Can you help me with the aliens? - Nikolay

@Nikolay - My Queen <3

Aaron havde brug for hjælp. Der var gået tre år siden han havde fået paranoid skizofreni, han havde først fået konstatreret det nu og fået diagnosen, han havde først fået sin medicin nu. Han ville sige at det hjalp ham en del, da han før troede at rumvæsner forfulgte ham og forkældte sig som mennesker, han havde ingen venner i de tre år, fordi han skubbede dem væk fra sig. Samtidig havde han disse små tanker i hovedet, ikke just hans egne tanker, men andre tanker der ikke gad at holde op med at tale til ham. Han kunne ikke skældne mellem virkeligheden i de tre år, men når nu han havde fået sin medicin gik det bedre, da medicinen hjalp på de positive symptomer.
Men nu havde han brug for psykolog hjælp, fordi han stadig led af de negative symptomer, han synkede meget ind i sig selv og isolerede sig, han var meget sløv, samt hans evne til at udtrykke følelse falmede. Da han stadig var præget af de negative symptomer, havde han af og til også sprunget hans medicin over, hvor han havde de værste dage.
Skolen havde sendt ham til akademiets psykolog, for at få hjælp til ham, for at gøre ham bedre.
Han gik forsigtigt ned af gangene, eleverne var inde i deres klasseværelser, så ingen så ham. Han var ikke en der lavede mange venner, han havde ikke lavet mange venner siden han kom til skolen, hvilket gjorde ham en anelse ked af det, men han vidste nu hvorfor han havde så svært med at få venner. Han kunne nu skyde skylden på en sindssygdom.
Han gik hen til rummet hvor denne Nikolay skulle være inde og vente på ham.
Han bankede blidt på døren, inden han åbnede den op og kiggede ind.
Han fik øje på en mand siddende, sikkert ventende på ham. Det måtte være Nikolay, han så ikke dårligt ud... Han måtte dog være meget ældre end Aaron.
Hello, I'm Aaron sagde han tøvende og så omkring i rummet, uden at skabe øjenkontakt med manden foran sig. Han havde det svært med øjenkontakt, han kunne ikke lide at kigge ind i en andens øjne for flere minutter, det virkede meget mærkeligt og alt for intimt for ham, og han var ikke så intim med nogen som helst, det havde han aldrig været. Selv ikke sine forældre.
Han gik længere ind i rummet og lukkede døren efter sig, så det kun var dem alene.
Aaron gik hen og satte sig på en behagelig stol, der var overfor Nikolay. I den tid havde han ikke kigget meget på Nikolay, men havde hvilet sit blik enten mod jorden eller rundt omkring sig.
Han foldede sine hænder på sit skød og bed sig i løben. Hans øjne landede på Nikolay, men han fokuserede på alt andet end hans øjne, lige nu hvilede hans øjne på Nikolays læber, ikke af nogen speciel grund faktisk, bare på grund af at han ikke ville skabe øjenkontakt med ham.