uden at nogen ville opdage det. ” How much is this worth?” spurgte han mest i sjov, han kunne helt sikker nok få langt mere for den end den var værd, så længe han blot fandt en køber der ikke havde en skid forstand på sådan noget. Dog lagde han den fra sig igen efter at have studeret den nøje, han kunne altid snuppe den på vejen ud. ” I’m a apart of Voclain family, however, my parents believe that I am not” sagde han og kiggede ikke helt over på fyren. ” They mean i can’t be apart of The circle, I mean wrong! I’m an Voclain! So I have to be apart of Voclain” sagde han og vendte sig mod fyren.

Nathaniel, som ellers var opdraget til at tale pænt og respektere forskelligheder, kunne ikke undgå at se en smule forundret ud i det øjeblik den unge mand åbnede munden. Det hele virkede fuldkommen kaotisk, hvilket resulterede i at Nathaniel krydsede armene over brystkassen og lænede sig op af døren, mens han så på hvordan den lille fyr først fumlede med smøger og joints, før han var fræk nok til at forlange mere end han var tilbudt. Afslutningsvis begyndte han at pille vid genstande i ankomsthallen og prøvede at vurdere hvad de var værd. Ind imellem alt dette, så smed han da også lige bomben at han var den fortabte Voclain-søn.
’’No, you may not smoke inside the estate.’’ Nathaniel svarede, ganske roligt. Hvordan kunne man tro at det var i orden at ryge i andre folks hjem? ’’I do live here, yes. And I am not offering alcohol, kiddo. Coffee, tea or water. That’s what’s available.’’ Sagde Nathaniel med præcis samme afmålte ro i stemmen som før. Hvem troede knægten Nathaniel var? En tjener?

Den provokerende tone i Troy’s stemme fik Nathaniel til at bide lidt sammen. Hvad troede han der foregik? ’’Your sister is yet to be married, actually. The wedding has not been yet.’’ Sagde han, inden han tog en dyb vejrtrækning. ’’If you are a Voclain, then you should know that you are speaking to your lineage’s king.’’ Advarede Nathaniel ham, udelukkende forbi han fandt det ekstremt upassende at opfører sig sådan over for nogen som helst. ’’And that little thing is worth about five thousand pounds. So, I would put it down, if I were you,’’ sagde Nathaniel. Han var tydeligvis ikke tålmodig nok til at give knægten en chance for overhovedet at forklare sig - men hvorfor skulle han også det, når alt Troy indtil videre havde præsteret var at bande og være frembrusende? ’’You’re here to what? I’m sorry, but I am sure that you should go speak to your parents about that. Just because I am marrying you sister, it doesn’t mean I am in any position to declare you a Voclain-descendant or not.’’ Nathaniel så en smule utålmodigt på den unge mand; specielt på hans hænder, eftersom han tydeligvis havde givet udtryk for at han sagtens kunne finde på at stjæle fra ham.

Troy så over ham og nikkede ” okay” sagde han og droppede alt om at ville ryge. Det virkede måske underligt men den der fyr der gjorde faktisk Troy en anelse usikker! Den måde han bare stod og gloede på ham, den måde han bare talte koldt til ham.. Damnn han vidste da hvem han var! Altså fyren gjorde. ” i’m not a kiddo” sagde han stille og kiggede rundt i ankomsthallen inden han valgte at gå tilbage til ham. ” But she should be married ? i can’t really remember his name right know, my brain doesn’t work right know sorry” sagde han og gned sig I panden. Hans hoved gjorde en lille smule ondt måske en blanding af han var skæv og havde bællet 4 øl på vejen her op, og at han stod overfor en som var 2 meter og træls og han var helt sikker på at han kunne krølle Troy sammen som en papir kugle uden problemer.

”you are the king?” spurgte han og så måbende på ham, han mærkede allerede hvordan sveden ramme hans hænder og hvordan hjertet bankede i hans brystkasse! Han havde ikke ligefrem forventet at stå og snakke til kongen. ”øhm sorry for that i said before” sagde han usikkert og kom over til ham igen. ”ehhm i Thinking we can start over?” spurgte han og man kunne tydeligt fornemme at han var blevet noget overrasket over det The circle’s king han stod over for! Det var ikke lige frem det han havde regnet med, han havde blot regnet med at han var en tjener eller sådan noget. ” i’m Troy” sagde han og rakte sin lidt svedige og rystende hånd frem. Hans hænder rystede generelt i øjeblikket, nok en advarsel fra hans krop om at han burde stoppe med at indtage flere ikke sunde ting. ” I’m sorry for being rude” sagde han og man kunne godt fornemme på ham at han ikke var stolt over det han havde formået at lukke ud af sin mund for nu. ” Are you the man there are gonna married my sister?” spurgte han roligt og kunne ikke finde ud af hvor han skulle gøre af sig selv! Han vidste han nok havde fucket noget op for sig selv allerede, selvom den indre kamp han havde haft med sig selv hele vejen her op, om hvordan han skulle starte ud og hvad han skulle sige… Hans hoved havde bare valgt at fucke det up for sig selv! Inden han overhovedet vidste hvem han stod og snakkede til. " can i get some water?" spurgte han og var helt tør i halsen og fucker nervøs.

Nathaniel prøvede på ingen måde at være uhøflig over for den unge mand, men det var svært at bevare en nogenlunde velovervejet attitude når der stod en fremmed knægt og overvejede at stjæle fra hvad der angiveligt var både hans svoger og konge. Dårligt træk.
’’Your sister won’t be married until New Years Eve. I would know, since I’m the man she is marrying, after all.’’ Svarede Nathaniel, da Troy prøvede at insistere på at Noelle burde være gift allerede. Nathaniel rykkede sig ikke ud af flækken, selv da Troy kiggede måbende på ham over det faktum at Nathaniel var lige præcis hvem han var. Dårlig opdragelse lod til at være en underdrivelse. ’’Starting over is for games, books and music. You should have considered being a little more presentable the first time around.’’ Sagde Nathaniel; tydeligvis ikke imponeret over den måde Troy havde fremvist sig selv, frembrusende og ubehagelig. ’’I’m, as we have established, Nathaniel D’Combe. You can put you hand down.’’ Sagde Nathaniel, da han på ingen måde var interesseret i at give denne unge og ret så upassende unge mand hånden. ’’I think we’ve established that I indeed am the man who will marry Noelle.’’ Svarede han, eftersom Troy endnu engang snakkede om hvem der skulle giftes med hans søster. ’’of course,’’ svarede Nathaniel, inden han ganske roligt fandt telefonen frem fra lommen på hans sweats. I en enkelt bevægelse, uden at fjerne blikket fra Troy, ringede han op til en telefon der lød i par værelser længere nede. ’’Could I get some refreshments brought to the office? I have company. While you’re at it, Marie, could you make sure my guest has a place to stay tonight? And check the surveillance for traffic from about twenty minutes ago. I suspect a vehicle left without payment. Contact him and make sure he gets reimbursed.’’ Sagde Nathaniel, og uden at vente lagde han på. Marie, kokken, var fantastisk til at gøre som der blev sagt. Det var nok en af grundende til at han ikke havde skiftet hende ud.
’’So, mr. Voclain, if you’ll please follow me to the office. I suspect you and I have much to discuss.’’ Sagde Nathaniel, omend en smule strengt, inden han bevægede sig væk fra døren og hen på et tilstødende værelse et par meter fra dem.

Troy havde inderligt svært ved at finde hoved og hale i det hele, han troede hans søster var blevet gift men det var hun ikke og hun ville først blive gift til nytår? Det var sku svært for ham at holde styr på det hele, særligt når han ikke vidste noget som helst. Han gik heller ikke ud fra at han ville være velkommen til bryllupet, men uanset hvad havde han tænkt sig at dukke op til det! Han ville ønske sin søster tillykke om hans forældre ville have det eller ej! Han havde ikke behovet for at blive der under hele brylluppet, han ville bare gerne se hvor smuk hans søster ville være og sige tillykke til hende.

At Nathanel bad ham tage hånden ned gjorde han det og stak den i bukselommen. Det var bedst at have hænderne dernede, for så fik han ikke snuppet noget eller gjort ting som han ikke skulle gøre. Troy havde det virkelig ikke godt med at han havde fuckede det op for ham selv, og han havde ikke i sinde at gøre det endnu værre! ”Yes Sir” sagde han stille og fulgte med ham, han kiggede sig omkring ikke så meget fordi han planlagde ting og alligevel lidt, det gjorde han altid uanset hvor han var! Han kunne ikke gøre for det. ”can i ask something?” spurgte han stille og fulgte med ind i rummet. Igen måtte Troy måbe en smule, det var så vildt det her! Det her slog bestemt hvad han kom fra! Og endnu mere hvad skolen tilbød deres elever! Det var ikke luksus men der var det de havde brug for og ikke mere end det! Hvilket bestemt stadigvæk var noget han var nødt til at vænne sig til.

Troy havde lysten til at gå rundt og kigge på alle tingene, bare kigge ikke tage det! Men det kunne han nok godt få lov til, måske også at Nathaniel kunne fortælle ham og tingenes historier måske? Han smed dig over i den ene 2 pers. Sofa dog kastede han sig ikke ned i den som han nok ville have gjort normalt. Han satte sig stille og tog jakken af. ” I think you know my parents ” sagde han og så over på han, det kunne mærkes at det var et svært emne for ham, som han prøvede at stille sit spørgsmål. ” Did they ever tell you about me?” spurgte han stille, han forventede et nej som svar og han kunne vitterligt ikke lige finde ud af hvorfor han egentligt stillede dette spørgsmål, måske fordi det havde virket på Nathaniel at han på ingen måde havde kendt til Troy på nogen måde.

Nathaniel havde mest af alt lyst til at bede Troy smutte hjem til hans umiddelbare bolig og holde sig ude af The Circle. Han var uopdragen, flabet og var på ingen måde en dreng som Nathaniel så som en passende del af kongefamilien. Ikke desto mindre, hvis han var Noelle’s bror, så ville Nathaniel ikke fornærme sin kommende hustru ved at tvinge hendes bror ud i kulden igen.
Som Troy fulgte lydigt med ind på kontoret og satte sig i en af de to sofaer fulgte Nathaniel efter og satte sig i en lænestol til venstre for Troy. Kontoret var relativt stort, med en sofagruppe i sort læder, en pejs og et sofabord i marmor. I den anden ende af rummet var der et enormt skrivebord udskåret af massivt træ, med en stor stol på den ene side og to mindre stole på den anden. Dette var uden tvivl rummet der blev brugt til forretninger og ikke fornøjelser.
Usikkerheden lyste ud af knægten. Selvfølgelig var det noget der lå ham på sinde. Nathaniel huskede tydeligt alle de gange han tænkte på om hans familie overhovedet fortalte nogen om ham. Han havde selv siddet dér, lille og utryg, med et spinkelt håb om at hans familie ville acceptere ham.
’’I can’t say that they have, Mr. Voclain.’’ Svarede Nathaniel, inden der blev banket på, og en middel aldrende kvinde i en sort kjole, sko med en lille hæl og gråt hår samlet i en knold kom ind i rummet. I sine arme bar hun to fade, som hun med et smil gik hen og stillede på sofabordet. ’’I’ve settled the matter with the driver, and I’ve made the bed in the blue guestroom.’’ sagde kvinden med en blid, men lettere rusten stemme. ‘’Thank you, Marie,’’ svarede Nathaniel inden kvinden lagde en hånd på hans skulder og gav skulderen et blidt klem. Nathaniel lagde sin hånd på hendes inden hun så kort på Troy og derefter forlod kontoret igen uden et ord.
De to fade bestod henholdsvis af noget at spise og noget at drikke. Der var brød, frugt, pålæg, æg - alt i alt en god omgang af det man ville forvente på en frokostplatte. Om end sen frokost, men Marie havde ingen varsel fået, så det var hvad hun havde haft liggende. Det andet fad bestod af drikkevarer; vand i en krystalkande med isterninger i, kaffe og te. Der var både glas, kopper, underkopper og teskeer, samt tallerkener, servietter og diverse tilbehør til drikkevarerne, som for eksempel sukker og fløde.

’’I have not been speaking with your parents in a long time, to be honest. Noelle was very young, and you had yet to be born, when I last saw them. that is, until my mother beaconed them here and arranged the marriage.’’ Sagde Nathaniel, inden han hældte et glas vand op til Troy. Derefter hældte han en kop kaffe op til sig selv.

Troy vidste et sted godt at han kunne ville have en mulighed for at blive en del af The Circle og han måtte ikke smide den på gulvet! For han var sikker på at smed han denne mulighed på gulvet, ville der ikke komme flere tros han nok ville prøve på alt igennem Noelle. Men når det var kongen selv som udelukkede ham var det nok mere eller mindre fuldstændig.

At hans svar på om hans forældre havde fortalt om ham overfor Nathaniel, viste tydeligt hvor meget hans forældre prøvede at undgå at nogen vidste noget om ham. Et sted gjorde det virkelig ondt på ham og gjorde ham meget ked af det et andet sted beviste det bare hvor meget hans familie hadede ham og han fortryd at blive sat til verden! Han havde jo ikke selv bedt om at komme til! Hvorfor ville de have ham hvis de alligevel ikke elskede ham? Havde de overhovedet elsket ham på noget tidspunkt? Han havde svært ved at huske sin barndom, det var nok hans misbrug og alkoholen der havde slettet det fra hans hjerne.. ” I just want to be apart of my family! ” sagde han stille og så på ham, man kunne godt se på Troy han ikke havde det godt med at tale om dette emne! Han så på kvinden og nikkede stille til hende ” Thanks” sagde han og hentyd til maden og at hun havde gjort et værelse klar til ham.. Han havde bestemt ikke regnet med at han kunne få lov til at blive her, men det var nu dejligt for der var langt hjem og han regnede ikke lige frem med at han kunne skaffe en taxa igen, han havde jo ikke betalt. Selvom kvinden sagde der var betalt, men hvis det nu var den samme chauffør som skulle køre ham hjem igen og han havde jo stadigvæk ikke nogen penge. ” Oh I see” sagde han og vidste ikke helt hvor han skulle kigge hen eller hvad han skulle gøre af sig selv.

Troy tog i mod glasset og tog en tår af det, han hadede vand så det ville noget, men det var den mulighed der var lige nu, selvom han rygsæk indeholde de 2 sidste øl, dem kunne han altid drikke bagefter. ” Can i take som coffee?” spurgte han og pegede på kaffen. Han kunne godt lide kaffe, det var ikke det bedste men det var bedre end ingenting når han ikke havde nogen energi drik. Han så over på maden, tros det lignede almindeligt frokost mad så det mega godt ud og han tog da også noget af det, roligt uden at være grådig, han var ikke selv på nogen måde god til at spise pænt, men han tvang sig virkelig til at gøre det pænt og så det så ordentligt ud. ” My parents have always told that i never could be a part of The circle, they mean It will destroy the good reputation of the family, what do you think of that?” spurgte han forsigtigt I mellem nogen bider af sin mad, uden at tale med mad I munden.

Naturligvis var knægten ikke bare uopdragen men også utålmodig. Havde han ladet Nathaniel forklarer, så havde han ikke behøvet at gentage endnu engang at han bare ville være en del af familien. ’’Why is it so? Why do you want to be a part of the Voclain-line, when they have renounced you?’’ spurgte Nathaniel, en smule undrende. Ganske roligt tog han sin kaffe op fra fadet og sad med koppen i hånden. ’’You can take whatever you want. I just won’t tolerate alcohol and drugs in this affair.’’ Sagde han med et roligt smil inden han tog en tår af kaffen. Det næste spørgsmål der blev serveret var et af de lidt mere… Indviklede. Han sukkede stille inden han så på Troy med et tænksomt udtryk. ’’Your parents has been a part of The Circle years before you were born. You are, by any account, a member-by-birth. They cannot take that away from you. However, the reputation of your family very well might have been shattered into insignificant specs of dust after your sister decided to run off like a silly school-girl because my brother died.’’ Svarede Nathaniel inden han tog endnu en tår af sin kaffe. ’’It doesn’t make it any better that your father seems to be a power-greedy gremlin and your mother a status-ravenous vulture.’’ Sagde Nathaniel så, inden han så hen på Troy. ‘’No offense.’’

Tålmodighed? Var ikke en ting Troy havde meget af, hvorfor han ikke havde det kunne han ærligt ikke svare på. Men han kunne godt fornemme på Nathaniel at han måske virkelig skulle prøve at have noget tålmodighed, han havde ikke lysten til at Nathaniel skulle smide ham ud og banne ham for resten af livet. Det eneste han ville var jo bare at være en del af familie og blive elsket og ikke set ned på og trådt på samt at blive hadet som han gjorde. ” I really don’t know. I think because I need a family. I need I know that I’m loved like my other siblings” sagde han stille og kiggede ned på den mad han havde taget op for at spise. ” Thanks” sagde han inden han tog en bid af sin mad og hældte noget kaffe op til sig selv. Han brugte hverken mælk eller sukker for det ville bare nedsætte virkningen af koffeinen om det var rigtigt eller ej tog han sig ikke så meget af. ” i dont know anything about that, no one tells me anything at all. ” sagde han og så undrerne på ham. Han vidste ikke det om hans store søster ikke det han fik af vide her i hvert fald.

” My parents are trying to hide me from the world. Because thay want let anyone know anything about me. You know, when I was younger, they locked me in my room, When there were visits” sagde han stille og kunne mærke hvordan det gjorde ondt i ham at tale om det. “ I think I just want to be accepted” tilføjede han stille efterfølgende og tog en tår af sin kaffe, den var god! Som han talte om hans forældre, kunne Troy ikke helt lade være med at få et lille smil på læben! Han kunne nok ikke sige det meget bedre selv. ”it’s okay, you have right” sagde han og smilte til ham. ” I love Noelle, I really do She is the best sister you ever can get” Sagde han og grinte lidt af det. ” But i feel she are trying to hide that she talks with me?” sagde han spørgende og så på Nathaniel med et usikkert blik.

Nathaniel sad blot med sin kaffe mens den unge mand forklarede at han i virkeligheden bare havde brug for en familie. ’’I see,’’ sagde han, inden han tog en tår af sin kaffe og så tænksomt på ham. ’’If it’s because you want to be a part of The Circle, then there’s no need to hunt down your parents. They have no say-so in the matter. That is for your king and future queen to decide.’’ Sagde han Ganske roligt.
’’But, it’s just your parents. They have done little more than treating you like garbage, I can imagine.’’ Sukkede Nathaniel, velvidende at nogle gange var det udelukkende ens forældres accept og kærlighed man søgte; en søgen der aldrig ville ende.
‘’Listen here, I’ll let you in on a secret. My mother tried to kill me several times. My father did absolutely hate my guts. You don’t need your parents to have a family.’’ Sagde Nathaniel, inden han tog en tår af sin kaffe. Stod det til hans mor, så var Nathaniel død, og Ellery stod som kongen der skulle giftes med den let-at-manipulere-med gås Estelle. Skæbnen ville det anderledes.
‘’To be honest, Troy, Noelle have not told me about you. I haven’t spoken much with her since we agreed to marry each other, and it wouldn’t surprise me if she is considering breaking off the engagement. ‘’But, since you thought we already were married, you have given up the thought of joining us for the ceremony? I think Noelle would be very grateful if you could make it to our wedding - regardless of what your parents might think.’’ Sagde Nathaniel inden han tog endnu en tår kaffe mens han ventede på at Troy fik tænkt over hvad der blev sagt. ’’What do you say? Would you do us the pleasure of joining us for our wedding?’’ spurgte Nathaniel med et lille smil. Noelle ville aldrig tilgive ham for ikke at invitere Troy - og knægten havde ikke gjort andet end at opføre sig pænt siden han fandt ud af hvem han stod overfor.

Troy så på Nathaniel og spise lidt indimellem og drak lidt. Det var tydeligt at se på ham at lyttede og at han ikke havde travlt med at afbryde og svare Nathaniel, nok et sted fordi han ikke vidste hvad han skulle sige eller gøre lige nu. Det var underligt at høre de ord som Nathaniel sagde, han havde aldrig mødt en som sagde ting som han gjorde lige nu. Troy havde altid fået af vide at hans forældre havde sørget for han ikke var en del af The circle, men dette måtte jo så være løgn, sådan en rigtigt løgn! For hvad han forstod på Nathaniel var det ikke hans forældre man ham der bestemte hvem der var en del af den og ikke var. ” my parents told me when i was a kid that, they will do anything to not let me in to the circle” sagde han stille og så på ham med et usikkert blik. Det var jo det han havde fået af vide, så det var jo han havde troet på hele sit liv. ” in i’m whole life, I have believed that I was not welcome and that I was not part of "The circle"” sagde han og så på ham. ” But i can hear thats just a lie” sagde han spørgende og så på ham.

Nej hans forældre havde behandlet på andre måder end bare som affald! Han havde ikke lysten til at fortælle det hele, faktisk kunne han ikke huske alt de havde gjort, der var ting der sad i fast i hans hukommelse og nok aldrig ville forsvinde og nok heller ikke noget som han ville kunne tilgive dem for. Bland andet at sende ham væk fra familien for at de kunne opretholde deres perfekte ry. Dog valgte han ikke at svare på lige netop det, mest fordi han ville blive vred og nok komme til at sige og gøre ting han ikke skulle gøre her! Han havde jo bare så meget vrede og frustration over det og indimellem var det bare en dårlig ide at begynde at gå i detaljer om det. Som Nathaniel fortalte sin hemmelighed, slog Troy sit blik ned på sine hænder, det gjorde ondt at høre hvordan Nathaniel var blevet behandlet og hvordan hans egen mor havde forsøgt at slå ham ihjel. ” i’m sorry” sagde han stille og vidste ikke hvor han skulle kigge hen, det var ikke rart at få af vide, men et sted inden i Troy fik det ham til at indse at det ikke kun var ham der havde haft et lorte liv. ” We can relate to the same things. Maybe it could give us a good friendship” sagde han stille og kiggede først nu op på Nathaniel. ” I just thought that I would be happy to have my parents and that they might love me, but maybe you right. Maybe I don’t even need them” sagde han og så på ham med et lille men usikkert smil.

Som Nathaniel skiftede emne var det lidt en lettelse for ham. Dog gjorde det en anelse ondt at Noelle ikke havde fortalt Nathaniel om ham, men det kom ikke som en overraskelse, der var aldrig nogen der fortalte nogen om ham, han var så vant til det, tros det lige nu gjorde lidt ondt at kongen af The circle ikke engang vidste noget om ham. Noelle’s bryllup blev bragt på banen og som Nathaniel forklarede at nu hvor Troy troede de var blevet gift at han så nok ikke ville komme. ” I really want to come” sagde han stille og sendte Nathaniel et stort smil. ” I would love it, see my big sister being married, would be big thing for me” sagde han stille og vidste ikke helt hvad der foregik inde i hans krop, men han fik en varm følelse af at være velkommen og indbudt til at komme. ” It will be a pleasure for me” sagde han og kørte en hånd igennem håret og tog en stor tår af sit glas med vand efter fulgt af noget kaffe for at tage den grimme smag af vandet. ” But what about my parents?” spurgte han, Troy kunne lige forstille sig at de ville begynde at prøve på alt muligt når de opdagede at han ville være der.

Det havde aldrig rigtig været noget Nathaniel havde tænkt over. Hans forældre havde altid hadet ham, så hvorfor skulle det ændre sig? Men det var stadig ubehageligt for ham at se hvordan den samme behandling havde ødelagt så meget hos denne unge mand - som endda viste sig at være hans kommende svoger. ’’Then it is a good thing that they have no say-so in the matter of who is a part of The Circle or not.’’ Sagde Nathaniel Ganske roligt, mens han så på Troy med et skævt smil. Måske var han ved at varme lidt op over for den uopdragne sirene - måske. ’’You are indeed just as much a part of The Circle as your brother and sisters, Troy.’’.

‘’don’t be sorry. My parents didn’t know what they did. My father treasured my mother and followed her wish, and my mother is a bitch. That’s all there is to that.’’ Sagde han med et skævt smil inden han tog en tår af sin kaffe og trak på skulderen. ’’I wouldnt go as far as talking about friendship yet. But as far as I am concerned, you are family now.’’.
Eftersom Nathaniel havde inviteret Troy til brylluppet, så var det klart at han blev nervøs over forældrenes reaktion. Som altid, så ville det være Nathaniel’s opgave at forklare forældrene at de skulle opføre sig ordentlig. Typisk! ’’Don’t worry about them. I’ve banished sirens for way less than disrespecting my guests. You are invited by me personally - that trumps them in any way, shape and form. But don’t tell Noelle. It’ll be a surprise!’’ sagde han, inden han tog endnu en tår af sin kaffe og blinkede til Troy.