Early Morning Regrets

Alt føltes så fredfyldt, solen ville gå op om ikke så længe og regnen havde så småt valgt at fordufte. Luften føltes forfriskende mod hans hud, hvordan den kærtegnede den næsten skulpturede kæbe af hans. Hans hænder strammede sig om håndtagene på motorcyklen i sort, med guld farvede rimme og aftegn på sig. Han lukkede sine øjne for et kort sekund, mere skulle der ikke til, før han åbnede dem igen og pludselig så noget stå ude foran på vejen. Af ren refleks trak han styret til siden hen mod skovens træer og kræt. Han mærkede hvor blød skovbunden var under de stykke og fuldt pumpede hjul af hans motorcykel, der gjorde det nærmest umuligt for ham at holde fokus. Samtidig kom han til at gasse en smule højere op, mens han prøvede at undgå de forskellige træer der var imellem, inden han opdagede en gren der hang en smule lavere ned, i form af de andre træer der ligeså stille havde ændret form også.

Han mærkede det hårde smæld i hans nakke, før han blev kastet af hans motorcykel, der gled et stykke væk fra ham, før den landede ned på jorden og stoppede. Han landede lettere hårdt på jorden og gav et gisp af smerte fra sig, som han ramte det hårde mudjord, med rødder der groede op af jorden hist og her, hvilket gjorde landingen blot mere hård end normal. Hans øjne glippede en smule, før han vendte sit blik, inden han syntes at se en skygge igen, før hans øjne lukkede sig. Blod gled ned af hans pande af, langsomt og rødt som det var.

Fugle sang var ikke at høre, samt det syn han vågnede op til, var som at træde ud af virkeligheden og ind i en drøm. En tyk morgen tåge var spredt et stykke rundt om hvor han var, samt hans motorcykel var ingen steder at se. Han tog sig en lille smule til sig hoved, mens han blinkede med sine øjne, før han forsigtigt satte sig op, inden han rettede på sin brune falsk læder jakke, forsigtigt rakte han ned efter sin mobil, eftersom han kunne se det var blevet en smule lysere, dog ikke meget.. * How long have i been gone.. *. Han så nysgerrigt rundt med de gyldne efterårs øjne, inden han forsigtigt fik sig rejst op, før han gik hen af mod den retning han troede at hans motorcykel var i, men endte blot yderligere dybere ind i skovens greb, før han måtte indrømme at han var uden mobil, uden sted sans, samt også faret vild nu. Han sparkede til en gren ikke lang fra sig, før han kiggede rundt med hænderne i lommen på sine bukser, inden han førte dem op til munden og råbte. " Hello?... Anybody! ". Han kunne ha svoret at han havde set en eller anden person på vejen.. eller skikkelsen..

Han tog forsigtigt sin jakke af, bandt den rundt om sine hofter, så den grå trøje var tydelig fremme, klæbte sig af fugt til hans muskuløse overkrop. Han sukkede svagt, før han tog sig en lille smule til sit hoved igen og stoppede op ved det nærmest træ, inden han gled ned af det og satte sig med det ene ben op til hans bryst og sin arm hvilende hen over den. " Where the fuck am i.. ".

En duft ramte ham som aldrig før, det var næsten som om en mur kom imod ham, inden han nåede at aktiverer sin evne, lige i tide nok til at se en mand i øjnene, rette sine tentakler af blod mod den fremmede, spidse som de var, kun få centimeter fra manden foran ham, der holde ham i et stramt greb rundt om hans hals. Han gispede svagt, som han prøvede at finde et ordentlig fodfæste under sig, mens hans rubin røde øjne stirrede med arrighed mod den fremmede, blottede perle hvide tænder, fire syleskarpe hjørnetænder og de selv sorte åre nede under de glansfulde øjne. Han prøvede at fjerne hans hænder, mens han lod ham vide, at han var klar til at angribe ham med sine tentakler, vis han ikke snart trak sig. Manden stak af varulv, men ligeså også af noget andet han ikke helt kunne sætte en finger på?. Han anede ikke hvem manden var, men det sendte alligevel en frygt igennem ham.

Han kunne mærke hvordan hans evne langsomt var ved at slippe op, som et glas der var blevet væltet ud over et bord med rødvin i sig, langsomt forsvandt mere og mere fra hans krop, mens de nærmest pulserede af et blodrødt skær. Langsomt forsvandt en arm, efterfulgt af den næste og så den næste, indtil han kun havde en. Styrtet fra motorcyklen havde gjort ham en smule døsig, samt hans blik begyndte at flakke en lille smule, før han prøvede at fremstamme et ord. " S-Slip m..mig ". Hans stemme var maskulin og dyb som den altid havde været, samt der var ikke frygt at ane i hans blik, skønt han kunne mærke sine muskler spænde og hans krop gør sig klar til dets livs kamp.