Lost.. And vulnerable. ~ XXX ~

Hendes krop sitrede og hun kunne mærke en underlig trang til at slippe vingerne løs, men hun kunne ikke gøre det nede i kælderen, da hendes vinger var for store til at være der, plus der var alligevel ikke nok plads til egentlig at benytte sig af dem. Hun sukkede og gik videre. De mørke øjne kastede blikket over skulderen. Hvorfor var hun i det hele taget stadig på skolen? Hun kunne jo bare gå hjem til den lejlighed der ventede på hende, men der var et eller andet der havde fået hende lokket her ned, men hun kunne ikke sætte en finger på det. Hun stoppede og lyttede omkring sig, der var ingen.. Ikke en eneste skabning, levende eller død. Hun sukkede ” Smukt…” sagde hun stille og drejede omkring sig selv for at finde ud af hvad vej hun egentlig kom fra, men umiddelbart kunne hun ikke huske det. Det var nok en af hendes svagheder efter hun blev til engel.. Hun er ufatteligt god til at fare vild! Hun grinede kort af sig selv ” Smukt… Angelique Valuev, fortabt i kælderen på sin egen skole.. ” hun lød opgivende før hun lod en hånd glide gennem håret og fortsatte så sin færd ud for at finde en udvej.

Fra tid til anden kastede hun blikket over sin skulder for at være sikker på der ikke var en der fulgte efter hende.. Blodet der løb i hendes årer var kostbart og yderst eftertragtet, men hun ville gerne beholde det i hendes krop.. Dog havde hun indgået en enkelt deal ved en fra hendes Kunst klasse.. Men det var også det., ellers holdt hun sit blod for sig selv. Stille gik hun og mumlede for sig selv, et eller andet sprog som ingen ville fatte et hak af alligevel. Det var et oldgammelt sprog som hun havde taget til sig da hun blev genfødt som engel og mestrede det nogenlunde nu.

Hun stoppede op og så sig omkring. Det var som om der var nogle nede i kælderen sammen med hende, men hun kunne ingen se ” Er der nogen?” sagde hun svagt og så sig fortvivlet omkring sig selv, men ingen gav hende svar. Hun var sikkert alene og hendes paranoia spillede hende sikkert bare et pus. Hun trak på skuldrene og fortsatte ned af de indviklede gange mens hun nynnede en sang hun lærte da hun var menneske.

Det var aften, og Niklaus var stadig på skolen. Normalt vil han være hjemme nu, men noget havde fået ham til at blive på skolen til så sent. Han anede virkelig ikke hvad det var, men han kunne ikke få sig selv til at tage hjem endnu. Noget i ham trak ham ned mod kælderen, og han var nysgerrig på hvad det mon var, som trak ham mod den. Derfor bevægede han sig ned i den, for at finde ud af hvad det var. Så snart han kom ned i kælderen, fornemmede han et hjerteslag. Det var sikkert det som havde fået ham her ned til at starte med, og et smil voksede frem hos ham. Han kunne få sig en ny slave nu. Ville dog se om han kunne forhandle med personen først, så vedkommende måske gik frivilligt med til det. Hvis vedkommende var faret vild, vil han tilbyde at vise dem vejen ud, og de så til gengæld gjorde som han vil have. Eller han kunne gøre noget andet md personen, hvis han eller hun ikke var med på det.

Han begynde roligt at følge lyden af hjerteslagene som blev højere og højere nu tættere han kom på ejeren. Han var nu så tæt på, at han kunne se det var en eller anden tøs. Han kunne se, at hun egentlig så meget godt ud, og han kunne også dufte hendes race. Den duft var så nem for ham at genkende. Duften af engel. Han vil nu rigtig gerne have finger i hende. Han hørte hendes spørgsmål., men svarede ikke, da hun alligevel havde spurgt så lavt. Han lod hende bare gå lidt mere rundt inden han ’tilfældigt’ stødte ind i hende. Så roligt på hende, men med et overrasket blik. ”Jeg troede ikke der var andre her nede. Undskyld” sagde han, og lignede en som skulle til at gå videre, med mindre hun vil stoppe ham først.