Did you even know I was gone?-Caine Rothwell

Han vidste egentlig godt at hun nok sagtens kunne finde arbejde hvis det var det hun ville, det var også mere ment som en gestus af tryghed. At lige meget hvor håbløst det kunne komme til at se ud så havde hun altid ham.
"Maybe i am..... Time will tell i suppose..... Yes?" Velvidende at han var Dæmon, så ville hun have ham til at love noget? Det var en tillid meget få havde vist ham før. Hans øjne var fastlåst i hendes som hun bad ham om at blive i hendes liv. Det var en udvikling han på ingen måde havde forudset, og han var faktisk ikke sikker på hvad det var for en følelse han fik indeni af det. Men han kunne sige så meget at det føltes..... Godt?
Da hendes blik så vendtes ned mod dåsen i hendes hånd, smilede han stille, lagde en finger ved hendes hage og løftede hendes blik til at møde hans.
"Gwendoline..... I swear that no matter what happens in your life..... My door will always be open... I will never leave your life.... No matter where life takes you.... You always have me in your life....."

Som hun mærkede hans fingre imod hendes hage som han blidt løftede hendes hoved så han kunne se hende i øjnene, mødte hun hans blik. Det var lang tid siden nogen havde kaldt hende for Gwendoline, men fordi det var Caine gjorde det ikke noget. Gwen kæmpede svagt med tårerne dog var det ikke fordi hun var ked af det, men fordi hun var lettet og glad. Det var lige de ord hun manglede at høre, hun havde ikke stolet på nogen så meget som hun gjorde med Caine siden hun for første gang mødte hendes mand. Gwen bed sig forsigtigt i læben som om der noget hun gerne ville sige, men ordene kom ikke til hende. Hun stirrede stadig i hans øjne og normalt ville en lys fe og en dæmon nok ikke se øje til øje, men for Gwen var det ikke dæmonen hun så men han havde været over for hende på. Hun lod svagt og en smule nervøst tung løbe hen over hendes læber, hun burde nok være bange for ham, men ikke alle dæmoner behøvede at være ens og hun kun mødt en anden dæmon og ham var hun til gengæld også bange for. Hun hadede at være så følsom, men når hun skulle være det var hun glad for at det var i Caines nærvær. Det gik op for hende at hun  ikke havde sagt noget længe imens hun havde stirret ind i hans øjne " thank you that was what I needed to hear I never trusted someone since he died and I trust you even though it is hard for me to trust" sagde hun en smule grådkvalt Hendes tåre kunne hun ikke skjule længere, men hun håbede at hendes smil kunne fortælle ham at hun ikke var ked af det, men glad for at  han blive i hendes liv. Lige nu var der kun ham og hende i denne verden. Ingen forældre som ville hende det ondt og ingen trælse tanker som ganske langsomt åd hende op indenvendig.
Gwen kunne ikke blive mørk for hvad ville der så ikke blive af hende.
Gwen flyttede sit hoved fra hans fingre og bed sig igen i læben hun havde været så vant til skulle kæmpe alene og nu behøvede hun ikke at være alene omkring det var som om en kæmpe byrde var løftet fra hendes skuldre. Dog var der ting som ændret sig i hende, ting som aldrig ville blive det samme så måske mørket allerede var på vej ind i hendes hjerte. Hun ville aldrig kunne gå tilbage til at være den naive hende som troede at der fandtes noget godt i alle, især fordi hun nu vidste at det ikke var rigtigt. Hun blev revet tilbage fra hendes tanker da hendes mave begyndte at knurre fordi hun var sulten. Hun havde slet ikke fået spurgt ind til om han bestilt noget mad og det hun ville heller ikke ødelægge det øjeblik lige nu var imellem dem. Hun betragtede ham svagt og kom til grine en smule da hendes  mave alligevel kunne lade være med at knurre.

Caine var udemærket klar over at hendes tårer var af glæde og ikke sorg. Dog var det underligt for ham at have sådan en effekt på en anden persons liv, han var jo opdraget på en ganske unik måde. Men et eller andet i ham kunne faktisk godt lide at være der for en anden udover for egen vindings skyld.
Han gengældte smilet og fastholdte sit blik inden han sagde: "I know trust isn't easy.... Which makes me very happy that you trust me.... I take my word very seriously..."
Hans ord var hans bånd, for selvom han var Dæmon så gjorde løgne kun at folk i længden tog afstand fra en hvilket var dårligt for hans Handler. Og selvom dette ikke var en handel så gjaldte hans ord stadig lige så stærkt.
Da hun slap et lille grin i forbindelse med hendes mave knurrede, kiggede han smilende på hende og sagde: "The food will be here very soon......"
Ikke tyve sekunder efter bankede det og Caine gik hen til døren hvor han tog imod den allerede betalte mad. Han nikkede til buddet inden han så lukkede døren og gik tilbage til hende med kinesisk mad der duftede himmelsk

Gwen smilede svagt og med det samme valgte hendes mave at takke ham ved også at snakke med, men der gik ikke længe før duften kinesisk mad fyldte rummet og fik hendes tænder til at løbe en smule i vand. Hun rejste sig op og hjalp ham ved at tage noget over til bordet. Gwen ledte efter spise pindene og fandt dem ganske hurtigt " it smells so good I can't wait to eat it" sagde hun som rakte ham et par spisepinde og åbne op for den dejlige mad hun fandt suppe med nudler og spøde grønsage det duftede så at da åbnede for plastik bøtten med suppen i. Hun havde det ganske let ved at spise med pinde, men måtte alligevel hente en ske til suppen bagefter. Gwen betragtede ham og et svagt smil bredte sig over hendes læber som hun lagde hovedet på skrå. Gwen havde ingen anelse om hvor dette eventyr ville tage dem hen, men hun ville gerne finde ud af det.

Han måtte indrømme at han kunne sagtens mærke sulten så han var lige så klar på at få noget at spise.
Så hjalp han hende med at gøre klar til de kunne spise og satte sig til bords med hende.
Selv havde han rejst i langt det meste af verden så det var intet problem at spise med pinde. Men lige som hende så skulle suppen dog klares med en ske.
"I must say.... This is actually good.... Almost as good as the food i got when i lived shortly in Japan.... "
Efter at have spist lidt mere, hældte han drikke op til dem og smilede varmt. "This is actually really nice.... It has been far too long since i took the time to relax with a good meal and enjoy the company...." Han vidste jo heller ikke hvor det her ville føre dem hen men han skulle nok være der på hele turen, det havde han lovet

Hun betragtede ham og han som han snakkede jo mere fascineret blev hun, Gwen var en af de væsner hvor man af udseendet kunne blive snydt, selvom så ung ud var hun det langt fra Gwen set flere årtusinde komme og gå, set hvordan verden forandret sig. Gwen var  1543 år gammel og aldrig bevæget sig udenfor Englands grænser. Det havde aldrig slået hende at forlade hendes hjem. Desuden skræmte flyv hende så meget at selvom at hun var en fe brød hun sig ikke højder og da slet ikke at flyve, hvilket var derfor man næsten aldrig så hende i hendes fe form "  I am 1543  years old and it never once came to my mind that there much more see and learn in this world, even though a lot changed and must admit that means of transportations in modern world scare me" sagde hun stille lagde pindene fra sig efter hun var færdig med spise. Hun

Ganske vist var Caine ikke så gammel som hende men han kom selvfølgelig også fra et sted hvor tid fungerede meget anderledes end i denne verden. Men den tid han havde haft på jorden blev også brugt ganske effektivt. Han havde rejst langt mere end rigtig mange overhovedet turde drømme om.
Han smilede stille til hende og sagde: "I only have 150 years behind me in this world but i have travelled for about 125 of them.... Made both enemies and friends in alot for places all over this Earth.... May i ask what svares you about the modern transportations?"
Det havde han også selv været skeptisk omkring til at starte med men det var hurtigt noget han vænnede sig til. Og han vidste godt at ulykker forekom men han havde aldrig selv været i dem. Primært fordi at hans glimt ind i fremtiden afslørede som regel hvis der ville ske noget skidt på for eksempel en flyvetur

Gwen smilede en smule forlegen " I don't like boats I did read about Titanic when it sank and after that  sailing for me wasn't a option. Plane is like boat just a disaster to happen and than I ironically I have a fear of heights even though I can fly in my fairy form, but I never been in my fairy form for flying" sagde hun og det havde taget hende ekstremt lang tid om tage kørekort og lære at bruge en telefon. Hun kunne høre hendes gamle kolleger kalde hende for en gamle dame. Dog havde hun lært det med telefonen og lige som alle andre i denne tid kunne hun undvære den. Gwen betragtede ham smilede svagt " I drive a car, but I rarely do so and I don't own one I either take the bus or walk places " sagde hun  og vendte sig med ryggen til som hun trak tøjen af for at gøre noget hun aldrig før havde gjort i nogen nærvær. Tatoveringen som fylde det meste af hendes ryg kom til syne " sometimes it feels like I should be human but ended up in a fairy body" sagde hun efter hun sagt det kunne inden der skete noget tog sin BH af så blev plads til hendes vinger og hvis man var opmærksom kunne se at begyndte bevæge sig under huden der tatoveringen var et gisp og et stykke tid længere var hendes vinger synlige på hendes ryg " if could I rather not have them I mean I never use them." sagde hun bevægede dem og hun lød som et insekt når vingerne bevægede sig.

Hendes vinger

Caine nikkede stille til hende som hun forklarede om sin frygt for både at sejle men også at flyve. Det var meget sjældent han selv fløj da det som regel vakte for stor opsigt når han viste sig i sin sande form. Han kunne godt men det gav som regel meget mindre ballade at lade være.
"Humanity had some bad accidents when it comes to inventions yes... But it is still remarkable how much they evolve in some way.... About the true form thing... I might feel a similar way...."
Han var noget overrasket over hun tog trøjen af men det gav hurtigt mening hvorfor. Det gik også hurtigt op for ham at tatoveringen hun havde rent faktisk var hendes vinger og han kunne faktisk ikke lade være med at trække på smilebåndet. "They're beautiful....."
Kort vendtes hans blik dog ned inden han tog lidt mere at spise.
"I almost cannot remember my true form.... It has wings though.... And i can fly.... But i am rarely a place where no one is around.... My true form is.... The stuff of nightmares it seems.... " Et eller andet sted savnede han sin sande form, at bruge den noget mere

Gwen lod vingerne trække sig ind igen og tog sin trøje på igen vendte sig om imod ham for you they are beautiful, but for me they are more like a curse" sagde hun og smilede svagt. Hvis  hun kunne have valgt sin race så havde hun valgt at være et menneske. Det havde været nemmere for så havde hun forlængst været væk, men det betød også hun ikke havde været i stand til at møde Caine.  Hun bed sig svagt i læben imens hendes blik blev en smule tænksomt. Gwen vidste ikke meget om den magiske verden og for hende var det så meget nemmere gemme sig i denne verden som et menneske, men det var også noget hun selv havde valgt. Hun kom tilbage til sig selv og rejste sig op igen for strække sig en smule. Hun gik til vinduet som vendte ud imod hendes terrasse kiggede ud af vinduet og stod nu med ryggen til som betragtede de små lys fra byen. Hun lyttede satdig til ham " My true form is me but higher than 30 centimeters and with wings" sagde hun udover det havde hun valgt da tiden gjorde det nemmere at operere hendes øre så de ikke var spidse som elver øre, men lignede menneskers øre. Hun havde måtte forklare dem at det var em defekt hun var født med, hvilket heller var helt forkert, men efter det havde været ret nemt dem få lavet om " your demon form is probably as beautiful as my wings, it's just depend of the eyes seeing" sagde hun og lagde armene lidt omkring sig selv i form for at beskytte sig selv.
Gwen følte sig ret godt tilpas, hun var mæt mærkede svagt uroen forlade hendes krop hun åbnede derefter døren op til terrasse og lod den køllige vind ramme hendes ansigt, den mørke himmel var så rar og imødekommende og det fik hende til sukke svagt.

Ud fra hendes beskrivelse var det ikke så svært at forestille sig hvordan hendes fe form så ud, ret ofte gjortde en simpel beskrivelse det hele meget nemmere. Han vidste ikke helt hvorfor men han gik stille hen til hende og kiggede ud af vinduet inden han sukkede dybt men kiggede kort undrende på hende.
"Beautiful? No one has ever called my form that before... Not that i know of anyway.... But maybe you are right.... Maybe it does depend on the eyes that see my form... In the last 50 years i have only assumed my true form once.. That resulted in the three people around me screaming and trying to kill me....."
Som døren til terrasen blev åbnet og den kølige brise ramte ham, sukkede han og lukkede kort øjnene.
"I am very often described as The Devil at The Crossroads... There has been many stories..."

Da hun mærkede ham stå bag ved sig vente hun sig om og betragtede ham, det rørte hende ikke hvad folk så ham som for hende havde han ikke været andet end venlig hun følte sig mere betaget af ham, hun måtte indrømme at hvis hun så hans dæmon form og ikke vidste at det ham ville nok blive bange, men vidste hun det var ham ville hun nok ikke frygte den, hun bed sig svagt i læben som hun ret impulsiv stod på tæer for lade hendes læber komme tættere på hans læber. Hun trak vejret dybt og trykkede forsigtigt sine læber imod hans i et blidt kys. Dog stoppede hun ret hurtigt da det gik op for hende hvad hun havde gjort. Hun stirrede ud i luften " I'm sorry I didn't know what that was" sagde hun en smule akavet og flov. Måske det var stemningen som fået hende til gøre det. Hun trådte et par skridt ud på altanen i håb om at han ikke ville se hvor rød i hovedet hun blev. Gwen havde ikke med vijle ville være påtrængende og de var venner det kunne lade sig gøre andet. Hun Trak vejret dybt et par for i håb om at hun kunne få styr på de meget varme kinder. Hun følte sig en smule flov over at hun ladet sig rive med. Hun vidste godt at hun var smule ustabil, men hun skulle have hold den bedre i skak. Hun satte sig på de udendørs loungestole den tættest på døren. Hun sad med ryggen til så han ikke kunne se hendes hoved som var blevet forvandlet til en tomat.

Det var en ny verden for Caine at hun ikke frygtede ham, men hun havde selvfølgelig heller ikke set hans form endnu. Normalt set kunne han bruge folks frygt til noget men det generede ham faktisk ikke at hun havde det sådan, der var ingen grund til at være frygtindgydende omkring hende på nogen måde.
Han blev ganske vist lidt overrasket da hun gav ham det blide kys men han gjorde intet for at stoppe hende. Han så det som at hun gjorde hvad der føltes rigtigt i øjeblikket og det føltes egentlig rart.
"It is perfectly fine..... I don't mind at all....."
Han kunne så tydeligt se hvor meget hun rødmede så han lod hende sætte sig og lige få vejret en smule inden han sagde noget igen.
"It suits you to blush.... I was surprised..... But i liked it...."

" come sit with me and together we can look at the stars" sagde hun klappede på den tomme plads ved siden af hende. Gwen vidste ikke hvad det var, men det ekstremt rart at have ham tæt, hvilket hun ikke havde følt med nogen længe, faktisk ikke siden hendes mand, men det forvirrede hende endnu mere var at hun vidste at hun ikke  skulle ligge så meget i det. Hun havde lært på den hårde måde at følelser til en anden kunne kun såre en, det var lektie hendes forældre havde lært hende, hvad nu hvis hun blev til en mørk fe ville hun så have de følelser . Hun havde heller ikke mødt nogen andet nogle få som vækkede disse følelser i hende, men dem havde hun hurtigt fået lagt på is. Så han syntes det var sødt hun rynkede svagt på næsen det var ikke sødt det var dybt afslørende og pinligt. Hun smilede "Gwendoline De Grey your personal tomato till your service" sagde hun og jokede svagt hvis ikke man kunne grine af sig selv hvem skulle man så kunne grine af. Hun hørte det godt at kunne lide det hvilket gjorde hende mere rød hovedet og fik hende nervøst til sætte en tot flyvsk hår bag øret. Hun ønskede ikke såre ham på nogen måde, dog vidste hun at det var uundgåeligt, mørket havde endelig fundet en plads i hendes hjerte og det bredte sig langsomt dog var det  altødelæggende . Gwen bed sig i læben hun havde prøvet på at finde på løsninger, men sidste ende ville alle sammen alligevel ende med  en ændring " no matter what I should not have kissed you, even though I haven't killed yet I feel the corruption I want so bad to be the one who kill him even though I know that's what he want and I don't want you to get hurt if I changed after that" sagde hun bed sig selv i læben for skjule en hulken som alligevel fandt vej igennem hendes læber.
Gwen ønskede i bund og grund heller ikke at ændre sig, men hun kunne finde tilbage til lyset når det eneste i hendes hjerte var ønsket om være den som gjorde en ende på hendes far.

Han nikkede til hendes opfordring og satte sig ned ved siden af hende på den ledige plads. Han vidste egentlig ikke hvorfor han gjorde det men det var egentlig heller ikke så relevant. Lige nu kunne de bare nyde et øjeblik med en salig ro. I hvertfald til et vis omfang.
Hendes beskedne joke kunne han ikke lade være med at slippe en rolig latter af inden han smilede og sagde: "Lord Caine Masters Rothwell, equally at your service...." Det føltes egentlig lidt underligt at bruge fulde navn og titel endnu en gang men han følte på en eller anden måde at han kunne være mere fri sammen med hende. Selvfølgelig kunne han ikke se ud i fremtiden men under alle omstændigheder havde han tænkt sig at få det bedste ud af det.
Han kiggede en gang op mod stjernerne og svarede hende med en varm udstrålende ro: "It was a nice kiss, so no need to apologize.... And about corruption.... I know it better than anyone.... I have corrupted countless souls, allowing them to be consumed..... And in that regard.... I know how to counter corruption........"
Så fik han et lidt pludseligt indfald og kiggede nærmest nysgerrigt på hende. "Tell me Gwen.... It may be a story written by mortal man.... But do you know the story about Lucifer falling from Gods Grace? What actually happened?"

Hun hævede svagt et øjenbryn som han nævnte Lucifer, hun havde svært ved at gennemskue hvad det havde med hende at gøre, men det var vel det han ville fortælle hende om så snart svaret på hans spørgsmål. Hun trak kort skulderen " I know what humans know, but I don't know what actually happen to him[/b]" sagde hun og bed sig svagt i læben. Gwen havde aldrig været den mest troende og gik ikke op i biblen eller kirkens ord. Det hele virkede som altid bare som en stor kamp, lyset imod mørket. Alting var evig kamp imod lyset og mørke. Hvor der var lys var det også mørke og hvor der var mørke var der lys. Gwen lyttede igen og hun flyttede sit blik over på ham " how can you do that?" spurgte hun en smule nysgerrig. Dog flyttede hun blikket igen imens hun undslap et suk " I don't know what want, but I am tried of being the one who always have to ask for help, maybe it's time cast away the fears and just become dark" sagde hun en smule opgivende. Gwen kunne jo ikke regne med at der altid var nogen som kunne hjælpe hende. Gwen træt af altid at skulle være den der stak halen imellem benene og forsvandt. Dog ønskede hun heller ikke at hendes far skulle vinde. Gwen vendte sit blik imod himlen og fandt svagt frem Caines hånd tog den i hendes og flettede svagt deres fingre sammen. Hendes tanker var mere klare og mindre forvirrende når han var ved hendes side.

"Giving into darkness may seem like the easy way out of this.... " Så smilede han roligt til hende og nussede hendes hånd som hun flettede deres fingre. Det virkede måske som den nemme løsning men dybest set løste det jo ikke noget.
"Lucifer was very loyal to God although his actions were extreme.... Lucifer was to be punished and therefor asked God what punishment he was to recieve to atone for his sin.... But God would not answer him.... And because he did not get a punishment, he could not atone.... And in that sense, he could not get Forgiveness from God which he loved so much.... And thus got the worst punishment possible...."
Caine sukkede en gang inden han vendte blikket mod hende og smilede stille. "It may seem like the logical choice to kill your father or give into the Darkness.... But would you not punish your father even greater by robbing him of what he craves so much?"

Gwen betragtede ham kort og smilede på en måde havde han ret, det ville være så nemt bare at give op og lagde mørket og hendes far vinde, men hun var i en kamp om hvor vidt hun kunne blive ved med at kæmpe. Gwen var træt af at være den som ikke kunne forsvare sig selv. For ikke at snakke om hævn hun ville så gerne, men hvad var prisen ved at lade ham vinde. Hun mærkede den rare fornemmelse af Caines fingre som nussede hendes håndflade [b] you're right, but I don't know if I can find back to who I was, I feel so broken and the pieces I can't find them. My heart hurts so bad and the nightmares is reminding me of how angry and alone i felt a dad should protect yo from this kind of pain [b]" sagde hun og lod sit blik falde på ham. Gwen vidste ikke om hun kunne gå tilbage til at være den uskyldige fe hun været, men for hans skyld og hendes egen måtte hun prøve og håbe det lykkedes. Gwen trak vejret tungt inden igen vendt sit blik imod stjernerne.

Caine havde jo altid selv været opslugt af mørket på en eller anden måde, han var jo fra Helvede. Men han vidste også godt hvor frustrerende det kunne være når man føltes til at have så få muligheder som hun havde. Men ved det vidste han også hvordan han kunne hjælpe hende med at finde tilbage. Han ville i hvertfald prøve på det.
"Why find back to who you were?.... Why not transcend what path your parents laid for you?.... Find your own path, make your own name. Write your own destiny.... Besides.... It may not be an easy task but you are not alone in your journey.... I made a promise to you and i will always be around"
Han smilede til hende som han kiggede op på stjernerne sammen med hende, holdte hende i hånden så længe hun havde brug for det

Gwen åndede en smule lettet, som hun betragtede den stjernebeklædte himmel, hun anede ikke hvordan hun skulle klare det, men hun vidste at hun nok skulle klare det sammen med ham. Gwen skulle nok finde sin vej tilbage. Hun skulle nok klare sig, Det gjorde hun altid. Hun vendte sit blik imod ham og gav hans hånd et klem. Hun tvivlede ikke på det han sagde. Hun havde haft svært ved stole på nogen og nu var hun klar til at åben op, det var gået op for hende at skulle vinde denne kamp skulle hun have hjælp. Gwen kunne ikke gøre det alene og det at hun ikke var alene i det har hjalp rigtigt meget. Gwen hvilede sit hoved på hans skuldre som hun vendte sit blik imod stjernerne igen " I will try my best to not give in, but I will need time to find my way back" sagde hun som gav hans hånd et klem. Hun nød at være sammen med ham. Hun smilede svagt som lukkede sine øjne for at lave en form for minde hun aldrig ville glemme. dog endte med at falde i søvn, ikke fordi hun ville, men fordi hendes krop havde brug for det. Hun havde ikke sovet godt længe, hvilket havde gjort hende træt.

Caine havde alle dage måtte tage sine kampe selv, han vidste om nogen hvor hårdt det kunne være når man stod i en storm som den hun gjorde. Den indre konflikt omkring en selv var hård for en hver. Så var det egentlig ligegyldigt om du kom fra Helvede eller nogen andre steder.
Det gav også ham en eller anden form for ro at hun virkede mere tryg sammen med ham. Men samtidig lidt mærkeligt. Det var nok ikke en dæmon som ham man forventede skulle være sådan omkring en anden.
"Every step will probably be hard.... But i will be there with you to ease the burden with you...."
Da hun så faldte i søvn, smilede han lidt for sig selv og lod tankerne flyve lidt. Efter han var sikker på hun sov trygt, tog han hende op i sin favn og gik ind i hendes soveværelse hvor han så lagde hende stille og puttede hende. "Sleep tight Gwen....."
Han ville ikke trænge sig på så han gik ud og gik stille i gang med at rydde op. Dog sørgede han for at holde døren ind til hende åben og sang stille så hun vidste han stadig var der.

Som hun sov varede det ikke længe før hendes drøm blev til et mareridt, man kunne høre klynke lyde og de svage og bedende ord om hjælp, selvom at hun i drømmen vidste at der ikke var nogen til at hjælpe. Hun vendte sig sig så voldsomt i sengen at hun falde ned ved siden af med et ordenligt bump som hun vågnede med et skrig. badet i sved begyndte tårende trille ned af hendes kinder, hun var ikke sikker på at nogen sinde ville kunne sove igen. Det tog hende noget tid før det gik op for hende hvor hun var  og hendes vejrtrækning var meget overfladisk hun havde i mellemtiden sat sig op og gemt sit ansigt imellem hende arme som slynget beskyttet omkring hendes ben. Hun falde dog ret hurtigt til ro som hun hørte Caine synge. Hun sad stadig på gulvet. Hun anede ikke hvad skulle gøre sige, men kvælende fornemmelse af håbløshed havde sluppet taget i hende. Hun fortrød lidt at havde sagt ja til at snakke med nogen om det den gang det var blevet hende det tilbudt. Gwen vidste at det ikke vare længe før at Caine ville komme ind til hende, men hun vidste ikke helt om ville have det. Gwen tog dynen lagden hen over, som et lille barn som gjort noget forkert gemt sig under dynen. Hun følte på en lidt flov. Mærkede hvordan lysten til alkohol blev større i hende, men hun lovet at hun ikke ville. Hun følte sig så frustreret over at hun ikke i sit kunne få ro. Hun hulkede stadig, men hendes blevet normal.

Caine gik lidt i sine egne tanker da han hørte et bump inde fra hende og ville da også ind til hende for at se hvad der skete. Men han ville heller ikke bare storme der ind, det ville ikke give hende den ro hun havde brug for. Så ganske roligt gik han ind til hende og holdte sig et roligt smil inden han satte sig ned på gulvet ved siden af hende hvorefter han lagde armen om hende og holdte hende stille ind til sig. Imens han gav sig til at nusse hende på armen sagde han helt roligt:
"I assume you had a bad dream..... I knwo it's alot easier said than done..... But you do not need to worry... I am right here....."
Uden at tænke så meget over det, kyssede han hende blidt på håret og sagde: "Is there anything i can do to make you sleep better?"

Gwen rokkede frem og tilbage stadig skræmt, men hun kom dog ud af sit skjul og slap hendes ben, da hun mærkede Caine, hendes øjne var våde da hun kiggede op på ham, men hun falde dog til ro som han lagde armen omkring hende. Hvordan skulle hun få et normalt liv igen når hun gang på gang kom tilbage til den container når hun lukkede øjnene. Hun ville ønske hun bare kunne undgå sove, men det var vidst stort set kun vampyrer som ikke behøvede søvn, men så havde de så mange andre problemer. Gwen bed sig svagt i læben som han spurgte hende om hvad han kunne gøre " Don't go stay here with me" sagde hun og lagde sit hoved ned på hans skulder, det virkede så håbløs. Gwen havde  aldrig  før været så langt ude, livet var svært og den stærke kvinde hun før havde været var forsvundet. Hun stirrede frem for sig med et tomt og opgivende blik" One of us has to go and I mean for good I can't keep on living like this I would never give up and he isn't going to either I have to make a stand for me, you and anyone else  I ever dared to love. It's just matter of time before he send one after you" sagde hun stirrede stadig ud i luften som var hun i en form for trance. Gwen havde aldrig ønsket at Caine skulle blandes ind dette rod, men nu hvor hun tænkte  over det var hun alligevel glad for at han var det. Hun vidste så snart hendes far vidste at han betød ville han prøve på at finde en måde at bruge Caine på. Gwen kunne ikke benægte at hun nærede følelser for denne dæmon og hvad end det ville blive til, men hun kunne ikke lade ham tage skraldet fordi hun nægtede mørket. Hun flyttede lidt på sig så hun kunne se op på ham. Hun bed sig svagt i læben " I never meant for you to get involved in this mess, but I am happy you are here" sagde hun og smilede svagt. Dog varede glæden ganske kort, fordi de mørke tanker igen kom snigende tilbage i hendes sind.

Han strøg hende stille på armen som hun lagde hovedet på hans skulder hvorefter han sagde: "Fear not Gwen..... I am not going anywhere....."
Det var selvfølgelig ikke så¨underligt at hun var så langt ude, det var egentlig et mirakel at hun ikke havde knækket noget før. Som hun fortalte hvordan hun havde det med hele situationen, lyttede han roligt til hende og nikkede stille imens han fortsatte med at nusse hende stille.
"I fear you may be right..... But it is possible to end it without turning to the dark side of your kind.... And do not worry for my safety.... I am a being of many surprises.... I will know if anyone is coming before they get here...... And none of them have contended with a demon like me....." Det var så en af de praktiske sider ved hans sande form var så hemmelighedsfuld. Man vidste ikke hvad man skulle gøre ved den.
Han mødte hendes blik inden han smilede og sagde: "I chose to be here.... I am happy to be here with you..."