So this is the 21st century? [Fortidsemne]

Tid Det er omkring 22 om natten
Dato 15. Februar 2019
Sted En gågade i Gaia
Omgivelser Der er ikke så meget at se, ikke så mange mennesker og dog er der med et en form for portal der dukker op
Vejr Det regner en smule, ellers er det tørvejr
Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en sort t-shirt på (lavet af noget unit materialle), sorte bukser på og nogle handsker Link. Hun har sorte sko på Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår er sat op i en knold Link. Hun har sort makeup omkring øjnene og læben Link. Hun har et smykke omkring sine øjne Link - Første billede, hun har også en halskæde på Link
- Accent Slavisk (Russisk)
- Andet Hun har Fe ører Link. Hun har et gyldent øje og et Hazel Link. Hun har et våben med sig Link

Emnet er tilegnet @Micah <3

Det hele var så hektisk, og alligevel havde de ikke nok tid, til at snakke det hele igennem "We need to move fast" lød det fra Jenovara, der forsøgte at få de resterende med. Der var ikke meget tilbage af revolutionen, da de fleste brutalt var blevet myrdet af Rayna. Dog var den bedste mulighed, at rejse tilbage i tiden, og stoppe den mørke fe, før alting kunne nå at ske, før hun overtog verden og lavede alle om til monstre, før gaderne blev til ruiner og alt form for glæde, revet fra ens sjæl. Oksana var blandt de, som kæmpede imod tyraner, selv på trods af at være kvindens eget barn, så nægtede hun at stå til, mens alting blev ødelagt. Deres mission i første omgang, havde været at komme ind på Umbrella Corporations grund, ned i kælderen hvor maskinen ville være, maskinen som ville redde verden. Det havde taget dem lang tid, men de var endelig fremme, det eneste der nu skulle ske, var at de skulle starte maskinen, også kunne de alle komme igennem.
Men som alle andre missioner, var dette heller ikke just meget af et held, specielt som de hørte vagterne som bankede imod metaldøren. Jenovara lagde blidt sin hånd imod Oksana's kind "Oksana, you have to go through when it opens, even if I won't make it through you have to do it, the mission comes first" tanken om at skulle væk fra Jenovara, var nok til at skære i hendes hjerte, men ikke desto mindre kom missionen først. Mens de to snakkede, fik de resterende 2 arbejdet på maskinen, så alt var klar til de kunne komme igennem. Dog i et enkelt følelseslaget øjeblik, lod de deres pander ramme imod hinanden, mens deres håndflader blidt rørte den andens "We will meet again" fik Jenovara sagt, før hun tog sin halskæde af, og lagde den omkring Oksana's hals, kærlige blikke blev mødt imod hinanden, og dog brød den store dør endelig ned og deres øjeblik blev ødelagt "Run" råbte Jenovara, som hun skød imod vagterne der kom ind, de resterende to der endelig havde fået tændt maskinen, kæmpede imod dem og Oksana løb imod portalen som langsomt åbnede op. Det sidste hun nåede at se, før hun kom igennem, var Jenovara der blev revet fra hinanden, og hun nåede knap at reagere, som hun blev sendt til en anden tid.
Hun gispede som hun kom igennem, og nåede det ud på den anden side, nu lokaliseret et helt andet sted, end hvor hun oprindeligt gik ind. De trefarvede øjne, kastede sig op på himlen. Det var så underligt, at se op på så smuk en himmel, på trods af den i virkeligheden var dækket til, men alt var bedre end himlen der stod i flammer. Hun nåede dog ikke at tænke meget om sine omgivelser, som hun så en ung mand komme imod sig, straks løftede hun sit våben og sigtede imod ham. Hun var forvirret og et sted også bange, for hun var trods alt lige ankommet til en periode hun ikke havde meget viden om "Which year is it?" spurgte hun manden, som hun bevægede sig imod ham, dog havde hun nu sænket våbnet, medmindre han ville virke aggressive, hvortil hun ville hæve det igen.