Let's get you trained, shall we? - Balthazar

Han havde nok i virkeligheden udskudt det lidt, med vilje. Normalt ville kayne ikke have noget imod at se et blodbad, rent kaos, udspille sig for øjnene af ham, men lige med det her havde han godt villet være sikker på at Balthazar kunne styre sig lidt mere førhan fik den endelige test her. Han havde holdt ham indenfor i huset, for det meste nede i kælderen, og hevet folk derned for stille og roligt at lære ham at styre hans blodtørst. Og derudover, også lære ham at få lidt mere styr på præcis hvad han kunne bruge især de skarpe sanser til, andet end bare for at finde føde. For det kunne alle og enhver med sådanne sanser jo gøre. Nejnej, man kunne finde ud af så meget mere! Og det havde han så også vist Balthazar. Men nu... Nu kom testen. Nu skulle han for første gang, siden Kayne havde fundet ham, lukkes ud af huset igen. Under observation, naturligvis.

Så Kayne låste stille og roligt op for kælderen, og kaldte ned af trappen til sin søn. "Balthazar, kom herop. Det er i nat det sker. Og vi har nogle ting at diskutere før det sker. Så kom herop, sæt dig i sofaen, og vent." sagde han roligt, før han selv gik ud til køkkenet for at han kunne hente noget blod til lige at tage Balthazar lidt op på inden de gik ud, igen, blot endnu en sikkerhedsforanstaltning. Det tog lidt tid at få det ordnet og klart, såhan forventede at Balthazar i mellemtiden fik slæbt sig op af trappen og sat sig i sofaen som han var blevet bedt om.

Det var en helt anden ”verden” for Balthazar at være kommet til England og skulle leve sammen med en anden person, der er hans far som han aldrig har kendt eller vidst hvem var. Han havde lært en masse ting efter at være kommet hjem til Kayne og bo, hans tale og sprog var blevet bedre, han var dog ikke særlig perfekt til at tale engelsk men det kom langsomt til ham. Det var også lykkes for Balthazar at få trænet sine sanser og evne til at kontrollere sin blodtørst, den var ikke 100% perfekt men det ville komme med tiden. Han boede i kælderen i Kaynes hus og det havde han det egentligt fint med, og at døren til kælderen blev låst hver gang han var dernede, det gjorde ikke det store, for kunne han ikke bare sådan lige blevet forstyrret eller skulle forholde sig til personer og mennesker hele tiden.
Dog havde det ikke bare været ren afslapning at være kommet hertil, Kayne havde trænet Balthazar en hel del, allerede fra dag 1 næsten. Det havde ikke været nemt det første stykke tid, men han gjorde fremskridt hele tiden. Balthazar havde ligget på sin seng og bare slappet af, han lå og tænkte hvad dagen mon skulle bruges på og hvad for noget træning Kayne ville træne med ham denne dag. Det kunne godt være at Kayne aldrig havde været i hans liv før, men efter at han havde taget Balthazar med hjem til England, var alting blevet så meget bedre for ham. Lyden af døren der blev låst op og kaldt på ham, fik ham hurtigt til at forlade sengen og hoppe i en t shirt, da han havde ligget på sengen uden t shirt og så bare bukser.

Han kom stille og roligt op ad trappen, det kunne godt være han som vampyr havde nogen evner som fx hurtighed, men han brugte det sjældent, huset var ikke så kæmpe stort at det var en nødvendighed. Han vidste at når han blev bedt om at sætte sig i sofaen og vente. Var det, det han skulle gøre og ikke noget andet, han havde godt lært hvad der skete hvis han ikke gjorde som der blev sagt første gang. Derfor havde han da også blot sat sig i sofaen i skrædderstilling. Balthazar var stadigvæk ikke til fin brug, selvom han forsøgte at lære de gode manere, men skulle have var han bare ikke særlig god til at huske dem. Balthazar kunne godt dufte blodet som Kayne var i gang med at gøre klar, han forsøgte virkelig at blive siddende i sofaen, hans øjne var helt sorte og tydelige tegn på at han var sulten. Balthazar kæmpede virkelig han måtte knytte sine næver og lukke øjnene for at fokusere på nogen andre ting end trangen til at blodet, som han vidste ville komme ind til ham snart. Han kunne høre Kayne var på vej, fodtrinene og hans duft og duften af blodet der kom tættere og tættere på ham. Han kom med en lille hvæsende lyd, som han vendte sig mod Kayne i sofaen men blev siddende. Han øjne var stift rettet mod blodet.

Kayne calmly got things done - of course he could've done it fast if he wanted, but Balthazar needed to learn patience, too. Not all creatures could work as fast as vampires - so that was some training he'd surely be thankful he'd gotten later on, when you, inevitably, got to socialize a bit with people and realized how slowly everything was going compared to what speed you, as a vampire, could do it with... And on the other side of that coin, how fast THEY did some things, compared to how many years you could do them over, to make sure things went exactly the way as they should... The world was funny like that.

So, eventually, Kayne finished up, and calmly walked into the living room to sit down next to Balthazar, and give him the big pint glass, filled to the brim with blood. "And remember - drink slowly. It's good training for later - if you drink too fast from a person, for example, they'll go into shock, and so the heart won't pump any more blood for you to drink, making it harder to feed... And also, harder to stop, since most of the time, it'll be preferable to not leave a body behind."

Balthazar var blevet siddende i sofaen, han synes blot at Kayne var så skide langsom. Selvom han nok godt vidste at han var nødt til at skrue ned for sit tempo, for i denne del af verden var det ikke altid det bedste at bevæge sig så hurtigt som han gjorde. Men ja det tog han ikke helt så tungt endnu, han havde virkelig svært ved forstille sig at skulle leve i slowmotion. Han så på Kayne, ”Why are you always so fucking slowly! I hate it! mumlede han stille, egentligt var det ikke helt et spørgsmål til Kayne og alligevel lidt.

Hans øjne blev fastholdt på Kayne og hans hænder hvor glasset med blodet var i, hans øjne var iskolde og helt sorte, men stift rettet mod glasset, som Kayne rakte det til ham, så han på ham og havde allermest lysten til at rulle øjne og bare hælde det ned. Men han vidste godt at hvis han skulle have chancen for at komme udenfor var han nødt til at lære at håndtere og styre det. Han tog glasset langsomt op til munden og svarede ikke på det Kayne havde sagt til ham. Han tog det ikke så tungt, men han prøvede virkelig at gøre som Kayne sagde, han drik så langsomt af glasset som muligt, tog det ned lidt efter, for lige at synke blodet og nyde det. ” it’s hard” sagde han stille og kiggede ned på glasset, han kæmpede lige nu med ikke at tage en tåre for nu. Han var nødt til at kunne slappe af og ikke bare hælde det ned i sig. Han kiggede op kort inden blikket blev slået ned igen og glasset ført mod munden, han prøvede at holde igen, men det var virkelig svært, han trang blev mere og mere. Dog var han stærk nok til at tage glasset væk og for en stund sætte det på sofabordet. Han kiggede ikke over på Kayne, han skulle lære det her selv! ” i’m trying” mumlede han og havde blikket stift rettet mod glasset, som han rakte ud efter og placerede det mod læberne og tog en rimelig stor tår, inden han tog det væk igen.

"Shh. Patience, Balthazar. You've got to get used to it - this is the speed humans and a lot of other races work at. It won't do you any good to go at everything with the speed our race can muster, or you'll constantly blow your cover and have everyone chasing after you. Which will, eventually, result in you dying pretty soon. There's lots of werewolves around this area - don't think for one second that they wouldn't love to rip you apart, and they can." he simply said as he passed Balthazar the glass of blood. It was delivered matter-of-factly, because, well, it was just the way things were, after all.

"And yes, it's hard, but the more you do it, the easier it'll be, and you'll have an easier time feeding stealthily, too." he then said, leaning back in the couch. "Also, a thing you will have to get used to, being out among people - I know you'll want to focus on their necks, wrists, anywhere your senses lets you see their veins - but don't. It'll unnerve them, drive them away from you because they can feel there's something off with you. So you'll need to train that, as well. And I know it looks like it's easy for me - but I've had four millenia of training. You haven't. That's the difference." he then said, correcting his clothes a bit, and running a hand through his hair, to get some of it out of his eyes.

Det var ikke første gang at Kayne havde sagt til ham at han skulle tage den med ro og holde sig mere til den almindelige menneske hastighed.. Men det irriterede ham virkelig at han hele tiden skulle mindes om det.. Selvom Kayne jo kun gjorde det af en god mening. Det med at skulle blive slået ihjel af vareulve fordi han ikke prøvede at virke mere normal og opførte sig mere som et menneske, var heller ikke første gang og hver gang fik det ham alligevel til at tænke kort over tingene. Han havde på ingen måde lyst til at skulle blive revet fra hinanden af varulve fordi han dummede sig! ” i’m trying Kayne I do.. But it’s fucking hard!! “ sagde han og så på ham som han sad med glasset I hånden. ” I will do my best. I dont want to disappoint you” sagde han stille.

Yes! Træning, træning og atter træning, der var bare ikke så meget andet at gøre end at blive ved med at kæmpe træne det. Det skulle nok komme en dag, det var han sikker på, uden tvivl for kunne Kayne klare det, kunne han jo også! Kayne var trosalt hans far, så der måtte jo være noget af hans fars gener i ham. ” I think I can do it” sagde han stille og så på Kayne, Han valgte at tømme glasset for det sidste inden han satte det på bordet tomt. Han følte sig dejligt mæt så det skulle ikke blive et så stort problem for ham at komme ud i offentligheden, han var i hver fald helt sikker på at det nok skulle gå godt og at han ikke ville skabe for mange problemer, ellers var Kayne der jo nok.. Han regnede i hver fald ikke med at Kayne ville lade ham være ude i byen blandt alle menneskerne og de andre racer uden at han var med i starten? Men igen man kunne jo aldrig vide. ” I think that i’m ready.. Ready to get out to det city” sagde han og rejste sig stille, han måtte hele tiden huske sig selv på at han skulle opføre sig som var han et menneske. ” Are you readY?” Spurgte han og sendte ham et smil.

"I know it is. But you'll get it eventually. Don't fret." he wasn't going to tell the guy that he'd mastered it pretty much from the start... But then again, in the start, Braeden had been in control, and he'd been so worried about hurting people, he had an extremely strong will... So that was probably why it hadn't been any problem at all for him to hold back like that. "And good. For your own sake." because yea, it wasn't usually a good thing for people to disappoint Kayne, it never really ended well for whoever disappointed him.

He calmly observed Balthazar drinking the last of the blood, then nodded and stood back up, giving a slight stretch. "Well, let's get going, then. And mark my words - I'm not going to let you out of my sight. Especially not this early on. Later on, I'll show you how to hunt more... Discreetly. But for now, let's just test your restraint, now shall we?" he said, a calm smile on his lips as he finally unlocked the front door and let his son step outside, following closely behind him. Kayne didn't live far from the center of Moonlight Falls, so he simply began walking, obviously expecting Balthazar to follow him.

Det kunne godt virke til at Balthazar ikke tog det særligt seriøst, altså det hans far fortalte ham, men det gjorde nok, måske ikke heeelt så meget som han egentligt burde men ja det måtte han jo bare tage derfra. Han vidste også godt at skuffede han sin far ville det nok ikke blive en tur ud af huset sådan igen lige med det samme. Det var også med til at stille nogen krav til Balthazar at han var nødt til at vise at han kunne og ikke bare spillede skuespil. Hvis han skulle have en chance for at få et ordentligt liv, måtte han selv kæmpe for det.

Balthazar så på sin far og nikkede og valgte at gå mod døren, han hoppede hurtigt i sine sko og en trøje som han på en knage. Hvorfor han tog trøjen på, vidste han ikke helt men måske fordi han skulle ligne så meget et almindeligt menneske som muligt, han havde bare ikke været ude af huset siden han var kommet til huset. ” What can I do if it’s going to be too hard for me? You know? “ Sagde han som han trådte ud af huset, det var helt underligt at mærke den friske luft og duften. Han kunne godt dufte færten af noget sødt, men der kunne jo være mennesker i nærheden af dem bare uden han kunne se dem? Kunne der ikke?

Han vendte blikket mod sin far og nikkede bare stille, mest for at indikere at han godt kunne klare det og virkelig ville bevise det. Han anede ikke hvor han skulle gå han, dog valgte han at prøve at følge færden han havde, der var så mange forskellige dufte og alle kom fra hvert sit sted, det var svært at lokalisere for ham hvor han skulle gå han. Han koncentrerede sig om at prøve på kun at følge en færd men han valgte lidt at opgive det og valgte derefter bare at følge efter sin far.

Kayne honestly doubted whether Balthazar was really taking anything he said seriously, with how quickly he seemed to get distracted by everything. Really, he was just like a newborn, newly created vampire still trying to get used to the vampiric senses and everything, despite how many years Kayne knew he'd lived with them, as in, his entire life. But then again, he hadn't ever learned to try to suppress them in any way, had he? Sigh. This was maybe more trouble than it was worth really. Oh well. If things went south, Balthazar wouldn't be the first child of his that he'd kill just to be rid of the annoyance and problems it caused.

"I can't tell you." he simply answered Balthazar's question, shrugging slightly. "Coping mechanisms are different for everyone. What works forme might not work for you, and vice verca." he said, as they walked on, though he sighed when the guy began veering off from the path. "Balthazar, no. Ignore your senses. Don't follow every damn scent you catch, or you won't eve rbe able to do anything else with as many people as there is in this world." he said, and was just about to follow him to rip him back on the right path with him, but luckily, the other vampire corrected himself and began following along dutifully again.

"Don't stray as soon as you get another sensory input. If you do, people catch on almost instantly, and will flee from you as soon as they see it. Got it?" he calmly explained it to him, as they walked on, and got closer to the town where you could more clearly smell all the people out and about their normal business.