Nye problemer, ny psykolog - Nikolay

Tid
16:00, en fredag
Sted
Nikolay's kontor
Vejr
Kold og blæsende, en typisk vinterdag
Omgivelser
Rummets fire vægge og hvad der befinder sig derinde
Påklædning
Outfit

@Nikolay
___________________________________________________-

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en sweater på, et par mørke bukser og en en mørkegrå jakke på Link
- Hår + Skæg Han har kort hår og skæg Link
- Andet Han har et par sorte briller på Link
- Andet Han taler med en britisk accent

Kontoret var smukt, det var stort og åbent. Det var rektangulær, og nok ikke det værste kontor man kunne have. Som man trådte ind af døren, ville man hurtigt lægge mærke til den store reol, hvor i han havde alle sine bøger. Foran den var hans bord, hvorpå han havde papirer, sin computer og mange af hans noter. I en af bordet skuffer, ville man finde alle hans mapper, hvor i notaterne og informationerne omkring hans patienter var. Det var en skuffe, som han selvfølgelig kunne låse, da han helst ikke så det, at andre ville læse hans notater og få information omkring hans patienter. På den modsatte side af kontoret, var der tre bløde stole, således når han havde samtaler, så behøvede han ikke gøre det hen over bordet, men derimod i et behageligt miljø. Der var malerier på væggene, og et par vinduer. Udenfor kontoret var der et venteområde, hvor folk ventede på at han var klar. Modsat så mange andre venteområder, så var dette mere hyggeligt. Man følte sig ikke placeret i et sterilt område, men derimod et sted hvor man kunne føle sig sikker og behageligt tilpas. Væggene var hvide, og dog ikke af den kolde farve, men derimod en mere varm hvid. Væggene på hans kontor var derimod en fin blanding af brun og rød. Fortsatte man ned af en gang, ville man finde et smukt køkken, og ved siden af det et toilet.
Gennem dagen havde han haft mange patienter, alle med deres forskellige problemer og dog var der ikke en eneste, som var ens, måske bar nogle træk fra hinanden, og dog var de alle unikke. To personer kunne have samme sygdom, men den ville reagere forskelligt på dem, en af dem så måske en masse ting, en anden oplevede vrangforestillinger eller pludselige tilfælde af angst. I sidste ende var det dette, som gjorde hjernen så fascinerende, og på samme tid forklarede, hvorfor han var så passioneret omkring sit arbejde, han elskede ideen om at hjælpe andre, specielt hvis han overhovedet kunne hjælpe dem. Han gjorde det derfor aldrig for pengenes skyld, men snarer for de mange patienter han fik ind hver dag. Han fik samlet sine dokumenter frem, så han var klar til sin næste patient, han havde altid fundet det nødvendigt, at læse op på sine patienter, før de overhovedet dukkede op, selvfølgelig var der så mange ting, som han kun kunne lære gennem samtale, men alt den info han kunne få, var perfekt til når først sessionerne begyndte.
Han blev kastet ud af sine tanker, som det bankede på. Et smil formede sig på hans læber, og han rejste sig op fra stolen og begav sig imod døren, dog nåede han aldrig helt hen til den, da døren gik op og en ung mand trådte ind. Hans blik var blidt, og han havde et udtrykke, som mange kaldte imødekommende, og det var selv på trods af, at han var en meget høj mand og samtidig var en incubus, et væsen der levede af sex og sjæle "Well hello Aaron, I'm Nikolay Cortez, you can call me Nikolay or mr. Cortez, whatever you feel most comfortable with" han pegede imod en stol, samtidig med at han begav sig imod den. I sine hænder havde han en notesblok og under den patientfilen omkring Aaron "Please do sit" han satte sig selv ned og vendte sin opmærksomhed imod den unge mand "So tell me about yourself, how are you?" spurgte han nysgerrigt.

Han betragtede den unge mand foran sig, med et venligt blik i sine blå øjne, på trods af han var en dæmon, så var der intet skræmmende ved ham, eller rettere han ønskede ikke at gøre andre ondt. Han ventede nysgerigt, til den unge mand ville snakke, de kunne trods alt ikke komme i gang, hvis han ikke snakkede, og på samme tid, ville han ikke tvinge ham til at snakke. Han hævede øjenbrynet, som Aaron forklarede hvordan han havde alle disse minder, fra en person som han ikke var, eller rettere han følte han var to forskellige personer, men på samme tid én "In some cultures it's believed that one have multiple versions of themselves, who spands across different dimensions. These different versions, alle have been through different things" forklarede han, samtidig med at skrev nogle af de ting ned, som Aaron fortalte, herunder at han havde minder om et liv, han måske aldrig havde levet. Der kom altid nye historier, for hver gang han mødtes med en patient, det var en ting der kom med jobbet, det at kunne være en del af en andens liv, om ikke andet så for en kort stund.
Han hævede øjenbrynet, som han fortsatte med sin fortælling, denne gang omkring at han havde minder, om at havde slået nogen ihjel, og endda hans egen mor. Et blidt smil formede sig på hans læber, og han rettede på sine briller "From what I hear, you don't need medication, of course I don't know everything about you" han trak på skulderne "but as I told you before, some people believe we have multiple versions of ourselves, and sometimes two, or more than that, collides and this means we're two different peoples" han fik et tænkende udtrykke frem i sine øjne "it appears that this version of you, has been through a lot, and after the girl, this sister of yours, pulled him into this world, the law of nature made it impossible, to have more than two Aaron's, and that is why you now have all of these memories of a life, that you never lived, but someone else did" det var egentlig ganske fascinerende, og ikke noget han normalt fandt i mange, men det gjorde vel blot denne sag mere unik, men i sidste ende var, alle sagerne unikke i deres egen orden.