What are you doing ? Amanda

Der var noget ved hende, han kunne ikke sætte ord på det, men han havde på en fornemmelse af at hun bar på ligheder med ham. Hun havde virket så flabet da han mødte hende i haven, så ligeglad med regler og sig selv? Men nu var hun nervøs, rødmede og var ikke mere så fremprustende, der måtte være to sider af hende, og han ville gerne lære den rigtige at kende ?
Han burde holde sig fra hende, men ønske det ikke rigtig ? Det var så forbandet svært at være voksen lige nu, han betragtede hende som han kom ind og tog sin plads, og skænke kaffe til dem begge.
Hendes rødmen lagde han mærke til, det var sødt på mange punkter måtte han indrømme, og hun var altså en flot pige, og der var bare noget over det, når kvinder gik rundt i mandens tøj.
Han hævede brynet lidt, da hun tog plads lytte til hendes ord, smagte på dem og overvejede kort hvad han burde gøre.
Da et smil så gled over hans læbe, og han så mod hende uden tøven med et mystisk blik i de næsten sølvfarved øjne " jeg ved det lyder sært" starte han ud, der var igen vej tilbage nu " men jeg nåd faktisk din nærhed" sagde han alvorligt, imens han betragtede hende " jeg ved det er forkert, for jeg er ansat, men på en eller anden måde vil jeg gerne lære dig at kende, hvis du vil lære mig at kende? "sagde han stille og usikkert " altså det kunne jo være efter skoletiden og når jeg har fri, for så du ikke min elev " sagde han stille. Det var op til hende, han frygte hun ville løbe, men han var nød til at få det sagt, hun havde vækket noget i ham der havde været gemt væk længe.
Efter disse ord, lænede han sig tilbage og drak af sin kaffe.

Hun sad med koppen mellem sine hænder, og pustede en smule på den, den havde været en kende varm. Hun tog en tår som han nævnte at det var sært. Hun vende blikket op mod ham, med et spørgende blik, men blev overrasket over det han sagde. Han havde nydt hendes nærhed. Hvad skulle det betyde? Måtte han overhoved sige sådan noget til en elev?
Hun sad lidt og så ned, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det.
Dog var det hans næste udtalelse der fik hende til at så meget mere overrasket og ligefrem chokeret ud.
Han ville lære hende bedre at kende? Og han vidste oven i købet at det var forkert!

Hun så lidt ned, hvad skulle hun overhoved sige til det her? Han var ikke bare voksen, men ansat på skolen! Han kunne miste sit job på det her... og alligevel.. forslog han noget. Men... i virkeligheden var hun i tvivl om hvad han foreslog! Altså... det.. det var vel ikke ulovligt at lære folk at kende? selvom de var ansat? Det... det behøvede vel ikke betyde at der var noget forkert mellem dem.
Hvem prøvede hun at nare..... når de begge vidste det var forkert, og havde en følelse af netop det... så VAR det jo forkert...
Hun pillede lidt ved krusets hank. "Jeg... tror desværre ikke det fungere på den måde.. om vi ses i eller efter skoletiden, så er det lige forkert" sagde hun og bed sig i læben.
Om de så mødtes privat hos ham i weekenderne når ingen af dem var på skolen, så var det stadig fyringsundlag, og bortvisnings grundlag

Hun så dog lidt op på ham. "men... jeg nød det også" erkende hun og så lidt væk, den røde farve var atter vendt tilbage. Alligevel lod hun de mørkebrune øjne falde på ham. "Men jeg kunne også godt tænke mig at lære dig bedre at kende" lød det stille fra hende

Han vidste det kunne koste ham hans job, og hendes uddannelse dog ville han, hvis det blev afsløret tage hele skylden. Han var nu og han kunne nemt skaffe sig et nyt job, så hvis de skulle komme til det, ville han bevist tage skylden for det hele lige meget hvad.
Lige nu frygte han, at han skræmte hende væk, men de begge vidste at der var sket noget den nat, det ville være svært at glemme det forløbelig.
Hendes øjne fortalte ham alt, han sænke skamfuldt sit blik, og stirrede ned i den varme kaffe som dampe let, han havde måske dummet sig?
Hun kunne jo finde ham pervers? og ikke særlig ansvarlig og voksen? måske endda frygte ham, de tanker fik det til at gyse i ham.
Hvorfor skulle det være så forkert? han ville ønske det slet ikke var endt sådan, men så ville han heller ikke have mødt hende, hvilket havde været en skam.

Hunter løftede blikket og så på hende, med stille øjne nærmest bedende " du har ret" svarede han " og jeg ved det er forkert på mange måder, men hvis vi skulle blive opdaget påtager jeg skylden, jeg kan nemt finde jobs" sagde han stille. Imens han hævede koppen for at få en tår, som han dog var ved at kløjes i da hun svarede ham "virkelig ?" sagde han forbløffet, og satte koppen fra sig for at tørre sig om munden med håndrykken.
Og mødte hendes blik, igen fik den rødmen, ham til at kunne lide hende mere endnu " det jeg glad for at hører" svarede han. Og sendte et smil mod hende " måske vi burde ses ude for skoletiden bare for en sikkerheds skyld" tilføj han " her på tirsdag er det jo hellidag, hvad ville du sige til at komme med hjem til mig og se mit sted? " spurgte han forsigtigt.

Hun sad lidt og så ned mens han talte. Så han ville påtage sig skylden.. men det ændrede jo ikke noget. Hun ville stadig få endnu et ry på skolen. Denne gang bare at hun var sammen med ansatte også. Det var nok med det andet. Men alligevle.. det var bare som om lysten til at se ham var større.
Hun lod blikket ramme ham lidt da han spurgte virkelig. Hun nikkede stille. Hvad skulle hun sige eller gøre? Hun var stadig meget nervøs over det her, og hun vidste at det var så forkert som det kunne blive! Hun burde slet ikke, ikke engang hvis han ikke var ansat men bare en fremmed fyr. Han var 12 år ældre end hende?.....
Og alligevel, kunne hun ikke lade vær med at sende ham et forsigtigt smil da han sagde at han var glad for at høre det.

Hun nikkede da han sagde de burde ses uden for skole tiden. "det er nok det bedste" nævnte hun ingen hun tog en tår af hendes kaffe. hvad var det hun havde rodet sig selv ind i?
Han ville tydeligt kunne se en forskel på den pige han havde taget fat i, igår. Og så den pige der sad hos ham nu.
Den anden havde været frembrusende, højlydt og faktisk også en kende arrogant. Og ville virke som en pige der selv havde lagt op til netop et forhold som dette. Men den pige der sad på stolen overfor ham lige nu med kaffen i hånden, var stille, hun var nervøs, genert og tydeligt stadig meget i tvivl om det her var en god ide.

Hun så op på ham da han forslog at hun kunne komme hjem til hende på tirsdag hvor det var helligdag. Hun så lidt overrasket ud. Hjem til ham? Hun bed sig lidt i læben. Men nikkede så lidt "okay" sagde hun stille.
Hun sad lidt inden hun satte kaffen fra sig. "jeg.. jeg må hellere se at komme tilbage.. inden nogle opdager jeg er væk" sagde hun så, og gik ind hvor de havde sovet. Hun hev døren i efter sig, men lagde ikke mærke til at den gik lidt op igen. Hun stod med ryggen til ham, og trak hans T-shirt af, og afslørede de finde blonde G-stegn, og en BH der passede til.

Han betragte hende blidt, hvordan kunne noget være så forkert? men føles så godt? han måtte virkelig passe på, for deres begges skyld, de måtte ses ude fra skolen.
Hun var noget særligt, han kunne mærke det, hendes aura gløde forskellige farver, og hun var så lille i denne stund, ikke så provokereden og rapkæftet som dagen før.
Hunter trak let på skulderen, imens han tog en tår kaffe " mød mig ved bjergkæden klokken 13, på tirsdag " sagde han blidt imens hun rejste sig.
Hun havde ret hun var nød til at gå før de andre vågnede, selvom han gerne ville have hende i længere tid gik det ikke.
Han fulgte hende med blikket som hun gik ind for at skifte, som døren gled op burde han kigge væk, men hans blik var fastgroet til den smukke pige.

Hunter tvang sig til at kigge væk, før han drak noget mere kaffe, han måtte vel bare tegne hende bagefter, for at lade mindet vare ved.
Når hun kom ud ville han rejse sig op, vandre hen foran hende, lægge armene omkring hende, før han ville bukke hoved og søge hendes smukke bløde læber med hans.
Han ville kysse hende prøvende, lidenskabeligt og længselsfuldt, før han ville stoppe og slippe hende, lade blikket hvile i hendes før han ville vænne ryggen til og gå hen til sit skrivebord hvor han igen ville synke ned på stolen, dog nu med et skævt smil på læben " vi ses tirsdag" hviskede han blidt, før han begyndte at finde en tegneblok frem fra sin skuffe.

Hun smilede og nikkede da han sagde at hun skulle møde ham ved bjergkæden kl 13. Hun gik ind ved siden af, og var i sandhed i tvivl om hvorfor hun dog gjorde det. Hvorfor var det at hun ikke kunne sige nej? Hun vidste det var forkert. Forfanden da! Det her var regel nummer 1 *gå aldrig med en fremmed hjem* Og nu stod hun så her og planlage at skulle være alene med ham i hans hjem

Hun lagde ikke mærke til at han betragtede hende, hun vidste knapt nok at døren ikke var lukket. Hun fik kjolen på, stiletterne, alle smykkerne og fik at sit hår lidt. Det var tydeligt at ideen om bare at gå tilbage til hendes værelse og se lidt træt ud var en umulighed. Hun skulle se godt ud, selv for den korte tur. Hun kom ud til ham mens hun rettede sit ur. Hun så dog overrasket ud, og en kende nervøs da han valgte at komme over til hende. Hun så på ham som han lænede sig ned mod hende. Hun trak sig en lille bitte smule tilbage da hun lagde mærke til hvad han ville, en lod ham nu aligevel kysse hendes læber. Hun lod blidt sine arme glide op af hans, og lægge sig mod de stærke overarme. Hun gengælde kysset, og så lidt efter ham da han satte sig over. Hun nikkede til det han sagde som hun gik over til døren "vi ses" sagde hun stile inde hun åbnede døren og gik ud.