New in town - Alexander [fortidsemne]

Gæst

T: kl. 00.30, d. 18. september 2015
S: baren Late Night, gågaden i Gaia
V: udenfor er sensommervejret mildt. Ingen vind og skyfri nattehimmel
P: klik her, hår som på profilbilledet

Som solens stråler kyssede det sidste af himlen godnat bevægede Cassandra sig gennem Gaias gågade i søgen efter noget at bruge sin tid på. Hun havde fået at vide af hendes nye roomie at der var en bar - Late Night - hvor man kunne få en øl og lytte til noget god musik for en stund, og bare glemme hvor og hvem man var.
Som hun passerede butiksvinduer og cafeer stod hun pludselig ved døren til Late Night-baren, og uden tøven tog hun i døren og fik den åbnet. Hun trådte ind i stemningen som osede i luften; autentisk rock blev spillet i et anlæg mens der rundt omkring sad individer i alle afskygninger og enten nød musikken, en forfriskning eller hinandens selskab.
Få havde dog en idé om at der var for lidt gang i den, og derfor blev der et par sekunder efter Cassandra trådte ind kastet en drink i hovedet på en eller anden. Der blev naturligvis hylet op, som var de stukkede grise, og Cassandra himlede med øjnene inden hun satte hendes solbriller i håret for at fjerne de brune lokker fra hendes ansigt.
Hun gik op til baren og så roligt på bartenderen. Hun fik bestilt en gin-tonic og så sig lidt omkring mens hendes ganske simple drink blev lavet til hende. Et glas med isterninger blev placeret ved hende, hvorefter bartenderen ganske rutineret kreerede hendes drink til hende.
Hun vendte ryggen til baren, og lænede sine albuer mod barens disk mens hun i sin ene hånd holdte sin drink. Alt virkede i og for sig normalt - hvorfor havde Jonathan og Elizabeth været så ivrige efter at komme til Gaia? Der var intet interessant her, udover akademiet - var der?
Hun stod lidt i sine egne tanker, da en mand af ganske gennemsnitlig bygning gik hen mod hende med et bestemt blik. ''Oh, boy..'' sukkede Cassandra, mens manden slog ud med sine arme.
''Why don't you sit with us? A girl like you shouldn't be alone at this hour.'' sagde manden, og lugten af vodka-ånde strømmede mod Cassandra. Hun drejede hovedet en smule for at undvige den fæle ånde, men så ellers på den mand der havde inviteret hende ned og sidde.
''I prefer standing, thanks.'' svarede Cassandra med en kølig tone. Hun var ikke interesseret i en eller anden fremmed fulderiks tilnærmelser.
Manden skulle til at puste sig op, men som han så på Cassandra og deres blikke mødtes faldt hans skuldre som han mistede modet, og han nikkede for sig selv ganske langsomt inden han gik tilbage til sin vennegruppe. Vennerne grinte naturligvis over afvisningen, men det kunne Cassandra ikke tage sig af.
Hun tog endnu en tår af hendes drink, inden hun atter så sig omkring og sugerede atmosfæren til sig.

Gæst

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en grå skjorte på, og et par jeans. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har mørkebrunt kort hår. Han har skægstubbe
- Accent Britisk (På kanten til Posh)
- Andet Han er 2,03 meter høj. Han har en dagslysring på. Han besidder evnen Absolute Charisma, hvilket gør ham meget charmerende

Barer var på ingen måde steder, som han normalt tog til og dog skulle én gang vel være den første. Det var også et godt sted, når det kom til at skulle drikke, var noget han havde fået af vide, og dog var det ikke just noget han normalt gjorde sig i, snarer det af offentlige barer. Måske var det også fordi, chancen for at blive opdaget, nok var større når man kom et mere offentligt sted, kontra det af de fester han normalt tog til eller faktisk personligt selv holdte. Dog havde han hørt godt til denne bar, og at den vist også var et ganske fint sted, hvis man var et overnaturligt væsen, som bare gerne ville have noget at drikke. Som han kom indenfor, syntes han at drage en del blikke imod sig, men det var nok også bare grundet hans evne, som på sin vis altid dragede opmærksomhed imod ham, foruden det faktum, at han også var en ganske kendt figur. Så han gav et par enkelte af dem et par nik, og de kvinder der kiggede imod ham, fik det velkendte charmerende smil, før han gik videre ind.
Det var så også omkring her, at han opdagede en smuk ung kvinde, der syntes at drage opmærksomheden fra en halvfuld mand, og hvis han kunne høre rigtigt, forsøgte manden at få hende overtalt, til at joine ham og hans venner, noget hun dog ikke just virkede til at være alt for interesseret i. Så da manden trist gik videre, uden at komme det tættere på hende, som han oprindeligt havde ønsket, trådte han selv langsomt nærmere "If I may ask, may I join you?" spurgte han med et hævede øjenbryn, og det ellers så velkendte charmerende smil på læberne. På mange måder var han trods alt sin fars søn, og specielt på det charmerende plan "and don't worry, I won't intrude too much, however, if a conversation were to start, I wouldn't mind one bit, after all it would only be an honor to convers with such a beautiful young woman, such as yourself" han trak på skulderne, og lod de blå øjne beundre hende.

//Sorry for det sene svar Very Happy

Gæst

Cassandra stod med sin drink og sugede atmosfæren til sig, indtil endnu en ung mand henvendte sig til hende. Hun havde lyst til at sukke opgivende, men hun sagde intet til det. Som han åbnede munden og hans ord strømmede mod hende var det lidt underligt; normalt ville hun være træt af at høre på ham efter få ord, men denne mands stemme virkede blød som smør. Hun løftede et øjenbryn og så på ham med et undrende blik. Hans charmerende smil ramte hende lidt i brystet, og et smil voksede frem på hendes læber; et skævt og minimalt smil, men det var der.

''Oh dear, what a polite young man! Are you here to tell me that a young woman like me'self shouldn't be out alone after dark?'' spurgte hun med et drillende tonefald, men hendes blik forblev undret og interesseret i manden der stod nær hende.
''I'm sorry - that was rude of me. I'm Cassandra.'' sagde hun så og rakte sin hånd frem for at give ham hånden. Hvis han ville tage hendes hånd og gengælde håndtrykket ville han opdage at hendes hud var utroligt varm, selv for et menneske.
''Feel free to join me. I just didn't want any drunk in here to think that I was interested.'' sagde hun så inden hun tog endnu en tår af sin drink. På en eller anden måde var der er en del af hende der havde lyst til at spørge lige præcis hvorfor han talte til hende, men hun vidste godt at hun ikke ville høre svaret. Hun var træt af de samme åndssvage komplimenter; smuk, vidunderlig, gudeskøn, bedårende, interessant, begavet... Mænd havde ingen fantasi, havde de?
''No honor in conversing with a witch - isn't that what they said back in Salem?'' sagde hun så med en mild latter, efter at have tygget lidt på hans kommentar om at det ville være en ren ære at tale med en smuk kvinde som hende.

//Mon ikke det går, Deres Højhed? Wink

Gæst

Han klukkede og rystede på hovedet "I wouldn't dream of doing that, and why assume just because a woman is by herself, that she isn't capable of taking care of herself?" spurgte han med hovedet på skrå, givet han var vokset op med stærke kvinder, og altid have en god mængde respekt for det kvindelige køn, ville det aldrig falde ham ind, at en kvinde ikke ville kunne tage varer på sig selv "What I would rather have said was, it would be a shame, that such a exquisite woman such as yourself is all by herself and with no company" pointerede han med det charmerende smil på læberne, hellere snakke med hende, end tro hun var af den svage slags, han kunne trods alt dufte sig til, at hun var en heks, og hekse var ofte ret så stærke, det var trods alt en heks der skabte vampyrerne.
"It's okay, I do not take offense to it" som hun rakte hånden frem, tog han den blidt i sin egen, hvor han dog bukkede ned og førte den til sine læber, hvor han gav hendes kno et kys "but it is a pleasure meeting you Cassandra, my name is Alexander" præsenterede han sig som, og som altid var det mere kun hans fornavn han gav ud, plus det ville også være underligt, hvis han gav sit fulde navn, når hun kun havde givet sit fornavn ud. Han gav let slip på hendes hånd, hvor han noterede den var varmere, end hvad han anså for normalt, og dog tog han ikke ellers notice af det. Han rettede sig igen op, og de blå øjne syntes at betragte hende beundrende, for hun var trods alt en ganske smuk kvinde.
Som hun faktisk sagde god for, at han kunne joine hende, lod han sin plads være placeret ved siden af hende. Det var altid en god ting, at høre ad om det var okay først, før man bare placeret sig ved siden af andre "that is a very good idea, why also talk to someone completely drunk, when you would talk to me" lød det drillende fra ham, hurtigt rakte han hånden frem, hvor han fik fat i bartenderen "Bloody Mary, and with 0 negative" han havde hørt, at man på de fleste barer, hvis man bestilte helt rigtigt, faktisk kunne få blod i sin drink, og hvad bedre var der ikke for det, når man trods alt var en vampyr? "to be honest I never really was a fan of the Salem Trails, it was folish people thinking they knew what they were doing, I myself tried to get as many witches out, as I possibly could" han var meget meget ældre, end hvad hans fysik tydede på, hvilket til tider også kunne overraske en del.

//Det kan man da kun håbe Wink

Gæst

Cassandra så på ham som han fortalte at han ikke kunne drømme om at antage at kvinder var svage. Var han fra et andet århundrede? - kvinder havde altid været set som et svagt køn af kirken, så det undrede hende at en mand som tydeligvis ikke var heks eller dæmon ikke antog det samme som kirken og menneskene. Hans ord virkede som fra en anden tid, og det kom derfor ikke bag på hende da han fortalte lige præcis hvad hun havde tænkt; han havde eksisteret under hekseforfølgelserne.
''Well, my mother was fortunate enough to survive back then, when she fled to Scotland.'' sagde hun så, ganske roligt. Cassandra var, i modsætningen til så mange andre hekse, ganske ung. Hun var lige præcis som hun så ud til at være, under et kvart århundrede gammel.
Det fik hende dog til at ligge hovedet lidt på skrå som han bestilte en Bloody Mary. Hun rynkede brynene igen, denne gang overvejende. Kunne denne mand være en vampyr? Nej - det ville hun da have opdaget, ikke? Elizabeth og Jonathan var halvvampyrer, men...
Hun rystede tanken af sig, inden hun så på Alexander igen.
''It's a pleasure to meet such a well educated man as you, Alexander.'' sagde hun så, med et lille smil, og som hans drink ankom løftede hun sit glas for at hilse på ham.
''I noticed a lot of the guests here looked as you walked in. Does that happen often? You must have quite the reputation around here?'' spurgte hun med et lille skævt smil, mens hun inderst inde forbandede hendes åndssvage nysgerrighed. Måske var han en kendis, og hun nu virkede som en komplet blank idiot.
Hun tog en tår mere af sin drink, mens hun så sig omkring, og fik øje på den mand der for lidt siden havde spurgt om hun ville sidde med dem. Han skulede vredt mod Alexander, men gjorde intet ved det. Så var han alligevel ikke mere interesseret i hende, end at han ikke gad tage chancen.
''I apologize if I sound ill informed, I haven't been around here for more than a couple of days.'' sagde hun så, med sit skæve smil, som hun så på Alexander igen.

Gæst

"Well I suppose that was very forunate" han kunne huske tydeligt, hvordan det havde været under hekseforfølgelserne, og i hans nu over 3000 år lange liv, var det nok endnu en af de ting, som han ville sæte under menneskelighedens dumheder. Det var jo ikke engang fordi, at disse hekse faktisk gjorde noget ondt, de eksisterede blot og levede egentlig et ganske fredeligt liv, og alligevel blev de forfulgt og slagtet på grund af dette. Hvis den slags ting fortsatte, så ville det jo ende ud i krig, mellem de magiske væsner og menneskerne, i kampen om at kunne leve et liv, uden konstant forfølgelse. I sidste ende var det måske heller ikke et spørgsmål om det ville ske, nok snarer et spørgsmål om hvornår det ville ske.
Hans charmerende smil blev mere skævt, som hun kommenterede på hans væremåde, og her brugte ordet uddannet "Someone has to be educated" pointerede han halvt drillende. Egentlig var det nærmest en nødvendighed, specielt med hans fremtid som Gaia's konge, så var det vel vigtigt, at han kunne agere anstændig, og faktisk have ordenlige samtaler med andre. Selvom han da nød at feste, og helt klart også at have sex med andre, så vidste han også selv, at det at have en ordenlig uddannelse, og generelt også være logisk anstændt, også var en vigtighed. Ligesom hende selv, løftede han sit eget glas op, før han tog en tår af det, og straks kunne han smage blodet, der fik det til at sumre i hans gummer, som hans hugtænder ville frem "I supoose it must be my charm" hun så ikke ud til at vide hvem han var, så hvorfor ødelægge det, ved faktisk at fortælle det. Han ville faktisk hellere så hvor det førte hen, end at lade det hele blive ødelagt.
"No it's okay, but I do hope the days you've had here have been interesting, or else I may find myself in the position of showing you the good sides of this place" han kendte trods alt Gaia ekstremt godt, og kunne derfor nemt vise de gode sider ved byen, og nok også de mere smukke sider, som kun ganske få virkelig kendte til "if you would let me do it of course" han ville ikke tvinge hende ud i det, men hvis hun ikke havde været der i så lang tid, og ikke havde set de generelt smukke steder ved byen, så måtte han jo hellere vise hende det.

Gæst

Ja, det var vel ret heldigt at Arumia var nået væk fra Salem dengang, ellers havde Cassandra jo ikke siddet her. Men i virkeligheden tænkte hun ikke særlig meget over den tid hendes mor måtte have været i Salem, for enhver heks vidste at den tid kun kunne ses tilbage på med sorg, vrede og hævntørst.
Som Alexander gengældte hendes hilsen smilte hun lidt for sig selv.
‘’I suppose so.’’ Sagde hun med et lille skævt smil, som svar på hans kommentar om at nogen jo måtte være de dannede.
’’I haven’t seen much - I moved here with a couple of friends, and things have tanken a turn for the worse between us. That’s why I’m here. I can’t be bothered listening to more fights right now.’’ sagde hun så, som han ytrede hans håb for at hun havde set de smukke områder byen havde at byde på. Egentlig, så var hun vel i og for sig også ligeglad med skønhed - hun var her for at slippe væk fra ting, så hvorfor bekymre sig om skønheden i verdenen? Spild af tid, eller hvad?...
’’If you insists, the I guess I wouldn’t mind being showed around sometime.’’ sagde hun så, med et lille skævt smil, inden hun tog en tår mere af sin drink. Hun trak vejret dybt, og fandt sin vibrerende telefon frem fra sin lomme; et indgående opkald fra en Jonathan. Hun sukkede let og rystede på hovedet inden hun afviste opkalde tog lagde telefonen ned i lommen igen. Hun magtede ikke mere drama med ham lige nu.

//Beklager længden.. :/

Gæst

Han lyttede med, som hun forklarede sin situation, mere hvordan hun var kommet til byen med et par venner, der nu syntes at skændes ret meget "it's the worst, but I suppose one good thing came out of it, I mean I wouldn't have met you, if you hadn't decided to go to this bar" han trak på skuldrene, det var sjovt hvordan tingene kunne lede til den slags ting. Som hun sagde god for, at ville lade ham vise hende byen, brød et bredt smil frem på hans læber. Han havde trods alt boet i byen i mange mange hundrede år, og kendte derfor til stedet og havde gjort det i meget lang tid. Han kunne derfor nemt, vise ud af de mere magiske steder, de steder som kun folk der virkelig kendte til byen, ville kunne kende til. For alle andre ville Gaia jo bare, være en helt normal britisk by, der dog bar vise magiske egenskaber til sig.
Han hævede øjenbrynet, som hendes mobil ringede, og dog virkede hun ikke just så begejstret, for hvem end der måtte havde ringet hende op. Dog i sammenhængen med hvad hun havde sagt tidligere, kunne han gætte sig til, at hvem end det var, så måtte det være en af de tidligere personer, som hun havde nævnt, en af disse venner "I take it, it was one of your friends, those who's in a fight?" spurgte han, som han tømte sit glas for sit indhold, og dog var det også her, at noget musik startede "A friend of mine once told me, one should do crazy things sometimes, so would you care for a dance?" han rakte sin hånd frem imod hende, og det så velkendte charmerende smil, kom endnu engang frem på hans læber "or we could get out of here, it might get your thoughts to a different place" forslog han med et legende glimt i sine blå øjne.

//Det er helt okay Wink

Gæst

Den unge mand ved siden af hende havde en tendens til at få tingene til at virke så... lokkende. Mon ikke han havde haft det helt fint, selv hvis han ikke havdemødt hende? Alligevel var det behageligt - som om hvad han sagde kunne få et lille smil frem på hendes læbe uanset hvad han sagde; en farlig leg for voksne mennesker. Men, så igen, de var jo ikke mennesker.
“Well, Alexander, I do not think that meeting me will be a huge change in your life.” Sagde hun med et lille skævt smil, inden hun trak lidt på skulderen over hans kommentar angående opkaldet.
“To be fair... one of the friends is a bit more than a friend, and he does not care for me just leaving without telling him why or where.” Mumlede hun inden hun tog en tår mere af sin drink. Som musikken startede og han tømte sin drink gjorde hun det samme. Hun havde en god mundfuld af sin drink på vejnet i den gale hals da han rakte hånden frem og spurgte om hun ville danse. Hun hostede lidt med den ene arm for munden, mens hun så undskyldende på ham.
“Dancing? Well, I guess I can give it a try..?” Klukkede hun forundret. Var denne mand hevet ud af en eventyrbog? Derpå tog hun hans hånd. Hans andet forslag fik hende dog til st se en smule mistroisk på ham. “Trust me, just by trying to dance, my thoughts will be nowhere but on not hurting your feet.” Svarede hun og blinkede drilsk til ham. “Lead the way, my good sir.” Sagde hun så, e n smule drilsk.

Gæst

Han gav en kort latter fra sig "You don't know that, maybe we were destined to meet" sagde han med en drillende tone i sin stemme, ikke nødvendigvis ment helt bogstaveligt, men mere i en form for morskab. Han hævede let øjenbrynet, som hun begyndte at fortælle en smule mere om denne situation, som hun nu engang var havnet i "In the end we all have some complications i our lives, that we probably wish weren't there" han trak på skulderne, men forhåbentligt i tilfældet med Cassandra selv, ville han være i stand til, at lade hendes tanker glide imod så meget andet, end det som var en problematik for hende. Han klukkede over hendes reaktion, da han forslog at de kunne danse "you don't sound too sure about yourself" lød det igen drillende fra ham, han var heller ikke selv den bedste danser, men han kunne da lidt.
"Well then dancing we must" han blinkede med det ene øje, og efter hun havde taget hans hånd, ledte han hende ud til dansegulvet "I've got something we can do about your feets" fik han sagt, før hans ene arm fik et tag omkring hendes liv, og her løftede hende op, således at hun stod på hans fødder "See no harm will come to my feets now" hans smertetærskel var dog ikke den højeste i verden, givet han jo også var en vampyr. Imens musikken spillede, bevægede han sig rundt på fødderne, med hende stående på ham.

Gæst

Cass kunne ikke lade være med at smile over Alexanders galante måde at opfører sig på. Alt hvad han sagde og gjorde virkede som om det var hevet direkte ud af en Disney-film fra 1950'erne. Hvem vidste, i Gaia kunne det meget vel være tilfældet?
''As far as I know, destiny isn't always a good thing.'' sagde hun med et skævt smil over hans kommentar om deres møde, inden himlede med øjnene af ham da han kommenterede på hendes manglende tiltro til sig selv.

Ude på dansegulvet gik tingene lige pludselig hurtigt. Ikke nok med at han rekativt ridderligt førte hendeind foran sig. Hans arm om hendes liv gav hende kuldegysninger af velbehag, og som han løftede hende op så hun nu stod på hans fødder, så hun nu direkte ind i øjnene på ham. Hun var ikke god med øjenkontakt, og derfor så hun ret hurtigt væk, da hun kunne mærke hendes kinder blive varme.

Som han begyndte at danse med hende på sig lænede hun sig lidt ind mod ham for at hviske ham noget mod hans øre; ''Since when did Prince Charming from the fairytales move to Gaia and venture to the local bars?'' spurgte hun ham, en smule drilsk. Alligevel kunne hun nok ikke skjule den tiltrækning hendes krop og sind havde i forhold til ham.

Gæst

//Skal vi fortsætte dette emne?

» Look who's in Town- Cecil
» The Sherif in Town/xxx/
» Night out in town | cw
» Devil Town
» My first Full moon, in a new town!