A familiar, non-familiar face - Syntyche.

Sted: Gågaden.  
Omgivelser: Der er en del mennesker ude i byen, af hvad der kan antages er af forskellige årsager. Hvad end det er for at få frokost, handle ind, hænge ud med vennerne eller en helt anden grund.
Vejr: Det er køligt og trækker op til regn.
Tid: 12.12.
Påklædning: En grå t-shirt og cow boy bukser + sneakers.
Emnepartner: @Syntyche

Ventetiden på hendes kaffe, havde været omkring en fem minutter før hendes navn blev kaldt op. Katia gik automatisk op for modtaget hendes kaffe med lille tak, den mellemstore pap kop varmede de små hænder i efterårsluften som hun trådte tilbage udenfor.

Katia havde vågnet op tidlig, hun var taget ud for at finde nye ideer til hendes malerier, og for nye efteråret som stille og rolig var på vej. Det var på gågaden, at hun havde beslutte sig for drikke en kop kaffe, før hun ville lede efter frokost. Den lille sandwich butik som hun så på afstand, fik Katia til at kryds igennem den travle gågade. Der var et livlig antal af personer som havde den hele samme plan, og Katia kom heller ikke helt hen til butikken før en stemme talt til hende bagfra.

Katia vendt sig om, hun lavet et passivet forvirret udtryk i det øjeblik som manden havde talt til hende. ”I sure you say that to every girl” sagde hun en smule koldt, bare fordi det tit var mænd som der blev optaget af hendes udseende og hun var godt klar over at hendes skønhed gave hende en del blikke så snart at hun gik udenfor mellem folk. Der var dog en mere fredelig natur ved hans stemme i forhold til andre mænd som der normalt talt til hende. ”I am sorry, that was rude for me to say” sagde hun lidt derefter før hun løftede kaffekoppen op til hendes læber, hun tog en lang stille slurk fra kroppen før hun flyttede den tilbage ned foran hendes bryst.

Selvom om hun kunne lide opmærksomhed, var der også bare dage hvor hun gerne ville går alene uden at andre talte til hende. Den slags dage var der bare ikke mange af, og det lod til at hun igen havde en af dem hvor hun ville social. Katia kiggede op imod hans ansigt for se om hun selv kunne genkende det, der lidt familiær genkendelse i det, men ikke nok til at hun lige kunne finde et navn frem.