I hope there will be a miracle of you loving me more than I love you | Nikolay

Gæst

Tid
Sidst på skoledagen
Sted
Stadig på skolen - Senere hos Nikolay
Vejr
Varmt, men en kold vind.
Omgivelser
Mange unge mennesker på vej hjem fra skole.
Påklædning
Outfit

@Nikolay - Mr. God <3

________________________________________

Can I come home to you?

Aaron kiggede ned på sin mobil i hånden. Han havde lidt sendt beskeden til Nikolay. De havde set hinanden i ret lang tid efterhånden. 7 måneder var gået hen til at blive noget af de bedste måneder i hans liv. Han følte at hans hverdag hang lidt mere sammen end den havde gjort før. Han havde skole og så havde han nogen at se frem til at mødes med. En helt normal hverdag, som han altid havde ønsket sig. Nikolay var en stor del af hans nyfunde glæde til livet, bare et svar kunne få et smil frem på Aarons læber. Han vidste ikke hvordan en enkel person kunne bringe ham så meget glæde og ærligtalt skræmte det ham lidt, fordi han ikke var den bedste til at lukke folk ind, men Nikolay havde alligevel formået at få Aaron til at lukke sig ind.

Han lagde telefonen fra sig og rettede blikket mod læreren som var begyndt at afslutte klassen af ved at remse op hvad de havde lavet og hvad for nogle lektier der var for. For at være ærlig lyttede Aaron ikke særlig meget efter, hans tanker var et helt andet sted Heldigvis ville det hele stå på deres næste modul, så han kunne læse op på det... hvis han havde tid altså.
Han var begyndt at slagge lidt, han kunne ikke rigtig skyde skylden på Nikolay, siden det var hans egen skyld, men det var mest ham hans tanker gik på, når han ikke fulgte med.

Han begyndte at pakke sin taske og talte lidt med en af sine sidekammerater. Han rettede lidt på sit tøj så det sad ordentligt, det ville være løgn hvis han sagde at han ikke klædte sig for at få Nikolays opmærksomhed. Han havde en hullet trøje på, ikke bare huller her og der, nej det var fishnet og han havde ingen tanktop indenunder. Dog med en trøje udover, siden det ikke var den varmeste dag og så bare et par almindelige bukser.
Da hans mobil pludselig gav lyd fra sig, tog han hurtigt tasken på ryggen og gik ud af klassen, før han tjekkede beskeden.
Et smil formede sig da han læste den. Hans dag blev lige bedre.

Gæst

Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en løs t-shirt og et par løse bukser
- Hår + Skæg Han har mørkt hår. Han har skægstubbe
- Accent Britisk Stemme
- Andet Han er 1,98 meter høj. Han bær auraen af en Incubus

Normalt ville han sidde på sit kontor, i gang med at klargøre sig på at se en ny patient, og dog denne eftermiddag, havde han fået fri, og sad derfor der hjemme, og klargjorde sig til den patient han ville møde dagen efter. Det var dog også midt i sin læsning, at han fik en besked, fra en ganske særlig person, der fik et smil frem på hans læber. Nok var Aaron startet ud som hans patient, men efter noget tid blev han viderført til en anden psykolog, og lidt efter dette, begyndte de deres seksuelle forhold. Hvilket han jo selvfølgelig virkelig ikke burde gøre, men en del af ham havde haft svært ved at sige nej, så han fandt ofte den unge mand i sine arme, som de nød af hinandens kroppe, og hvad end de kunne finde på. Så det tog ham ikke lang tid at svarer, efter beskeden var kommet ind: "Of course" var det eneste han svarede, som han herefter gav sig til at rydde op, som han ventede på at Aaron ville komme forbi.

Gæst

Det simple svar fik Aaron til at gå lidt hurtigere ud af skolen og hen mod hvor Nikolay boede. Det var meget normalt for Aaron at gå direkte hjem til Nikolay efter skole, han havde gjort det så mange gange efterhånden, at selv når de ikke havde aftalt noget, så dukkede han stadig op, fordi det var begyndt at være en vane for ham.
Han kunne ikke rigtig komme af med det smil som permanent havde klistret sig til hans ansigt, som han gik med hastige skridt mod Nikolay. Han havde brug for at få tankerne på noget lidt andet. Det var ikke nogen hemmelighed at han var den bedste til at få Aaron's tanker på noget helt andet og det gjaldt ikke kun sex.
Der var så mange gode ting ved Nikolay at det var svært for Aaron at nævne dem alle sammen. Mest af alt elskede han at Nikolay havde en forståelse for ham.

Han stod foran Nikolay's dør og bankede på. Selvom han var kommet der i så lang tid, følte han stadig at han skulle banke på, nok fordi de ikke havde gjort noget officielt og Aaron stadig følte sig lidt som en 'gæst' hvis man kunne sige det på den måde. Han stod lidt og trippede på dørtrinnet, utålmodig, som han kiggede lige frem, forventede at se døren åbne sig og Nikolay stå foran ham. Selveste Mr. God. Han holdt stadig fast i det kælenavn som den sidste Aaron havde brugt, han vidste ikke hvorfor, men det passede nu ret godt. Han var jo... nærmest guddommelig. Hans krop var en som bare skulle forgudes... så det gjorde Aaron lidt i smu.

Gæst

Han havde netop fået sat sig ned, da han hørte at bankede på døren, hvilket kun kunne betyde at Aaron var kommet frem. Let fik ham rejst sig fra stolen, og bevæget sig gennem sit hus, og hen til hvor døren befandt sig, og på den anden side af døren, stod en meget smilende Aaron. Han trak den unge mand indenfor, og sekundet han lukkede døren, pressede han ham imod den, og hans læber fandt Aaron's, i hvad man kun kunne beskrive som et ganske passioneret kys. Hans ene hånd, havde lagt sig imod den unge mands nakke, for at holde ham imod sig. Dog efter noget tid, trak han sig væk fra ham, og de klarer blå øjne, betragtede den unge mand foran sig "So how was your day?" spurgte han, efter at havde trukket sig væk, såvel som betragtet den anden. Det var nu ganske sødt, hvordan Aaron ikke havde fået smilet væk, som han stod der og ventede i døren.

Gæst

Hans hjerte begyndte at banke hurtigere da Nikolay åbnede døren. Han stod bare der og så så godt ud, det var ikke fair! Godt at han ikke var hans psykolog længere, han ville ikke kunne koncentrer sig overhovedet. Et gisp forlod ham da han blev trukket ind og presset op mod den lukkede dør, med Nikolay's læber presset mod sine. Han lod sin taske falde til jorden og lagde sine arme om Nikolay's nakke, som han brummede nydende mod hans læber, og han begyndte at bevæge sine egne læber mod Nikolay's.
Han tog en dyb vejrtrækning da Nikolay trak sig væk, han var en smule rød i hovedet, al den varme som de allerede producerede, når de stod så tæt på hinanden.
Boring, until I came here sagde han med en blød latter. Det havde været en ret kedelig skoledag, men Nikolay gjorde det altid bedre.
What have you been doing today? spurgte han nysgerrigt, som hans øjne vandrede ned over Nikolay's krop, inden de skabte øjenkontakt igen. Det var svært at stå så tæt på ham uden at kigge lidt på ham, mission impossible really.
Mmm... Let me get my shoes off Sagde han grinende. De kunne vel ikke stå ved døren hele dagen. Han kom hurtigt af med sin sko og sin jakke og gik længere ind i huset, sørgede for at Nikolay gik med ham selvfølgelig.

Gæst

//Skal vi fortsætte dette emne?

» No one should be hated for loving someone!
» Some kind of miracle
» My own Christmas miracle
» Is this your idea of a miracle, Father? - Zitora
» I can explain - Nikolay