A little walk in the moonlight - Nash

Tid: Omkring kl. 20-21
Dag: Lørdag.
Sted: Lige i starten af parken og bevæger sig længere ind i parken.
Omgivelser: Der nogle få kæreste par der går og holde i hånd og nogle unge mennesker der går i gennem parken for at komme videre til byen.
Tag: @Nash
Tøj: http://images2.fanpop.com/images/photos/2700000/Lindsay-in-Harper-s-Bazaar-lindsay-lohan-2785506-1199-1600.jpg


Aften var langt om længe blevet mørk faktisk næsten helt sort. Eller der var mørkt de steder for gadelamperne ikke var tændt endnu. Desværre var alle lamperne tændte inde i parken men det var jo for at se den skønhed som parken lå i her om efteråret.
Efteråret var den skønneste årstid Celinia kendte til da den havde alle de skønne farver i dens faldende blade. De sidste blomster der stadig stod i blomst, gav lige de sidste smukke farver.

Celinia var lige nåede til starten af parken hvor hun valgte at stoppe kort op og kigge op på månen. Den var næsten fuld og skinnede utroligt smukt ned på parken og ned på folk der gik rundt. Der gled et let smil over hendes læber. Ikke fordi hun var glad eller noget men begrund af månens lys der ramte hendes ansigt lige så let.

Celinia træk været let og vendte sit blik ind mod parken. Hun rettede let på sin jakke inden hun let tog de første skrid ind i parken. Hun kiggede let rundt på de folk der nu gik rundt og rystede let på hovedet af dem da hun hadede alt det her kærligheds pis! Hun gad ikke at se på det eller opleve det. Måske fordi hun aldrig var blevet elsket af nogen som helst.

Hun rystede let på hovedet og kroppen for at få de dårlige tanker væk og blev enig med sig selv om at bare gå stille og roligt der ud af og se hvad der skete i løbet af aften/natten.


// Beklager det ikke er det længste men havde svært ved at starte det op xD //

Påklædning: Tøjet minus solbriller

Efter at have løbet rundt imellem træer, og stier var Nash stoppet op, han tog en dyb indånding, og kiggede rundt. Var han sluppet væk fra dem, det pokkers politi var overalt lige nu, dog havde de aldrig fanget ham. Han var en fremragende tyv, samt dæmon  som gjorde at de generelt ikke kunne fange ham. Et smil gled hen hans ansigt, og han betragtede omgivelserne. Han havde først nu opdaget, at han var løbet rundt herinde i parken, det var mystisk men han havde intet imod det.

Han kørte en hånd igennem håret, og kunne så høre nogle mænd snakke, hvorimod nogle af kvinderne han kom forbi piftede af ham. Det ignorede han, enlig ignorede han alle stemmer, og tegn på lokkelse. Han havde kun en ting i tankerne, og det var at komme væk fra politiet. De skulle ikke finde ham, men så igen det kunne de aldrig, så han smillede lidt større, dog som han begyndte at gå rundt imellem flere træer stoppede han op. Han kiggede rundt, og begravede en hånd i bukselommen.

Var han kommet væk fra dem, han kunne ikke høre dem, og kunne heller ikke fornemme dem. Han sukkede lettet, og gik så videre, dog nåede han ikke særlig langt før han kunne høre politiet igen"Vi ved du er her Slater, vi skal nok fange dig!!"råbte de i kor, så højt at de alle kunne høre det. Alle herude i parken kunne høre det, og det fik Nash til at grine, men han vidste godt han var nød til at løbe igen"Ja prøv om i kan"sagde han for sig selv, og løb så videre, men pludselig stødte han ind i nogen, han kiggede op. Det var en kvinde, ganske køn det var slet ikke det. Han havde dog ikke tid til at studere hende nærmere, så han tog fat rundt om hendes håndled, og løb væk sammen med hende"Du kender mig ikke, men vi er lige nød til at gemme os for jeg har politiet efter mig"sagde han, og sendte hende et kort smil, før han løb videre rundt mellem stier og træer for at finde et godt gemmested.

//Det er helt iorden x)//

Som Celinia kom længere og længere ind i parken jo mere kedet hun sig. Der var ikke noget sjovt at lave. Hun var ikke sulten så hun gad ikke at gå på jagt. Men hun kunne jo gå hen til det sted hun sov for tiden og hente sin bue og træne lidt?
Ja det var det hun ville! Hun stoppede op og vendte sig stille om men nåede ingen gang at tage et skridt for hun hørte nogle råbe efter en person. Hun opdagede hurtigt at det var politiet der ledte efter en men hvem? Hvem var det de så gerne ville have fat i?

Celinia nåede ikke at kigge rundt før der var en der stødte ind i hende. Hun faldt let ned på sin mås og sætte hurtigt sine hænder bag sig for ikke at ligge ned på jorden. Hun rystede stille på hovedet og var ved at råbe ad idioten men blev fanget af hans udsendende.
Hun var gabet af hans øjne og hans mange tattoos. Han var en rigtig badass og det tiltalte hende lidt. Hun kunne rigtig godt lide hans look og det blik han kunne sende hende.

Hun rystede hurtigt på hovedet og kom stille op og stå igen. Hun børstede stille sine ben og mås af og vendte et vredt blik mod ham. Celinia var vred over at han ikke havde set sig for og at han bare stod der. Han sagde ingen gang undskyld til hende!

Hun løftede sin hånd for at give ham fingeren men nåede det slet ikke for han tog fat i hendes hånd og hev hende med sig! Hvad lavede han dog?! Hvem var denne mand? Hvad ville han med hende?
Hun løb med ham mens hun prøvede at komme fri fra hans grab da hun ikke var glad for folk, rørte ved hende.
Hun lyttede til ham og kiggede lidt vredt på ham ”Det er ganske fint at vi skal væk fra politiet men må jeg få min hånd igen tak?!” Hun sagde det vredt til ham og blev ved med at prøve at rive sig fri fra ham.

Han var stoppet op bagved et træ som lå tæt på en hytte, han kiggede frem for træet. Valgte ikke at svare hende med det samme, lod blot hans øjne studere omgivelserne. Bare for at se om politiet var væk, eller hvor de var henne. Lyden af dem kom tættere på ham, og hendes ord om hun måtte få hendes hånd til sig gjorde at han gav slip, dog sagde han ikke noget. Han kunne så pludselig se politiet var på vej hen mod dem, så han drejede hovedet hen mod hende"De prøver altid på at fange og finde mig, men det lykkes aldrig for dem"sagde han og smillede bredt.

Da han så kunne se, at de var begyndt at gå væk åndede han lidt lettet op, så betød det nok at de kunne slappe af. Medmindre de ville prøve at fange ham igen, eller måske ikke var forsvundet helt væk. Han gik frem for træet, og valgte at læne sig op ad træet. Stak hånden ned i bukselommen, fiskede en pakke smøger op, og drejede hovedet for at kigge hen på hende"Jeg tror de er væk, men man ved aldrig"sagde han og sukkede irriteret. Hvorfor kunne det pokkers politi ikke bare lade ham være, og jage en anden. Jovist så var han kendt blandt det kriminelle, og politiet, men derfor behøvede da ikke forstyrre ham på denne ellers forfriskende aften"Kan i se ham!"råbte flere i kor, og Nash morede sig over det, han tog en smøg i munden, og tændte den med lighteren han havde fundet frem. Han pustede røgen lettet ud, og lænede sig lidt tilbage.

"Hvis vi er heldige slipper vi for dem resten af aftenen, og natten"sagde han og blinkede til hende, med et skævt smil blandt røgen fra smøgen. Han burde måske også have sagt undskyld men sådan var han slet ikke, langt fra. Han gjorde bare hvad han ville, og havde lyst til, og nu med politiet væk lige i øjeblikket kunne han endelig finde ud af mere om denne mystiske kvinde der var herude i parken. Han løftede et øjenbryn, og kiggede lidt mere på hende over skulderen"Så hvad laver du herude"spurgte han imens han tog et stort hiv ad smøgen.

Da de stod bag et træ for at gemme sig havde hun aller mest til at skrige efter politiet for at komme fri fra denne gale mand! Men hun lod dog hver da hun vidste at de bare ville gå efter hende da hun selv er lidt eftersøgt af politiet.
Hun prøvede stadig at rive sin hånd til sig da det begyndte at irriter hende at han blev ved med at holde fast i hende for hvad skulle hun gøre? Råbe efter hjælp og få dem begge fanget? Nej det var ikke lige det hun ønskede sig, måtte hun nok indrømme.

Da hun endelig fik sin hånd igen, var ved at falde da hun ikke lige forbedret på at han faktisk ville slippe hende så hun var ved vælte bagover. Hun fik dog hurtigt fod fatning så hun ikke væltede bagover og igen skulle lande på sin mås som der faktisk var lidt øm efter sit.
Hun kiggede vredt på ham mens hun tog sig lidt til sit håndled der var lettere rødt begrund af hans grab.

Celinia kiggede lidt på ham da han valgte at gå frem for træet for skulle de ikke gemme sig? Nå måske ikke mere. Måske kunne hun nu få lov til at gå sin egen vej igen?
Hun lyttede til hvad han sagde og to et enkel skridt tættere på ham og kiggede lidt op og ned ad ham for hvem var han? Hvad ville han med hende? Hendes tanker var mange og hvis man kendte til hendes baggrund, vidste man hvorfor hun tænkte så mange ting som hun gjorde.

Da han blikket til hende blev hun lidt fornærmet over det så hun lagde sine arme i kors og kiggede den anden vej ”Og hvordan kan vi være heldige når du ligesom har kidnappet mig?” Sagde hun lidt vredt mens hun kæmpede med at holde blikket væk fra ham.
Det var svært at lade hver med at kigge på ham for der var noget der tiltrak hende, men hun kunne ikke lige satte en finger på hvad det skulle være. Da han spurgte om hvad hun lavede herude vidste hun ikke helt hvad hun skulle svare ham for hvad ragede det endelig ham?
Hun rettede sit blik mod ham og gik tæt på ham ”Altså hvis du nu kunne finde ud af at tilbyde en smøg som en rigtig mand kunne det være at jeg ville svare på dit spørgsmål!” Sagde hun let hårdt. Hun rakte hurtigt sin hånd ud efter smøgen i hans mund og tog den fra ham mens han var ved at tage et sug af den. Hun gik hurtig to skridt bagud og stak smøgen ind i sin egen mund og begyndte at tage et sug fra den.

Det var tydeligt for ham, at se at hun tænkte på noget men han lod være med at spørge om hvad det måtte være. Han betragtede omgivelserne lidt mere, og skulle til at tage et hiv af smøgen, før han pludselig kunne se, og mærke den ikke var der. Hans øjne vendte sig mod hende, så hun havde taget hans smøg jamen så var det godt han havde flere jo. Dog havde han skam intet imod at hun ville ryge som ham, og tage hans smøg. Han begravede hånden ned i bukselommen, og fik hevet en smøg op fra pakken"Det altid rart med en smøg"sagde han og satte smøgen ind i munden, fandt lighteren frem og tændte smøgen.

Han pustede lidt røg ud kort efter, og nød smagen af røg, følelsen af røg der fyldte hans lunger. Det var altid afslappende lige at nyde en smøg. Desuden var politiet hvist væk, men han var ikke sikker helt endnu. Han kunne ikke fornemme dem, eller få øje på dem så de var nok væk. Han lod blikket falde op md himlen, imens han lænede hovedet tilbage mod træets stamme. Han lagde hovedet på skrå, og fik et bredt smil frem på læben"Jeg har det fint med at være skyldig, det var nødvendigt at tage dig med"sagde han og sendte hende et blik, hvorefter han åndnede noget røg på hende.

Han kunne så pludselig høre noget, men var det politiet der ikke helt var forsvundet endnu, eller var det noget andet. Han kunne godt lide nysgerrig heden, og var nød til at finde ud af, hvad det kunne være. Han blev dog stående op ad træet, bare lige for at nyde smøgen, for de havde da ikke travlt. Han gik ikke ud fra, at hun havde travlt, eftersom hun stod her med ham og røg. Han kørte en hånd igennem håret, og kiggede rundt, det var ret sjovt han var endt her. Sådan var det jo når man havde politiet efter sig. Han lyttede til hende, og kunne ikke lade være med at smile da hun nævnte hvis han kunne finde ud af at tilbyde en smøg som en rigtig mand, det gjorde også at han lænede sig lidt ind mod hende, og sendte hende et flabet smil"Hvad sjov er der i at være en rigtig mand"sagde han som svar, og tog et stort hiv af smøgen, før han trak sig langsomt tilbage.

Celinia kiggede let på ham da han bare fandt en ny smøg frem og syntes at det var mærkeligt at han ikke sagde noget til at hun bare stjal hans smøg fra hans mund. Hun trak let på skulderne over det og pustede let røgen ud. Årh det var godt at få en smøg igen! Hun havde ikke røget i godt og vel 2 uger da hun ikke har kunne få fat på nogle. Hun kiggede bare på ham da han kom med sin flabet kommentar for ja selvfølgelig var det godt med en smøg hvis man var ryger.

Hun kiggede let op på himlen og lagde mærke til at der var utrolig mange stjerner i aften og månen var utrolig smuk at kigge på. Der gled et let smil over hendes læber som der faktisk var noget der skete utroligt sjælden da hun ikke var glad for at vise det frem til nogle. Hun stoppede med at smile og vendte hurtigt blikket mod ham da han begyndte at snakke til hende. Hun kiggede lidt forvirret på ham for hvorfor var det nødvendigt at tage hende med? Altså de kendte jo ikke hinanden. Hun sukkede let ”Var det virkelig nødvendig at tage mig med eller ville du bare have noget selskab?” Hun sagde det flabet og førte let smøgen op til sin mund igen. Hun begyndte at tage et stort sug af den. Det fyldte godt ud i hendes lunger og det var dejligt! Årh hvor hun virkelig nød det det her! Desværre kunne hun bare se at den snart var død, men så måtte hun jo bare stjæle en til fra ham.

Celinia kunne mærke der var nogle i nærheden af dem og kunne ikke helt finde ud af om hun skulle løbe afsted og se hvem det er eller om hun bare skulle blive stående. Hun kiggede let på ham mens røgen let gled ud gennem hendes læber. Smøgen hun havde stjålet var der kun et sug tilbage på og hun havde ikke lyst til at tage det nu men vente lidt med det så hun kunne beholde den lidt længere mellem sine finger. Hun valgte dog at sætte den op til sin mund igen og tage det sidste sug fra den. Hun var lige ved at puste røgen ud da han begyndte at læne sig ind mod hende. Hvad ville han nu?! Altså at han havde kidnappet hende var nok for hende så at han nu var lænet op af hende var over hendes grænse!.
Ordnerne der gled ud af hans mund, fangede hende lidt og gjorde at hun slappede lidt mere af over at han var så tæt på hende. Et let ryst på hovedet mens det sidste røg gled ud af munden ”Jeg håbede da bare at det var en mand jeg stod sammen med og ikke en drengerøv men der kan jeg høre jeg tog fejl”. Hun grinede let over sine egne ord og kiggede bare på ham med nogle flabet øjne.

Det var som om han kunne høre stemmerne tydeligere, ja som om nogen var på vej hen imod dem. Det var sikkert det pokkers politi igen, de gav nok ikke op. Han kiggede rundt, var der mon andre steder at løbe hen. Der var jo en hytte, men skulle han slæbe hende med derhen, elle var et andet sted bedre. Han stod og tænkte lidt, parken måtte da have rigeligt med muligheder, så han kunne nok godt finde på et eller andet. Han kunne høre hvad hun sagde imens hans blik gled lidt rundt for at finde ud af hvor stemmerne kom fra, men det var ikke til at finde ud af. Det var som om der pludselig var blevet mange flere, hvilket kun gav ham et bredt smil frem på ansigtet.

Han kunne bestemt godt lide det, og drejede hovedet for at kigge på hende"Selskab eller ej, så skulle jeg væk, og jeg stødte tilfædigvis ind i dig, så du kom lige med på flugt"sagde han, og før han skulle til at svare hende på det næste hun sagde blev han afbrudt af nogle stemmer"Slater!!"lød det fra de samme mænd som før, det var typisk og stædige det politi var, men Nash kunne godt lide det, han havde skam intet imod det. Han lod smøgen sidde i mundvigene, og lagde hovedet på skrå imesn armene blev lagt over kors"De giver ikke så let op, som altid"sagde han og vidste godt, hvad de var nød til. De var nød til at løbe hen imod hytten, om hun ville med eller ej var op til hende, han gik frem for træet, og kunne se en klar sti de kunne tage hen mod hytten"Slater dit kryb, vi finder dig!!"lød det ligeså højt og i hans ører irriterende.

Han grinede nærmest kynisk, og tog en finger op til smøgen, for at tage den ud kort. Han pustede røg ud, og kiggede hen på hende"Sjovt de altid siger de fanger og finder mig, men der sker aldrig noget"sagde han og grinede så, hvorefter han lod blikket glide ned ad hende. Få minutter efter kiggede han på hendes ansigt igen"Foresten hvad er dit navn"spurgte han så undrende og tog nogle store hiv af smøgen.

Den måde han bare stod der og lyttede efter de stemmer der kunne høre var en meget spænende måde for det virkede ikke som om han var klar at stikke af eller kæmpe mod dem der var tæt på os. Hun kiggede længe på ham og prøvede selv at lytte efter de stemmer der var i nærheden af dem. Hun var ikke i tvivl om det var politiet der var efter ham igen. Hvad end han havde taget så var de godt nok sure på ham.

Hans ord der gled ud gennem hans mund, gjorde at hun lagde hovedet let på skrå og sukkede faktisk af ham. Hvorfor skulle hun straffes for han var på flugt? Hun rettede sig let op igen og smed smøgen lige foran sig for at træde lige så stille på den ”Hvad er det lige du har gjort siden du er på fulgt? Og tænkte at jeg skulle med dig?”. Hun nåede kun lige at spørge ham om det inden de kunne høre nogle der råbte efter ham igen. Hm Slater var et meget spænende navn at have men det passer nu godt til ham. Et let grin slap ud gennem hendes fyldige læber for hun syntes det var lidt sjovt at de stod her vildt fremmet og var på flugt sammen.
Celinia gik stille over mod ham og sendte ham et let skævt smil inden hun stak sin hånd ned i hans bukselomme for at tage hans smøger og lighter. Hun tog en smøg ud af pakker og satte den i munden og tændte den. Hun tog et sug mens hun lagde hans pakke og lighter ned i hans lomme igen.

Smøgen lå let på hendes læber mens hun sugede let ind fra den. Hun tog hånden op til munden for at tage smøgen ud igen og pustede let røgen ud. Et smil lå på hendes læber over det han sagde og kendte lidt for godt til det med at de altid siger at de nok skal få fat på en. ”En eller anden dag skal de nok blive klogere end dig og så ryger du ind”. Hun sagde det flabet og med et glimt i øjet til ham.
Da hans blik gled ned af hende, fik hun det lidt dårligt med sig selv men rystede det hurtigt væk igen da hun skulle droppe det her med sine dårlige tanker. Blikket fat hurtigt hans ansigt da han spurgte om hendes navn. Øhh skulle hun fortælle det eller? Hun ville tage chancen. ”Jamen den her lille lækker tøs bærer navnet Celinia. Og jeg tænker ikke at dit fornavn er slater?. Hun smilede flabet til ham og lagde sin ene hånd på sin hofte og førte den anden op til munden da holdte smøgen for hende.