I don't understand why they want me so bad (Aviana)

Tid: 12:15

Sted skoven

Vejr: det skyet, men pænt vejr

På: intet da hun er i sin ulveform

Ulven løb alt hvad den kunne hvordan de havde fundet hende anede hun ikke, men hun skulle væk hvad end de ville med hende var det ikke godt og Rachel og Nefia var enige om at det ikke godt og noget de ville komme levende ud af. De kaldte på hende, men med et men tallene 2654 de samme tal som stod på hendes arm de skudt efter hende og blodet løb ned af flanken på den røde ulv. Endnu skud kunne høres denne ramte i ulvens skulder og det lykkedes dem at stoppe ulven som falde jorden med et kæmpe hvin. De fremmede havde taget nogle nåle og flasker med det var klart at de skulle have fat i hendes. Ulven var kunne lige ved bevidsthed og brugte de sidste kræfter på at bide hånden som nærmede sig for at finde en åre. Det fik den mandlige forsker til skrige i smerte som trak en meget anderledes og firkantet Pistol som bar præg er ikke fra denne verden. Ulven lagde til sidst stille og de kunne gå igang. Derefter fandt de deres ting frem gik igang. Tingene var igen ikke noget lignede noget der fra denne verden. Derefter lagde de hende i lysende kæde som mindede om tatoveringen og løftede hende på en båre som fik hende til at svæve henover den imens lagde ned.
"[b]I told you we will get her, we have to get back to potral while it still is open" sagde ham der var blevet bidt til en af de andre. og de begyndte stille at pakke tingene sammen. Det var et par dage siden hun mødt de første beboer af denne primitive verden, men nu så det sort ud for dem og det kun fordi de havde været usikker og lavet fejl. Eller retter Rachel havde ikke hørt efter hvad Nefia ulven havde sagt.

Aviana var i lidt af et underligt humør fortiden, det havde været enorm skiftende for hende og selv om hun havde taget jæget stortset hver dag, så havde det ikke ændrede noget. Det fustrerede hende, hvilket gik over i irritabelhen. Hendes første tanke var at var fordi at fuldmånen var nær, men hun var aldrig blevet påvirkede på den måde op til fuldmånen.. Eller det var løgn, en uge inden månens fuldhed, gjorde det ulideligt at sidde stille for hende og hun gjorde nærmest intet andet end at jæge.
Aviana havde gået rundt i sit træhytte, som var placerede dybt inde i skove og havde været raskløs meste af dagene og gik ud for at jage, endnu en gang.
Som hun gik længere væk fra hytten, begyndte hun at sætte i spring og i en sky af røg, forsvandt hun i den og ud af den anden ende, fløj en 1.68 m høj raptor ud og stormede mod, hvad end det nu var hun ville finde af bytte.

Ved lugten af hjorte, fik raptoren til at dreje af sin nuværende retning og løbe mere nord på. Hun fulgte lugten men stoppede bragt op ved et mystik syn... nogle mænd i noget mærkeligt tøj, gik med noget som svævede over jorden. Denne flyvende ting så ud til at bære noget, lugten var ulv, uden tvivl, men stadig med en fremmedehed over den. Raptoren slap færden af hjorten helt, da dette syn var meget mere interessant for den og fulgte dem via skyggerne.
Der så ud til at være 6 mennesker omkring ulven, dog det var kun, hvad Aviana kunne lugte og se. Med ikke mere end få 100 meter fra gruppen, sprang jægerinstinkte op i hende og hendes anden personlighed det dominerende endnu en gang.
Det hjalp slet ikke at raptor formen konstant prøvede at tage over hendes sind og krop. Uden at tænke over det, satte hun lydløst i sprint mod en af de 6 forsker, som sakkede en smule bagud, fordi han havde kommet til at tabe noget.
Selve angrebet kom pludselig og, hvor den bagerste forsker havde stået, var væk og det eneste man kunne høre, var hans rædselskrig, som gav ekko i skoven mod resten af gruppen. Man kunne endda høre, hvordan kød blev flæsede og lyden af hvad lød som en blanding af flere slags dyr samlede i et. Et højlydt pop lød og mandens skrig dødede hen. Kun et svagt ekko lød, før også det, dødede hen.
What the fuck was that?! Spurgte en af forskerne og havde trukkede sin pistol, udviddende om den overhoved kunne gøre noget ved, hvad end det var.
Never mind what it was, it killed Mark! Skreg en kvinde og så panisk rundt med en hånd op til munden.
Nogle pludselige korte 'Hoots' gav ekko omkring dem og det skræmte nogle af forskerne fra vid og sans, da ingen kunne se, hvor det kom fra.
Well well well... What are such scared humans doing in this part of the forest? Spurgte en blid stemme, hvilket fik alle forskerne til at vende blikkede i retningen af stemmen. Stemme kom fra Aviana, som hold den døde forsker ved overarmen, eller hvad der var tilbage af kødklumpen.
Forskeren var flæsede op fra top til bund med et ansigt næsten helt flådet af.
Avianas ansigt var fyldt med blod, som løb i tykke bane ned af ansigtet, meget af trøjens farve var mattede ud af blod. Dog var hendes bukser relativt rene for blod.

Ulven gled ind og ud af bevidsthed, men kunne svagt se skikkelsen af en person, hvor hun kommet fra og hvordan anede hun ikke, men hun vidste at der var noget anderledes som om de havde noget tilfælles, men uden rigtigt at have det. Da de andre stoppede brat op og hun falde ud af båren og klynkede svagt. Da hun ikke var i den mere brugte hun sine sidste kræfter på at rejse sig op og begynde at gå imod kvinden. Hendes udtryk bar præg af at hun havde brug for hjælp. Hun anede ikke hvem de og hvad de ville med hende, men en ting var sikkert der ville komme flere efter hende og når hun engang var klar ville finde hjælp til udspørge dem om hvorfor de var efter hende. Hun forvandlede sig tilbage til deres menneskeform, men hun var stadigvæk ulven og hendes øjne var gule og i hendes mund bar hun ulvens tænder. Som hun blev revet tilbage på grund af kæden snerrede hun "plaese help me these humans keep hunting me and hurting me" sagde ulven igennem Rachel. En af de bivirkninger ved deres forsøg var at hende ulven delte en krop og når ulven brugte menneske kroppen kunne den tale igenmen Rachel, dog vidste de det ikke grundet at de fået hukommelsetab. Rachel grundet at hun lagde i dvale når ulven tog over. Derfor sad hun ikke fast i hende form på samme måde som andre gjorde hvis hun ulvens form.
Rachel falde til jorden som hun mistede bevidstheden og kvinden stoppede med trække i snoren.