What are you doing ? Amanda

                                             

Påklædning

Det var fredag aften, og der var udegangsforbud for skolens elever! Hvilket VIRKELIG var nederen..  
En redag aften burde man være ude og more sig! Man burde ikke sidde inde på sit værelse. Desuden havde hun allerede lavet alle sine lektirer, og endda flere til. Hendes mobil bimlede og bamlede fra hendes venner nede i byen der allerede var i gang med festen hun også var indviteret til!.
Fuck udegangs forbud! hun skulle med!
Hun hoppede i bad, fik tørret sit hår, lagt makeup og sat går. Skiftet til det nye sæt tøj hun havde købt tidligere på dagen!
stiletterne blev spændt på, og tasken over skulderen, og derefter læderjakken.
Hun var klar til fest, og ingen dum regl skulle stoppe hende.

Hun forlod sit værelse, så stille hun kunne. Det ville nok være nemmere at snige sig frem i hendes dyreform, men det ville total gøre at hendes hår og makeup var ødelagt bag efter!
Så hun måtte bare snige sig væk fra skolen.
Og det gik faktisk også fint! Natte vagten sov vidst allerede! Hvilket var hendes held!
Hun sneg sig ud bag skolen, det ville nok være den nemmeste vej. Hun skulle bare ned forbi staldende!
Hun tænkte sig dog ikke helt om da hun brugte sin mobil som lygte for at kunne se hvor hun gik, så hun ikke snublede i de høje hæle!

Hunter vandre roligt mod stalden, han havde intet haft af problem denne nat, og han kunne snart vende tilbage til sin seng, og sove det var hans plan. Hans syn gjorde at han ikke behøvede lys, og med hans mørke tøj faldt han nærmest i et med mørket omkring ham, hvilket var til hans fordel.
Han nød den stille nat, og ikke at være omgivet af elever, han var stadig ikke helt god til at være omkring mange folk, men han håbe dette job ville hjælpe ham til at tackle det.
Der var ikke rigtig et andet valg, for han skulle være den rolige, kontante og faste person, en mand med meget magt kunne man vel sige, folk skulle ikke tro de kunne lave numre med ham, han havde adgang til alle mapper om alle folk, derudover var han en af dem på skolen der fik den højeste løn.
Penge han samlede sammen, til at kunne sparer op til at renovere det nye hus han havde købt, som var lidt af et hånværker tilbud, selvom han dog ikke var den bedste handymand.

Stalden var tjekket, og kursen sat mod skolen, indtil han blev forstyret af et lys, der nærmede sig.
Han betragte det komme tætter på, en elev ude efter den aftalte tid, ikke godt! der var jo skyggevæsner på frifod og det var jo grunden til den midlertidige regel!
Han overvejede kort sin plan, søgte til siden så hun ikke stødte ind i ham, eller så ham før han nærmest gled ud ad mørket og greb fat i hendes skulder uden tøven og med et fast advareden greb.
Hans næsten sølvfarvede øjne så skarpt på hende, imens han stoppe hendes gang " OG hvor tror du? du skal hen unge Dame?" brummede han skarpt, imens hans hoved søgte på skrå.
" du er har store problemer, her er farligt " sagde han før han begyndte at trække hende med mod skolen igen, forhåbentlig kunne han nå at følge hende til hendes værelse uden at støde på en skygge.
" navn, klasse" bad han uden tøven, imens han hanke op i hende.

Amanda havde ikke så nemt ved at se i mørket, trods hendes dyre former. Men hun kunne kun bruge sine dyrs evner når hun var i formen. Så lige nu var hendes sanser ikke bedre end et menneskes!
Hun havde et smil på læberne da det tydet på at hun var slukket ud fra skolen uden nogle havde opdaget hende, og hun var ivtrigt på vej mod stien nede for enden af fordboldspladsen.
Dog var der noget der pludselig grab fat i hende. Hun vinede op, og smed lige frem sin mobil fra sig, idet hun hørte en mandelig stemme. Åh nej! var det et skyggevæsen? eller!? dog genkende hun hurtigt tonene... det her var enden en lære eller en vogter.
Hun mærkede hans greb i hende, og nåede kun lige at få sin mobil med da han trak hende afsted.
Hun rev dog armen til sig. "jeg kan faktisk godt gå selv!" vrissede hun, og gik selv fremad.
Hun sukkede da han ville have hendes klasse og navn.
"Klasse c" sagde hun blot.
Hun stoppede op og så på ham. "helt ærlig... hvad er problemet? jeg smutter jo bare ned i byen, det er jo ikke fordi jeg rander rundt alle mulige underlige steder!" sagde hun og lagde armene over kors, mens hun så på ham.
Hun undlod at fortælle sit navn. Det ragede ikke ham.
"og hvem er du?.. du er ikke en af mine lære!" sagde hun blot spydigt. Hun havde ikke set denne mand før.
Så han var ihvertfald ikke lære!

Lige meget hvad hun lavede, havde hun ikke nogle god grund til at være her, han passede jo bare sit job, og fulgte de regler der var. Han var ærligtalt ligeglad med hendes mening om dette, det kunne ligeså godt have været et skyggevæsen, og dem ville hun intet kunne stille op mod, der var jo en grund til reglen.
Han havde håbet på en fredelig første weekendvagt, men det skulle åbenbart ikke være sådan? og nu skulle en eller anden elev spille smart overfor ham ? Om han orkede det? ikke ligefrem han havde allermest bare lyst til at gribe hende og bære hende ind, men det kunne han dog ikke.
Han holdt godt fast i hende, men slap dog da hun selv fandt den rigtige retning, han gik tæt ved hendes side, for hun skulle ikke prøve på noget " dit navn ! " sagde han fast, hun skulle ikke tro hun kunne løbe om hjørner med ham.

Han hævede brynet, som hun stoppe op og han stirrede på hende med et udtrykt løst blik" Problemet er din egen sikkerhed! " svarede han tørt " skyggevæsnerne er ude på denne tid, og du har sikkert ikke skænkt dem en tanke selvom de er farlige for dig" sagde han tørt og trak på skuldrene.
Hunter trådte et skridt tætter på " dit værste mareridt " svarede han " jeg er ny Vogter her på stedet" sagde han dog, imens han trånede op over hende " du gøre klog i at følge med mig, uden flere problemer, for jeg kan gøre livet her på skolen surt for dig" svarede han tydeligvis advarende.
Før han så gennede hende mod indgangen igen.

Hunter fulgte med hende, men stoppe ved en lyd " de er her, vi må væk" sagde han fuldkommen roligt, før han greb ordenligt fat i hendes arm, og satte i løb med hende afsted mod hans kontor det sikreste sted lige nu, for han vidste ikke hvor hun boede.
Han kunne se sin dør, og pressede hende med nød og næppe nåde de ind, og han smække døren hård bag dem, tænde alt lys og trak gardinet for, før han vendte sig rundt og så mod hende.
Hans kontors vægge, var dækket af flotte tegninger, af naturen, dyr, og enkle af menneskelige skikkelser, derudover var der et skrivebord med en pc, og et lille køleskab samt to stole og en bogreol og to døre.

Hun sukkede irrateret da han bad om hendes navn.
"Amanda... Clark" brummede hun blot. Han var virkelig en tør snegl ham her! Sikken en hidsigprop.
Da hun var stoppet og han stod og sagde at han var hende værste marridt og at han kunne gøre livet furt got hende her på skole. Hun lagde armene over kors, og løftede et øjenbryn af ham. "sig mig... truer du mig?" spurgte hun blot, med en tydeligt ligeglad stemme.
Han skræmte hende ikke. Hun havde prøvet lærre der var værre! Og ham her var ikke engang en rigtig lære! Han var kun vogter!
Hvorfor skulle hun være bange for ham.

Hun sukkede opgivende af ham da han igen viftede hende mod solen. Hun gik blot med armene over kros, og en klart dvask og helt ugidelig atitude! Som kun piger kunne gøre det. Hun så dog tilbage på ham da han stoppede og hørte ham sige de skulle væk. Hun rynkede sine bryn. "hvad snakker du...arh!" hun nåede ikke at tale færdig før han greb fat i hende og beygnde at løbe.
Okay!.. hendes sko var virkelig ikke beregnet til at løbe i. Hun Fulgte dog med, og vidste med det samme hvad det var de løb frem. Det skræmte hende faktsik lidt.

Da de nåede ind på hans kontor, vende hun sig mod ham og så noget forskrækket ud. Hun slog armene om sig selv, og så lidt væk fra ham da han vende sig mod hende. Det var tydeligt at hun skammede sig lidt over at hun ikke havde taget ham seriøst.
Hun bed sig lidt i læben, inden hendes blik gled rundt, blot for ikke at ramme hans blik.
Dog fangede det noget andet. De mange tegninger.
Hun så sig om, og løsnede lidt mere op, som hun betragtede de mange tegninger. "er... er det dig der har tegnet dem?" spurgte hun stille mens hun drejede lidt rundt om sig selv, for at se dem alle.

Waw.. han havde talent! Hun tegnede selv, men var slet ikke nær så god! til sidst tog hun sig sammen og kiggede på ham. Hun bed sig lidt i læben. "undskyld jeg ikke hørte efter" sagde hun så.
Nu hvor de var kommet ind i lyset, var det en del nemmere at se at hun var stadset op, og hendes tøj. De mørkebrune øjne hvilede på ham. Han var faktisk slet ikke som de andre lære, eller vogter. Han var temmelig ung, og.. tja.. en flot mand.

Han vidste ikke helt, hvad han skulle syntes om hende, han brød sig ikke om at alle elever kunne være så respektløse overfor deres lære og de andre ansatte, de fleste var jo ikke længere tegnager så lidt hjerne måtte de vel have ? Hunter betragtede hende, som hun prøvede at trodse ham, dog fnøs han " Frøken Clark, skal jeg minde dig om, at jeg som vogter, kan smide dig ud fra skolen? at jeg kan se dit skema, og din sagsmappe?" spurgte han imens hans ansigt igen bar en ensarte folde.
Vogterene havde mere magt, en de fleste elever lige troede på, det var ihvertfald hvad han havde fået afvide, han var jo stadig meget ny og skulle også lige lære at finde rundt, for som vogter skulle man kende de mange hemmelige steder og gange, for at kunne komme hurtigere omkring.

Hunter hev hende med sig, der var intet andet at gøre end at flygte, det eneste der kunne dræbe dem var engle, og han kunne lugte hun ikke var engel, hun lugte dyrisk som ham selv. De fløj afsted igennem gangen, han låste hurtigt døren bag dem, som hun også nåde med ind før han ånde ud, og valgt at gå hen til køleskabet og finde to cola dåser frem, hans eneste rigtige last som han satte på skrivebordet, hvor han selv tog plads bag det og satte sig lidt til rette, svang bene op på skrivebordet og nikke mod den tomme stol overfor som en gestus.

Han betragtede hende, som hun betragtede hans tegninger, der var mange og de var detaljerede, de fleste lavet med kuglepen og blyant, meget livagtige han kunne godt tjene penge på sin kunst, men det var enlig ikke noget han ønske, det var mere en form for meditation for ham.
Hunter nikke til hende " ja frøken det er mine tegninger alle sammen " svarede han hende, imens han så åbnede en dåse cola og tog en slurk.

Hunter lod de næsten sølvfarvede øjne betragte hende, som hun undskyldte nikke han let " det okay, vi nåde i sikkerhed, men husk reglen er her kun imens de bæster er der" sagde han" tag plads, du bliver nød til at være her hos mig natten over, jeg beklager men jeg tør ikke sende dig ud, her i lyset er vi sikre " sagde han og skubbe den uåbne dåse mod hende som endnu en gestus.
" men gør mig den tjeneste, at fortæl lidt om dig selv, og hvilke fag du har?" sagde han nu mere venligt, de skulle jo få tiden til at gå, han regnede ikke med hun ville sove forløbig.

Hun følte sig pludselig en hel del mere sikker her inde. Selvom hun ikke havde følt sig utryk udenfor før dette væsen var kommet. Hun måtte jo erkende at han havde haft ret. Det var farligt at være ude om natten, og hvis ikke han havde stoppet hende, så havde væsnet sikkert overfaldet hende.
Hun skylde ham virkelig den undskyldning hun kom med.
Hun sukkede bare lidt da han sagde at Reglen jo var lavet for at passe på hende. Hun nikkede forstående. Hun så mod colaerne der var sat frem. Hun så lidt på ham, inden hun gik over og satte sig ved bordet.
Hun sukkede lidt. "jeg ved det godt.. og jeg ved godt det er dumt at sætte livet på spild for en fest.." erkende hun.
Hun tog Colaen, og åbnede den. Da han sagde hun skulle fortælle hvilke fag hun havde smilede hun bare lidt.
Hun startede dog med at tage sin læderjakke af, da den ikke ligefrem var behagelig at sidde i.

"jeg har histori, kunst og Yoga" forklarede hun, og så lidt på hans tegninger. "jeg tegner selv... jeg er dog ikke nær så dygtig som dig" grinte hun lidt mens hendes øjne gled lidt rundt.
Hendes blik ramte dog et bestemt billede. "vent lige.." mumlede hun og rejste sig. Hun gik over og kiggede på et billede af en rå. Hun studerede den lidt, og begynde så at grine lidt "du har tegnet mig!" grinte hun og så mod ham.
"kan du se den der plet den har på ballen?... den der næsten ligner et hjerte" grinte hun lidt. Hun tog fat i sin nederdel, og skulle lige til at trække op så han kunne se, men fik dog stoppet sig selv da hun kom til at tænke på, et han var en mand, to han var en voksen og tre.. det ville være meget direkte at vise folk sin balle ved førte møde.
"uhm... men i hvertfald... jeg har en skønhedsplet der ligner, mine dyre former for altid det mærke"

Hun satte sig ned igen, og så på ham. "uhm... du.. virker ret ung af en vogter.. må jeg spørge hvor gammel du er?" spurgte hun så. Hun tog en tår af sin Cola. Hun grinte en smule "oh.. og så lige en anden ting?.. kunne du ikke bare sige Amanda? frøken får mig til at føle mig som en gammel jomfru" grinte hun lidt.

Han betragtede hende roligt, det var vel stort at hun gav ham en undskyldning ? på en måde var han glad for bæstet var dukket op, for så havde han fået hende hertil hurtigt, for ellers ville han gætte på hun ville være løbet fra ham inde på skolen. Men nu var hun jo fanget hos ham, om hun brød sig om det var ikke hans problem, han kunne være ligeglad så længe hun var i sikkerhed.
Et kort smil gled over hans læbe, og han nikke let til hendes svar " jeg er glad for du selv indrømme det" svarede han roligt, og skåle kort med hende før han selv drak lidt mere, og lod bene glide ned før han lænede sig en smule frem og lod albueren hvile mod bordet, imens hans blik var mod hendes.
" jeg er sød mod dig denne gang, men kunne denne gang slipper du med en advaresele og en eftersidning i morgen " sagde han så dog alvorlig, før han dog igen var mere rolig.

" dejlige fag" svarede han let, og nikke " øvelse gør mester, måske du kan lære et par ting af mig i morgen" sagde han. Han tav da hun rejste sig og gik hen til en tegning af en då, han huske at han havde betragte væsenset oppe fra et træ af og havde fået en flot tegning ud af det. Dog fik hendes næste ord ham til at rynke på næsen, var det hende? kunne hun være af samme race som ham?
Han smilede kort som hun som hun skulle til at vise ham det hjerteforme mærke, men hun kom vist på andre tanker, desværre for hun var da en køn pige?
" jammen dog, hvor pusigt, så er vi samme race formoder jeg" sagde han mystisk, før han igen rykke lidt på sig, det med at sidde stille for længe uden at tegne eller lave noget, var ikke lige ham " du er ikke bange af dig" måtte han kompilimitere.

Han lænede sig en anelse mere frem, før han så på hende med de mystiske næsten sølvfarvede øjne, og overvejde sit svar " er de andre så gamle? jeg er 35 år " svarede han dog så, og sendte et kort skævt smil en sjældenhed.
" Amanda, fint men så kald mig Hunter " svarede han, vis de nu skulle være på fornavne, han kvalte et let gab bag håndryggen før han lænede sig tilbage, og drak lidt mere imens han så lidt rundt "men lov mig at lade være med at fortælle at du har været her, folk ville sikker få mærkelige tanker " sagde han med et let blink.

hun kunne ikke helt lade vær med at smile til ham da han sagde at han var glad for hun selv indrømmede det. Men det var jo også sandt, hun burde virkelig havde tænkt længere end til at hun bare gerne ville feste.
Hun så på ham da han sagde han ville være sød ved hende denne gang. Hun kunne ikke undgå at smile lettet over det. Dog falmede det smil hurtigt og blev til en opgivende og virkelig øv mine da han sagde hun havde eftersidning. "virkelig?... eftersidning" jamrede hun lidt. Det var kun skolens bøve hoveder der var til eftersidning.
Hun sukkede lidt opgivende da hun jo godt vidste at han faktisk gav hende en virkelig blid straf..
"undskyld... selvfølgelig... tak! det er pænt af dig at lade mig slippe så let" sukkede hun lidt. Hun tog endnu en tår af sin cola.

Da han sagde at de var samme race så hun overrasket på ham. "virkelig" spurgte hun så lidt. Det at hun skulle til at vise sig sin balle, blev hun selv lidt flov over. Hvem gjorde overhoved den slags? Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt da han sagde at hun ikke var bange af sig. Nej! Det havde de vidst fået bevist tidligere i aften. Hun var faktisk ikke rigtig bange for noget. Og det bed hende somme tider i bagdelen.

35?.. hmm så var der ikke så meget at sige til at han virkede mere atraktiv end andre lærre. Han var en virkelig flot mand. Og der var virkelig noget over ham.
Hun lagde mærke til hans smil, og blik, vilket fik hende til at bide sig lidt i læben, dog stadig mens hun smilte til ham.
Da han præssenterede sig, lod hun de brune øjne hvile på ham. Hun ende med at sende ham et sødt smil, mens hun kørte en hårtot om bag øret. Hvorfor blev hun pludselig så forlegen? Han var jo bare en vogter!

Hun hørte dog hvad han sagde med at folk ville tro noget forkert hvis nogle vidste at hun havde været der. Hendes blik sank, og hun nulrede lidt en hår tot.
"ja... særligt hvis de høre du har haft MIG her inde" sukkede hun så, og så væk. Tydeligt tynget af noget.

Han kunne have givet hende langt værre straffe, men valgte at lade hende slippe let, han var stadig ny og hun var jo gået med ham tilbage, så slemt var det jo heller ikke ? Det var ikke helt nemt det med at skulle straffe, men det vænne han sig nok til, det var jo trods alt stadig hans første uge.
Hunter nikke let til hende " men lad os tegne i den eftersidning, så er det ikke så slemt" sagde han mere roligt, imens han lod blikket vænne tilbage til hendes skikkelse igen.
Hun var nu sød nok, men hvorfor var det han fyrede så dårlige ting af? det var vel manden i ham der tog styringen ? og han kunne da også godt fornemme hendes rødmen, men det var nu meget sødt.

Han nikke let til hendes svar " jeg er dog også halv menneske" svarede han, og trak let på skulderen" men nu hvor jeg kender din form? skalder det vel ikke hvis du kender min?" svarede han en smule tøvende, dog uden at fortrække en mine " min form er en ravn, det er så også den eneste form jeg kan antage" sagde han let, måske han ikke burde fortælle det, men der skete vel ikke noget med det?
Hans form nød han, for han kunne flyve til arbejde hver dag istedet for at bruge penge på transport, det eneste det krævede var at han forlod vinduet åbent til kontoret så han kunne flyve ind og skifte tøj, for de miste altid tøjet under forvandlingen.

De sølvfarvede øjne fangede hver og et af hendes signaler, hun var pludselig mere flov, og han minde sig selv om at skrue ned for charmen, han var den voksne ? men han vidste dog også godt at der var et par af de hun køns elever der begyndte at hviske om ham på gangene, hvilket han ikke helt var så stor fan af.
Han besvarede kort hendes smil, men rynke på næsen da hun vendte blikket fra ham " har du?" han ane ikke hvad han skulle sige, og kørte lidt kejlet en hånd igennem håret " nå men vi må nok også få noget søvn" sagde han og rejste sig for at stræke sig " jeg tænker jeg sover på gulvet inde ved siden af min seng, og så kan du sove på sengen" sagde han imens han gik hen til sit tøjskab, for at finde noget lidt mere behageligt sovetøj frem, han fandt også en t-shirt og et par jogginbukser, som han lagde henne på skrivebordet " det måske lidt mere behageligt at sove i, jeg går ud på badeværelset, så du kan bare skifte her og så gå i seng" sagde han og nikke mod døren ind til soveværelset der stod åben, før han selv forsvandt ud ad den anden dør for selv at klæde om.

Det at han sagde de kunne tenge i stedet i hendes eftersidning, fik hende til at smile. "det ville virkelig hjælpe på det" sagde hun med en mild stemme.
Hun vidste godt hun havde virket som en strile. Men nu var hun også kendt for at være en kølig og kontant pige. Det var derfor der var så mange der kunne lide hende. Fordi mange unge mennesker havde en forskruet ide om at dem der kunne rakke andre mest ned, var dem der var noget værd. Så hver dag, holde hun den facade oppe. En facede af en pige der var hævet over andre, og som havde alle som venner.
Men i virkeligheden havde hun ingen..

Hun smilede som han forklarede om sin dyre form.
Det var sjællendt man mødte en der var halvt menneske. Men det var rart at tale med en anden formskifter. Dem var de ikke mange af mere. Slet ikke på skolen.

Hun sad og så ned, og var ikke bestemt glad. Hun havde ikke gået på skolen meget mere end nogle måneder, men rygterne fra hendes gamle skole, var kommet her til også!.. Der løb rygter om at hun havde været sammen med over 40 fyre... og det kunne faktisk ikke være mere løgn.. da hun stadig var Jomfru. Netop på grund af det rygte havde hun ikke haft lyst til at prøve.
Selvom der var mange der gerne ville, da de jo troede at hun ville være sammen med hvem som helst..
Dog da hun hørte ham være ved at stille et spørgsmål, mistede hun luften. Virkelig.... troede han også det om hende?! Hun blev bare siddende, så ned i gulvet og vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Hvis selv lærende og de andre ansatte troede det om hende, hvordan kunne hun så overhoved blive på skolen?

Hun hørte dog hvad han sagde med at de hellere måtte komme i seng. Hun fulgte ham kort med blikket da han hentede tøj. Hun nikkede til det han sagde, men uden at sige noget.
Hun gik ind i soveværelset, men lod dog døren stå, han var jo alligevel gået ud på badeværelset. Hun smed sine sko, sine smykker, og taske. Inden hun lynede sin nederdel op, og trak den af. Der efter hendes tog. Hun overvejede om hun skulle smide BHen. Hendes blik strejfede T-shirten. Den var jo stor, og han ville ikke kunne se noget! Hun åbnede derfor sin BH, og smed den.
Hun trak joggin bukserne op, men det var alt for store til hendes tunde krop, og til sidst blev hun enig med sig selv om blot at trække T-shirten på. Den gik hende til lige under numsen.
Blev han hurtigt færdig ville han dog nå at se hendes bare ryg og de fine lilla blondetrusser inden hun trak T-shirten på.

Hun gik over til sengen, og satte sig op i den. Trak dynen lidt over sine ben. Hun så ned på gulvet og da han kom ind igen, så hun på ham "har du virkelig tænkt dig at sove på gulvet?" spurgte hun så.

Han nikke let, hvis det gjorde hende glad var det vel fint, det var jo weekend så han anede enlig ikke om han måtte give eftersedning til en lørdag, men noget sagde ham at hun var en intressant person, og hun var behagelig at snakke med, han var ellers ikke selv den mest snaksagelige.
Hunter var en særlig mand, det var sjældent man fandt en som ham, der var bare et eller andet over ham man ikke kunne udpege, folk der ikke brød sig om ham var der ganske få af, men han var også en mand der ikke bare snakke med alle og en hver.
Hvorfor fortalte han hende overhoved personlige ting? hun var jo elev? han burde slet ikke, og det var vel langt fra lovligt at have hende sovende ? men han skulle jo beskytte hende ?
Hans tanker fløj i højt fart rundt.

Hunter betragtede hende som hun så væk, havde han sagt noget forkert ? " jeg har altså intet hørt om dig, før jeg stødte på dig i dag" sagde han, bare lige for at være på den sikre side. Han var ikke helt stolt at være halv, mest af alt fordi hans mor jo havde været hans uægte far utro?
Men hans barndom fortalte han dog slet igen om, for han ville helst glemme den, hvilket enlig gik meget fint for ham.

Ude på badeværelset samlede han tankerne, imens han klædte om, og børste tænder tog ny deo på af høflighed og skyllede kort sit hår, for at få voksen ud før han endelig var klar.
Dog var han lidt usiker det med at hun skulle sove hos ham, det føltes forkert?
Han lod lyset være tændt på kontoret men lukke døren ind til soveværeset da han trådte ind, dog vendte han sig mod hende og så lidt stille på hende, uhh hvorfor var hun så køn? " altså det vel den bedste løsning " svarede han og trak på skulderen. Han stod iført et par sorte boxershorts og en hvid bluse der let viste hans tynde men dog ikke tykke krop og boxershortsne kunne man godt se gemte på noget lidt større.
Han blev dog ståeden ved døren, det måtte være hendes valg, og hvad hun havde det bedst med, for han ville ikke tvinge hende til noget.

Det lettede at han sagde han aldrig havde hørt noget om hende. Godt nok havde han ikke været på stedet længe, så hvor skulle han også havde hørt det?.. men det hjalp nu alligevel lidt! Han virkede sød, bag den der gnavne og hårde facade viser der sig efterhånden en mand der var hensynsfuld og bekymret.

Hun så lidt efter ham da han gik på badeværelset. Men fik klædt om og sat sig i sengen.
Da han kom tilbage kunne hun ikke helt lade vær med at rødme lidt. Det kan godt være at mange på skolen troede at hun havde været sammen med en hel masse men nu var det sådan at det slet ikke var tilfældet. Hun havde ikke engang sovet sammen med en, siden hun var en lille pige.
Så nu hvor han stod der i sine underbukser, og heldigvis en. Trøje til at dække tasken det gjorde altså at hun havde svært ved at holde øjenkontakten med ham.

Hun hørte dog hvad han sagde med at det vel var den bedste løsning.. hun var dog ikke vil med at hun bare kom der og ødelagde hans nattesøvn.
Hun bed sig lidt i læben, og så lidt ned i sengen.
"Uhm.... Altså.. du kunne jo godt lægge her også" startede hun og så dog hurtigt på ham. "Altså.. jeg mener, vi kan jo lægge en dyne eller sådan noget i mellem os?.. jeg.. syntes bare ikke du skal lægge på gulvet, du ender med at sove virkelig dårligt, og måske endda få ondt i ryggen!" Sagde han så med et sødt træk på skulderen, og et smil mens hun havde hovedet på skrå.

Hunter var også lidt nervøs ved dette, det var jo ikke meningen han skulle sove med en elev, men det havde været den eneste mulighed, så han måtte få det bedste ud af det. Turen på badeværelset, havde klaret hans tanker en hel del, men det miste han ligesom lidt.
Da han trådte ind og så hende side der med hans bluse og et alt for kønt ansigt, som ikke ligefrem hjalp på sagen.
Han betragtede hende henne fra døren af, kunne godt fornemme at hendes blik ikke lå i hans, men på ham hvilket ikke var helt behagelig? Han vidste mange kunne lide hans krop, men selv var han ligeglad, så længe han var sund og rask.
En hånd lod han køre gennem håret, imens han afvente hvad hun ville, dog kom det bag på ham og han så en smule overrasket på hende, men nikke så.

Hunter slukke lyset, før han kravlede ind på sengen ved siden ad hende, her kiggede han kort på hende før han lod ryggen vænne mod hende, og han lagde sig til rette for natten.
Han kunne tydeligt dufte hende ved siden af, hører hendes hjertes slag og fornemme hendes åndedrag, det var så mærkeligt. Han havde heller ikke ligget ved en kvinde i mange år, så det var også sært for ham, især det med at ligge med ryggen mod hende.

Der gik en times tid, før hans øjne gav efter til søvnen og han forsvandt til drømmeland. Hans vejrtrækning var tung, og en enkel knurren kom i ny og næ, han lå rimelig stille men dog på et tidspunkt vendte han sig om, så han lå på ryggen, en hånd lande blidt på hende, uden at opfange det. Han sov rent faktisk utrolig godt.

Hun sagde ikke noget da han valgte at komme over i sengen, hun rykkede sig bare så han havde mere plads, og så der var plads i mellem dem. Det var virkelig mærkeligt at ligge her i en seng med en mand, og tilmed en hun slet ikke kende!
Hun bed sig lidt i læben, og trak bare dynen op over sig. Der gik ikke uanede mængder af tid før at hendes øjnlåg dog ikke orkede kampen hun ellers havde med at holde sig vågen. Holde hun sig vågen var hun sikker på der ikke skete noget, og hvis det gjorde, så kunne hun nå at reagere!
Men enden længe sov hun dog. Og faktisk temmelig tungt. Amanda var dog desværre en af den slags personer, der sov ret uroligt. Så i løbet af denne nat havde hun nået at vende sig mange gange.
Og da hans hånd landede på hende i løbet af natten, havde hun ubevidst vendt sig lidt mod ham, og lagde armene om hans ham, så hun krammede den lidt ind til sig. Mens hans hånd nu lå på inderlår er af hende.

Hunter sov tung ved hendes side, det havde været en mærkelig aften, og han fortrød lidt han havde fortalt ting om sig selv, for han ville faktisk helst snakke om alt andet. Han var en mystisk mand, og ikke den bedste til at kommunikere selvom han var utrolig klog, men han var mere typen der nød stilheden, naturen og livet, men han havde også haft en mærkelig opvækst, og kun haft et fast forhold før, ,men det var dog slut da kvinden fandt ud af at han ikke ønske børn, han var ikke klar til at være far.
Efter de var flytte fra hinanden, var han kommet hertil, havde købt et faldefærdigt hus tæt ved bjergkæden, som han havde brugt et halvt år på at renovere selv, før han var nød til at søge job da hans penge slap op til materialer og mad.
Han mærkede hende tæt på, trak hende uden bevisthed hen over ham, så hans arme kunne ligge sig omkring hende, imens hans hånd nusse hendes inderlår blidt.
Først da det blev morgen vågnede han, åbnede øjne og stirre overrasket på at hun lå hen over ham, og hans blik faldt mod hans hånd ved hendes lår imens han stivnede svagt og håbe på hun ikke ville vågne nu.

Hunter sov tung ved hendes side, det havde været en mærkelig aften, og han fortrød lidt han havde fortalt ting om sig selv, for han ville faktisk helst snakke om alt andet. Han var en mystisk mand, og ikke den bedste til at kommunikere selvom han var utrolig klog, men han var mere typen der nød stilheden, naturen og livet, men han havde også haft en mærkelig opvækst, og kun haft et fast forhold før, ,men det var dog slut da kvinden fandt ud af at han ikke ønske børn, han var ikke klar til at være far.
Efter de var flytte fra hinanden, var han kommet hertil, havde købt et faldefærdigt hus tæt ved bjergkæden, som han havde brugt et halvt år på at renovere selv, før han var nød til at søge job da hans penge slap op til materialer og mad.
Han mærkede hende tæt på, trak hende uden bevisthed hen over ham, så hans arme kunne ligge sig omkring hende, imens hans hånd nusse hendes inderlår blidt.
Først da det blev morgen vågnede han, åbnede øjne og stirre overrasket på at hun lå hen over ham, og hans blik faldt mod hans hånd ved hendes lår imens han stivnede svagt og håbe på hun ikke ville vågne nu.

Da hun var blevet mere ind til ham, havde hun blot puttet sig mere op til ham. Hun sov virkelig godt, tungt og trykt.
Hun havde kun sovet sammen med en fyr en gang. Og der havde hun lægger på en madress på gulvet. Og hun havde været 16 på det tidspunkt. Så det havde faktisk været underligt at skulle sove i samme seng som en mand, og så oven i købet en voksen. Men så igen! En voksen der arbejde på skolen holde jo nok også fingre fra hendd?!

Næste morgen sov hun stadig tungt. Hånd hånd mod hendes inderlår var ikke noget hun vågnede af overhoved. Og hun sov da også trykt.
Dog bevægede hun sig lidt, hun trak sig ben mere op, og ende med at køre der ind mellem Hunters ben, og helt op, så hendes ben lå lige mellem hans ben, og ubevidst kom til at presse lidt mod hans mere private område. Han lagde sig mere ind til ham, og vippede hovedet op af så hende mund og næse ende med at være mod hans hals, så han ville kunne mærke hendes frække vejret mod hans hals.
Men det gav ham også en rig mulighed for at dufte den perfume hun brugte, og som der stadig sad raster af fra aftenen før.

Hunter anede ikke helt hvad han skulle stille op, han lå der så tæt på hende og hun sov så tung, at han ikke nænnede at vække hende. Men hvad nu vis hun ikke viste at han var vågnet før hende? så var det jo hende der reagerede først? Han traf det valg, og lukke øjne igen men faldt faktisk i en svag søvn.
Mærkede hvordan deres kroppe blev tætter, og hans lem presse lidt ved den blide berøring, og han mærkede hendes ånde mod hans hud, dufte hendes hår og drømte sig langt væk.
Det var så forkert dette her, men i denne stund nød han det i søvne, det var så længe siden han havde ligget tæt, at hans sind kun opfangede alt det gode og ikke hvor forkert det var!

Det var efterhånden blevet hen på formiddagen. Amanda havde sovet tungt og slet ikke lagt mærke til hvordan hun havde fået viklet sig ind i Hunter.
Hun begynde så småt at rykke på sig. Hun fik slået nakken en smule mere tilbage, hvilket ende med at få de bløde læber til at ramme hans hals.
Dog mærkede hun selv netop dette. Hun åbnede øjnene, og lagde mærke til hvordan hun lå helt viklet ind i hunter. Hun gispede lidt. Åh nej....
Hvad skulle hun gøre? hun kunne jo ikke så nemt bare skubbe ham væk! Desuden.. var hun ret sikker på at det her ikke kun var hans væk... for hun vidste godt at hun sov uroligt. Og havde det med at kramme alt hun kunne komme til at kramme med. Det havde hun bare ikke tænkt over i går aftes.

Hun prøvede lidt at rykke sig, men eftersom at hendes ben lige nu lå fanget mellem hans, og han havde armene om hende. Hun sank en klump lidt. Hun var ikke meget for at vække ham, men.. det blev hun jo nød til.

Hun lå faktisk så tæt på ham, at hun ikke engang kunne trække sig tilbage og se på ham.
"Hr. Coombs?" sagde hun forsigtigt. Hun havde ansigtet mod hans hals. Hun bed sig i læben. Hvorfor kom der en pludselig trang til at kysse hans hals? Hun så væk. Det var så forkert det her! Han var voksen, og ikke mindst en del af skolens lærestabel... han var vogter! Hvis der skete noget mellem dem ville han blive fyret, og hun ville sikkert blive smidt ud.
Hun rørte en smule mere på sig. "Hunter?" spurgte hun så. Måske han nærmere reagerede på sit navn.

Hans handling havde ikke været så voksen, men det forstod man vel godt, han var ikke altid god til at spille voksen. Og et eller andnet inde i ham, havde stoppet ham, det havde føltes så rart at være så tæt at mærke hendes vejrtrækning, at indsnuse hendes duft, og at mærke hendes varme.
Han brude måske se om han kunne finde kærligheden igen?
Et forhold til hende, lå slet ikke i hans sind, det var mere hendes tilstedeværelese og kontakt, end det med at være tiltrukket selvom hun dog var en smuk ung kvinde, sikkert langt under hans alder.
Som hun bevægede sig lidt, rykke han langsomt på sig, og gled langsomt ud af drømmene igen, især da hun sagde hans navn.
Han vrikke lidt med øjnelågne, før han slog dem op og så overrasket på hende, og ned ad dem " øhh jeg" mumlede han forlegen, og rødmede faktisk lidt, imens han løfte sit ben og lod hende komme fri, imens satte han sig op i sengen og strakte sin krop, imens den røde farve i hans ansigt aftog stille igen.
Hunter skævede til hende, men trak så lidt på skulderen " undskyld det i nat, jeg ved ikke hvad der gik gennem mit sind, men jeg beklager at have været så tæt på dig" sagde han før han rejste sig " øhh jeg snupper et bad, du er velkommen til at klæde om imens og lave kaffe, der står en kaffemaskine inde på mit kontor" sagde han.
Han gik hent til sit skab, og fandt et nyt sæt sort tøj frem, og et håndklæde før han forlod hende og gik på badeværelset, han lukke døren næsten helt, eller den stod på klem for han kunne ikke holde varmen fra dampen ud.
Hunter stillede sig under den lune bruser, og nød det lune vand der gled over ham, lod hans sind tømmes på ny og prøvede at tage stilling til hvad der var sket i løbet af natten?
Hvis hun ville, kunne man svagt se gennem den næsten lukke dør.

Det virkede til at han så småt vågnede. Måske skulle hun ikke have vækket ham? måske skulle hun ha prøvet om hun kunne vikle sig ud fra ham, og været gået... men.. så igen.. Hvis hun bare var gået, så havde han måske troet at hun havde sneget sig ud så snart han sov, og så havde hun måske også fået ballade?
Hun Så lidt på ham da han rykkede sig lidt, så hun kunne komme fri. Hun blev liggende lidt som han satte sig op. Han trak dynen lidt mere op om sig. Hun kunne virkelig ikke bestemme sig for hvordan hun havde det med det her? Hun vidste godt at det var helt forkert! Hun var jo elev... men.. hvad var det så for en lyst der havde været i hende? En lyst til blot at putte sig mere ind til ham og nyde det at lægge sådan med en mand. Noget hun aldrig havde gjordt... trods alle sagde noget andet.

Da han rejste sig op, satte hun sig stille op "d..det er okay.. det er nok ikke kun din skyld" sagde hun så mens hun kørte en tot hår bag øret. Hun så efter ham da han gik i bad. Hun sad lidt, men hoppede ud af sengen. Hun gik forbi døren, et kort glimt mod døren fik hende hurtigt til at se væk igen, med en rødmen da hun havde endt med at se lidt for meget af manden. Hun gik ud på kontoret, og fandt kaffen, som hun lavede. Hun ventede med at skifte tøj, da hun ville spørge om lov til at tage et bad. Det var nok ikke så godt at komme tilbage mens hun duftede af mand.
Så hun rande stadig rundt i hans T-shirt der lige præcis dækkede hendes bagdel.

Som vandet løb ned over ham, jo mere fornuft kom til ham selvom han stadig ikke helt vidste hvordan han skule tackle det. Det var sært, han havde jo ikke regnet med de ville være så tætte om natten, det gjorde hele denne sag meget mere kompliceret, og han var i tvivl om hvad han burde gøre.
Han var ny, kendte reglerne til punkt og prikke, men hvorfor fik han lyst til at snyde? til at lære mere omkring denne pige, noget sagde ham at hun var noget særligt, og at hun måske også havde brug for at snakke med en rigtig voksen?
Han var uvidende om, at hun kort havde fået et glimt af hans nøgne front, det havde sikkert også fået hans hovede til at skifte farve, men han så det dog ikke. Hun havde sagt det ikke kun var hans skyld? hvad mente hun? og havde hun også følt den sære tiltrækning`? hendes ansigt var dukket op i mange af hans drømme, men hvad skulle han dog stille op?

Hunter vaske sit hår og krop, før han slukke vandet og tørrede sig grundigt, brugte en god deo og en parfume af en lidt kraftig krydret karkter, men på den gode måde, før håret blev sat lidt pjusket.
Det sorte tøj fik han roligt taget på, før han nikke tilfreds til spejlet, og forlod badeværelset for at gå ind på kontoret, hvor duften af kaffe ramte ham, han tog dog plads bag sit skrivebord, hvor han svang bene op på borde og lod blikket vandre mod hende " jeg undskylder igen" sagde han stille, før han så tvang et blidt smil frem " kaffe?" sagde han roligt, før han let trak på skulderen, og prøvede at tage sig ordenlig sammen " vi må altså snakke om det der skete i nat" starte han så ud, men tav da han enlig ikke kunne finde flere og istedet bed sig let i læben.

Hvorfor var det lige at hendes hoved roterede sådan? Hvorfor var det at hun ikke kunne tænke på andet end duften af ham som hun havde lægget hos ham. Trykheden hun havde følt da han havde ligget med sine arme om hende?
Og hvor underligt tomt det føltes da han rejste sig fra sengen? Hun rystede på hovedet og prøvede på at glemme tankerne. Hun var elev! Der var meget skarpe regler om den slags, og det kunne gå ud over dem begge.
Men hvorfor var det at hun overvejede om det ville blive opdaget? Hun stod og lavede kaffen, og prøvede virkelig på ikke at tænke på det. Hun havde set lidt for meget af ham her til morgen! Og hvorfor kunne hun ikke få det billede ud af hendes hoved?
Det ville jo være løgn hvis man sagde at han ikke var en flot mand!

Hun vende hovedet mod ham da han kom ud, og en svag rosa farve bredte sig over hendes ansigt, hun vende dog hurtigt hovedet lidt væk, i et forsøg på at han ikke skulle se det.
Hun trak lidt på smilebåndet da han igen undskylde. "du... du behøver ikke undskylde" sagde hun og bed sig derefter i læben. Hun nikkede lidt da han tilbød hende kaffe. Hun gik over til skrivebordet også, og satte sig på stolen overfor ham. Hun tog imod koppen med kaffe, og skulle til at tage en slurk da han sagde at de blev nød til at tale om det i nat.
"der.. der er vel ikke så meget.. jeg mener.. jeg sover meget uroligt.. såh.. det er nok mig der har bevæget mig for meget.. det jeg ked af" sagde hun og gned sine hænder mod hinanden.