Wake up call l Theo (Past topic)

@Theo <3
Outfit: Link
Tid: 14 august 2019
____

---

Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført hospitals tøj. Han har ingen sko på
- Hår + Skæg Hans hår er blevet en smule langt, og går ham til ørerne. Hans skæg er også blevet længere
- Accent Australsk Stemme
- Andet Han er 1,89 cm høj

Det var nu et stykke tid siden, at William var havnet i komaen, og var blevet erklæret fuldkommen hjernedød. Dog som Theo's sjæl blev overført til varulvens krop, begyndte hjerneaktivitet straks at vise sig, og hans sag blev derfor ikke anset som nær så farlig, og dog var der ingen tegn på, at han endnu ville vågne op, og lægerne var faktisk ikke sikker på, hvorfor at han ikke ville vågne op. For ud fra hans krop og helbred, var han fuldkommen healet, og alt så egentlig godt ud, men han var vel bare ikke klar til at vågne op, eller det var i hvert fald hvad lægerne gentagende gange havde sagt til de der var kommet på besøg hos ham.
Dog denne dag, var meget anderledes end andre, specielt omkring tidspunktet at han fik en ukendt gæst, som syntes at vandre lidt rundt, før hun satte sig ned. Dog som hun tog hans hånd, begyndte tingene omkring ham at blive høje, og han kunne høre en lyd af noget der bibbede, og i takt med at lyden blev hurtigere, fandt han ud af det faktisk var hans hjerte der bankede hurtigere. Han tog et greb om hånden, og som hans øjne åbnede, begyndte hans lunger at skrige efter luft, og hans frie hånd gled op, og tog fat i tuben der lå nede i hans hals.

Som den fremmede kvinde, kaldte efter sygeplejerskerne, der hurtigt efter kom ind, blev den ubehagelige tube fjernet fra hans hals, og han syntes at kunne få vejret selv. Dog var det så underlig og fremmede en følelse, det at have lunger der havde behov for luft, lunger der skreg efter det, hvis han ikke huskede at tage vejret ind. Efter hvad han antog var sygeplejerskerne var færdig med at undersøge ham, efterlod de ham tilbage med den fremmede pige, som han først nu rigtig fik taget et syn af. Hans mørke øjne mødtes med hendes, og selvom han aldrig syntes at havde mødt hende, ikke af hvad han kunne huske, var der en del af ham, som fandt ro i hende, og som syntes at genkende en der var den samme som han selv var. Så da hun lagde sion hånd ovenpå hans, fandt han sig selv, blidt gribe fat i den, næsten helt automatisk "Can I have some water" spurgte han med en hals helt tør, og en stemme der ikke havde været vant til at snakke i lang lang tid.