• Dear weather gods.. could you not? (Reign)

Skeeter kæmpede for at sige noget trøstende men endte ud med ærligt at erklære sig enig, "yup. He is." Der var ikke så meget at diskutere, når man kendte menneskets bekymrede natur.
Skeeter skulle ikke nyde noget af at lytte til møgfaldet og sneg sig i stilhed ud af sengen med dynen pakket om sig som en kappe. Nåede kun lige at komme på benene, før døren til badeværelset gik op, og stak af ind til stuen foran det nu virkende tv.

Reign skævede et sekund mod Skeeter på vej ind mod soveværelset og rodede et par underbukser ud af deres tøjskab. "I don't think driving is a very good idea right now but I'mma need a strong pair of arms to help me carry the groceries. You think you're up for that?" Kåben blev åbnet, underbukserne kom på, og et varmt smil blev sendt afsted mod halvdæmonen. Et smil der dog falmede, da arret - eller rettere farverne omkring det - sprang i øjnene på ham og blev erstattet med et par store øjne udspilede i forfærdelse.
"No, no, no, no, no..." brød han ud med en stemme, der knækkede over flere steder, og smed sig straks på knæene foran for at kunne se det bedre, "what is this even? It's all blue," med et blidt greb i Razors hofter for at holde ham stille, drejede han sig fra side til side - bare lige for at sikre, at det virkelig så forfærdeligt ud fra alle vinkler. Reigns ansigt havde forvredet sig i én stor bekymringsrynke, og hans mave havde snørret sig sammen, "does it hurt...?"

Han havde håbet på lige at kunne gemme sig i en trøje før Reign valgte at vende tilbage. Alt for kort et bad. Lort. Halvdæmonen vendte dog alligevel blikket lidt mod mennesket før han sendte ham et lille smil. “ ofcourse! I can handle that.. if it means we Can have the most epic homemade-by-Reign meal tonight? “ han lod hovedet glide lidt sammen og sank kort en klump da det var tydeligt at det måske ikke lige var det der havde menneskets opmærksomhed.
“ Its not as bad as it looks! “ forsvarede halvdæmonen hurtigt. Måske var det - måske var det ikke. Halvdæmonen kunne ikke med garanti selv sige det. For det gjorde ondt - men ikke på sådan en ‘jeg tror jeg skal dø’ agtig måde. Han mistænkte måske at det bare var lidt irriteret og måske med et.. eller andet form for blåtmærke. Kunne man have det længere inde end lige under huden? Halvdæmonen rynkede panden ved sine egne tanker før han så bare lod fingrene glide gennem Reigns hår. “ Its fine as long as Im not bending oddly.. “ sagde han så bare med et lille grin.

Han rettede sig kort en smule op før han skævede lidt ud igen men så bare mod mennesket øjeblikket efter. “ but I should probably take a shower too.. now you smell all fresh and clean.. and Im just.. disgusting “ han rodede sig kort lidt i håret med den ene hånd men kunne så ikke helt lade være med at grine lidt. Et grin som dog ebbede lidt ud, som han sank en klump. Av. “ sooo it seems that the power is back on? How? Did you work miracles? “ han lod hovedet glide lidt på skrå.

Reign havde svært ved at tro på, Razor talte helt sandt. Godt nok var der intet blod, men hans mave agerede som ét kæmpe blåt mærke. Desuden havde han efterhånden fundet ud af, hvor drengens normale energiniveau lå, og han virkede slet ikke så livlig, som han plejede - trods han prøvede at forfalske det.
Mennesket kom på benene igen, det første stykke tid uden at fjerne blikket fra arret. "No, I- no..."

Reign vidste godt, det ikke hjalp nogen at stå og være et stort nervevrag, men det gjorde så ondt at vide, at det var hans skyld, at Razors mave lignende et voldsoffer. Ham og hans dumme, latterlige, ulækre liderlighed. Hvorfor havde han ikke bare ventet?
Han løftede blikket op på Razors ansigt. Havde mest af alt lyst til at falde på knæ igen og undskylde. Men nu blev han nødt til at være voksen, tage ansvar og håndtere situationen køligt. "Yeah, go take a shower. Remember to use the non-scented soap and try not to touch that area," han nikke ned mod maven. Blev ramt af endnu en abnorm stor lyst til at undskylde med placerede i stedet et kys på Razors læber. Og så et på siden af hans hoved, inden han greb sin telefon og ringede op til lægen for at forsøge at få en tidligere tid til Razor.

Der gik flere minutter med diskussion frem og tilbage, og Reign kunne mærke, han blev decideret vred på personen i den anden ende, der ellers gjorde sit for at forsøge at hjælpe.
"But it's all red and blue and swollen! You can't expect me to just sit here and wait?"
Skeeter strak sig for at kunne se skærmen, efter Reign var trådt ind foran den, "Reign, could you-"
"No, no, no, you listen to me now! I work hard, I pay my bills and I'm never sick, and all I ask for in return is a quick check-up on my boyfriend who's in pain and who WILL hunt you down if you don't provide him w- hello?" Han gloede måbende ned på sin telefon og derefter på Skeeter, "she hung up on me."
Skeeter trak lidt på skuldrene, "Well, you did threaten her."
Reign fnøs irriteret og gik med tunge, vrede skridt ind på soveværelset for at skifte sengetøj.

“ I know I know.. dont worry. I know how to do it “ sagde han lidt med et lille smil ind i kysset. Han sendte Reign afsted med et klap bag i da han forlod soveværelset. Han fandt hurtigt noget tøj frem som han snuppede med ud på badeværelset. Han ventede dog lidt med at tænde vandet. Kun fordi han forsøgte at følge med i Reign telefon samtale. Men til sidst tog han endelig det forbandede bad. Det var rart at få varmen. Hvilket nok også var grunden til at han endte med at være under det varme vand langt længere end han havde regnet med.
Han slukkede endelig vandet og smuttede ud fra badet for så at trække i det tøj han havde fundet. Egentlig mest bare nogle slaskede bukser og en meget løs T-Shirt.

Han smuttede så bare ud fra badeværelset og ind i stuen. Hans blik rettede sig lidt mod Reign før han sendte ham et lille smil. “ that didnt Sound like it went Well.. “ - “ what a shame.. “ sagde han så bare lidt. Og spidsede kort læberne lidt. Måske lidt med en halv flabet undertone. Fordi et eller andet sted ville han jo faktisk helst ikke til lægen. Så det faktum at det måske ikke blev til noget? Tja. Razor ville ikke klage. Han rettede sig lidt op før han skævede mod fjernsynet. Før han smuttede hen og plantede sig i sofaen. Overvejede et øjeblik om han burde hente en dyne. Nah - det gik nok lige. “ what are we watching? “ spurgte han så bare lidt før han rykkede lidt på sig og fik sat sig på en mere behagelig måde. Han havde kunne holde det ud før - det burde ikke være et problem at gøre det igen. Han pillede kort lidt ved en pude, som kun fik et blik engang imellem. Han gumlede måske en smule på sin inderlæbe mens tankerne sprang rundt. Så meget at han slet ikke lige selv fik sporet sig ind på hvad det egentlig var der kørte i tv.
“ did Skeeter Tell you about the going out and wasted plan? “ spurgte han så bare da han endelig fik revet sig ud af sin trance.

"Some christmas movie," lød det henkastet fra Skeeter, der rykkede sig ind til Razor og delte sin dyne med ham, hele tiden dybt fokuseret på tv'et.
Reign fik taget tøj på først og greb så den store bunke af beskidt sengetøj og bar det gennem stuen, da halvdæmonen sagde noget, der straks fik mennesket i festhumør. Eller nok nærmere i drukhumør. Ordentlig druk, der ville tvinge ham til at lægge ansvaret til side et øjeblik. Ikke at det i sidste ende var en mulighed, hvorfor Reign også bare valgte at svare med et, "no, he didn't," før han var forsvundet ud til vaskemaskinen.
Skeeter kneb øjnene lidt sammen og mumlede med en tilhørende brummen, lavt nok til at kun Razor ville kunne høre det, "I can't tell if he's mad or not."

Reign tændte maskinen og kørte håret tilbage, inden han vendte tilbage til stuen. Og ikke i humør til at få delt sin opmærksomhed, slukkede han tv'et og satte sig foran dem, ovenpå det nye sofabord. "This is what's gonna happen today," sagde han uden præcist at vide, hvad der skulle komme bagefter. Og så igen; der var ikke rigtig nogen valg. Lægen havde ikke kunnet skaffe en ny tid til Razor, men han havde sagt, at det var essentielt, at forholdte sig stille. Så få bevægelser som overhovedet muligt, indtil det var blevet ordentligt tjekket. Et noget vagt råd, men Reign havde tænkt sig at gennemføre det til punkt og prikke.
"I'mma need you to stay in bed today," sagde han med blikket rettet mod Razor og skyndte sig at fortsætte, "I know you hate it and I know it's not fair, but it's for one day only. The bed is nice and clean, you can watch Netflix all day on my pc and I'll get you any kind of food and snacks that you wish for. Me and Skeeter will stay here all day, keeping you company and making sure you won't get bored. Can you do that for me? Just for today," gentog han til sidst.

Razor rystede kort lidt på hovedet. “ I dont Think He’s mad.. not much at least “ han rynkede kort næsen lidt. Halvdæmonen havde lidt svært ved at tyde helt præcis hvad det var Reign følte. Især lige nu. Han synes ellers han var blevet god til at hitte ud af det. Men der kom hele tiden nye ting også virkede det mest somom man bare startede forfra. Han måtte lære at spørge eller tyde det bedre.
Han fulgte Reign med blikket som han vandrede rundt. Filmen fik ikke meget opmærksomhed og da slet ikke da tv’et pludselig blev slukket. Here it goes.. ingen vred Reign? Noget endnu værre! En ansvarlig Reign.
Razor sank kort lidt en klump før han kort skævede lidt mod sine hænder men så lidt tilbage mod Reign. Han kunne godt mærke hvor den lange talestrøm ville føre hen. Ikke noget godt.
“ why does it feel like we have had this conversation before.. “ spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. “ you know I cant stay in bed all day.. “ han rystede lidt på hovedet før han rettede sig en smule op.

Kunne han gøre det for Reign? Han kunne prøve, men det var sådan en ting han var dømt til at fejle i. “ I’ll try, but you dont need to worry that much. Its fine. “ lød det fra ham og han sendte Reign et lille smil. Forhåbentlig overbevisende nok.
“ and yoooou kinda needs to be my snack.. “ tilføjede han så bare lidt og betragtede mennesket lidt. Så skulle det nok gå. En dag.. en forfærdelig lang dag. Fanget i en seng. Det krævede virkelig en eller anden form for underholdning for at det kunne lade sig gøre. Allerede bare tanken gjorde ham rastløs. Han pakkede dynen lidt mere om sig og sendte Skeeter et lille halv skævt smil. “ going out might need to Wait a day it seems.. “ han nikke så bare kort lidt.

Reign havde håbet, det var lykkedes ham at få det til at lyde lidt mindre forfærdeligt at være sengeliggende, men det virkede ikke som tilfældet. Han fattede det ikke. En hel dag i sengen lød da godt - hvis Django ikke havde beklaget sig, havde de nok alle ligget der endnu.
"I'll be your snack. I'll stay in bed with you and we can watch a bunch of good movies - if you stay," lovede Reign, der nægtede at miste håbet helt. De var trods alt to mennesker til at sørge for, at Razor gjorde, som der blev sagt - hvad kunne gå galt?
Skeeter brummede lidt af den aften, der var blevet taget fra ham, men lagde bare hovedet ned på drengens skulder, "I guessss..."

Reigns øjne flakkede lidt frem og tilbage på dem begge, inden han med et klask lod hænderne ramme ned på sine ben, "alrighty, then. It's settled." Hvis han nu bare agerede overbevist nok på, at planen faktisk ville fungere, kunne det være, det smittede af på halvdæmonen.
"I gotta go buy some food real quick, though. I'm starving," han sendte Razor et smil, "I'll make you pancakes when I get home. If you need anything else, just text me."
Skeeters øjne livede op, som han løftede hovedet, "can I go with you?"
"Nuh-uh. You gotta stay here and make sure this one stays in bed," Reign nikkede mod halvdæmonen.
"But I need fresh air. I'm dying in here," stønnede fyren og lod armene falde slapt ud til siden, inden hans ene hånd fangede Razors ansigt og maste hans kinder, "besides, look at this big-boy face. He can be alone for half an hour."
Reign så skeptisk ud. Kunne egentlig godt bruge et par ekstra hænder til at hjælpe med at slæbe, men var ikke sikker på han stolede på halvdæmonen. Ansigtet blev mere afventende anlagt - så måtte han selv beslutte, om han kunne klare lidt alenetid.

Han lod blikket hvile mod Reign. Han havde virkelig svært ved at se hvordan han skulle kunne leve op til en senge dag. Han havde jo egentlig set super meget frem til at lave en masse idag. Oh Well - det havde han vidst lidt selv fucket op. Havde det ikke været for sin egen stædighed havde Reign nok ikke været til at overtale. Hvilket nu gav mening. Ikke at halvdæmonen på noget tidspunkt fortrød. Tværtimod! Han havde haft en aften der var den nuværende lidelse værd.
Han pustede kort sine kinder lidt op før han så bare rystede lidt på hovedet. Æv!

“ what? But you Said- “ Razor rynkede kort panden lidt før han så bare så et øjeblik lidt betuttet ud. Han havde jo lige sagt at han ville blive her hele dagen sammen med ham. Damn hvor ville han gerne med ud og handle. Han så kort lidt mod Skeeter før han så bare spidsede læberne lidt.
“ Its cool - you Can go.. I’ll just.. ask Django about his interesting life “ lød det så bare lidt fra halvdæmonen med et lille træk på den ene skulder. Han nikkede så bare kort efter og sendte Reign et lille smil. “ remember to shop for hot chokolade “ fik han lige hurtigt sagt. Han kunne vel sagtens få et lille stykke tid til at gå med at sidde her og glo alene. Fjernsynet var her - Django var her. Det var ikke helt galt.
“ as long as you hurry.. but safe driving.. dont get lost in the snow. Cause you know.. Im not surpose to leave the House. So if anything goes wrong.. Im following rules. So I get come and save you.. “ sagde han så hurtigt med en lille rysten på hovedet. Okay! Han ville uden tvivl komme dem til undsætning hvis noget gik galt. Men han ville måske bare lige understrege hvor uretfærdigt det var at han var fanget her mens de tog afsted. Han havde accepteret det men var ikke tilfreds med det. Selvom han jo så bare kunne glæde sig til de kom hjem.

Reign hævede øjenbrynene lidt i overraskelse over, at Razor var så okay med det. "Well - okay. Let's get going, then." Han rejste sig, kort efterfulgt af Skeeter, der rendte ind og fik skiftet til noget varmere tøj.
Reign pakkede en masse plastikposer og fik jakke på, før han smuttede tilbage til Razor, skubbede puffen hen foran ham, hvis han gerne ville have fødderne op. "Also, I gotta throw out the turkey - I don't think it survived the night without being in a cold fridge. Eat some cookies if you're hungry, m'kay?" Han kyssede halvdæmonen, først på munden og derefter panden, og sendte ham et smil, "it won't take long."
Reign forsvandt kort efter med kalkunen i favnen og Skeeter i hælene, "see ya, Rae! Bye, Django!"

Turen blev dog ikke helt så kort som forventet. Først var de gået hen til kiosken, blot for at finde alle hylderne rippet for varer. Reign søgte på mobilen efter åbne butikker og fandt heldigvis et par stykker. Afsted til byen var de, og selvom det virkede som om at halvdelen af Gaia var ude at købe ind i samme øjeblik, lykkedes det at fylde poserne og forlade butikken igen uden de store skrammer. De burde nok havde taget hjem der men endte i stedet med at slå sig ned på en bænk og dele en pose brændte mandler.
Man kunne beskylde Skeeter for at være meget, men dårligt selskab var ikke en af tingene. I hvert fald glemte Reign fuldstændig tiden sammen med ham, og før han vidste af det, var det over frokosttid. Der endte med at være gået omtrent 3 timer, før de vendte tilbage til huset med røde kinder og lange arme af at bære på poser.
Django vågnede fra sin middagslur og trissede dem i møde. Skeeter sneg en mandel ned til den.
"Sorry it took so long, we had to walk forever to get to an open store," kaldte Reign, igang med at hive overtøjet af.

Allerede efter 5 minutter fortrød halvdæmonen at han ikke var taget med. Også selvom han vidste at det kunne have skabt en ligegyldig konflikt. Så ville det have været noget mere underholdende end at ligge her. Med benene placeret på puffen og Skeeters dyne omkring sig. Sad han egentlig mest bare og stirrede mod skærmen. Hvert sekund føltes som en evighed og rastløsheden meldte sig alt for hurtigt. Han var allerede på benene efter ca tyve minutter. Tjekkede køkkenet hvad der var - kun for at blive en smule skuffet. Han tog en enkelt bid af en småkage men endte med at give resten til Django. Han brugte et par minutter på at glo på det juletræ eller juleplante der stadig stod. Og kom derfor i tanke om det chokolade han havde fået som han fandt og tog med hen i sofaen. Pludselig var det gået et par timer og halvdæmonen begyndte efterhånden at undre sig lidt over hvorfor de ikke var kommet tilbage endnu. Det var en smule træls at være alene. Mest bare kedeligt. Underligt trættende. Hvilket nok også var det der gjorde at halvdæmonen fandt sig selv halvsovende i sofaen.
Han havde overvundet trangen til at gå udenfor - selvom han faktisk tidligere havde stået i gangen med jakke på.. men den var røget igen da Django havde givet udtryk for at han ikke gad efterlades. Så derfor - var halvdæmonen vendt tilbage til sofaen.

Det var først da det gav et ryk i sofaen da Django sprang ned at Razor vågnede en smule fra hvad der en surrealistisk form for søvn - lige der hvor man drømmer mest. Han glippede kort med øjnene før han så bare trak dynen godt om sig. Huset havde fået sin normale temperatur tilbage. Men derfor var det stadig rart at putte med dyner.
“ No worries.. I only died once. “ lød det så bare fra halvdæmonen. Han forsøgte ihærdigt at sætte sig op. Men hans krop var ikke ligeså enig i at nu var det tid til at sætte sig. Det lykkes dog til sidst og han skævede lidt ud mod gangen før han så mod fjernsynet. Filmen han var begyndt på tidligere var for længst slut. Hm. Han rettede sig kort lidt op før han så bare rodede sig lidt i håret. Måske burde han i sidste ende selv finde den butik Skeeter købte den dumme eliksir. Kun fordi han ville have noget der kunne hele ham for good. Men kunne man stole på det sted? Nah..
“ thirty one people are Missing because of the snow.. and ten people died Yesterday.. thats what happens when you dont stay inside in the storm “ sagde han så bare, som havde han selv overholdt det hvis han havde været helt på toppen. Razor var sikker på at de havde fået bilen fri hvis det ikke havde været fordi han ikke kunne yde sit allerbedste.