I don't usually get so many visitors

Tid Det er omkring eftermiddagstid
Sted Et sted i skoven
Omgivelser Det ligger tæt ved en hytte, ellers er der hvad man normalt finder i en skov
Vejr Det er lettere køligt, og dog ikke under 10 grader
Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en blå kjole på Link. Hun har sandaler på
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst. Hun har ingen make-up på. Hun har en halskæde på Link & en ring på fingeren Link
- Accent Ukendt
- Andet Hun er 1, 74 meter høj. Hun har lillae øjne. Remmo løber rundt et sted i skovbunden, han er på størrelse med en golden retriever

Emnet er tilegnet @Haniel

Nok var der gået 45 år siden, at hun ankom til denne verden, og hvor mange måske havde forsøgt at lære stedet at kende, følte hun det hele var så underligt og ukendt, at hun havde bosat sig ude i skoven. Det var også nemmere denne vej igennem, hun havde trods at levet i en verden, hvor der ikke fandtes disse svævende ild lys, eller hvad end man kaldte dem, så skoven var måske også i sidste ende et bedre sted for hende. Det var også et sted, som hun kunne være i fred med Remmo ved, der var trods alt ikke ofte mange, som vandrede ud i skoven, og de som gjorde forventede selvfølgelig ikke at se en drage vandre rundt, så med andre ord virkede det som en ganske god plan.
Som hun vandrede rundt, var det med en kurv ved sin side, mens hun ledte efter ting som hun kunne spise. I baggrunden løb Remmo rundt, nok var han ikke tilfreds med sin lille størrelse, men det var bedre end at blive opdaget, plus han kunne løbe rundt som han ønskede. Derudover ville han gerne gøre alt, for at gøre Thalia glad, hvilket nok også kom efter et langt forhold til hinanden, hvor de begge havde været der, for at beskytte den anden part. Dog blev hun bragt ud af sine tanker, da hun hørte lyden af fodtrin, og straks rettede hun sig fra sin siddende stilling, og et par lillae øjne rettede sig imod den høje skikkelse "Who's there?" kaldte hun ud, dog hvor hun normalt ville havde snakket et andet sprog, havde hun fundet ud af at dette Engelsk, var ganske kendt i dette område. Givet der endnu ikke var en trussel, legede Remmo endnu rundt.

Udseende + påklædning + sorte converse

Skoven var ikke et fremmed sted for Haniel, for han fulgte ofte de forskellige stier, men i dag havde noget draget ham fra det kendte. Han var trådt ind mellem træerne og kørte fingrene over barken på nogle af de stammer han trådte forbi. Kort lukkede han øjnene og nød lyden af fuglene synge, og ikke mindst vindens dans gennem trækronerne. Han åndede kort ud før han igen åbnede øjnene. Han var ikke gået længe før han hørte nogle underlige lyde, og som han nærmede sig så han en smuk ung kvinde gå rundt og samle ting i en kurv. Ikke langt fra hende løb hvad han bedst kunne beskrive som en skællet hund. Hendes ord fik ham til at træde frem med et lettere undskyldende smil. ”I’m sorry, I just heard … Uhm … That one I think?” sagde Haniel og nikkede kort mod den skællede hund. Dog så hans mørke øjne nu mere fascineret på den unge kvinde foran ham. I alle hans år havde han aldrig stødt på en med lilla øjne, og han tabte sig selv en smule i hendes blik.

”I’m Haniel,” sagde han men trådte ikke nærmere kvinden. Han kunne mærke at hun måske ikke var typen der ønskede folk nær sig. Et venligt og varmt smil kom på hans læbe som han så på kvinden foran sig. ”I can leave if you don’t want me here, I just stumbled over here – curious mind,” sagde han og sendte hende et blink med det ene øje.

Hun snakkede ikke ofte med folk, og da slet ikke det af mænd, hvor hendes erfaring måske ikke var den bedste, men nu voldtog den første mand hun mødte hende også. Dog var det heller ikke fordi, at hun forventede at alle mænd var ens, men af en der ikke kendte meget til denne verden, også at stå foran en person, som syntes at komme fra den, var måske ikke hvad hun var vant til "His name is Remmo" forklarede hun, som hendes blik kort gled fra den fremmede, og hen til hendes søn, eller han var ikke hendes biologiske søn, men hun havde opforstret ham fra da han var baby, og kaldte ham derfor sit barn. Hun værdsatte det faktum, at han ikke var kommet tættere imod hende, ikke at hun nogensinde rigtig var i farer, for Remmo ville hurtigt være ved hendes side, hvis hun der var en form for farer på færde.
"My name is Thalia" svarede hun tilbage, som han præsenterede sig for hende "I don't own this forest, so I can't decide where you want to be" pointerede hun med et skuldertræk. Det var dog også omkring her, at Remmo med et blev nysgerrig over den fremmede, og han kom frem til hvor Thalia selv stod, hvor han strøg sit hoved imod hendes hånd, der hang ned langs siden. På trods af at være på størrelse med en golden retriever, så bar han alle de kendte træk fra en normal drage. De gule øjne betragtede vagtsom manden foran sig.

//Remmo: Link

Sorry for den korte længde

”Remmo?” spurgte Haniel og smagte lidt på navnet. Det navn havde han aldrig hørt før, men verden var vel stadig stor og spændende i og for sig. Hendes navn var lige så anderledes, men han smilede blot. Det var ikke fordi forskellige navne betød at man var forskellige. Hendes ord fik ham til at grine blidt og han trak selv på skuldrene som hun gjorde. ”Everyone has the right for privacy, right?” spurgte han venligt og vendte hovedet på skrå som han så på Thalia. Hendes hvide hår fik hende bestemt til at skille sig ud fra hendes omgivelser, men hans blik røg hurtigt over på dragen der nu så på ham. Han satte sig forsigtigt ned på det ene knæ og rakte hånden frem til Remmo. ”It’s ever so nice to meet you,” sagde han med et varmt smil. Han vidste ikke om dragen ville kunne forstå hvad han sagde, men kropssproget talte vel for sig selv. Ikke mindst den blide tone som Haniel brugte signalerede at han ikke var ude på at skabe problemer. ”He’s beautiful,” mumlede han med et smil og så kort op på Thalia.

//Out grundet ændring i karakter//