Don´t steal from me little foolish girl (Annabell)

Tid: 15:30

Sted: gågaden

vejr: solen er på vej ned

omgivelser: folk som er på vej hjem

Påklædning: http://i.kinja-img.com/gawker-media/image/upload/s--BFwlKC3A--/18lpcbm3rnzm3jpg.jpg


Fiona var på vej ud af skolen, hun havde fri. Hun gik altid hjem og i dag var ingen undtagelse klokken var ved være ret mange, solen var på vej ned og idet hun trådte ud af skolens fordør så hun det hvide tæppe af sne. Hun havde en taske med mange af hendes ting i,  hun havde nogle smykker, de var ikke af den mindste værdi for hende fordi de mindede hende om noget hun ikke ville være del af længere. Hun havde fået kæden af hendes mand og ringen af hendes børn. Den mest værdifulde ting hun havde i den større taske var hendes vest. Carrie havde lavet den til hende og  det var smart at have for den beskyttede hende mod de fleste evner og magier. Hun havde ikke set Carrie siden den dag hun forsvandt ind i skoven for at flygte endnu gang fra hendes mand. Det havde bare resulterede  i at hun var blevet fanget af en anden og holdt fanget. Hun forsatte i sine egne tanker og løsnet grebet i hendes taske en smule. Hendes lejlighed lagde ikke så langt fra gågaden og hun var på der vej der hen. Udover at have alle andre ting havde hun også sine nøgler til lejligheden. Det kunne nok være dumt når man tænkte over det, men der ikke var mange som prøvede at tage ting fra hende, desuden dem der havde, havde hun givet en ordentlig forskærkkelse og Fordi de fleste vidste hvad hun arbejde med. Fiona drejede ned af en mindre befærdet gade og trak vejret dybt. Vis ikke det var fordi hun var varulv ville de sikkert tror at hun sukkede over noget som gik hende på, men det mere for at danne sig billede over om der var nogle, men for første gang længe fik hun ikke færten af nogen og hun forsatte.
Som regel tog det hende ikke særlig længe at gå hjem, men hun havde en del tænke over og skulle faktisk også havde handlet ind, men orkerede ikke. Det krævede meget vijlestyrke når man arbejde med børn som ikke gjorde hvad der blev sagt og i dag havde ikke taget mindre på den vijlestyrke. Idag havde hun måtte høre for hvor stor en ulempe hun var fordi hun var en vogter og som til med var falsk fordi hun var blevet skabt. Dog hjalp det når hun kom hjem fik taget langt varmt bad. Hun kunne næste ikke vente og derfor lod hun pararederne falde en smule imens hun skyndte sig. Det hele ånede fred da hun nåede gågaden.

Folk var ved at gøre de sidste inkøb enden de skulle hjem lave mad til familien, en kvinde med sin lille datter kom gående forbi hende og hun mærkede lille stik, hun havde aldrig været en god mor og hun havde sat sin behov først, før sine børns. Hun kiggede på kvinden og pigen, hun smilede svagt til pigen idet hun fangede pigens blik. Hun havde aldrig været den mor hun gerne ville, men det var klart for hun havde altid følt sig fanget og da hun ikke kunne tage sit eget liv havde hun måtte stikke af. Hun havde endelig fundet noget hun var god til og denne gang vis hendes mand fandt hende ville hun nægte at tage med, for tiden var en anden end den gang og hun havde også noget skulle sige nu. Hun kiggede på et vindue hvor de solgte kjoler, efter hendes mening brød hun sig ikke om dem, men  havde alligevel en del der hjemme, men de meget gammle og havde fulgt hende i tykt og tyndt. Denne tid hvor de var i var de mere fri gjordte og det gjorde ikke noget vis en kvinde var sammen med en kvinde og hun behøvede  ikke at have kjole på. Hun stirrede på dem længe og undrede sig hvorfor de nu til dags skulle afsløre så meget.

Påklædning: http://img02.taobaocdn.com/bao/uploaded/i2/19601025333654344/T14O0OFf0XXXXXXXXX_!!0-item_pic.jpg

Annabell slængerede ned af gaderne, det var hen af fyraftens tid, og folk havde travlt med at komme hjem, altså kort sagt den bedste tid på dagen. *så arbejdes* tænkte hun og smilede skævt. Hun kiggede rundt på folk der var iført varmt tøj pga. sneen. hun havde aldrig rigtigt været typen der gik med jakke? det kom nok også af hun tog nogle stærke stoffer, eller drak sig væk fra kulden. så hun var ikke selv iført jakke. Hun så ned i jorden og mærkede hvordan trangen blev stor efter sin daglige dosis. Det skulle gå hurtigt.. hun trak vejret dybt og begynde at sætte tempoet op og bankede ind i den første person, en hånd i lomme på vedkommende og hurtigt op igen i samme-sekund som hun dumpede i personen. "hov undskyld" sagde hun og smilede undskyldende. Hun gik videre, en pung, med tog sedler? bedre ind ingen ting. hun lagde sedlerne i lommen og smed pungen.
hun kiggede efter den næste, en kvinde med masser af armbånd!. hun løb hen til den fisse fornemme kvinde og tog fat i kvindens håndled med begge hænder " please !! jeg er ved dø, doner noget!! please mine hænder er fyldt med svamp og huden skræller af !!" råbte hun og græd falsk. kvinden reagerede som hun skulle og rev hånden til sig og løb væk fra hende. hun kiggede fornøjet og kiggede på armbåndende som kvinden tydeligvis havde glemt alt om da hun rev hånden til sig. " bingo" grinede hun og lagde dem også i lommen.

sådan forsatte hun i godt stykke tid, og stjal alt fra ringe, til armbånd, selv småpenge fra børn. " hun lænede sig op af muren og kiggede pengende sammen, imens hun kiggede rundt på folkende på gaden. hun havde aldrig lært at tælle og viste derfor intet om hvor penge hun havde, men kun at hun muligvis havde nok til en lille dosis, og lidt mad. hun smilede tilfreds og lagde det hele tilbage i lommen og lukkede øjne roligt i. hendes krop sitrede efter sin dosis, men hun måtte være sikker på hun havde nok penge.. hun rettede på sit løse hår og kiggede efter sit sidste bytte.
længer nede af gaden stod der en kvinde med rimelig lækker taske. hun smilede skævt og gik hen mod hende. hun knækkede kort sine finger og begynde at tænke hele forstillingen igennem.
"mor! mor!! " råbte hun lykkeligt og prikkede kvinden på skuldren. Hun lagde en hånd på hendes taske klar til at rive den fra hende, så snart kvinden blev forvirret. " mor!! " sagde hun ivrigt igen for at få den helt perfekte reaktion fra kvinden.

Fiona havde haft så travlt med at betragtede de kjoler at hun ikke havde set hvad der forgik omkring hende, hun stivende en smule idet nogle prikkede hende på ryggen, det gjorde at hun i få sekunder strammede grebet omkring hendes taske, men kun lige i et sekund. Hun fik færten af en Banshee ret tæt på, men reagerede ikke lige med samme af frygt for at det var en af hendes døtre. Så vidt hun vidste lød ingen af hendes døtre sådan, men hun kunne ikke sige det med sikkerhed. Hun slap grebet på tasken mærkede tasken blive revet væk hun stod stadig forvirret og det gav vedkommede rig mulighed for  at smutte. Hun havde dog fanget hendes fært og hvade ikke tænkt sig at lade hende slippe af sted med det hun kiggede igen rundt og nåede lige se hvem det var der havde taget hendes taske, men sundede sig en smule imens hun blev stående. Hun anede ikke helt hvad hun skulle gøre ingen havde før sluppet afsted med det og det skulle denne pige eller ikke. Hendes dyrebareste eje var i den taske og for alle andre ville vesten nok se ubrugelig ud, men for hende uvurderllig. ” hey stop tyven” råbte hun, men ingen så ud til at ville hjælpe og det gjorde hende vred. De dyriske instinkter ville slå ind vis ikke hun passede på. Hun måtte følge færten til vedkommende var et sted hvor der var mindre befærdet. vedkommende skulle i hvert fald regne med hun fik skideballe. Dog var der noget ved pigen som fik hende til tøve en smule, men hvad vidste hun ikke helt for det var ikke fordi hun var en Banshee, men fordi hun ikke virkede til vide hvordan man opførte sig blandt mennsker som hun ingen forældre havde, dog var Fiona nok ikke den bedste at spørge til råds om forældre ting. Hun havde valgt sine børn fra.
Hun vidste stadig ikke, men hun blev snart nød bevæge sig inden færten forsvandt fordi der var for mange i gågaden. pigen kunne idet mindste havde spurgt Fiona havde en masse ting pigen kunne havde fået ting af værdi, men som ikke betød noget mere for Fiona, men det var forsent for nu havde hun taget hendes taske og sikket snart på vej til det hun skulle bruge tingene på. Hendes negle voksede en anelse og giften var smurt på, men da hun opdagede det trak hun dem tilbage. Fiona ville ikke virke hjælpeløs og skulle nok finde hende vis så det tog hele aften.
Hun om i tanke om hendes tegninger af hendes børn også var der i. Dem skulle hun også havde tilage.

Annabell havde smilet lidt over kvindens reaktion, og hun havde gjort som hun havde regnet med. hun rev tasken til sig og satte i hurtigt løb afsted ned af gaden. blodet pumpede rundt i hendes årer. Hun skulle væk så hurtigt som muligt, den kvinde var ikke et menneske, det kunne hun se. Hun havde efterhånden i sin tid som gade tøs lært meget om det overnaturlige, på den hårde måde... så hun lærte hurtigt tegne. Ud fra der intet omkring kvinden der virkede død kunne hun med det samme udelukke at hun var vampyr. Det var noget hun havde haft en mærkelig evne til siden hun var lille. Men det var ikke noget i hun tænkte over. men det var stadig et hav af muligheder tilbage, og hun ville ikke blive hængende for at finde ud af hvilken race.

hun sprintede ned af gaderne og sørgede for at løbe lidt i ring og lave alle mulige smut veje, bare i tilfælde af det var en med sindsygt god lugtesans. Hun stoppede op efter lidt tid da hun var kommet til en mindre gyde og stod lidt og fik vejret. hendes hjerte gjord ondt og hun havde hovedpine " der skal bare være noget godt i den taske.." mumlede hun og åbnede den. alt hvad hun ikke kunne bruge smid hun på jorden, og lige nu virkede det ikke alt for lovende? tegninger? en vest? hmm.. hun kiggede lidt efter en pung... og SMYKKER! yes! " bingo" sagde hun og tog dem op. " gud er med mig i dag.. " grinede hun og puttede dem i lommen. " hvad er der ellers." mumlede hun og rodet videre. Der måtte være noget mere brugebart, måske et bare sedler med mange runde cirkler på og en streg foran? hun ville ryge i himlen hvis det var tilfældet. så kunne hun købe så mange stoffer at der var nok til at par dage! hun roddet lidt videre, fuldstændig uden fokus på om der kom nogen. da hun ikke regnede med folk ville følge efter hende, eller at de ville finde hende så hurtigt.

Pigen måtte vide hvad hun var for hun havde gjort det svært for hende, hun fokuserede så meget at hun ikke tog nottis af om hun gik ind i nogen eller væltede dem. Vejen var lang, men til sidst fik hun øje på en gyde hun listede lidt tættere på og så hvordan pigen rodede i hendes taske. En dyb knurren undslap hendes læber ” vis bare du havde spurgt” sagde hun forsatte imod pigen. Hun vidste godt at det var dumt blive så vred, men det gjorde hende vred at hendes ting  lod på jorden. Hun sukkede svagt og gik forsigtigt imod pigen ” jeg har så mange ting du kan få og sælge eller hvad du nu bruger de ting på du har taget” sagde hun og trak vejret dybt for styrrer vreden. Hun fjernede ikke sit blik og undrede over sig at pigen lige valgt en gyde hvor der kun var en vej ud, men så skete der noget hun ikke havde regnet med hun fik virkelig ondt af pigen, hendes familie måtte havde været forfærdelig vis det drev en ud i stoffer og stjæle ja endda bo på gaden. Den skideballe hun havde tænkt sig at give pigen blev ikke til noget. Istedet for dannede der sig et smil på hendes læber det var et lidt moderligt  smil som en mor gav til sit barn når hun var overbærende. Hun havde dog trukket sine negle ud på den ene hånd som ville bruge til at lamme pigen vis hun prøvede på at løbe. Hun var så heldig at have en evne som kunne bruges til sådan noget. Giften virkede kun centralt og det betød at det kun var der hvor den ramte dog vis den ramte  i nærheden af ens hjerte ville den være stærk nok til at dræbe, men Fiona brugte den aldrig til at dræbe med så der var pigen heldig.  Hun anede ikke hvordan pigen ville reagere hun måtte også være klar over at hun måske ville prøve at slås. Hun fjernede aldrig blikket fra hende, men hendes blik var ikke vredt eller advarende, det bar vis varm følelse over dem. Imens hun iagttog pigen og imens ventede på reaktion på hendes tilstedeværelse følte hun noget andet lysten til hjælpe hende til komme rette spor voksede også i hende, men de havde lige mødt hinanden og det ville være mærkeligt. Hun havde skjult hånden bage ryggen ” vis nu du giver mig mine ting så kan jeg give dig aftensmad” sagde hun og prøvede at lyde lokkende, men hun anede ikke om pigen ville bide på for de var jo fremmede og pigen virkede ikke til at stole på nogen.
Pigen var lidt som et vildt dyr, men det var vel klart hun boede vel på gaden og hvor hun kunne finde husly, det var ikke fordi hun vidste det, men hvad ville ellers få en til at stjæle. Hun rakte ud efter sin vest og tegninger. Hun rakte derefter en hånd imod pigen i håb om at hun ville tage den, men nåede ikke længere for hun hørte vrede stemmer som var på vej ind i gyden. Hun fugtede svagt sine læber ” venter du gæster?” spurgte hun undrende og hævede let det ene øjnbryn og gav tilkende at hun også havde en god hørelse ” for dem der er på vej her ind lyder ikke glade” sagde hun vente sig imod gydens udgang.

Annabell stod og skulle til at vende tasken på hovedet da en stemme lød for enden af gyden. hun så op fra tasken med undrende blik, hun havde fundet hende?? på så kort tid? wauw den taske måtte have betydet meget for hende efter at hun var blevet ved med at lede? " Spurgt!? yeah right? " grinede hun sarkastisk.
" 1 ud af en milion virker det at spørger" sagde hun og smed tasken og kiggede vredt på kvinden "Hvem siger jeg vil sælge dem? hvem siger jeg ikke vil beholde dem?" hun ville ikke sine køber i fedte fadet, hvis hun indrømmede hun solgte tingende videre var hun færdig. Hun så ud på gaden forbi kvinden og derefter på kvinden. hun havde valgt en gyde, på det grundlag at folk aldrig fulgte efter hende men bare ringede til politiet? så det var ikke helt planlagt.

hun så undrende på kvinden der pludseligt havde ændret udtryk? hvad .. hvad var det for et udtryk? hun løftede det ene øjenbryn af forvirring og gik lidt frem og tilbage, kvindens blik gjord hende utilpas? og vred? hun hadet at få medlidenhed... hun kunne ikke bruge det til noget. Folk troede de at de kunne redde folk som hende, men aldrig havde det lykkes nogen. hun hadet den kærlighed.. hun havdet aldrig fået og ville aldrig prøve det?
"mad? nej tak" knurrede hun og så rundt efter muligheder for flugt " jeg snakker ikke med fremmede og jeg har ikke brug for din omsorg kvindemenneske.." knurrede hun. hun var godt vred og hun følte sig truet lige nu, som en tiger tvunget op i hjørne. hun fulde hvert enkelt af kvindens bevægelser da hun rakte ud efter de ting hun havde kaste ud af tasken. ligegyldige ting i hendes øjne, men folk havde vel sine værdier... hendes øjne ble mørke da hun hørte stemmer og kvinden kom med kæk bemærkning.
"Har du taget dem med!!!?? " råbte hun vredt og spænde i kroppen af vrede " hvad fanden tror du, at du har gang i!? " hun var lokket i fælde ! det var hun hundred procent sikker på! hun ville få problemer hvis hun blev et minut længere. " når jeg kommer væk herfra, opsøger jeg dig, og får min hævn for det her..." knurrede hun truende og gjord et forsøg på at komme væk fra kvinden ved at løbe forbi hende. Om det lykkes måtte skæben vide.

Fiona trak sin hånd med neglene og sigtede efter hendes ben, neglene var knivskabe og badet i gift og vis hun ramte ville pigen kun kunne bruge det andet ben i stykke tid hvor lang tid giften virkede vidste hun ikke for hun havde aldrig blevet ved sit offer. Det klart pigen var vred, men hun ville nu gerne have sin ting og som hun havde renget med ville pigen løbe, men hun ville blive ved at jage hende til hun gav op ” jeg har ikke taget nogen med” sagde hun og var ikke helt klar over hvem de var, for hun havde været så fokuseret over at finde pigen at hun ikke havde set om nogle fulgte efter hende. Vis ikke hun havde ramt ville hun følge efter pigen. Det kunne ikke passe at  de ikke kunne snakke om det. Hun kunne forlængest havde grebet hende og slæbt hende med hen til politiet, men det at hun ikke havde gjort det burde da betyde at hun var til stole på. Hun kunne leve med at pigen fik hendes guldring og halskæde, men hvad end der forgik i denne fremmedes hoved vidste hun ikke helt. ” jeg finder dig først” sagde hun og himlede svagt med øjnene. Pigens trussel tog hun ikke så højtidligt for hun var den stærkest af de to. Hun ville dog ikke tvinge pigen til at stole på hende. Som sagt var det kun pigen som kunne bestemme hvem hun stolede på. Heldigvis var hun tåldmodig og havde en vijlestyrke som var enorm. Hun kunne slynge alle de fornærmelser pigen kendte i hovedet på hende og der skulle meget mere til at gøre hende vred. Hun kiggede på pigen med et hævet øjnbryn ” hvorfor stjæle vis ikke du vil sælge dem, det lyder lidt i mine øre som en dum ting at havde så mange ting på sig og så  ikke sælge dem” sagde hun, men var mere neutralt i ansigtet vis det gjorde hende bedre tilpas. Hun vendte blikket imod de vrede folk det var helt bestemt ikke nogen hun kendte, men måske pigen stjålet fra dem.

Annabell satte i øredøvende skrig som knuste ruder indefor en radius af 1 km, bilalarmer satte igang, og folkende der var på vej imod dem begynde at beklage sig. Hun faldt til jorden og tog sig til benet. " shit shit shit" mumlede hun panisk, og rev et godt stykke af sin trøje af hvorefter hun bandt det stram om låret i tilfælde af hvad der nu gjord hendes ben blev lammet, blev forhindret i at sprede sig. hun kiggede vredt og angst op på kvinden der åbenbart var varulv? eller en heks? et eller andet var hun. "Derfor stoler man ikke på fremmede " knurrede hun og prøvede at kravle væk, men da det var nytteløst kæmpede hun sig hen til væggen.
hendes ben gjord ondt og hun var en panik. hun havde aldrig prøvet at være lammet på den måde?! var noget hun skulle lev med for evigt? skulle hun leve som krøbling resten af sit liv???? hun lukkede øjne og prøvede at få kontrol, men da det ikke virkede til at lykkes tog hun smykker og penge fra sin lomme og kastede mod kvinden.
" Her og skrid!" knurrede hun smerte fuldt, og hun havde lyst til at græde, men hun ville ikke gøre når der var andre tilstede. så hvis de ting kunne få kvinden til at skride, så var det, det værd.
hun havde aldrig brudt sig om at græde, det var en svaghed! havde hendes far altid bildt hende ind. Det var også en svaghed! ubrugelig tårer, en måde at vise man har det dårlig på. tanken gav hende kvalme.
" skrid! " knurrede hun og prøvede at vifte kvinden væk.
" du har fået dine ting, så tag dine oprørske venner med og lad mig være..." hun tog sig til benet, og kiggede på det. hun måtte prøve se hvor slemt det var. hun tog en lommekniv frem og skar bukserne op for at se på såret. hun kiggede dog hurtigt væk da det så betændt og lidt for voldsomt ud til hun lige kunne tage det seriøst. hun havde aldrig været sart, men det nok mest pga. hun var underernæret og ikke havde fået sin daglige dosis. hun lukkede øjne og kæmpede for ikke at kaste op.

Fiona gispede forskrækket og satte sine finger op til ørene efter hun havde trukket neglene tilbage, skriget var så højt at det gjorde ondt i hendes lydfølesomme øre. Hun mærkede hvordan hun trådte tilbage inden hun bed tænderne hårdt sammen. Hun ville ikke vise svaghed. Hun ånede lettet op da det stoppede ” hør her jeg ville ikke gøre dig ondt, men du ville ikke lade mig få chance for at snakke” sagde hun lidt irreteret. Pigen var hele tiden i forsvarmode. Hun anede ikke hvad hun havde gjort denne pige, da pigen kastede Hendes ting efter hende samlede hun dem op. Hun vendte derefter blikket imod de omtumlede mennesker . Hun trak svagt sin kniv op af strøvlen og gik imellem pigen og mennskene ” hør her jeg ved ikke hvem i er og hvorfor i er vrede, men jeg skal nok klare det her” sagde hun og normalt var hun ikke truende eller vred. Hun sukkede svagt og betragtede dem imens de overvejede hvad de skulle gøre. Hun havde ikke tænk sig at lade pigen være så længe at pigen ikke kunne gå på sit ben. Hun lod svagt sit blik blive kølligere for understrege at hun ingen skrubler havde med at dræbe dem, selvom det ikke passede. En mand trådte frem. Det var stadig ikke en hun kendte, men han var meget større end hende, hun var selv 1,68 og han var mindst to hoveder højere end hende.
Det var tydeligt at han ikke virkede bange for hende selvom han havde set hvad hun havde gjort ved pigen, men hun ville ikke stoppe før de lod pigen være i fred. Fiona trænede meget og han virkede ikke til at at træne, hun tog en dyb indåning og fik bekræftet at han var et menneske. Pigens skrig havde givet hende hovedpine, men hun tænkte ikke på andet end at få dem væk. Hun overvejede at tage vesten på for en sikkerhed skyld, hun smed tingene og tog vesten på. Hun var ikke sikker på de alle var mennesker, men fordi der var flest mennsker og hun havde hovedpine kunne ikke fokusere nok til at skille duftende af.
Dog virkede manden til genkende hende fra skolen og trak sig og tog de andre med sig, Fiona ånede lettet op og vendte sig om imod pigen. Hun overvejede om hun skulle tjekke såret, men pigen havde gjort det klart at hun ikke ville have hendes hjælp. Hun gik hen og samlede tingene op ” vis du vil have din hævn så er jeg Fiona Evermore” sagde hun og samlede sine ting op hun betragtede pigen og fjernede ikke blikket fra hende. Hun smilede svagt ” bare rolig der skulle ikke være så meget gift i mine negle til gør dig  lam for evigt” sagde hun og blinkede til hende. Hun håbede lidt at hun havde skræmt pigen nok til at hun ikke ville forsøge at stjæle fra hende igen, men hun stoppede ved gydens udgang ” men du kunne jo lade mig se på såret” sagde hun fik det til at lyde henkastet. Hendes ansigt var stadig i neutrale folder så pigen ikke ville blive vred.