It's not a joke - Bryce

De havde fundet hende. Lige op til julen. Nerissa ønskede ikke at skulle tilbage til den celle. Tilbage til ensomheden. Isolationen. Hun havde stadigvæk den armkæde på som blokerede grunden til hun egentlig var fange. Nerissa ønskede at tale med sin mor, ønskede egentlig bare at være fri. "No, please. I beg you please. I don't want to go back," tiggede hun. Nerissas fødder havde næsten givet op på at bære hende. Selvfølgelig var hun klar over at de andre blot gjorde deres job, men det betød ikke, at hun ønskede at de skulle lykkedes. Nerissa havde aldrig gjort en fugl fortræd eller ønsket nogen ondt. Markedes pladsen i juletid var det perfekte skjulested, så mange mennesker at alt hun skulle var at komme af med de her hvide klude og få noget faktisk varmt tøj på. Hun susede rundt og synes endelig at have fået dem rystet af sig. Hun stoppede op og så sig tilbage. Følte endelig noget af vægten løfte sig fra sit hjerte. Hun trådte et skridt frem uden egentlig at have flyttet blikket fremad igen, og gik direkte ind i nogen.
"Oh my, I'm sorry," hun så stille op på den mere høje fyr som hun var gået ind i. "I'm terrible clumsy," hun trådte et skridt tilbage. Nerissas hud var en anelse blålig på grund af kulden og den seneste dag i løb. Det var først nu at smerten i fødderne egentlig slog til. Stille lagde hun armene omkring sig selv og så sig tilbage. Hun var bange for at blive opdaget.
"Please, don't tell anyone. I swear, I'm not crazy," hun så på ham med bedende øjne.