I thought I had lost you - Francis

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en grå skjorte på og et par mørke bukser. Han har mørke sko på
- Hår + Skæg Han har kort, halvkrøllet blondt hår, det er dog rodet, givet han næsten lige er stået op. Han har blondte skægstubbe
- Accent Fransk Stemme
- Andet Han har 1,85 meter høj. Han har fe træk

Han havde været midt i en ganske god drøm, en omkring Mary og genforenelsen med hende, da en af hans assitenter havde vækket ham op, med nyheden om at Mary var blevet fundet. I starten forstod han det ikke, men derefter tog det ham ikke lang tid, før han var i tøjet og på vej imod det royale palads. De vandrede gennem gangene, ham og hans vagter i den søgen efter hvor hun måtte være henne. Efter 20 år uden hans elskede, så kunne han ikke vente et sekund længere, for endnu engang at have hende i sine arme igen. Dog stoppede han op, som han hørte lyden af hendes stemme der kaldte på ham, og lykken spredte sig i ham, og det var som om at han endelig kunne få vejret, efter at havde været uden luft de sidste 20 år.
Han opdagede hende, som hun med et stoppede op, og han kunne føle hvordan det stak i hans øjne, som tårerne truede om at komme fri. Efter så mange år uden kvinden han elskede, stod hun lige der foran ham "Mary" lød det åndeløst fra ham, og som hun bevægede sg imod ham, gjorde ham præcis det samme, og han lukkede sine arme omkring hende, sekundet hun var tæt nok på ham "I though I'd lost you too, but I never gave up, even when everyone else said you were dead, I knew you were out there" han smilede bredt, og lykken såvel som glæden var nem at spotte på ham "I've missed you so much, the last 20 years has been a hell without you" han ville for alt i verden ikke give slip på hende igen, ikke nu hvor hun endelig var hos ham "I love you, I've always loved you and I will always love you" han lagde blidt en hånd imod hendes kind, hvor han blidt tvang hendes ansigt op, for så her at trykke sine læber imod hendes, mens tårerne gled ned af hans kinder.

Han havde endnu sin hånd imod hendes kind, hvor han blidt strøg hende over den bløde hud "I know my love" det havde trods alt været hårdt uden hende ved sin side, de havde trods alt været sammen i over 400 år, så det pludselig ikke at ville have hende ved sin side, gjorde alting forfærdeligt, og han havde ikke vidst hvad han havde skulle gøre af sig selv "So many night I reached for you, dreamed of having you back in my arms, only to wake and see you gone" det havde været rent ud sagt et helvede, uden at have hende med sig. Han havde måsket været opdraget til, at kongen var en af de vigtigste figurer, og dog med Mary ved sin side, regerede de som legemænd, og han respekterede hendes ord mere, end han ofte gjorde af sine rådgiverer.
Blidt strøg han tårerne væk fra hendes kinder, og dog hævede han spørgende øjenbrynet, som hun med et nævne sin far "but didn't he abandoned you?" spurgte han forvirret, og dog var han sikker på, at der var en del mere bag det hele, end hvad man lige i første omgang skulle tro, netop at Mary's forældres historie, nok ikke var som de havde troet "of course" blidt tog han hendes hånd i sin, og lagde den over hans bankende hjerte "if it's important to you, then it will always be important for me too" alt hvad der vedkom hende, vedkomn automatisk også ham, og det var vigtigt for ham, han ville trods alt gøre alt for hende.