You can't tell her yet - Alexander

S: Kongehuset
T: Sent om aftenen
O: Gangene på slottet
V: Det stormer godt udenfor og regnen er tung
P: Link
Accent: britisk
Emne til: @Alexander

---

Han havde kæmpet sig fri fra sit seneste fængsel. Det var et helvede, og han ville personligt takke Lucifer når han engang så den mand igen. Nu handlede det om at komme hjem. Det havde været mange år siden at han døde, og endnu flere år siden Lucifer faktisk havde lykkedes ham i at bruge Abigals evner til at få folk tilbage fra de døde - med lidt hjælp fra nogle hekse. Jordan havde ikke været noget værd for Lucifer efter, så han havde smidt ham til en anden verden - og det havde taget år at komme tilbage til jorden. Heldigvis havde Jordan været den ældste af sine søskende dengang og kunne huske alle de hemmelige veje ind på slottet. Så han havde sneget sig forbi vagterne og gik rundt på gangene - de ligende ikke sig selv mere, men var stadigvæk de samme. Han havde set nogle af tingene før igennem sin evne, han havde holdt lidt øje med sin lillesøster - han stoppede aldrig med at være hendes storebror trods alt. Jordan så på malerierne på væggene af familien og sank en klump. Han stoppede kort op da en fært syntes at ramme ham og han frøs kort. Jordan så ældre ud nu, han var ældre end den 16 årige dreng som næsten var blevet flået fra hinanden. Han havde gjort sit bedste den nat for at få sine søstre i sikkerhed - en af dem havde han fået reddet, men han kunne ikke sige det samme om Gabriella. Jordan rømmede sig som han nu så sin far i øjnene.
"Father," sagde han næsten åndeløst og så blot mod ham som var det uvirkelig. Men der var en hel historie at fortælle.

Han vidste det var mærkeligt, men det var det også for ham. Han havde aldrig regnet med i de sidste mange år, at han faktisk kunne finde tilbage hertil. Det havde været en anden form for helvede, men han havde fundet en vej. Han nikkede til sin far som han sagde hans navn. Som forventet spurgte han hvordan det lod sig gøre, og Jordan rømmede sig.
"Lucifer," svarede han præcis. "He had a witch activate Abigals abilities many hundred years ago.. and he tested it on me, and as it worked - he just send me away to another world. It took a long time, but I'm finally here," fortalte han tog åndede stille ud. Han var stadigvæk trist over at efterlade sin lillesøster i dødsriget. Han havde dengang forsøgt at redde dem begge inden det var forsent, og han havde fejlet Gabriella. Også selvom han godt vidste at der intet han kunne have gjort i den alder alligevel, han havde ikke kendt meget til verdens modbydeligheder  - en anelse, men at blive frataget alt og ikke kunne finde tilbage til det når man faktisk kom til live igen. Han savnede sin familie og han savnede Kali. Og selvom han ønskede Kali det bedste, så gjorde tanken om hende lykkelig sammen med en anden ham knust.

//Skal vi fortsætte dette emne?

//Jeg har ikke noget imod at forsætte det her som et fortidsemne <3//

//Yes!

Så har jeg en mindre rettelse, i mit svar krammer ham Jordan