Keep your fucking mouth shut .

Det var sjældent at Jasper nogensinde var ude på dette tidspunkt og særligt på en hverdag. Hans far var begyndte at kræve mere af ham, det var altid forskelligt hvad det var han skulle, han blev jo på en måde en del af mafiaen, da han fyldte 18 år.  Men det var nu ikke derfor Jasper var ude på denne tid af dagen, han var ude fordi han var blevet uvenner med sin far sent på natten, Jaspers far havde haft nogen af sine mænd på besøg hele natten, de havde larmet højt og voldsomt som gjorde Jasper ikke havde kunnet sove. Han havde brokket sig til sin far som bare havde sagt at så kunne han gå en tur til de var færdige med arbejde og det var så det han havde gjort, han vidste bare ikke hvor han skulle gå hen. Han kunne ikke rigtigt få fat på nogen af sine venner, de sov helt sikkert og det var også det Jasper burde lave på denne dag.

Han var i ført et par grå joggingbukser og en alt for stor hættetrøje, det var heldigvis ikke vildt koldt, men godt tåget og støvregnede det gjorde blot at hans hættetrøje føltes klam og våd. Jasper valgte at sætte sig på en bænk for blot at sidde lidt, der var ikke et øje i parken, andet end en masse tåge omkring ham. Mobilen blev trukket op af lommen, blot for at kigge på klokken. Tiden gik bare så skide langsomt, han anede heller ikke hvornår han overhovedet kunne tage hjem og regne med at kunne komme til at sove.

Lyden af skridt kom i det fjerne og en som kaldte ” Er her nogen der kan hjælpe mig?” Jasper var ikke helt sikker på om han skulle forlade området eller gå hen mod personen, dog lyd personen næsten i panik. Jasper valgte at gå mod lyden for at finde ud af hvad det handlede om. Han mødte en kvinde som lignede en som var i panik, ” Kan jeg hjælpe dig med noget?” Spurgte Jasper som han var kommet over til hende. Det var ikke lige frem fedt at skulle stå her i parken og snakke med en fremmede kvinde som var i panik. ” Kan du ikke hjælpe mig, min bil holder lige her nede på p pladsen, den er gået i står, og jeg skal på sygehuset, min søn er blevet indlagt med sin far i nat, men har været på arbejde og derfor først kunne køre nu” Sagde hun panisk og grædende. Jasper var lidt i vildrede, for han anede intet om biler. ” Øhm altså jeg har ikke forstand på biler, men kan da godt prøve” Sagde han og smilede roligt til hende. ” Lad os går over og kigge på det, så du kan komme til sygehuset” Sagde han og smilede. Kvinden nikkede til ham og vendte rundt for at vise vej til p pladsen, Jasper sagde ikke rigtigt noget til hende på turen derhen.

Da de endelig var kommet hen til p pladsen så Jasper sig omkring, der holde en ældre WV-model, sammen med en varevogn og en lidt dyre bil. Det undrede Jasper lidt at hvorfor der holde biler her på denne tid, normalt var der aldrig en bil her på denne tid af døgnet. ”Hvilken bil er det?” spurgte han lidt usikker og så på hende, hun svarede ikke men pegede blot på den gamle bil der holdt der, Jasper nikkede stille og gik med kvinde derhen. Han hørte noget puslen omkring dem, men tog det ikke noget videre med det, det kunne jo bare være en kat eller andet. Kvinden åbnede bilen og åbnede for kølerhjelmen mens hun kort fløjtede ” hvorfor fløjter du?” spurgte Jasper som han åbnede kølerhjelmen og satte pinden i så det kunne holde sig selv, men tog sig ikke yderligere over dette, det kunne jo bare være en dårlig vane. ” hvordan fanden klare du den her Jasper” Sagde han mumlende til sig selv, han havde jo ikke en skid forstand på dette.

Påklædning + udseende

Fløjten lød. Manden var i sigte. Men da Tidus tittede frem fra busken var han overrasket over at det bestemt ikke var en voksen mand der stod nede ved bilen. Tvært imod. Det var en ret så ung dreng. Her så han spørgende hen på sin mænd. Den ene løftede på skulderen, hvorpå den anden der stod ved siden af, daskede den uvidne i baghovedet.
"Det var knægten der forlod huset, ikke hans far," forklarede den ene lavt.
Tidus sukkede her opgivende. "Vi skal ikke kidnappe et barn! er du tosset?!"
mændene delte et blik med hinanden før de så hen på Tidus igen. "Det er vores ordre Tidus..."
"Nej! ordren var at kidnappe manden selv!..." da fløjten igen lød, måtte Tidus afbryde sig selv for at se hen imod kvinden, sammen drengen der havde travlt med at kigge ned i bilens køler. "Okay okay!" han gjorde et lille håndtegn der betød: MOVE!
Mændene rykkede frem, helt lydløse ned imod bilen, som små ninjaer. Tidus selv himlede bare med øjnene og tog ellers klorofonen, samt kluden op af posen der stod på jorden. Her gik han ned imod knægten. Han ønskede egentlig ikke dette... men igen... snart ville han være fri for denne mafia... dette liv. Alt dette lort...
Han stillede sig ved siden af Jasper, bankede på kølerhjelmen en enkelt gang, hvorpå han her smilte selvsikkert til drengen som han ville se op på Tidus. "Hello."
Før Jasper kunne nå at svare ham, tog Tidus fat om hans hoved og pressede kluden med klorofon imod drengens mund. Dette ville få ham til at besvime med det samme. Hurtigt ville Tidus gribe ham og ellers smide ham ind i bilen.

Når Jasper engang vågnede op, ville han lægge på en seng, i et ret tomt lokale og ikke så langt fra ham, ville Tidus sidde på en stol, fronten rettet imod et skrivebord foran ham.

Jasper havde stået og gloet ned i den køler på bilen og hele motoren, det hele havde været et stort puslespil for ham, han anede for fanden ikke en skid om biler! Han havde ikke engang et kørekort selv! ” jeg tror altså ikke at jeg kan hjælpe dig, men vi kan ringe efter en autohjælp, hvis du har en mobil? Ellers kan vi bruge min” sagde Jasper som han prikkede til de forskellige dele i motoren, den var helt kold, så det passede nok med at bilen ikke havde virkeret da hun var kommet hen til dem.

Der gik da heller ikke længe før han hørte en banke på kølerhjelmen og sige hej, det eneste Jasper bare ikke noget at gøre var at reagere, han havde fået noget for munden og så mistede han bevidstheden. Hvad der foregik efter han havde mistet bevidstheden, vidste ham ikke noget som helst om.

Jasper begyndte at røre på sig, langsomt og anstrengt, han havde det underligt. Hvad fanden var der sket? Han havde stået og forsøgt at hjælpe en kvinde med sin bil og nu lå han her, han kiggede omkring sig. Han lå i seng et sted han var helt sikker på, ikke var derhjemme. ” Hvor tasken” mumlede Jasper som det gik op for ham at han ikke havde rygsækken på ryggen. Han satte sig op i panik og kiggede omkring sig, det var først der han fik øje på en fyr sidde ved et skrivebord. ” Hvad laver jeg her? Hvorfor jeg er her? Hvor er min taske?” Sagde han og så på fyren. ”hvem er du?” spurgte han og prøvede ikke at virke for meget i panik.

Det kom ikke bag på Tidus at drengen vågnede op en smule panikslagen. For ikke at sige at der kom en hel del spørgsmål flyvende ud af munden på ham. Tidus så hen på ham, det ene øjenbryn løftet og et kækt smil malet på hans ansigt. Tidus vendte fronten imod ham, stadig siddende i rullestolen og klappede her hænderne sammen. ”Tasken… har vi taget os af… ser du, vi var din fars kunder, men… vi havde sku håbet på at det var din far der ville kom ud og ikke… uhm… miniudgave af ham.” han gjorde her en håndbevægelse der hentydede til hele Jasper. ”Og hvem jeg er? Mit navn er Tidus…. Jeg er også en mafia søn, sååå… jeg gætter på du kan sige vi har… det tilfælles?” han skar her en lille grimasse og sukkede. Kort gned han sine tindinger som han så ned i jorden. ”Det her er latterligt. Du er jo bare et barn kiddo.” her rejste han sig og kløede sin nakke. ”Og jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal snakke til dig.” det sidste mumlede han en smule imens han så den anden vej. Han stillede sig her foran drengen og så vurderende ned på ham. ”Jeg gætter på et barn som dig, vil have en sodavand?” han gik lidt væk fra drengen. Han havde virkelig ingen anelse om hvordan han skulle snakke til Jasper. Drengen havde garanteret ingen anelse om hvad der foregik. ”Alt i alt. Du er lige nu en lokkedue for at få din far her… vores mafia… har deres stridigheder.”
Spørgende så han ned på den unge mand. ”Forstår du situationen?”

Jasper så på fyren som begyndte at tale til ham og komme hen imod ham. Det fik hurtigt Jasper på benene, han var en anelse svimmel, hvorfor vidste han ikke helt. Men det havde nok noget at gøre med hvad der var sket fra han havde stået og kigget på bilen til at ligge på senge, hvilket han ikke huskede noget som helst om. ” giv mig min taske! Jeg tror dig ikke! Sagde Jasper og prøvede at virke hård over for fyren. ” Mini udgave af min far? Tsh det nok det sidste jeg bliver. Men jo længere tid i har mig her, jo værre bliver det for jer, han smadre jeg synder og sammen” Sagde Jasper og prøvede igen at virke hård, for var der noget han egentligt ikke var så var det hård. Men det behøvede fyren sku ikke at vide noget om. ” Tidus? Hold da kæft, kunne din far ikke være mere opfindsom? Det ligger tæt op af ordet tis” Sagde han og trak på skulderne, sådan ligesom alle de store fyre gjorde, når de gjorde nar af noget og ikke tog sig af det på nogen måde. ” Puhaaa adddrh du stinker af pis” sagde han og kiggede sig omkring i rummet og fik øje på døren ud af rummet. ” Jeg ked af at sige det, men et barn? Det er jeg næppe, men hvis du ikke ville have noget i mod det, tænker jeg, jeg er smutter” Sagde han og så på ham og gik direkte over mod døren.
Dog stoppede Jasper som Tidus fortalte at han lige nu bare var en lokkedue, for at hans far skulle komme her hen og de kunne tage ham i stedet. Det måtte ikke ske! Han var nødt til at få advaret sin far, hænderne gled ned på sine lommer i bukserne for at finde sin mobil. Der gik panik i ham som han ikke kunne finde den! Måske han havde tabt den ved bilen? ” hvor er min mobil?” spurgte han og så på Tidus. Der måtte ikke ske hans far noget som helst! Det ville han ikke tillade, selvom han kunne hade sin far noget så inderligt så elskede han, ham jo også. Jasper så på Tidus, ” Ja det gør jeg men det kommer ikke til at ske” Svarede han og valgte at forsætte det sidste stykke over til døren.

Tidus lod drengen flippe ud. At han prøvede at virke så hård og stærk var underholdende for Tidus. Han tog bestemt heller ikke hans fornærmelser personlige. Han kunne håne hans navn alt hvad han ville. Det ragede Tidus en disse. I stedet grinte han bare og placerede armene på kors over brystet. Drengen sagde han ikke var et barn, men alligevel opførte han sig som et, ved at sige Tidus lugtede af tis.
”For det første… du udtaler mit navn forkert,” grinte han og her ud af sit ærme trak han en kniv, præcis ligesom dem fra Assasins creed. Som Jasper begyndte at gå imod døren, kun for nu at panikslagen spørge om hvor hans mobil var, tog Tidus fat i ham og skubbede ham hårdt op ad muren. Han holdte hårdt drengen fast imod denne mur. Her truede han ham ved at presse knivens blad imod drengens hals, uden at det ville skære ham, selvfølgelig. ”For det andet Kiddo. Jeg er ligeglad med hvem du er og hvad du tror du kan… du bliver her, vi lokker farmand til os og der kommer ikke flere problemer.” han så ind i Jaspers øjne. ”Forstået? Eller er jeg nødt til at skære det ud i pap?” her hentydede han tydeligvis til kniven imod drengens hals.

At han udtalte Tidus navn forkert, havde han noget vidst. Han havde aldrig været god til at udtale navne og andre ting som ikke var russiske, det var nu hans bedste sprog, selvom han havde levede her i England i så mange år. Det russiske var dog blev vedligeholdt en hel del, hans far talte primært kun russisk og Jasper talte det også primært. Det var kun når han talte med andre der ikke kunne russisk at han talte engelsk. Han havde altid synes at Engelsk var et så grimt sprog der overhovedet fandtes på jorden.
Jasper nåede da heller ikke helt over til døren før han blev stoppet hårdt op af muren, og fik presset en kniv mod halsen. Han sank en klump og rettede hovedet op, sådan at kniven kun var ved halsen og hele hans hals var blottet. Han sank en klump flere gange, samtidig med at man kunne se hans pulsåre i siden dunke derudad. ” Du må ikke” frem stammede han panisk, det lyste ud af øjnene på ham at han var i panik. ” Du må ikke gøre mig noget, jeg…” Sagde han og alt den hårdhed, han havde forsøgt at vise og være, var forsvundet lige som hvis en sort sky, kom ind foran solen så himlen ville blive mørkere.
Det var tydeligt at se på Jasper at han var i panik, han havde aldrig været god til netop sådanne ting, han var jo slet ikke så hård som han havde prøvet at være. ” Hvorfor mig” mumlede han panisk. ” Min far slår jer ihjel, hvis i gør mig noget” Sagde han og lukkede øjnene. Følelsen af at have kniven presset mod sin hals, var ikke lige frem noget han havde ønsket at det skulle ske igen.

Den hårde attitude forsvandt nu med det samme fra drengen. I stedet var han nu tilbage til sit paniske jeg. Det var interessant hvordan han kunne gå fra det ene til det andet. Så snart han fremstammede at Tidus ikke måtte gøre ham noget, sukkede den blonde banshee og fjernede kniven. Herpå trådte han et skridt tilbage så knægten ikke længere ville føle sig fanget. ”Det er dig fordi du er en mafia søn… det er en af de ting der kan følge med den kage.” Her gik han hen til skrivebordet og tog noget der lå under det. Som han rettede sig op igen, havde han en sodavands dåse i hånden. ”tænk hurtigt.” var alt han sagde før han kastede den hen til Jasper. Til det med at hans far ville skade dem, himlede Tidus med øjnene og satte sig på stolen. ”Yeah yeah.” han løftede på skuldrene og sad overraskende afslappet i stolen. ”Din far… noget tid tilbage dræbte han nogle fra vores mafia ved hjælp af skydevåben… jeg tror vi er ovre den ting med at frygte hinanden.” her så han spørgende op på knægten. ”Hva så? Er du så arvingen til mafiaen når farmand engang smider træskoene i hovedet på Jesus?”

Jasper havde altid i hele sit liv været en svans, uanset hvordan han prøvede at skjule det, han kunne godt være ”hård” men ikke ret længe ad gangen, for han var virkelig ikke god til at opretholde det, for det lå ikke til ham i hans natur at være hård. Som Tidus fjernede kniven, rettede Jasper på sig og trak sig lidt væk fra muren. Han ville helst ikke stå helt op ad den. ” Jeg har ikke selv valgt at han er min far! Min mor ville tage mig med sig, da hun skred fra min far, efter vi var kommet her til England, men fordi min far havde sørget for i de nye papirer at han havde forældremyndigheden over mig, måtte jeg blive, min mor kunne ikke tage mig med hende, selvom jeg gerne ville” sagde han stille og kiggede over på Tidus, som han kastede en sodavands dåse heldigvis greb Jasper den. Han sendte Tidus et lille smil ”Tak” sagde han og valgte blot at sætte sig tilbage på sengen. ” Da jeg fyldte 18, tvang min far mig til at gå ind i mafiaen, selvom jeg ikke ville. Faktisk er jeg nok slet ikke så sej, som min far gerne ville have jeg skulle være” sagde han og kiggede ned på dåsen som han åbnede den og tog en tår af den. ” Hvorfor er du i din fars mafia? Havde du heller ikke et valg?” Spurgte Jasper stiller og vidste ikke helt hvor han skulle kigge hen og kiggede derfor bare ned på sodavanden. ” Jeg vidst godt min far havde gjort nogen ting, men ja også at dræbe folk men vidste ikke han havde lagt sig ud med en anden mafia gruppe, det plejede ikke at være noget min far ville gøre” Sagde han tænkende, nok mest til sig selv og alligevel lidt til Tidus. ” for resten jeg hedder Jasper” sagde han og grinte lidt da han slet ikke fortalt sit navn endnu. ” tja hvis du spørger min far, vil han nok sige ja, men spørger du mig, har jeg ikke lysten til det, men tja kommer nok til det. Hvad med dig?” spurgte han og grinte lidt over hans måde at udtrykke at når hans far døde…

Drengen havde ikke selv valgt sin far. Dette fik Tidus til at sukke og ellers læne sig mere afslappet tilbage i stolen. Man valgte ikke sine egne forældre eller familie. De var i blodet. Dog bestemt man selv om man ville være venner med dem eller ej. Det overraskede dog Tidus som Jasper begyndte at komme med sin livshistorie. Måske han havde mere tiltro til Tidus end hvad han lige gik og troede? Dog valgte Tidus at lytte. Lytte imens han betragtede den unge dreng der valgte at sætte sig på sengen. Såååå… Jasper var en skuffelse til sin far, præcis ligesom Tidus var til sin. Tanken fik ham til at klukke. Måske han havde mere tilfælles med Jasper end man skulle tro. ”Ahhhhh… Them daddy issues…” var Tidus kommentar som han sad og legede med sin kniv. Han lod den snurre rundt på sin pegefinger til den stoppede og faldt ned, hvorpå han greb den. ”No… like you… I didn´t have a choice… been in the mafia for as long as I can remember.” han stoppede her med at lege med kniven og puttede den tilbage i sit ærme. ”But yeah. Enough with the sad background talk… you didn´t know your dad had killed someone from our mafia? Sorry you have to be our bait then!” Tidus smilte venligt til Jasper.
Jasper… selvfølgelig skulle han hedde Jasper. Præcis det samme navn som Tidus far gik under. Skæbnen havde sine underlige måder at danse fandango på.
Snakken kom nu over på om Jasper også var den næste i rækken til at overtage mafiaen. Hvilket han var. Klassisk. Tidus klukkede lavt. ”Yup… I´m the next to… when dad decides to throw of his shoes…” han kørte en hånd igennem sit hår. Her rejste han sig op og klappede sine hænder sammen. ”I´m actually supposed to keep you in here… juuuuust until your dad shows up… soooooo… do you play playstation? Ludo?? Anything? What is the new generation doing to waste time?” Han så drilsk over på Jasper.

Det var faktisk rimelig sjovt, eller måske ikke lige frem sjovt at både Jasper og Tidus egentligt havde så meget til fælles, det virkede underligt at de ikke havde mødt hinanden før, men Jasper var nu alligevel lidt glad for det, for han havde da indtil nu undgået at blive fanget.. Ikke at han synes det var fedt at skulle blive holdt fanget for noget hans far havde gjort og fordi han ikke selv havde været mand nok til at klare tingene og derfor havde sendt sin søn.. Et sted håbede han virkeligt at hans far sad med en dårlig samvittighed, hvis han overhovedet vidst at Jasper var væk, gik han overhovedet op i det? Der var mange spørgsmål som han nok ville komme til at stille sin far så snart han var ude af det her fangenskab.

” I don’t know.. maybe… I know he someday back ago, had told me that I have to be careful, and I found out he had kill somebody but who, I don’t know” sagde han og så på ham. Han kunne da godt regne ud hvad fande det her handlede om nu! Faktisk blev han i tvivl om han ikke havde fået afvide af sin far at det var en anden mafiagruppes medlemmer han havde dræbt? Det gjorde ham i hver fald i tvivl. ” ohh maybe he did tell me something but I can’t really remember it “ Sagde han og trak på skulderne, han tog en tår af sodavanden Tidus havde haft kastet til ham, det var nu rart med noget at drikke, for han synes han blev ved med at blive mere og mere tør i halsen.

” maybe you could cheat your dad? And then you can let me go? “ Sagde han som et lille håb for at Tidus ville gøre det. For han ville bare ikke blive en del af dette! Han havde aldrig ønsket sig at være en del af noget mafia overhovedet! ” playstation 4 can i play? ” Sagde han stille og kiggede blot ned på sodavanden, han håbede et sted at han kunne komme ud herfra. Men han havde godt tankerne om at det ikke ville ske før de havde fanget hans far. ” Can i get my phone?” Spurgte han en anelse mere bestemt i sit toneleje.

Det lå ikke til at Jasper havde mere styr på sin mafia… eller rettere hans fars mafia. Tidus sukkede, men fremavlede ellers et smil, som han rystede på hovedet og gik hen for at tænde for ps4. Det her rum var normalt det rum Tidus kunne blive lukket ind i dengang han var mindre. Derfor havde han selv sneget en ps4 herind. Og siden den gamle aldrig rigtig kiggede ind i rummet, kunne den sagtens være herinde.
I det Jasper foreslog at Tidus kunne prøve at snyde sin far, sukkede den blonde banshee opgivende og så sig over skulderen, hen på den fortabte knægt. ”No. Sorry. Can´t do that.” var alt han fik sagt, før han gik hen og rakte Jasper den ene controller. Han forsøgte at opmuntre knægten med et smil. ”But do not worry… nothing bad will happen to you.” Her tændte Tidus for det lille tv og rystede på hovedet til Jaspers næste spørgsmål. ”Again… that is a no… I can´t give you your phone… besides, It´s just a phone… your instagram can wait.” han så her drilsk ned på Jasper.