I could lie and say I like it like this - Christian

Sted: Parken I southside
Tid: Henover 23
Omgivelser: Der lettere tomt, et par folk rundt omkring
Vejr: Vindstille, omkring en 14 grader
P: Link
Emne til: @Christian <3
____

Det var den samme onde cirkel hun levede i lige nu. Hun stod op, hun gjorde sig færdig også ledte hun. Hun søgte og søgte til hendes fødder var ømme af at gå. Jamie var ikke til at finde heller, hvad der havde fået ham til at forsvinde måtte have været voldsomt. Mariella tog en dyb indånding og kørte en hånd frusteret igennem sit hår.
"Okay univers. Enough screwing around!" råbte hun og slog ud med armene, "I'm ready for the good stuff," tilføjede hun og tog armene til sig igen. Hun havde en øl i sin ene hånd og tog en mundfuld af den. Den dulmede lidt på nerverne, men hun ville ikke drikke for mange i tilfælde af at hun ville få et hint om hvor han var - eller hvis Jamie var i problemer han ikke kunne komme ud af. Mariella sukkede let og forsatte med at gå. Hun var van til at gå i disse gader, men uden sin Serpent jakke på var hun ikke ligeså nem at få øje på for andre gangs, og det var i sidste ende også meningen. Hun ønskede ikke at skulle genkendes lige nu af andre end Reginald - hvis han nogensinde skulle komme på rette vej ville han vel kunne genkende hendes fært. Mariella stoppede op da en mærkværdig fært var i området. Hun var van til at bo med blandinger og deres unikke duft var altid noget hun fandt nysgerrig.
"Hello hello hello," kom det fra et var druk hoveder der havde stået op af et træ. "Oh fuck off," bed hun af dem og rullede med øjnene. "Don't you have drugs to sell or someone else to annoy," pointerede hun og gik videre. Dog fulgte de blot trop bagved hende. Mariella vendte sig om.
"Are deaf or just seeking out a reason not to see the sun tomorrow?" Det var fristende bare at ende dem nu og her, men hun tøvede på det ville gøre hende godt at tilføje flere til den liste.

Gæst

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en mørk langærmet trøje, og et par mørke bukser Link
- Hår + Skæg Han har kort krøllet mørkeblondt hår. Han har rødt-ish skægstubbe
- Accent Britisk (London - Posh) Stemme
- Andet Han er 1,90 meter høj. Grundet hans incubus gen, er han langt mere attraktivt, end hvad man finder hos vampyrer. Derudover har en fært, som er en blanding af en vampyr, varulv og incubus. Han har sin dagslysring på Link

Det var nu noget tid siden, at han havde været bragt gennem alt kaoset, som hed at blive bortført af Rayna, næsten at møde sin død, for så at blive halshukket, miste sine minder om hvem han var og i en meget smertefuld process, få alle disse minder igen. Det var et under, at han ikke var endt op værre, end hvad han faktisk var, selvfølgelig var der alle hans mareridt, og de få øjeblikke, hvor han næsten syntes at glemme sine omgivelser, eller hvem han egentlig var. Dette var dog ikke noget, som han delte med hverken Auron eller Tidus, mest af alt fordi han hadet at føle sig svag og ude af kontrol. Det var måske også derfor, at han nu befandt sig i southside af Gaia, for at komme væk fra de to, og få den mere eller mindre konstante følelse af rastløshed væk.
Dog som han nåede parken, fangede stanken af alkohol ham, og han hørte lyden af en ung kvinde, som ikke just lød helt tilfreds med hvad end situation hun var i. Han fulgte efter, og da han trådte ud fra et par træer, og her så ud til at være foran dem, fik han hurtigt et overblik over situationen. Hun var en sirene, og de resterende fulde mænd, så ud til at være mennesker. Hvilket betød gratis mad, eller det var jo altid gratis mad for ham. Med en overnaturlig fart, gik han fra, at stå foran dem, til at være få cm fra en af de fulde mænd, hvor han med et tag på hans hår, blottede halsen, og her bed han ned. Han tømte han hurtigt for blod, og gik videre til den næste, hvor den 3. forsøgte at slå ham med en træstamme. Her brækkede han blot nakken på manden, som han var ved at indtage føde fra, og han rev træstammen ud af hånden på den 3. mand, for så at adskille idiotens hovedet fra hans nakke, med et ganske simpelt og dog effektivt slag. De resterende mænd var dog mere heldige, da de blot fik knækket nakken, før han vendte sig imod kvinden.

Som Mariella skulle til blot at lave et vindstød for at skubbe dem på afstand, trådte en anden mand ind og deltog i spillet. Mariella tog et skridt tilbage som han begyndte at slå dem ihjel til højre og venstre. Hun var efterhånden van til at være i voldsomme miljøer, men det fik hende stadigvæk til at træde et par skridt tilbage. Hun løftede stille hånden op til munden som den ene fik flået sit hoved af, og hun holdt vejret. Mariella forholdt sig så rolig hun kunne. Til sidst lå de alle på jorden. Døde og drænet for blod. Den første tanke var, var hun mon den næste? Mariella fjernede stille sin hånd og så mod herren da han vendte sig mod hende.
"What the hell?" Var hendes første valg af ord. Mariella var kendt for at glemme at tænke før hun talte. "I had it under control, thank you very much," pointerede hun og tog ikke sine hasselnøds farvede øjne væk fra ham. Der var et mørke over Mariella, som gjorde hun faldt i med omgivelserne hun begik sig i. Hun var ikke nem at skræmme, men stadigvæk langtfra frygtløs. Hun havde været igennem helvede og kommet tilbage på den anden side. Alt det her rod hun var i skulle håndteres forsigtigt, men forsigtig var ikke Mariellas stil. Blodet som var malet henover hans ansigt efter at have drukket fra menneskerne aktiverede hendes sirene træk ganske kort.
"Are you saving the remaining blood for dessert?" Spurgte hun og løftede stille på et øjenbryn for at påpege at han havde blod siddende ved mundvigen.

Gæst

Hans øjne, som før havde været helt sorte, med kun irisen i en gylden farve, blev langsomt blå igen, og lignede det af nogle normale øjne, og hans hugtænder blev også mindre. Så hvis man så bort fra blodet omkring hans mund, så ville det slet ikke se ud som om, at han netop havde slået en håndfuld mennesker ihjel. Han lagde hovedet på skrå, som han betragtede hende, han havde ikke set hende før, men så igen han kom sjældent til disse steder af byen, medmindre han skulle dræbe folk, da det jo altid var nemmere med mængden af folk, som boede under et tag, at få så meget føde ind på én gang. Han trak på skulderne, og et skævt og halv arrogant smil kom til hans læber "Possibly yes, but I was hungry, and I never say no to a free meal" han kunne se hvordan hendes blik var rettet imod ham, næsten som betragtede hun et vildt dyr, med den viden om ikke at fjerne sit blik fra ham. Skulle dette være tilfældet, var det vel en ganske god ting, hvem ville så igen også tage blikket fra et væsen, som så nemt ville kunne dræbe en?
Da hun kommenteret blodet om hans mund, fik han fjernet det med sin ene hånd, hvor han så også slikkede sine fingre rene "So what are you doing out this night, shouldn't you be in a pool or ocean seducing men around you?" spurgte han med et hævede øjenbryn. Han havde ikke forfærdelig meget kendskab til sirener, som befandt sig over land, og det eneste han kendte til racen, var af dem som hørte til i vandet, der gerne var kendt for at tiltrække mænd og kvinder til sig, for så at dræbe dem, en ting han selvfølgelig respekterede.

Mariella kneb øjnene en anelse af hans respons, og holdt sig opmærksom. Mørket havde altid en dragende effekt på hende, og den mystiske aura der syntes at hænge om ham var interessant. Han spurgte hvad hun lavede ude på dette tidspunkt af natten. Der var mange svar til det spørgsmål, og det alle sammen vedrørte en enkelt person der stadigvæk holdt godt fast om hendes hjerte. Hun fnøs lettere kækt over hans kommentar om hun ikke burde være ude i havet og lokke mænd til sig.
"I could be, but its first on my schedule for Friday. Stay clear of the oceans by then," kom det en anelse kækt fra hende. ".. But for your information I'm searching for someone special to me. He is missing. And I just try to hold my hopes high," tilføjede hun og trak på skulderne. Hun tog tog sin ølflaske op og tømte indholdet. På sin hånd ville han kunne se hendes vielsesring. Mariella gik hen til en skaldespand som ikke vare mere end just få skridt fra hende og smed den tomme flaske i.
"What are you doing out here this late? Other than clearly being on your own little killer spree," spurgte hun så og lagde armene overkors. Mariella holdt sig stadigvæk opmærksom på ham, men det var mest i forhold til om hun skulle forvente han angreb hende eller ej. Hun havde ikke ligefrem lyst til at dø igen.

Gæst

Han hævede øjenbrynet, og et legende smil faldt til hans læber, i takt med at hun kommenterede på hans spørgsmål. Så hun var en med ben i næsen? Det var skam helt sikkert noget han kunne lide, han havde aldrig rigtig været en fan, af dem som knap turde sige noget, i frygten for at gøre noget forkert eller for den sags skyld sige noget der kunne skabe en negativ reaktion. Han kommenterede dog ikke på det, og fokuserede derimod på hendes hånd, da hun snakkede om at lede efter nogle, som var speciel for hende "So mr. Loverboy is gone? How long has he been gone?" han trådte frem imod hende, dog ikke med intentionen om at dræbe hende, det var hun nu for spændende til at gøre.
"I was feeling a bit restless and hungry, so I went to Southside, mostly because it's far away from them, so I don't have constantly have my attention towards them" han trak på skulderne "and Southside is often the best place if one wants to find food" givet de fleste ofte gerne boede flere i én lejlighed, eller det af et hjem, kunne han blot invitere sig selv indenfor, og denne vej igennem få et stort måltid mad. Selvfølgelig ud fra hans genkendelige drabs metode, og det faktum han havde slået ihjel på den måde i mange tusinde år, kunne man vel sige at han havde gjort et navn ud af sit selv, som The Ripper "But yes a bit a killing spree can always be interesting" de blå øjne havnede endnu engang på hende.

Mariella fnøs en anelse som han trådte mod hende, og spurgte hvor langtid Reginald havde været væk.
"Weeks," svarede hun meget konkret og sank en klump. Hun var stadigvæk ikke ligefrem den bedste til at tale om det, men hun var bedre når det var fremmede folk hun talte med. Og hvorfor fortalte hun overhovedet denne fremmede det? Sikkert fordi han spurgte, og det var første gang at nogle længe havde spurgt indtil hende bare på en eller anden måde uden det var Lion. Mariella så ham i øjnene, og blev stående.
"So you don't want your mates to clean up your buffet?" Spurgte hun og løftede en anelse mere på sit ene øjenbryn før hun rystede på hovedet af sig selv.
"Southside is also the only place where you can do what ever the hell you want without getting into trouble," påpegede hun. Politiet turde ofte slet ikke at træde ind i denne del af Gaia, i ren frygt for ikke at komme ud igen. Mariella var ikke just den som dræbte de fleste, selvom hun havde et par stykker på listen nu - det var ikke fordi hun havde tænkt sig at gøre en hobby ud af det.
"So you just look around and you pick a few.. oh yes, these people look boring or just beyond stupid - lets help them check out?" Spurgte hun og lagde hovedet en anelse undrende på skrå. Hun havde aldrig forstået formålet med at dræbe for fornøjelse, og Mariella var ikke just typen der var bange for at stille spørgsmål som disse.

Gæst

Selvom han ikke kendte hende, eller for den sags skyld Mr. loverboy, og han oftest faktisk ikke bekymrede sig om andre, så vidste han selv hvordan det var, at få taget folk fra sig, som man på en eller anden måde holdte af. Auron havde været bortført et par gange, selvfølgelig fandt han ham oftest ret hurtigt, nok var han ikke længere en vampyr, men han besad stadigvæk skaber båndet til Auron, og kunne derfor finde ham igen "Do you have a theory as of whom may have taken him?" spurgte han, som han endnu engang lagde hovedet på skrå. Oftest havde de fleste én eller anden form for teori, for hvem måtte havde taget, den som de manglede i deres liv.
Han trak på skulderne "I could always just compel someone to do it for me" det var øjeblikke som disse, hvor evnerne han var givet via denne krop, at han så sandelig var glad, for at havde fået den. Endnu engang kom det skæve smil til hans læber "that is exactly right, it almost reminds me of home" hvor han oprindeligt var fra, var død og ødelæggelse meget en del af hverdagen, og det var sjældent at man virkelig kunne opleve en dag, hvor der ikke var et mindste antal af de 20 som mødte sin pludselige død. Måske var det dette, blandet med hans høje alder, og det faktum, at hans indre altid bad på at møde flere drab, at han havde et så koldt syn på andre. Medmindre de betød noget for ham, tog det intet i ham, eller havde den mindste smule effekt på at ham, at dræbe en anden person "I'm thousands of years old, call it boredom or maybe it's just a deep hunger for destruction" hans blik gled ned til de døde, før de havnede på hende igen.

"I had at first, but my source told me it was a dead end. So now I'm back on rock bottom.. just trying not to fall down into a dark pit like the rest of my friends," hun sukkede og kløede sig i nakken. Hans kommentar om at tvinge nogle til at gøre det, fik hende hintet til at han havde en eller anden evne indenfor kontrol af hjernen. Mariella nåede dog ikke at kommentere på det før han svarede hende på hendes lille kække kommentar.
"Home most be pretty lonely then. If you go around killing everyone," svarede hun lettere tørt, der var ikke lagt meget vægt på om hendes sætning er skulle bruges eller ej inden de blev sagt - de blev nærmest blot spyttet ud. Sikkert også den største del af grundene til hun ofte endte i problemer.
"It sounds more to me like self destruction," hun så hen på de døde og sukkede let. Hun havde selv en hunger efter at flå dem der ikke fortjente at være her væk. Men hvis hun gav sig selv det job, så var hun ikke bedre end dem som dræbte med dårlige grunde som kedsomhed. Men Mariella var heller ikke ude på at ændre andres adfærd, hvis der var noget hun hadede så var det når folk gav hende lektioner om hvordan hun burde opføre sig. Mariella vidste at hver eneste oplevelse hun havde været igennem havde trukket og revet i hende for at få hende til at ligge sig selv på hylden. Men hun kunne godt lide den hun var under alt det smerte og ensomhed hun bar rundt på - så hvorfor smide det væk?
"What happened to you?" Spurgte hun stille og flyttede sit blik tilbage på ham. Hun var ganske ung, men hun kendte til mere smerte end folk måske først troede når de så hende.

Gæst

"if you have some of his clothes, something he has worn recently, you can get a tracker to track him down" forklarede han, som en skabt vampyr, havde han haft evnen, til at kunne finde hvem som helst, bare ved at bruge noget af deres egendele, noget som de havde haft på sig eller rørt. Måske hun blot skulle finde en med samme evne, og denne vej igennem finde frem til ham "Of course it may cost some money or something else, but this way you will find him" pointerede han, selvfølgelig kunne vampyrer være gode bud, set ud fra deres høje sanser, men det var så sjældent at en vampyr, ville gøre den slags, uden at få noget igen for det.
Han klukkede, som hun nævnte det om hans hjem, og at det måtte være ensomt, hvis han rendte rundt og dræbte alle "My home wasn't like everyone elses, it was and cold, and everyone tried surving, either by killing others or being really good at hiding" nu var hans hjem så got nok en helt anden dimension, fanget i en tids alder, som for længst var overstået i denne verden. Så at folk døde på dagligsbasis, var ikke just noget man tænkte så meget over, for det var jo bare en del af hverdagen. Han trak på skulderne, da hun kaldte ham mere selv destruktiv, hvilket en del også havde haft gjort, den måde han ødelagde alting omkring ham, passede nu også fint med noget destruktivt. Hans skaber havde så heller ikke givet ham den bedste start, på hans daværende vampyriske liv, for ikke at tale om hans forhold til Rayna, som også nød at ødelægge hans liv.
Som hun pludselig spurgte hvad der var sket med ham, lod han sit blik mødes med hendes, ja hvad var der ikke sket med ham? Efterhånden havde han næsten prøvet det hele, han var blevet dræbt, udsat for tortur gentagende gange, var blevet tilfangetaget, fået sine minder flået ud, og sat tilbage igen på den mest smertefulde måde. Dog var det heller ikke fordi, at han havde brug for at snakke om det, måske en del af ham frygtede, at han ville miste hvad der var tilbage af hans kontrol over sit liv, hvis han lukkede folk ind i sit eget personlige helvede. Selvom det var mange år siden, kunne han stadigvæk huske følelsen af Christopher, som flåede hans hjerte ud, eller de næsten 500 år, han tilbragte sammen med Amanda "Everything" var det eneste han svarede.

Det gav mening at prøve at tracke ham ved hjælp af tøj. Mariella havde forsøgt sig med at spore ham igennem mørk energi, men hvor han end var måtte hans evne være sat ud af spillet midlertidig eller bare fundet en måde at blokere hendes mørke af.
"I don't care about the cost. The only thing that matters to me is finding him, and I don't give up that easily," åndede hun ud. Mariella var meget stædig og specielt når det kom til at hjælpe dem hun elskede. Hvis hun sad og ikke gjorde noget blev hun rastløs - hvilket også forklarede hvorfor hun var ude på dette tidspunkt.
"I know a few good trackers.. but getting someone from elsewhere might be a better plan.. Emotional attachment blur the vision in times like this," tænkte hun højt og kørte en hånd igennem sit hår.
Han fortalte om sit hjem, og hun lyttede med sine bryn rynket en anelse. Mariella kunne ikke brokke sig over sin opvækst, hun manglede intet da hun voksede op. Hun havde to mødre som elskede hende og en far der forgudede hende - og en tvillingebror som hun ik ville bytte med nogen anden. Men efter de var rejst tilbage i tiden, var det blevet koldt og de gjorde alt for at overleve. Men selv før det. At skulle underlægge sig Jeremy for at undgå hans vrede, alt den smerte han havde påført hende når han ikke var enig med hendes handlinger. Hende og Reginald der havde været tvunget til at slå hinanden ihjel, og endt i helvede - bare kampen derudfra var hård. Djævlens tvillinger Nimue og Enid som havde tvunget hende igennem et helvede af illusioner og næsten slået hende ihjel igen. Mariella kæmpede og kæmpede sine kampe med bedste evne, og alligevel føltes hver sejr som et skridt tættere på et større nederlag.
"I'm sorry," sagde hun i en næsten hviskende tone. Normalt var hun ikke den som viste den største empati overfor fremmede, med mindre det virkede til de havde brug for hjælp.
"Do you want to go grab a beer or something?"

Gæst

"Well at least you got the will, that's often the first thing one loses" han kunne huske, da han var blevet fanget af Amanda, hvordan en af de første ting han mistede, havde været hans vilje til at leve, noget der måsike ubevidst stadigvæk hang over ham, set i de gange hvor han uden videre, bare løb imod kamp, uden at vide om det ville dræbe ham, eller om han ville overleve det. Hans stærke humør svinginger var også ofte nævnt, som en ting han havde, hvordan han skiftede mellem 6 forskellige sindstillinger, og nogle gange over perioden af måske en halv time. Han gav en lyd fra sig, som kunne lyde som et fnys "Emotional attachments doesn't really do one any good" han ville selv gerne være uden dem, for i sidste ende, var det netop disse emotionelle forbindelser, de forbindelser hvor man ikke kunne få sig selv til at dræbe eller gøre vedkomne ondt, som virkelig kunne bide en i røven. For det var noget, som kunne blive brugt imod en, fra folk der ikke just havde intentionerne om at være søde.
Han sagde intet, da hun undskyldte for hans helvede at et liv, eller nok snarer undskyldte for, at han skulle havde været igennem det hele. Det ville jo ikke ændre på de sidste 15.000 år, det ville ikke automatisk gøre hans tilværelse bedre, eller give ham viljen til at få et bedre liv. Det var bare 2 ord, og en medlidenhed, som han virkelig ikke havde brug for "Sure, why not" fik han dog svaret, da hun forslog de kunne tage noget at drikke, han havde virkelig heller ikke andet at tage sig til "you lead the way" han slog ud med sin ene hånd, som tegn på, at hun bare kunne vise vejen.

"That is true. But once you lose it, its all about getting it back. I got mine back," pointerede hun og valgte ikke at ligge mere i den del af samtalen. Det var først da han sagde, at emotionelle bånd ikke gjorde nogen nået godt, at hun kneb sine bryn.
"I have to call bullshit on that," igen var Mariella ikke bange for at stå ved sin egen holdning. "The danger isn't the attachment. The attachment is what build character, makes us happy.. sad.. dangerous.. makes us feel like we have a chance to improve ourselves. Rejected attachments are the problem, it when we push back and the strings turn grey," tilføjede hun og rystede let på hovedet af sig selv. Det var sikkert kun hende der alligevel forstod hendes sidste beskrivelse af snore. Hendes evne til at se, føle og manipulere med folks relationer til hinanden gav hende en hvis form for viden omkring det. "Or at least. If it wasn't for emotional attachments, I had not been where I am today."

Han tog imod tilbudet om at gå hen og få en øl. Men var det nu smart? Sikkert ikke. Mariella var ikke i humør til at tænke over, hvad der var fornuftigt og hvad der ikke var. Men hun kunne føle en lussing fra Eilish på afstand, den måtte hun tage senere. Mariella havde bidt mærke i at han virkede til at have kendskab til at finde folk. Det var noget hun kunne bruge, så hvis hun skulle ind og finde ud af mere over en øl - så kunne det vel ikke skade nogen? Mariellas tanker fløj hen på Tidus. Måske hun kunne lave en aftale med ham? Måske han kunne bruge hendes evner hvis han hjalp hende med at finde Reginald? Mariella slog tanken ud af hovedet da herren sagde hun bare skulle føre an. Mareilla begyndte at gå men stoppede så op.
"My name is Mariella by the way," præsenterede hun så sig selv før hun gik videre igen.

Southside var ikke just et stort område, blot en bydel af Gaia. Så det tog ikke langtid før man fandt en af de klubber der lå omkring i denne del. Mariella vidste dog godt hvilke steder der var værd at besøge.
"Janet girl, can we get two beers, pines thanks love," sagde Mariella til bartenderen før hun gik hen og satte sig på en af barstolene.

Gæst

"I've lived a very long life, and emotions or emotional attachment hasn't really done me any good" med hans lange liv, kunne man vel også sige, at han havde en del erfaringer, både gode og dårlige af slagtens. Men i sidste ende havde folk jo oplevet forskellige ting, som havde formet de holdninger, som de i sidste ende havde med sig, og hun havde sikkert en del gode erfaringer, omkring det med emotionelle forbindelser til andre, hvor han selv havde få af dem, hvilket forklarede hvorfor han havde under 10 personer, som han på en eller anden måde virkelig stolede på. Hvor hun måske havde mange flere, som hun stolede på i sit liv, men i sidste ende betød det dog også, at hun havde det flere personer i sit liv, som kunne blive brugt som en trussel imod hende.
"The Name's Christian" det var selvfølgelig langt fra hans rigtige navn, men han havde ikke brugt det navn i over 10.000 år, og han havde ikke planer om at gøre det nogensinde igen. Antonius havde været bange, han havde været svag og havde ladet Amanda gøre alle de ting imod ham, og hvis der var noget som han nægtede at være igen, så var det bange og svag. Han fulgte med hende hen til klubbe, hvor da de trådte indenfor, at han blev præsenteret for alle de sanseoplevelser, som en vampyr oplevede på dagligbasis, hvilket betød, at han kunne høre folk der snakkede, deres hjerte der bankede afsted, og det samme med deres puls, han kunne dufte deres blod strømme igennem deres utallige årer. Han forsøgte dog at kaste alt dette væk, som han fulgte med Mariella op til baren.

Mariella havde et unikt forhold til relationer til folk grundet hendes evne, hvilket gjorde hendes reaktion og holdning så stærk. Men hun lod det ligge for nu. Som de trådte ind var det også det først hun blev mødt af. Alle de tråde som bandt folk om, og alle de mulige tråde der hang og ventede på at blive bundet fast om livet. Det var et rent lysshow, men det show hun haft altid - så det generede hende ikke. Der gik ikke længe før deres øl blev serveret for dem. Mariella tog sin pung frem og betalte de pund det nu kostede. Hun så tilbage på Christian, og løftede sit glas.
"Cheers," skålede hun så før hun tog en mundfuld af øllen. Mariella lod sine øjne glide rundt omkring i baren, der var mange bander på Southside Coyotes og Serpents var de største - men der var andre mindre. Typisk aldrig ude på noget godt, men som hun ikke havde sin jakke på, var det ikke engang sikkert hun blev genkendt - udover hun selvfølgelig havde for vane at gøre sig mere hørt end set.
"Do you know any good trackers, you mentioned finding a tracker.. do you know any, or where I can find some? I recon Southside might be the best place to search one out.. but I'm not really an expert in this area."

Gæst

Som Mariella løftede sit glas vin op, gjorde han det samme og tog selv en mundfuld af sin øl, han så sig omkring, hvor han blev mødt af synet af en masse folk, han aldrig havde set før, og nok næppe ville bekymre sig for i den mindste smule, men så igen det gjorde han næppe om nogen som helst. Dog som Mariella begyndte at stille spørgsmål til i forhold til trackers, og om han kendte nogle "Many people would say I'm not the type of person to socialise with others, so I don't know that many people in this world, but I used to be a tracker" han trak på skulderne, men gav sig dog til at drikke videre af sin øl.

//Sorry for det sene svar og det virkelig korte svar!

Mariella var hvad man kaldte desperat, men hun var ikke dum. Han havde slået fire folk ihjel brutalt uden at tøve for enkelte minutter siden. Alligevel var det fristende at spørge, hvad han skulle have for at hjælpe. Hvor meget af sin sjæl skulle hun sælge - intet kom gratis til i denne her verden.
"Used to be?" Spurgte hun og løftede stille på et øjenbryn, "what made you stop? You don't seem to be a person that gets scared off easily," tilføjede hun og kneb øjnene en anelse nysgerrigt. Der var et mørke i ham, det løb nærmest ned af ryggen på hende - men så igen, Mariella havde altid været draget af det mørke. Hun tog en tår af sit glas.

Gæst

//Skal vi fortsætte dette emne?

Nej lad os bare afslutte det her, vi kan altid aftale hvordan det endte <3

Gæst

Jo det lyder som en fin ide, hvordan tænker du det afslutter? Very Happy

Tænker de sad og snakkede lidt.. før de så gik hver deres vej <3 //

Gæst

//Det lyder perfekt <3

//Super, så er det hvad vi siger <3
Out <3

Gæst

//Yes det er planen!
out

» I'm so sorry! ~ Christian
» Some help, thanks? ~ Christian
» Finally - Christian
» Leave me the F alone!... - Christian
» When fates collide - Christian