No you shut up! XXX - Jaxton

Tag: @Jaxton

Ude foran spøgelseshuset var det begyndt at regne, ind til videre dryppede det nu bare lidt og var ikke mere forstyrrende end det. Vinden raslede let i bladende over deres hoveder, som de lydløst flygtede gennem haven og ud mod vejen, Miles forrest og med Jaxton halvt på slæb. Miles havde samlet sin sorte læderjakke op fra gulvet inden de var flygtet, og havde nu pakket bogen godt ind i den. Tilbage havde han en hvid t-shirt, på vej til at blive gennemsigt af regnen, samt et par stramme skinny jeans i mørk forvasket cowboy stof og et par militær ligende støvler. Hans højre arm, hånd og fingre var stadig smurt ind i blod, og i forhold til Jaxton der nok allerede var healet fint op, så blødte Miles stadig fra det dybe sår - selv hans hvide t-shirt var blevet en smule indsmurt. Han havde bare endnu ikke haft et øjeblik til at standse op, og faktisk sørge for såret - og lige nu ville han bare gerne væk. Bestemt fordi han kunne mærke hvordan et skænderi var under opsejling, og han gad ikke stå her ude på gaden og blive råbt af!

De nåede ud til vejen, før Miles stoppede op og så i begge retninger, men lidt længere henne holdte hans lille blå bobbel og ventede på dem, han gik straks imod bilen, usikker på hvordan Jaxton var endt her, var han også kørt? Han låste bilen op og skævede så kort til Jaxton, ja hvad så nu? Hvor skulle de tage hen, kunne de overhovedet skilles nu, og så uden et ord til hinanden? Han stirrede bare på ham der i natten, som de gule øjne lyste let op - magien sad stadig fast dybt inde i ham, efter hvad der lige var sket.

Jaxton sagde ikke noget som de gik, men vreden havde bygget sig op markant som de havde forladt alt kaosset. Der var så mange ting ved det her han ikke var tilfreds med. Hans mørke hår hang lidt fugtigt om hans pande grundet den lette regn. Hans lyssegrå skjorten havde selv fået et par blodpletter, men ellers var han helet allerede, Miles var lidt værre stillet på det punkt - men han var ikke døende så Jaxton kunne ikke helt finde ud af at bekymre sig, der var så meget andet at bekymre sig om. Han hadet at Miles kunne have hemmeligheder fra ham, ingen skulle fandme have hemmeligheder - og specielt ikke folk der var hans mage! Han var glad for at han var fulgt efter ham herud - og at heksen havde været opsat på så meget andet til at opdage at han var fulgt efter, for han var blevet bekræftet i alt det han gik og troede om Miles!

"We are taking my car" lød det så skarpt og kommanderende fra Jaxton der uden videre havde taget fat i armen på Miles, havde ikke tid til at vente på ham - desuden havde Miles ikke et valg, han havde bare at følge med. Det var en flot sort bil, sikkert langt dyrere end Miles. Han låste bilen op med nøglen i lommen, før han åbnede bildøren og smed Miles ind i den og gik om på den anden side og satte sig ind "You better fucking explain yourself!" hvæste han så af ham som han startede bilen "I knew there was something up with you! What is that book and why the hell was it worth all that crap!" hvæste han og begyndte at køre i fuld fart ned ad gaden, tydeligvis vred i sin kørsel også.

Miles nåede ikke rigtig at protestere, før Jaxton havde fat i hans arm - heldigvis den ikke skadet af dem. Han smækkede bildøren hurtigt i igen og kastede bare et ord efter bilen, så den igen var låst. Så fulgte han med, ikke at han havde noget valg egentlig - men han strittede nu heller ikke rigtig imod, han ture ikke helt - det stod tydeligt malet i Jaxtons ansigt, at sige ham imod lige nu var en rigtig dårlig ide. Han lod sig skubbe ind i bilen og gled bare ned på sædet uden et ord - han tog sin sele på og lænede sig bare lidt tilbage, som han knugede bogen ind til sit bryst.
Han glippede alligevel lidt med øjnene, som Jaxtons hårde ord ramte ham - nærmest som en lussing i sig selv. "You shouldn't have followed me there.." mumlede han så bare, før det slog ham at han så alligevel havde svaret lidt igen.. fuck..

"It's the most powerful magic book in the world, it has all the spells all the curses.. and it's all mine.." fik han så sagt, skyndte sig at forklare inden han fik gjort mere skade.. han kunne godt mærke han var lidt bange for Jaxton lige nu, bange for at skubbe ham ud i et raserianfald, mest fordi det helt sikkert ville gå ud over Miles. "You have no idea how much it's worth.. whiches and fairys all over the world wants this book.. It can make your deepest darkest desires come true.. everything you ever wanted, and it's all in here.. it's crazy, I can't believe it's mine.. he just.. let me take it.." sagde han stille, som hans øjne brændte gulligt igen, i det han talte om bogen, og nærmest mumlede det sidste lidt for sig selv. Et let smil vandrede over hans læber, men forsvandt hurt igen, som han skævede til Jaxton.. mhmm..

"I do what ever I fucking want .. if I want to follow you, I fucking do" lød det bare hård fra Jaxton der var pisse ligeglad med hvad han burde eller ikke burde gøre i følge Miles. Han var sikkert pisse dobbeltmoralsk og unfair lige nu, men som altid var Jaxton ligeglad med det faktum. Der var forskel på hvad Jaxton og andre måtte, sådan var det bare! Han kørte hurtigt, langt over fartgrænsen, han skulle bare hurtigt hjem og få Miles lukket inde eller sådan noget. Han havde virkelig en underlig besættelse af at han blev nødt til at holde styr på Miles, kontrollere ham.

Han skævede lidt til Miles som han talte om bogen, de gule øjne afslørede tydeligt at det ikke var en joke, at bogen virkelig var så kraftfuld som han sagde at den var, det strålede ud af ham hvor meget at den betød ".. and what desires is it that you need this book for then?" kom det så sketpisk fra ham som han vendte blikket imod Miles "You must really need something in your life since you will do all that to get that book .. or do you just desire the power? Tell me Miles, what is so important?" spurgte han så lidt, tydeligvis stadig ikke tilfreds, der var noget mere i det og han blev nødt til at vide hvad det var han ville med den skide bog. Måske han bare skulle tage den fra ham, se hvordan han så ville reagere. Det måtte være når de var nået hjem til Jaxton - hvilket heldigvis var snart. Jaxton havde ikke tænkt sig at få en hysterisk Miles her midt i bilen så de endte med at køre galt.

Miles skulede bare lidt til Jaxton, men ture ikke modsige ham mere, selv om det slet ikke var fair! Havde det været omvendt.. havde Miles fulgt efter Jaxton, og blevet opdaget i det, så havde Jaxton ikke ladet ham slippe så nemt, som Miles nu lod Jaxton slippe.. det var da helt sikkert!
Han stirrede bare let frem for sig, holdte bogen hårdt fast, presset ind mod sit bryst - imens blodet stadig løb i lange baner fra hans drabelige sår på armen - langsomt som han blev mere og mere bleg, uden overhovedet at ligge mærke til det, lige nu var der intet andet end bogen der betød noget for ham.
Han skævede kort til ham og sukkede bare, gad virkelig ikke fortælle det - Jaxton forstod det alligevel ikke, det var noget man kun forstod var man - som Miles - en heks.

"Not that it's any of your business anyways, but it's not even for me - I'm getting it for someone else.. but.. if it was for me, I would defiantly use it to make you a whole lot nicer!" udbrød han så, som en let vrede var blomstrede op i ham - så havde han alligevel ikke helt kunne lade det gå at Jaxton var fulgt efter ham - faktisk irriterede det ham en hel del.. Miles var og blev en meget hemmelighedsfuld og privat fyr, han brød sig ikke om at dele alle mulige detaljer om sig selv med nogen, ikke engang med Jaxton.. Og han brød sig bestemt ikke om at blive fulgt efter og frarøvet sine hemmeligheder på den måde! Han skulede olmt til Jaxton - vidste godt at det var verdens dårligste ide at begynde at svare igen og tale i den tone til ham - men han kunne simpelhen bare ikke lade være! Han ville bare.. ud af den her dumme bil og hjem til Rayna.. han gad ikke med Jaxton hjem, ikke lige nu, fordi det helt sikkert bare resulterede i et kæmpe skænderi, og det havde han ærligtalt ikke tid til!
"You know what.. stop the car! I wanna get out, I changed my mind, I don't wanna go with you.." sagde han så.

I et hård brems stoppede Jaxton bilen, men låste samtidigt alle dørene i den som han vendte sig imod Miles med lynende blik "You're gonna regret talking to me like that, enough is that you think you can run around keeping secrets from me, you want this fucking mate thing to work so bad and yet you keep your stupid little witch life away from me!" hvæste han med en vred stemme der "And you're not fucking getting out of this car!" tilføjede han så "You can leave when you decide to behave!" vrissede han så arrigt og trådte så speederen i bund "And I wont hear a word from you! Not a single fucking word from you before we are home!" alting ulmede i ham, alle følelserne rørte på sig som han var så arrig han kunne være, han var klar på bare at tæske heksen lige nu, hvis ikke det var fordi de sad i bilen. Istedet skete der noget andet, det var som om at Jaxton havde gjort noget, men Miles ville fuldkommen miste evnen til at sige noget lige nu, han kunne prøve at hvad han ville men der ville ikke komme ord ud.

Hurtigt var de da også ude foran Jaxton og Liams hjem, Jaxton åbnede bildørene og steg ud, gik hurtigt om på Miles side og åbnede døren. Det undrede ham at Miles rent faktisk ikke havde sagt et ord, at han ikke have protesteret og været totalt ugidlig som altid! Han greb fat i armen på ham og hev ham ud af bilen og indenfor i huset. Han trak ham med hen til kælderdøren, hvilket Miles nok godt kunne forstå var en antydning til at de ikke skulle cuddle up i soveværelset. Heldigvis var det ikke besværligt at få heksen med sig - for det første klamrede han sig til den skide bog, for det andet var Jaxton langt stærkere.

Han fik ham med ned i et af værelserne, det her mere lignende et hotelværelse med tilhørende badeværelse og te køkken. Han slap Miles og lukkede og låste døren bag sig "God I've never fucking seen you this quit before!" lo han så i et fnys og kiggede lidt op og ned ad Miles.

Miles fløj helt frem i sædet, kun bremset en smule af selen, i det Jaxton stoppede bilen bare sådan uden videre! Fuldstændig bindegalt jo! Hans øjne vendte sig mod Jaxton, halvt rædselsslagen og halvt fuldkommen arrig og gal! "For fuck sake, you are going to get us both killed!" næsten skreg han ind i ansigtet på Jaxton, før Jaxton begyndte at råbe tilbage! Ihhh! "No! I wanna get out! I don't wanna be with you when you're like this! Let me out!" skreg han så bare højere for at overdøve Jaxton - forhelved altså!
"Let me out! Let me out! Let me out!!! Let m-" skreg han arrigt, ind til Jaxton fik ham til at være stille - utroligt nok? Han åbnede munden for at skrige igen, men ingen lyd kom ud. Hans øjne blev store af forvirrelse, og gentagende gange prøvede at han at råbe, prøvede at tale - ind til han bare lod sig dumpe lidt tilbage i sædet igen, fuldkommen forvirret? Han troede det var ham selv.. men?

I stedet klamrede han sig bare til bogen, stadig boblende af vrede - men hvad skulle han gøre? Der var ingen udvej, han blev nød til bare at blive siddende? Og da de så endelig stoppet, fik han heller ikke rigtig andre valg end bare at følge med Jaxton - hevet ned i kælderen til huset - uff - der havde han ikke gode minder..
"Jaxton.." hviskede han så lidt hæst - som han pludselig havde fundet stemmen igen helt mirakuløst - okay that was werid..
"I'm sorry okay.. but you have to let me go okay, I need to get this book to.. I need to deliver this book.. okay?" sagde han helt stille, ture ikke hæve stemmen - ikke nu, ikke når han var så forsvarsløs.. ikke når Jaxton havde.. låst døren.. fuck! Don't hurt me please!

"No you dont" lød det så køligt fra ham "You're gonna stay here for a little while, I think we have some stuff to talk about" bekendtgjorde han så bare og greb fat i bogen, i et hård ryk trak han bogen ud af hans hænder og smed den på gulvet, før Miles kunne nå at rende hen og hente den, satte han hånden i hans brystkasse og skubbede ham hård tilbage så heksen ville have svært ved at holde sig på fødderne"You can deliver the book later, im sure the person can wait .. just shut up already!" han greb fat i bogen fra gulvet og fik låst døren op og smuttet ud af den, låste selvølgelig efter sig som han fik taget hvad der var det eneste han kunne bruge imod heksen lige nu. Fucking book, maybe its actually will be the thing that finally makes the witch talk..

Et par minutter efter kom han tilbage og smækkede døren op "You'll get it back, now lets talk a bit" var det første han sagde som øjnene betragtede heksen. God why is he so beautiful? I just wanna keep him near all the damn fucking time, If he could just stay here all the time but not be such an idiot at the same time.. why is this so difficult .. maybe I should hire someone else to end him? Maybe Liam could do it for me? He makes me so fucking crazy, its like I wanna hurt him, but when i have, I regret it ..

"We can do it the easy way were you just tell me 1. who you are delivering the book to and 2. what exactly you do at work or we can do it the way were I force it out of you" lød det så fra ham som han betragtede Miles. Jaxton følte sig stadig utroligt arrig, der var bare så mange frustrationer, han hadet det her, hadet at han skulle føle noget som helst for en person han ikke kunne få lov at få sandheden ud af.

Miles stirrede tilbage på Jaxton, prøvede ikke at se alt for desperat ud, han havde brug for at Jaxton lod ham gå lige nu, og så kunne han jo ikke stå der og græde som en fireårige, bare fordi han ikke fik sin vilje..
"No! I can't stay" udbrød han så bare, så meget for ikke at lyde desperat og ynkelig hva? "NO!" skreg han så, da Jaxton tog hans dyrebare bog fra ham og bare kastede med den! NEJ! Det måtte han ikke! Nejnejnej! Forstod han da slet ingen ting altså!
Luften sev fuldkommen ud af ham da Jaxton gav ham et hårdt skub, han måtte valke lidt for at blive på benene, og da han fik styr på sig selv igen var det for sent, "No Jaxton, no please! No!" gipsede han, og løb efter ham - men for sent - fik bare en smækket dør i ansigtet. Han gav sig til at banke hårdt på den, men det nyttede ikke meget, den var låst og han kunne slet ikke finde ud af sin magi lige nu - kunne kun tænkte på en ting - at få bogen tilbage.

Han havde trådt et skridt tilbage godt nok, men stod stadig tæt ved døren da Jaxton kom tilbage, han stirrede på ham med et ulykkeligt blik, "you are so unfair.." mumlede han stille og tog et skridt tilbage, som han kiggede lidt ned på sine fødder, ventede på hvad der nu måtte ske.
Han så op igen ved Jaxtons spørgsmål, panikken klar og tydeligt i hans øjne, "Jaxton I can't.. I.." prøvede han - just lie, lie for god sake, just tell him something, anyting, you don't have to tell the truth, he'll never know! You are the best liar there is, just lie to him!
Hvorfor var det så svært?!
"I.. I.. it's for my boss.. and I eh.. I just.. I'm a scientist, I work with eh.. developing medicine.." sagde han så hurtigt, ja okay det var ikke helt ved siden af jo! Og så var det faktisk han officelle job titel, den uofficelle var en smule mere tricky..
Okay that was okay, she can't murder me for telling him that.. just.. don't ask any further questions, god it's so hard lying to him.. but it's not just a lie.. it's also kinda the truth.. somehow.. I guess, well the book is for her! Fuck why is he so handsome when he's so.. demanding and angry.. I could just kiss him all over.. fuck no focus Miles! You need the book back!

Han havde slet ikke haft tid eller overskud til at bemærke hvordan hans dybe sår i arme stadig blødte, godt nok ikke så drastisk som før, da det endelig var begyndt at heale igen - men alligevel nok til at Miles var blevet helt bleg, han kunne også godt mærke han følte sig lidt svimmel, han havde jo mistet en stor del blod..
Nej faktisk følte han sig mere end bare en smule svimmel, han følte sig kvalm og skidt tilpas og det hele drejede rundt. "Jax.. I feel sick, I think I'm gonna throw up.." beklagede han sig så, men før han nåede så langt, så gav hans ben efter under ham, og alt blev sort for hans blik, og så besvimede han ellers.

Han var fuldkommen ligeglad med hvor meget Miles brokkede sig, nu havde Jaxton bestemt sig for det her også blev det sådan - også var han pisse stædig så han gad ikke tænke på om han var unfair eller ej - hvilket han sådan set stort set aldrig gjorde.

Jaxton fnøs blot af ham da han kom med sit svar "You're such a bad liar right now" sagde han så og rystede på hovedet af ham, troede ikke en skid på det han sagde "You'll tell me sooner or later you know that right?" kom det så fra ham som han bevægede sig tættere på ham, fnøs endnu en gang skeptisk af ham da han begyndte at sige at han havde det dårligt  "Oh shut up do you think tha-" han stoppede sig selv i det at Miles så rent faktisk mistede forbindelsen og var ved at falde om. Jaxton var gudskelov tæt nok på og hurtig nok til at gribe ham "For fuck sake.." kom det så fra ham som han gled øjnene ned ad ham og han bemærkede sårene der stadig prydet Miles arme.

Han fik båret ham hen i sengen hvor han lagde ham ned, før han forsvandt igen og kom tilbage med en førstehjælpskasse. Han fik vasket blodet af hans arme, før han roligt gav dem forbinding på så blødningen stoppede. Han forsvandt så igen og fandt noget mad og vand til Miles som han stillede på bordet ved siden af. Ærligt så var Jaxton ikke den bedste til sådan noget her, men han prøvede sgu da og han ville ikke have at han døde trods alt "Miles .. Miles.." sagde han så roligt og ruskede let i ham, men da det ikke virkede, sukkede han lidt irriteret og lænede sig frem, lagde hånden imod hans kind og gav ham et kys. What the fuck am I doing ..? Its not some fucking fairytale! Han trak sig igen og gled hånden igennem sit hår.

Miles vågnede først igen da mørket var faldet på uden for - ikke at han kunne vide noget om det, eftersom Jaxton havde efterladt ham i kælderen - i det mærkelige rum der lignede et hotel værelse? Hvorfor havde de så mange mærkelige rum i kælderen, det var lidt sketchy var det ikke?
Han satte sig helt rundtosset op i sengen, og skulle lige sidde lidt da det hele begyndte at køre rundt igen - der var mørkt i værelset, og det tog et par minutter for hans øjne at vænne sig til der ikke var noget lys. Minutterne brugte han på at komme i tanke om hvad der var sket - havde Jaxton gjordt ham noget? Var han faldet i søvn? Men så kom han i tanke om hvor skidt han havde haft det - han var besvimet..

Han kiggede hurtigt ned på sin arm, men nogen havde forbundet den - og det måtte have virket, selv om han stadig var ret så bleg og følte sig dårlig tilpas - ja så var han da i live - måske var han død fra blodtab hvis Jaxton ikke havde hjulpet ham?
Han rejste sig så tøvende op, det første han prøvede var døren - for at tjekke om den var låst, men det var den.. kunne dæmonen ikke bare have glemt at låse den? Så kunne han have løbet sin vej..
Han prøvede lidt at komme i tanke om en besværgelse der kunne hjælpe ham, men han var slet ikke stærk nok til at bruge nogen form for magi lige nu, han blev nød til bare at vakle tilbage til sengen, som han satte sig på - helt udmattet af den lille gå tur - men nu havde han også mistet meget blod, og hvornår havde han sidst spist, eller drukket? Lige som tanken strøg ham fik han øje på det mad og vand Jaxton havde efterladt til ham - og så kunne det ikke gå hurtig nok, aldrig havde han spist noget så hurtigt før! Og da han var færdig var han endda stadig sulten!

Han endte dog med at ligge sig i sengen, som han skævede lidt mod døren - håbede snart sin dæmon kom tilbage, hvor lang tid skulle han være her? Hvorfor skulle han være her - hvorfor kunne han ikke ligge i Jaxtons seng, og ikke det her mærkelige værelse.. det brød han sig ikke om, slet slet ikke..

Jaxton havde ladet Miles være nede i værelset, i sidste ende var det måske meget godt at heksen fik sovet lidt - det havde trods alt været lidt hektisk det sidste døgn. Hekse kunne være skrøbelige. Da det var blevet mørkt udenfor tænkte han nu alligevel han hellere måtte tjekke til ham. Derfor gik døren også op og til hans overraskelse så var Miles også vågnet - og havde spist sin mad og drukket sit vand "Well goodmorning sleeping beauty" kom det så fra Jaxton der lukkede døren bag sig og tændte for lamperne på væggene der gav rummet et varmt lys "So are you surviving?" kom det så fra ham, tydeligvis en smule sarkastisk som han gik hen til sengen. Thank god he's awake, I was about to think he actually needed medical help or something ... mhh I wonder if he's fresh enough to have sex? Im pretty horney and It would be better and easier to just have sex with Miles ..

"Mhh .. anyways now that you clearly are not dying .." kom det så fra ham som han kravlede ned i sengen til ham, han kravlede indover ham og lagde en hånd imod hans brystkasse. Gik allerede i gang uden at tænke over om Miles gad - ellers måtte han jo bare tage imod alligevel? Hvis de 'kærester' som Miles havde sagt, så betød det vel også at de altid kunne have sex? Var det ikke det som var fordelen ved rent faktisk at have en kæreste? Han greb fat i t-shirten på Miles og begyndte at trække den op så han kunne trække den af ham. Man var vel ikke en sexdæmon for ingenting? Hvis det ikke var Miles så var det en anden. Desuden så var Miles sikkert ikke glad for hvad der skulle ske bagefter, der måtte de jo fortsætte hvor de slap i morges.

Miles behøvede heldigvis ikke vente længe, før døren blev låst op og åbnet - det var han meget glad for, han kunne ikke lide at være i det mærkelige, hotel agtige værelse helt alene - det var nærmest helt uhyggeligt - han ville op i huset, ind på Jaxtons værelse! Han var ikke en eller anden fange eller slave - man bare kunne have i sin kælder altså!
Han svarede ikke Jaxton da han talte, men stirrede bare lidt intenst på ham, før han skævede til døren, han havde ikke låst den igen, havde han? Eller var der måske smæk lås på, og Jaxton var den eneste der havde nøglen? Måske kunne han give ham et kram og finde nøglen i hans lomme?

"I think so.. but I still feel kinda dizzy.. can I come upstairs now?" spurgte han stille, og skulle til at sætte sig op i sengen - men for sent, for så var Jaxton hos ham, og på vej ned i sengen til ham. Hans øjne brændte sig fast på Jaxtons ansigt og kunne - selv i mørket - godt regne ud hvad det ansigtudtryk betød - fuck.
"Jaxton!" gispede han så bare, som han blev skubbet helt ned og ligge igen, lidt halv tøvende rakte han alligevel frem og snoede sine fingre om Jaxton og ind i hans mørke lokker - han kunne slet ikke gøre for det - det var hans mage, hans Jaxton - og han var så tæt på og det føltes så rart - og så rigtigt..

Selv om han godt vidste han ikke burde, og han skulle lade være med at give sådan efter for ham hele tiden, Jaxton skulle jo vide at det her ikke var okay - at han ikke bare altid kunne gøre præcis hvad han ville, og at Miles så bare ville følge trop - han havde ikke tænkt sig at være hans slave nej!
"Jaxton.. please not in here.. it's weird.." sagde han så stille, og følte sig ærlig talt ikke særlig meget værd, hvis dæmonen ville have ham her - som han nok havde haft flere hundred andre før Miles - det var så upersonligt og ja - i en mørk kælder, det fik ham virkelig til at føle sig som var han komplet ligegyldigt - bare endnu en krop Jaxton kunne gøre med som han ville..
Alligevel fik han trøjen af Miles, og Miles blev ved med at holde om sin dæmon.. så svag.. så tåbelig.. så dum..

Jaxton brummede først bare lidt da Miles gispede af ham, tydeligvis ikke helt enig, men alligevel ikke helt uenig og det var nok for Jaxton. Han fik derfor trukket trøjen af ham og placerede så sine læber imod hans kæbe, for så at lade dem vandre nedover hans hals "Shhh" tyssede han bare let som hans fingre kravlede ned og fik åbnet Miles bukser "Just close your eyes .. then you can't see that its in here.." kom det så fra ham som han gav Miles et par kys imod sit eget navn på hans kraveben. Mhh He's all mine .. my name is on him.. Det gavnede bestemt ikke på Jaxtons lyst at få lov at kysse og røre ved Miles, urgh han havde seriøst aldrig følt sig så brændende som når han fik lov til det. Det der skide magebånd gjorde virkelig et eller andet. Han havde næsten lyst til at slå Miles for at få ham til at føle sådan - men det havde Jaxton ligesom fundet ud af ikke virkede på noget.

Han begyndte at trække end i hans bukser, så han kunne få ham fri fra alt det der tøj, mhh men han elskede simpelhent den krop. På lige det her punkt havde han sgu været heldig med sin mage. Men det havde nok også været lettere at skaffe sig af med ham havde han været virkelig uattraktiv .. Jaxton var desværre pisse overfladisk trods alt. Men selvfølgelig kunne han ikke stå for den her charmetrold, specielt ikke når han var liderlig og han lå der i sengen klar til at blive taget? For ham var det lige meget hvor det var henne - selvom han nok godt vidste at der var rare oppe i hans private soveværelse end i det her sexrum - det var ikke just fordi det havde meget personlighed. Men Miles skulle bare være glad for at han overhoved havde fået lov at komme med op i soveværelset før. Lige nu måtte han i hvert fald leve med at det blev her, for han skulle blive her lidt endnu - i hvert fald indtil Jaxton havde fået de svar han ville have - et eller andet sted var det vel kun godt at Miles ikke kunne lide det her, det betød han måske hurtigere vlile ud herfra og derfor forhåbentligt blev mere samarbejdsvillig.

For fuck sake! Just tell him no! You stupid spinless witch! - But mhmm.. it feels so good.. oh god keep kissing me, oh his lips, og god - I've died and gone to heaven!
Nej - når det kom til Jaxtons forførende læber, og hans fingre alle vegne - så havde Miles virkelig ikke megen rygrad - men, udover det stærke magebånd der var opstået imellem dem og kun blevet stærkere og knytte de to mere sammen dag for dag - så var Jaxton også en sexdæmon. Og hvem i sit fulde fem ville nogen sige nej tak til Jaxton? Med hans udseende og den udstårling - ja så skulle man da være komplet idiotisk og fuldkommen blind jo!
Miles havde i hvert fald ikke engang halvdelen af den viljestyre han havde brug for lige nu - han kunne ikke, bukkede alt for let under og lod bare Jaxton gøre hvad Jaxton nu gjorde bedst - tændte en ild inde i ham.. fuck..

"Jax.." hviskede han bare, prøvede at få det til at lyde protosterende, men det løb bare mere inviterende og alt for medgørlig og submessiv, som han bare stønnede det lille kælenavn og igen - inviterede Jaxtont il at gøre hvad end han ville.
Han løftede endda sin røv som hjælp, så Jaxton meget hurtigere kunne klæde ham af - havde helt glemt alt om sin svimmelhed og kvalme - og ja, hans sult - for nu hungrede hans krop efter noget helt helt andet.. åhh..
Hans fingre gik også hurtigt på rov og lidt fummelfingret fik han åbnede knapperne i Jaxtons skjorte, i hvert fald nok til at dæmonen kunne hive den over hovedet - og Miles kunne gå videre til at åbne hans bukser - what the hell altså! Just get the fuck naked now! Argh!

"Mhh Miles" brummede han bare opstemt af hans lille hvisken imens han førte sine læber opad hans brystkasse og optil hans mund, han pressede sine læber grådigt imod hans i et dybt kys. Antog overhoved ikke hans hvisken som protest - selvom han nok et eller andet sted godt vidste at det var - men Jaxton kunne jo også mærke hvor svært heksen havde ved at stritte helt imod og derfor langsomt fulgte trop.

Da skjorten var knappet nok op hev han den uden videre af og smed den fra sig i en tilfældig retning. Derefter greb han fat i hænderne på Miles og trak dem over hans hoved så hans krop blevet blottet helt for Jaxtons syn, før han gled hænderne nedover hans arme og ned på hans brystkasse som han lænede sig ned og begyndte at plante med fugtige pirrende kys, før han nåede hele vejen ned til undebukserne med sine hænder og mund. Han tøvede derefter ikke med at gribe fat og trække dem af ham, så han kunne så ham helt nøgen for sig. Jaxton var sjælendt god til at være tålmodig trods alt, når først han var blevet opsat på at skulle have sex, så skulle det som regel ske med det samme og lige på og hård. Selvom hans samvittighed talte lidt mere til ham når han var sammen med Miles.. urgh han hadet det!

Da han havde fået afklædt Miles, fik han hurtigt trukket ned i sine åbne bukser så hans erektion kom til syne i det dunkle kælderrum, en smule arrigskab var begyndt at flamme i ham med tanke på hvor sød han egentlig havde været overfor heksen, han kunne sgu godt klarer det lidt mere hårdført. Han skubbede let ned i Miles brystkasse så han blev liggende, før han kravlede lidt længere henover Miles så hans ben var på hver side af hans brystkasse, han greb så fat i håret på ham og trak hans ansigt op imod sit lem "I think its time you say a proper thank you for me not letting you die from bleeding" lød det så fra ham i det han afventede at Miles skilte sine flotte læber ad så Jaxton kunne få sit blowjob.

Alle protesterne blev hurtigt gemt væk i det bagerste af Miles hoved, for nu havde hans krop fuldkommen taget over - og så måtte han vente til efter den havde fået sit - til at være fornuftig. Lige nu var der kun en ting der fyldte ham, hans lyst til dæmonen over sig - lige gyldigt hvordan Jaxton så behandlede ham nu - dæmonen havde tændt en ild i Miles - en ild der ikke kunne tilsidesættes eller overses - den flammede op omkring ham og efterlod Miles i et ildhav af brændende lyst.
"Ahhh Jax!" gispede han idet Jaxton tvang hans hænder op over hans hoved, og forsatte med de alt for pirrende kys ned over hans blottede overkrop - han vred sig helt af nydelse, som de varme læber bevægede sig længere og længere ned, og han bare blev mere og mere opstemt. Han havde ikke engang bemærket af Jaxton havde sluppet hans hænder igen, før fyren hev hans sidste stykker tøj af, og han måtte ligge helt blottet foran sin mage - en svag lyserød glød overtog hans kinder, som han gav et genert støn fra sig - hvor var det forfærdeligt at man kunne være så skide tændt, og så skide villig - når manden man var det for, var en kæmpe idiot!

Et højere og mere grådigt støn forhold hans læber, i det Jaxton fik sine egne bukser skubbet ned og hans imponerende størrelse dukkede frem - og fik nærmest Miles mund til at løbe i vand bare ved synet - fuck! God yes! Put that in my please! Fuck!
Men det var ikke Jaxtons ulmidbare hensigt - ikke med det samme i alt fald - for af en eller anden grund skulle Miles straffes lidt først, selv om - burde det ikke være omvendt?! Kunne der ikke snart være nogen der satte den her idiotiske dæmon lidt på plads hva!
Miles øjne blev kæmpe store, som Jaxton kom på plads foran ham, stirrede bare op på dæmonen der tornede sig over ham, og på hans lem han nærmest fik lige i ansigtet..
"Argh!" gispede han så, som Jaxton tog fat i hans hår og tvang ham på plads foran hans lem - så man virkelig ikke kunne andet end at vide hvad der nu skulle ske. "Mhmm no I.." gispede han bare, lidt intimideret af hvordan Jaxton styrrede ham så let, og hvor svært det var at vride sig ud af den her - kunne han andet end bare at åbne op og tage imod? Fuck! Han snak lidt nervøst, før han så alligevel - pisse irriterende dårlig til at sige fra - skilte sine læber og lod Jaxtons størrelse indtage sin mund - et let host og en halv kvælende lyd undslap ham, som hans blik var fikseret på Jaxton, i en stille bøn - 'please, don't be to rough'

Hans læber lukkede sig om Jaxton, og han begyndte lidt nervøst og forsigtigt at smage på ham, som tungen gled over ham og nåede rundt til hver en centimeter af hans manddom - før han suttede lidt mere til - but oh god, he tastes so good.. and fuck me why do I like it so much! Argh! He can't just do whatever he wants - I'm not his slave, show him you're not! Show him you're diffrent than the others, that you don't behave like them, that he can't just do this an expect no reaction form you! But shit, it's just so good, mhmm - let me just suck him some more, and after I'll.. mhmm.. no! Argh!
Miles var virkelig i oprør med sig selv, men hvad fanden kunne han lige gøre? Han var fanget under dæmonen, med hans lem i munden? Og.. Så slog en ide ham.. og et lidt mere modigt blik formede sig i hans øjne - for han havde jo sine hænder - og hænder kunne gøre en del af sig selv..
Han løftede sine arme, fra over hovedet, hvor havde haft dem, som den artige lille dreng Jaxton håbede han ville være - men ikke var! nu flyttede han dem omkring Jaxton, og lagde dem om hans bagdel, som han klemte lidt til - åhhhh! Og inden Jaxton kunne nå at flytte dem igen, så gled en af hans finger ind mellem hans baller og op i Jaxton! Mhmm!! Now you see, I'm not like them - I'm diffrent, treat me diffrent - treat me right.. and then.. I'll be good.. mhmm!

Et selvtilfreds smil spillede sig på dæmonens læber, som om Miles lille nej ville gøre den store forskel? Og sandt nok så adlød heksen også og tog imod. Jaxton var dog sød nok til at lade Miles selv styre det lidt, lige smage og fornemme hans størrelse i sin mund "Mhh Good boy" brummede han tilfreds som dæmonens vejrtrækning var blevet tungere af Miles skønne munds arbejde. Han løsnede let grebet med fingrene som han istedet let nussede ham i det fine vildredte hår. Jaxton øjne var fokuseret på ham, elskede at se ham der underdanig og i gang med at bygge nydelsen op.

Indtil Jaxtons øjenbryn trak sig let samme i det at Miles var fræk nok til at lade sine fingre vandre, han kom med et let gisp og lod sine fingre gribe stramt om Miles hår "Really?" kom det så fra ham i en tone der var svær at vurdere, hvorvidt han var vred, overrasket eller optemst - måske alle tre ting. Han pressede sit lem lidt mere bestemt ind i munden på Miles før han begyndte at kneppe hans mund en smule hård, indtil han trak hans hoved helt væk fra sit lem i et tungt støn, skulle lige vise ham hvem der bestemte "You really are a daring one are'nt you? .. Thinking you can do whatever you want .." sagde han så så ned på Miles nu med et lille smil i mundvigen og slap Miles hår for så at gribe fat i hans hænder lettere hård, fjerne Miles hånd fra sin røv ligeså.

Han placerede sig længere nede på ham og pressede hans hænder ned i sengen og bukkede sig nedover ham så hans ansigt var helt tæt ved hans, betragtede ham, vurderene, stadig med det der ulæselige blik i de brune øjne. Jaxton prøvede at holde den hårde facade, selvom han på sin vis hvade lagt den lidt væk, oprigtigt fascineret over den her heks  "You're not like the others are you?" lod det så næsten helt roligt fra ham, hans øjne flakkede kort ned imod hans læber før han så intenst ind i hans klare blå øjne. I keep treathing him like any other sex slave .. but in the end I can't keep doing that .. its not working with him, I dont want him to hate me ..

Miles blev helt lyserød hen over kindbene som Jaxton forsatte ydmygelsen og kaldte ham 'good boy'. Det var på ingen måde et værdigt kælenavn - mere hvad én kaldte sin hund, eller sin - slave? Et udtryk der beskrev en der var under sig selv, en der ikke var lige så værdig, en der betød mindre eller bare slet intet..
Men det ville Miles ikke finde sig i, han ville ikke være under Jaxton, han ville være på samme level som ham, han ville ikke være en slave, han ville jo være hans kæreste!
Så han gav et utilfreds støn fra sig, og sendte ham et blik der sagde: 'not okay!' - eftersom det var alt han virkelig kunne gøre lige nu - så fanget som han var under Jaxton - ikke at han havde noget imod lige netop det, og på den her måde - måske heller ikke havde så mange indevendinger med at være under ham - han elskede det lige frem, at have ham mellem sine læber, at smage ham, at sutte ham, at tilfredstille ham - der var intet han hellere ville - end at gøre Jaxton tilfreds og glad - og ja - lykkelig. Men det skulle jo heller ikke være så han glemte sig selv helt i det - Jaxton blev simpelhen nød til at ændre det syn han havde på Miles, og så skulle Miles til gengæld nok love, at være en virkelig god kæreste, der gav ham alle de blowjobs han ønskede! Så længe Jaxton bare behandlede ham som en.

Miles hævede bare et øjenbryn af ham, ja - ja really - og nu syntes han faktisk også Jaxton havde fortjent det! Derfor tak han heller ikke hverken sine hænder eller sin finger til sig - faktisk sendte han den bare dybere op i Jaxton, og sendte ham et lettere trodsigt blik - hvilket han måske ikke skulle have gjort? For så tog dæmonen over, og Miles kunne slet ikke styre noget som helst! Han kunne bare blive knepper i munden, det var hvad han kunne..
Hans øjne blev let blanke, som Jaxton kom så dybt ind i munden på ham, og så hurtigt at det virkedelig pressede ham, han kunne ikke få luft ordenligt og Jaxton fik også virkelig tricket ham, så han kom til at lave nogen svage opkastlyde - selv om der dog ikke kom noget op - men det var nu heller ikke ligefrem særlig godt for hans i forvejen kvalme og svimmelhed..
Dog betød det også, at som Jaxton lavede de bevægelser han nu gjorde, for at kneppe Miles i munden, så skubbede han jo også røven frem og tilbage, og helt af sig selv, fik Miles kørt sin fingere ind og ud af Jaxton - selv om han havde lidt svært ved at koncentere sig rigtigt om det...

Da han endelig kom fri lå han bare og gispede efter luft og lod bare Jaxton gøre hvad end han nu ville, han skulle lige have et sekund eller to til at komme sig - for fuck sake altså! "I can do whatever I want!" fik han så frem i en lidt hæs stemme, med meget trodsigt og stirrede bare op på Jaxton - men han smil smittede, og hurtigt fik Miles tilgivet ham for næsten at have kvalt ham med sit lem.. hmm..
Han gav dog et lidt ynkeligt klynk fra sig som Jaxton stjal hans hænder igen, argh! og han bare måtte - igen - finde sig i alt - nej nu kunne det fanme være nok! "Oh you have no idea, now fucking let go of my hands, so I can fucking fuck you!!" kaldte han bare højt og arrigt, lidt uroligt som han vred sig i Jaxtons stramme greb.. ihh!

Selvfølglig blev han helt hysterik, forhelvede! Kunne han ikke bare være glad for at han ikke havde kvalt ham med sit sæd også? Det kunne han jo sagtens også bare være skredet fra ham, ligesom han sikkert ville havde gjort med hvem som helst ellers der havde vovet at gøre som han gjorde .. Skulle han absolut være sådan der!

"Oh so thats what you want? To fuck me?" lød det så bare lidt provokerende i et grin fra Jaxton "Relax already, Im not gonna force you to anything anymore .. not right now anyways" sagde han så og betragtede den lille arrige heks der bare lå og vred sig under ham "Now don't hit me or something stupid when I let go" brummede han lidt og slap ham, rettede sig op fra ham så han bedre kunne betragte ham "Im not gonna let you fuck me .. but I can let you decide how I fuck you" sagde han så og betragtede afventende Miles - He better fucking appreciate that Im letting him decide anything, urgh why am I even being nice to him? fuck it no one is gonna know it .. its not like its feelings or anything, I just .. like him more than most people I guess.. His fucking name is on my collarbone after all..

"Yes! Yes I wanna make you feel, what you force me to feel all the time - completely helpless and you know.. worthless.." sagde han så, lidt arrigt men lidt mere mut som det sidste ord forlod hans læber - som han slog blikket ned og faldt lidt mere til ro. Han så op som Jaxton sagde han ikke ville tvinge ham, kiggede bare lidt stædigt på ham - prøvede at bevare sin værdighed, men dæmonen gjorde det bare så irriterende svært. "I would never do that Jax.." sagde han bare, nu lidt sur - at Jaxton faktisk troede han ville slå ham? Miles var ikke den der uddelte lussinger her, det var mere Jaxtons ting - vold og magt..

Han trak sine arme til sig så snart Jaxton slap ham, og rettede sig lidt op på albuerne som han bare kiggede lidt på ham - egentlig ville han helst bare skubbe ham ud af sengen og afvise ham - men var det en mulighed overhovedet? Nej vel. Desuden dunkede hele hans krop stadig efter Jaxton, han var ved at gå til af lyst efter dæmonen. "Fine!" sagde han så bare, og satte sine hænder mod Jaxtons brystkasse, og skubbede ham ned i sengen ved siden af sig. Hurtigt rettede han sig så op og kom op på sine knæ, som han kravlede ind over Jaxton og satte sig over ham, han så ned på ham og bed sig let i læben - "fuck I hate you so much.." gispede han så bare - hvilket slet ikke var sandt, nærmere det modsatte - men det var nok lige præcis det han hadet, at han elskede den dumme ufølsomme egoistiske idiotiske dæmon så pisse meget!

Han kom alligevel på plads, ved at sprænges af lyst, som han gled ned over Jaxtons størrelse, og gav et tilfreds højt støn fra sig, satte begge sine hænder i dæmonens brystkasse, og langsomt og forsigtigt begyndte han at bevæge sig over ham - Jaxton havde jo selv sagt Miles måtte bestemme, og på den her måde, havde han da stadig erhvervet sig noget af magten! Det måtte være nok for nu, nu ville han bare glemme alt det der og bare have sin dumme dæmon - bare mærke, føle, smage ham - dukkede sig ned og for at få Jaxton og nok også sig selv til bare at holde kæft, kyssede han ham hårdt og længe mod læberne.

Jaxton vendte let øjne af ham "Come on .. Im not that bad" fnøs han så lidt af ham i et grin, men han kunne ikke tage det seriøst, desuden var Miles også lidt sød når han lå der og vrissede af ham. Han løftede let øjenbrynet af hans kommentar om at han aldrig ville slå ham "If you say so .. but you have nearly killed me more than once .." sagde han så bare lidt drillende - men det var sgu da sandt! Så hvorfor skulle han så ikke kunne finde på at slå ham altså..

Han betragtede bare Miles imens han fandt ud af hvad han ville, selvom han måtte indrømme at han var lidt utålmodig der var grænser for hvor længe Jaxton magtede at være gavmild af sig. Men så kom Miles barnlige 'Fine' og han blev så skubbet ned i sengen "Sure you do honey" lød det så bare flabet fra Jaxton der godt vidste at Miles ikke hadet ham - han glemte desværre ikke hvad Miles havde sagt, selvom det havde været i en lidt presset situation. Men helt ærligt der var sgu ikke mange der sagde de elskede ham, overhoved, hans egen far sagde det knap nok.

Dæmonen lukkede øjnene i som han mærkede Miles sænke sig nedover ham og han kom med et tilfreds støn "Mhhh" brummede han og satte hænderne om hans hofter, førte den ene hånd om på hans balle og klemte blidt om den. Han skulle til at komme med en flabet kommentar, før Miles læber stoppede ham i det, hvilket nok var meget godt - så kunne det være at de kunne nyde hinanden lidt istedet for at skændes. Han hengav sig derfor til kysset og trak hånden væk fra hans hofte for at ligge den i nakken på sin heks "Faster" brummede han så nydende imod Miles læber i kysset. Jaxton kunne ikke lade være med at presse hofterne lidt op imod ham, svært ved at slippe alt sin magt sådan lige.

"Yes - yes you are!" gispede han, men næsten ikke høreligt, før han sukkede halvt lidende "accidents - I would never do that on purpose, I would never hurt you in any way on purpose - I can't - even though you sometimes deserve a really hard slap across the face.." fortalte han så, og mumlede det sidste i et let grin for at hæve stemningen lidt igen - ville ikke skændes, ville så gerne gå bare fem minutter uden at skændes, kunne de ikke det - please?!

Han stønnede let mod hans læber, før han slap kysset igen, han rettede sig i stedet op, så han kunne efterleve Jaxtons anmodning - 'faster'.
Han nikkede og satte tempoet op, som han selv vred sig en smule af bare nydelse, pulsen skød i vejret og vejrtrækningen blev tung og stønnene mere hyppige. "Ah, yes.." gispede han, som han mærkede Jaxton begynde at presse hofter op imod ham, så han mødte ham lidt hårdere hver gang, han skubbede sig ned mod ham, og virkelig fik ham helt dybt op i sig - fuck det føltes alt for godt, alt alt for godt. "Oh god, more please!" klynkede og stønnede han, som han rakte ned af sig selv, og tog fat om sit eget lem og lidt halvhjertet forsøgte at give sig selv et handjob imens, men det var sgu svært at koncentere sig, for shit it was god!

Ind til alt nydelsen fik ham til at overgive sig, og han faldt helt sammen som orgasmen ramte ham som en mur og han stønnede højt og larmende, krammede sig ind mod dæmonens krop og lå bare oven på ham, som efterskælv efter efterskælv ramte ham - "God Jax.." sukkede han stille, trykkede et svimmelt kys mod hans kraveben - før Miles - der før akten allerede havde været kvalm og svimmel - nu igen bare besvimede, fuldkommen brugt og virkelig løbet helt tør for energi - han var trods alt ikke meget mere end et menneske, når det kom til det fysiske - og han havde været udsat for en del på det sidste, og manglede for meget blod til hvad der nok var sundt.. så.. han faldt bare slapt sammen omkring Jaxton, helt væk - umulig at vække igen.

// Spole //

Jaxton var gået ned i kælderen og fundet den der skide bog som han havde taget fra Miles. Han kunne dog ikke lade være med lige at tage sig lidt god tid. Desuden skulle Miles også lige få ordnet alt det med Julian og Elian - så kunne han lige brug to sekunder til at tænke over hvad fanden det lige var han havde sagt til Miles? Havde han virkelig lige indrømmet sine følelser for ham? Han gik lidt rundt inde i værelset han befandt sig, skævede hen på bogen han havde lagt på sengen. Før han arrigt slog tog væggen så der kom et let hul i den. Han kiggede så på sine knoer som var blevet helt blodige "For fuck sake.." mumlede han og satte sig på sengen. Why did I say that? Fuck! I dont want him to think Im total soft or something crazy .. my dad can't know about him .. I should stop taking him home with me ..he would be so disappointed would he not? Han kørte frustreret hænderne nedover sit ansigt før han så pustede beroligende ud i mellem læberne.

Han rejste sig og tog så bogen under armen og gik ud af værelset. Han bevægede sig ovenpå igen og lyttede let ved gangen for lige at sikre sig at Elian og Julian var skredet igen. Han gik så ind i stuen og stillede sig i dørkarmen "Heres your book" sagde han så lidt ligegyldigt "I guess you can run away now .. " tilføjede han så lidt som om at han var ligeglad med om Miles skred eller ej - selvom han jo lidt håbede at han blev her, men han kunne ikke rigtig tvinge ham ligesom han havde gjort de seneste dage. Miles var ikke en eller anden han bare kasserede dagen efter, som han bare kunne behandle som han ville. Det havde han godt fattet, alligevel var det svært at erkende - han magtede ikke følelserne, han hadet dem som helt ind i sindet. Hadet sig selv for at havde taget det her så langt.

Miles vendte sig langsomt om, som Jaxtons stemme nåede ham bagfra et sted, hans øjne blev store som han fik øje på bogen. Han var hurtigt henne ved Jaxton og havde taget bogen fra ham igen, som han let strøg sine fingre over den, nærmest kærtegnede den - "thank you.." hviskede han let, før en besværgelse forlod hans læber og bogen forsvandt i den blå luft. Så rettede han sin opmærksomhed mod Jaxton igen, men for første gang måske - så så han direkte gennem dæmonen - you can pretend all you want, I know you don't want me to go.. not really.. I see you..

"You know I can't.. and you know why.." sagde han stille og rakte let ud efter sin dæmon, som han lagde sine hænder mod hans kinder og tog en dyb indåning, "because I'm in love with you.. I love you Jaxton Killian Lykov.. form the moment that I met you - till the day I die - and there is nothing you can do about it - so if you wanna be with me, and I mean really be with me, not just lock me up in some basement and treat me like your own personale toy - well then - you have to decide now, because I can't stand - one more second of all this agony - I need to know once and for all - do you really want me?" sagde han så, som hans lettere blanke øjne fokuserede på Jaxtons ansigt - no more hiding, I can't live in fear anymore, time to know for sure - will he reject me or not? and more important, does he love me too?