Does this mean trouble

Det var gået hen og blevet aften. Sneen dalede lige så fint ned uden for, og vejret var yderst koldt. Dog var disse ting ikke noget, som generede Nik på nogle måde overhoved. Han kunne alligevel ikke mærke kulden, da han allerede var død. Det havde han været de sidste mange 100 år. Nik var gået uden for, på jagt efter noget han kunne lave. Muligvis finde sig en ny en og lege med. Normalt vil han gå på bar for at finde den slags, men i dag var en undtagelse for ham. I dag ønskede han at jage på nye jagtmarker. Nemlig i byens gågader.
Han lod sig glide med flokken af mennesker og alle de andre væsner, som der lige nu befandt sig her i gågaden. Ja der var skam nok at vælge imellem her. Dog ønskede han noget helt specielt. En lugt ramte ham, og han stoppede op for at snuse. Lugten var bekendt. Det kom fra en kvinde, som han før havde jaget med og lavet kaos sammen med. Han smilede lidt over det, og prøvede at finde ud af, hvilken retning hun befandt sig i.

Han fandt hurtigt ud af det, og satte kursen i den retning. Ikke længe efter, fik han øje på hende. Hun var iført en hvid kjole, som nærmest fik hende til at blende ind mellem alt sneen som der var. Han smilede lidt over det, og valgte at snige sig op på hende, bagfra. Så hun ikke vil opdage ham.
Da han kom over til hende, lod han en hånd køre omkring hendes hals, og lukke sig en smule omkring den, som han lænede sig frem imod hende. ”Godaften. Er det mig du venter på?” sagde han med en rolig stemme, som han stod bag hende nu.

Følelsen af en hånd der pludselig rørte hende rundt om hendes hals fik smilet til at brede sig på hendes ansigt, for hun kunne godt genkende stemmen. Det havde været alt for lang tid siden, at hun havde hørt eller set ham. De havde lavet alt for meget ballade sammen, rigtig meget kaos, og jovist det havde gået udover mange tilfældige personer. Men sådan var det jo, det var der ikke noget at gøre ved desuden havde hun ikke haft noget imod det. Kaos var altid hyggeligt, og denne her aften skulle bestemt også have en masse kaos og ballade med sig"Lang tid siden Nik"sagde hun uden at dreje hovedet.

Dog efter få minutter fik hun vendt sig, så hun stod og kiggede på ham. Hun lagde en hånd i siden, og hovedet på skrå. Ja det havde efterhånden været alt for lang tid siden at de begge to havde mødtes og set hinanden. Hun kunne godt huske ham, alle de mord og og jagte de havde lavet sammen"Du er glad for at lave en god entre kan jeg se"sagde hun og blinkede til ham. Det var godt hun havde valgt gågaden, for her var da alt fra mennesker til væsner. Så der var masser af muligheder for at få sig en tår blod eller to. Nu var de jo begge to vampyrer, så det ville næsten kun betyde ballade, og lidt lig her og der, men det gjorde ikke hende noget. Som hun stod og kiggede på ham betragtede hun ham lidt, han lignede sig selv i hendes øjne"Jeg håber du er klar til lidt kaos og ballade"sagde hun med en kæk stemme, og løftede en hånd op til hans hånd der lå rundt om hendes hals. Kort fik hun løftet hånden ned, og hun kiggede kort rundt.

Nik blev en smule overrasket over, at Cimberlie kunne huske ham, men han smilede bare lidt over hendes ord. ”En smule måske.” sagde han med en rolig stemme, og strammede en smule sin hånd om hendes hals uden helt at tænke over det. Han var så vant til at lade sit greb strammes, når han havde hånden rundt om sine slaver nemlig. For når han havde hånden om deres hals, var det for det meste fordi, de ikke adlød ham helt.

Han lod grebet blive løsere, da hun vendte sig om imod ham. Hans blik var roligt og lettere køligt, som han så på hende lige nu. Han betragtede hende, som hun lagde en hånd i siden, inden hendes hoved røg på skrå. Han havde set mange gøre det, men forstod ikke helt hvorfor. Han hørte det som hun sagde til ham. At han er glad for at lave en god entre. Han trak lidt på skulderne over det. ”Måske.” sagde han roligt.
Niklaus vidste godt hvad det her betød, efter ha var stødt ind i Cim. At der nu vil komme kaos, og derfor var gågaden et meget godt sted. Der var mange flere ofre til deres lille leg her. Niklaus så på hende, og hørte det som hun sagde. At hun håbede han var klar til lidt kaos og noget ballade. Han smilede til hende. ”Jeg er klar til lidt af hver.” sagde han roligt, og slap hendes hals, som hun fjernede hans hånd. Han så lidt rundt, og så at nogle folk lige nu stod og så på dem. Han smilede over det. De vil kunne blive nogle af de første til at blive hans føde.

Det var helt klart tid til noget kaos og ballade, aftenen skulle jo også starte på den ene eller anden måde. Hendes blik faldt på de forskellige folk som gik rundt her i gågaden, ja hvor skulle man starte. Der var så mange mulige ofre, og to vampyrer var det sikkert at det ville ende galt. Hun havde ikke ondt af personerne, hun var i humør til at dræbe hver og en af dem. Det samme var Nik sikkert, så det var helt perfekt. Kort lod hun hendes blik falde hen på ham, og hun stod og betragtede ham lidt. Hvor lang tid siden havde det været at hun havde set ham, og omvendt. Hun havde slet ikke tal på det, men det skulle nok blive hyggeligt at lave lidt kaos med ham igen"Det er også tid til at gågaden bliver lidt rød"smilede hun lusket.

Tydeligt at høre på hende, at hun havde en idé om at nærmest male gågaden med blod. Det ville da se smukt ud i hendes øjne, så blev den også lidt mere hyggelig. Hun tog nogle skridt hen imod den lille gruppe af kvinder som havde kigget på dem. Det var nok en god idé at starte med dem, duften af menneske kunne hun jo også godt lide. Så der var ikke et bedre valg, til at starte det fantastiske kaos. Da hun nåede hen til den lille gruppe betragtede hun kvinderne imens hun lod tungen glide hen over hendes læber"Nik de venter spændt, du vil vel ikke have jeg nyder dem allesammen for mig selv vil du"drillede hun, og blinkede hen over skulderen til ham. Hurtigt fik hun taget rundt om en af kvinderne og trak hende ind til sig. Lod hendes smil vokse på ansigtet.

Nik så roligt på Cimber, og så godt hun også så på ham. Han smilede en smule til hende, inden han så ud mod folket, i tvivl om hvor han skulle starte. Eller om han skulle lade hende starte? Han hørte hendes ord, om at det var på tide at gågaden blev malet rød, hvilket fik et sadistisk smil frem på hans læber, som han nikkede. ”Ja det er.”

Som Cimber tog et skridt mod en gruppe kvinder som havde stået og set på dem, vidste Nik godt at det var dem hun vil starte med. Nik hørte det som hun sagde, at de ventede spændt, og at hun vel næppe skulle nyde dem alle sammen selv. Han rystede på hovedet, og gik med rolige skridt der over, og fik en at kvinderne ind i sin favn. ”Nej det skal du ikke.” sagde han, inden han tiltede hovedet til side på tøsen, inden han bed ned i hende, og begyndte at drikke hendes blod. Langsomt blev hans øjne røde, og han drak en del, og mærkede hvordan hun blev tung i hans arme, inden han smed hende fra sig, og hun ramte sneen. Noget blod randte ud af hende, og sneen begyndte at blive rød der hvor kvinden var endt.

De skulle jo starte et eller andet sted, så det blev kvinderne her som sikkert ikke anede noget som helst, de lignede også mest af alt nogle som stod og undrede sig. Synet af Niklaus der var gået igang fik et bredt smil frem på hendes ansigt, og hun lod hendes læber røre halsen på kvinden hun havde fået fat i. Selvom hun prøvede at komme fri, så kunne hun ikke for hvad skulle hun også kunne gøre. Cimberlie tøvede ikke med at bore tænderne ned i halsen på hende, og lagde en hånd rundt om halsen på hende. De blå øjne gled kort rundt på nogle af de folk som vandrede rundt, det så hvist ikke ud til at der var så mange der havde set scenariet. Men det var hun også ligeglad med, så hun fortsatte med at lappe blod i sig, og hun gav så slip på hende. Lod hend falde ned på sneen"Tak for måltidet"sagde hun og lod hendes tunge glide hen over læberne.

Så betragtede hun Niklaus en smule, før hendes øjne faldt på de andre kvinder, der stod ikke mange tilbage, og de var også langsomt begyndt at gå tilbage. De blev nok rimelig bange, men hvem ville ikke blive det. Kort nød Cimberlie sneen der dalede ned, samt duften af blod der spredte sig i luften. Efter få minutter faldt hendes blik ned mod sneen som langsomt begyndte at blive mere og mere rød, hvilket var et smukt syn"Det er godt der er flere mulige ofre tilbage"sagde hun og sendte Niklaus et lusket smil. Hun lagde en hånd i siden, og holdte blikket på med vampyren, før øjnene fandt de resterende kvinder der stod stivnet.

Mens Niklaus drak, betragtede han også Cimber. Hendes offer prøvede at komme fri, men Cimber lod hende ikke komme fri, hvilket Niklaus heller ikke havde regnet med. Han så hvordan Cimber tømte kvinden, og et breds til fandt sin vej til Niklaus’s læber. Han nød synet lige nu, og smilede som hun lod sit offer falde til jorden. Han hørte hende takke for måltidet, som kvinden jo ikke havde givet til Cimber frivilligt. Men var blevet tvunget.

Efter Nik var færdig med at spise den første person, så han over mod de andre. Noget blod løb ned over hans mundvig, og Nik slikkede det hurtigt væk med tungen. Han begyndte at gå over mod de andre kvinder, som nu bakkede hurtigere. ”Org ikke vær så generte. Vi skal nok nå jer alle sammen.” sagde han, med en stemme som var alt for rolig. Han fik hånden om en ung kvinde som stod nærmest, og han lod sin anden hånd glide om hendes hals. Han pressede på den, og kvalte hende en god del. Hun begyndte at panikke, og prøvede at slå og sparke, men Nik slap hende ikke. I stedet valgte han at snuse til hendes hals. Duften af engel ramte ham, og et smil kom frem på hans læber. ”Ser man det. En lille engel.” han lod sin tunge glide op af hendes hals, og hun skreg. ”Slip mig så.” dog valgte Nik at ignorere det, og borede sine tænder ned i hendes hals. Han begyndte at drikke, og valgte at stoppe da hun var besvimet. Måske man kunne beholde hende? Hun var jo trods alt en engel. Noget af det bedste mad der fandtes. Han så over på Cimber, med et skævt smil, og blod i sine mundvige.

Der var næsten ikke noget bedre end blod, og Cimberlie kunne bestemt ikke få for meget af det. Men hvis det skete, ville det ikke ende særlig godt for hende. Det ville kun betyde, at hun ville få blodrus, og blive til et monster man slet ikke kunne stoppe. Heldigvis skulle der meget mere blod til, før hun overhovedet ville ramme det stadie. Hovedet lagde hun på skrå, kastede kort med det blonde hår og betragtede resten af kvinderne der stod panikslagen og rystede over hele kroppen. De havde god grund til at være bange, og hun lod kort hendes øjne glide hen på Niklaus. Duften af engel ramte hendes næse, og hun havde selv overvejet at beholde englen. De kunne sikkert godt more sig med hende, og desuden var engleblod helt fantastisk"Lad os beholde hende"kom det fra hendes læber, som hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber.

Så drejede hun rundt og mødte en af kvinderne der var på vej væk. Hun troede vel ikke, at hun kunne komme væk fra dem. Det var tåbeligt, og i sandheden ganske sjovt. Cimberlie lagde en hånd i siden, og lod kvinden få et lille forspring, før hun var hurtig henne foran hende. Betragtede hende med øjnene, lod hendes blik glide ned over hende. Så lagde hun en hånd ovenpå kvindens kind, lod hendes ansigt nærme sig hendes. Der blev ikke sagt noget, dog virkede kvinden afslappet underligt nok"Du er heldig i aftenen"sagde hun og blinkede til hende, før hun hev hende med hen til Niklaus, og som hun nåede hen til ham lod hun en hånd stryge ned over kvindens hals. Hendes duft var ikke engel, men det var stadigvæk en god duft, en Cimberlie godt kunne lide, hun fik mere og mere lyst til at rive hende fra hinanden, måske ikke vildt meget. Men hun havde lysten til at sætte tænderne ned i hende, men hun ventede. Lod hendes blik falde hen på Niklaus"Klar til at dele hende"spurgte hun med et lusket smil, imens hun lod nogle fingre prikke hul på halsen.