A meeting in the dark - Caine Rothwell

"Well, what do I know... Not like I'll see it in my nearest future," sagde han så, og trak let på skuldrene. Han håbede og regnede i alt fald ikke lige med at skulle dø foreløbig, igen, og ende dernede - godt nok var de fleste vampyrer ikke gode, men han prøvede nu altså stadig selv at balancere på kanten, og holde sig lidt mere til den gode end den mørke side med hans handlinger. At en aftale med en dæmon så nok ikke lige talte med i de gode gerninger, var en anden side af sagen...

"Hmm? What kind of blood do you mean? something like an angel's, or the likes? Or d'you have something else in mind?"

Ganske rigtigt så var aftaler med dæmoner næppe det der gav plus på kontoen når det kom til om hvor vidt man kom i himlen. Men så igen det gjorde det nok heller ikke at være vampyr. Der var så heller ikke nogen der vidste hvad der rent faktisk skete når man skulle stå til ansvar for sine handlinger. De der kom til det, vendte aldrig tilbage.

"Something in that line yes... I am not sure human blood will be strong enough if i were to create a capsule that works "

Han lagde hovedet let på skrå, tænkende, som Caine bekræftede Jun-ho's mistanke. "... You wouldn't have to kill the person, right? You'd just need a bit of their blood?" han skulle bar elige være sikker - han ville helst ikke have at alt for mange skulle dø... Ikke hvis det kunne undgås. Han skulle selv se at få lidt mere styr på den der tvang ting - så ville det nok være nemmere at holde sig til ikke at dræbe folk når han var på jagt, heller. Så kunne han jo rent faktisk få folk til at gå med til at han drak fra dem, og så var det nu altså også lidt nemmere at holde styr på sig selv, når han ikke konstant skulle holde folk fast... Det aktiverede nærmest bare det der rovdyrs instinkt der var blevet vakt i ham, jo...

Da Jun-ho så spurgte om hvor vidt det var nødvendigt at slå personen ihjel, rystede Caine på hovedet inden han svarede med et lille smil.
"Not if you don't want to... Fresh blood i suspect will yield better results.... But no they don't have to die...."
For ham var der ikke det store problem i selve det at slå ihjel. Men det gav en hel serie af problemer hvis man bare rendte rundt og dræbte efter eget for godt befindende

Okay, det var da altid noget at et drab ikke var nødvendigt - hvorfor Jun-ho så også smilede let, og nikkede. "Good... I mean, the whole point of be wanting to try it out is to not have these episodes where I flip out and kill people, after all, so I'd hate if someone had to die for the pills to be a possibility..." forklarede han, og strøg en tot af sit platinblonde hår om bag sit ene øre. Men igen, var det ikke også rimeligt åbenlyst at han som tidligere engel helst godt ville undgå drab hvornår end det var muligt? Det ville han i alt fald selv mene at det var.

Han smilede roligt inden han bestilte en mørk øl til sig selv og spurgte: "Do you want anything? My treat"
Derefter smagte Caine på den øl han havde fået serveret og sagde:"Precisely..... Killing to make such a solution seems..... Counterproductive..... Besides... If it works really well, maybe i can see if more vampires are interested in it? I can imagine that not all have access to feeding when it's needed the most"

"Oh... uhm... A tequila sunrise, then?" sagde han, med et let smil og svag nikken mod Caine som et lettere akavet tak - det var ikke ofte folk bare sådan købte drinks til ham. Jo, han havde oplevet det før, men det var også ofte fra fulde fyre der af en eller anden årsag ikke helt kunne se at han var en fyr, og blev skuffede så snart de hørte ham snakke. Suk.

"It really does..." sagde han så, med et let nik - ja, det ville jo gå stik mod det som det skulle forhindre. "Hmm... I do think so. I mean, I can't be the only vampire out there who'd prefer not to kill people, either."

Da Jun-ho nævnte hvad han godt kunne tænke sig, nikkede Caine til bartenderen om at det var helt fint inden han igen vendte blikket mod den unge vampyr.
"I wouldn't know in this city.... But vampires are as diverse as humans and all kinds of races. At least to my experience... But it's worth a shot to make it... Besides... Your past as an angel might even aid the process... Your system will be more resilient so i have a guideline to make it from"

"Well... To be fair, I haven't really met other vampires than my sire, either... So I don't know anything about the other vampires in town. But I just... Yeah, I just think it'd be weird if there wasn't others wanting to try to stay away from killing. If nothing else, I can't have been the first angel to be turned. I could imagine a light fairy wouldn't be too thrilled about suddenly having to live off of blood, either..." funderede han stille, og takkede dernæst bartenderen som den næste drink ko, og han tog en lille tår - igen, med det svage smil der vendte tilbage, som smagen af drinken nærmest dansede på hans tunge. "You really think so?" spurgt ehan så,og vendte sig atter mod Caine, nu med hovedet let på skrå. "Well... I'll be happy to help with it, then."

"I have only met a few in this city but i have travelled the world so i have met many over the years... Most vampires seem to revel in their immortal existence.... Some even succumb to their hunger willingly celebrating being bloodthirsty monsters.... And the fact you were turned as an Angel.... Most vampires hold angels blood in very high regard so they tend to hold them captive to continously drain their blood.... But of course that can not be spoken for all vampires...."
Caine nikkede kort med lukkede øjne inden han tog en tår mere og forklarede yderligere. "Yes... Because i suspect you have the natural resilience for both kinds..."

Jun-ho sukkede som han hørte Caine fortælleom andre vampyrer han havde mødt- for at være heltærlig, så overraskede det ham nu ikke at så mange overgav sig til deres instinkter og fik det bedste ud af det, ved at lære at nyde drabene. Såhøjlydt som de råbte i hovedet til tider, kunne han heller ikke helt bebrejde dem for det - men han nægtede nu at lade de instinkter bestemme.

"I know they do..." sukkede han, og tog endnu en tår af sin drink. "It's why I was targeted, in the first place. My sire's original plan was just to drink me dry... But he decided otherwise. And according to him, my blood's supposedly still almost as sweet as when I was an angel, for some reason." sagde han så, ogtrak let på skuldrene. Han havde så også i fællesskab med Gabriel fundet ud af at hans blod også kunne hele mentale lidelser, såder var også dét. Men det ville han nu ikke lige komme ud med til en nær-fremmed.

Caine nikkede med et næsten overrasket blik i øjnene som den unge vampyr fortalte om hvordan det havde foregået med hans Sire. Det gjorde lige pludselig ideen med at lave de piller langt mere interessant for ham.
"That is surprisingly good news..... It means that your blood have held on to some of the healing properties found in Angels blood.... I think we are going far with these pills now...."
Caine vidste hvor stor en faktor det endte med at kunne blive så derfor skulle han også spille sine kort rigtigt

Jun-ho trak let på skuldrene. "I mean, a regular vampire's blood heals you, too, so I guess it's not all that different? Mine's just always been a bit more potent than other angels' was, so maybe that just carried over? I don't really know, it's not like I've ever been drinking my own blood." sagde han, og tog endnu en tår af sin drink. "But if it can help the least bit with these pills, well, I guess that's just a good thing, then?" han havde ikke selv rigtig nogen anelse om hvordan det foregik. Men igen, indtil for nylig havde han slet ikke anet at hans blod ikke kun kunne hele fysiske skader, men også mentale, og at grunden til at han aldrig nogensinde mærkede alkoholens effekt, måske også var af samme grund at Gabriel ikke kunne få ham til at se eller høre nogen hallucinationer, som han ellers kunne med alle andre. Indtilfor nylig havde han troet at der slet ikke havde været noget som helst ekstra specielt ved ham, som der så, nu, åbenlyst var.

Caine smilede roligt men stadig interesseret som Jun-ho fortalte videre. Det lod mere og mere til at Caine's idé kunne blive en realitet med den sammensætning og evner som Jun-ho havde.
"Technically it should be possible for at least some of the properties to be carried from one to the next.... So it's very likely that that's happened....."
Så kiggede Caine sin mobil og spurgte: "So.... Should we set up a schedule to get this project going?"

Det var da meget godt at Caine nu mente at det kunne hjælpe med at få udviklet de piller der - for virkelig, hvad som helst der kunne hjælpe med den sult når han havde brug for det, var virkelig kærkomment. Så selvfølgelig ville han gerne hjælpe til med det når han kunne.

Han tog endnu en tår af sin drink, som Caine trak sin mobil frem og spurgte ham om de skulle få skemalagt det her. Jun-ho nikkede let, og fandt sin egen mobil frem, hvor han fik den ove rpå kalenderen, og derefter vendte den om,så Caine kunne se skærmen - hvorpå hans forskellige timer i skolen var skrevet på, og de få koncerter han havde i ny og næ med et symfoniorkester der kun var et par byer væk. "Here... Anytime I don't have anything scheduled, I'm free in the evening. Days aren't quite the option yet, as you know by now..."

Så kiggede Caine indgående på Jun-ho's kalender for at sammenligne den med sin egen. "True..... But evenings are just fine by me.... Have to take care of work.... But let's see here..... I think.... There....."
Så markerede han to dage på den unge vampyr kalender da det virkede til at være dem der passede bedst sammen med deres respektive skemaer.
"I hope you are as eager to get the project going as I am...."

Jun-ho fik drukket det sidste af sin drink mens Caine kiggede kalenderen igennem, og fik markeret todage. Så snart det var ordnet, tog Jun-ho sin mobil tilbage, og kiggede lidt nærmere på de to dage - jep, det så fint nok ud for ham, så han nikkede let, anerkendende.

"I am. Maybe even more. The sooner something can be done to keep control of it, the better." sagde han så, med et let smil på læberne, mens han strøgen top af sit platinblonde hår om bag et øre. Den pinke stribe hang stadig lidt ned foran hans øjne, men det var nu også fint nok.

Caine kiggede nærmest spændt, han var utrolig spændt på at få det til at lykkedes. Og hvis man så tænkte på hvor meget magt det potentielt kunne give ham så var det bare endnu bedre.
"To be fair, i think it's a matter of challenge to keep ones inner beast under control.... But if those pills could help relieve one of that fear of a murderous rampage... Then why not do it?"

"True, it is... But when you're sated, or, well, not hungry, it's so much easier to keep it under control. So the pills gotta help with it... And, yes, in turn reduce the risk of a rampage happening... Or a blackout like... Yeah." mumlede han, og sukkede, som han tænkte tilbage til hvordan Caine nu engang havde fundet ham, her tidligere på aftenen.

Caine kiggede kort ned med et stille smil på læben inden et næsten triumferende blik rettedes mod den unge vampyr.
"Indeed.... The rampages will possibly be reduced.... And in turn.... One's true potential be revealed... To transcend our limits..... We are so much more than the story written for us.... Are we not?"

Jun-ho trak let på skuldrene, men smilede så svagt. "I guess... I mean, just eight years ago I wouldn't have believed anyone if they'd told me angels, demons, vampires and magic existed... And look at me now... Two races later..." han kunne dog godt få et enkelt grin over sine læber, inden han rejste sig op, og rettede lidt på tøjet, før han så på dæmonen igen. "But... I do think I need to get back to my place. Truth be told... I have a little bit of homework, and it isn't long until sunrise..."

Caine rejste sig sammen med ham og nikkede en gang inden han rakte ind i inderlommen hvorefter han rakte Jun-ho et visitkort. "Last Resort Clinic - Dr. Rothwell"
"Such obligations must be met of course... There... You are always welcome to call should questions arise....."

Jun-ho tog selvfølgelig imod visitkortet, ogkiggede kort på det, før han med et let smil lagde det i sin lomme, og derpårakte hånden frem til et farvel-håndtryk. "Don't worry... I will. And if not, well, I'll see you for the first meeting." og så snart de sidste ord var blevet sagt, og håndtrykket var ordnet, så smilede han og bukkede halvt forCaine - de koreanske manerer der skar igennem - før han vendte sig om, og gik ud af baren, for at begynde at gå hjemaf.

// Out