Are you ready for some fun?

Til at starte med havde Tidus spurgt Alexander, over sms, om han havde slået hovedet og troede det var sommer. For, godt nok havde en bobbel om sig sidste gang til sidste fest, men det her var ved en strand og de var i stadig i februar. Måske prinsen bare ville vinterbade eller nød at gå ture ved stranden når der var koldt? Lige meget hvad, så havde Alexander skrevet at der ville være magi involveret igen. Hvilket gav mere mening for Tidus. Og flov. Hvorfor havde han overhovedet skrevet det til at starte med?
I det Tidus fik en sms om at prinsen var der, nikkede han og fandt ellers tingene frem, hvorefter han svarede Alexander at han ville være ude om lidt.
Han var lige kommet hjem fra hawaii, men sagde da ikke nej til en tur på stranden endnu engang. Desuden kunne det betegnes som en fri dag sammen med en ven, vel sandt?
Okay ja, de havde haft kysset lidt inden han tog hawaii, men der var bestemt ingen akavethed imellem dem. Eller, ikke hvad Tidus følte. Han sukkede her og tog tasken med de ekstra håndklæder osv. Af en eller anden grund mærkede han sit hjerte banke. På hawaii turen havde han mødt Eli, en fyr der havde kommet under skindet på ham, men de havde snakket om kun at være venner... hvorfor tænkte han overhovedet i denne boldgade? Det var da ikke en date med Alexander. Prinsen var tiltrækkende dog. Men de var Bare to venner der hang ud, på stranden i Februar... det lød stadig underligt.
Han burde ikke overtænke alting! Nogle gange ville han ønske at hans hoved bare tiede stille!
Så snart han trådte ud, fik låst døren og ellers tjekkede til de små detalje fælder, gik han hen til Alexander der sad i bilen. Et stort smil voksede på Tidus læber som han bemærkede hvordan prinsen bare sad der og dansede. Her rystede han på hovedet med et grin og satte sig ellers ind i bilen. ”I hope you drive better than you dance... because... yawsa... you could use some teaching.” Det var en drillende lille kommentar. Tidus skulle dog nødig snakke. Han kunne ikke danse, overhovedet. Her lænede han sig tilbage i sædet og smilte afslappet. ”Drive your highness... drive and never look back!” kom det dramatisk fra ham hvorpå han pegede frem for sig.

Påklædning + udseende - sandaler i stedet

Tidus så hen på Alexander med et drillende smil og et hævet øjenbryn. ”Oh would you? Is self-absurd a part of perfection?” Her blinkede han til ham, før han som sagt ellers satte sig til rette. Igen, der var ikke noget ondt ment i hans ord, det var ren drilleri. Alexander kunne tage det. Det havde Tidus da lært om ham. Han smilte ved den tanke og lukkede øjnene i.
”My lord?” kom det overrasket fra Tidus. Her så han hen på på Alexander med et skævt smil. ”I could get use to that.” Han nikkede her og så ellers frem for sig igen. Vinden i håret føltes fantastisk. Hvilket kom bag på ham da det trods alt stadig var vinter.
Enkle gange så han hen på Alexander, betragtede ham svagt under sine blå øjne og smilte skævt. Han havde læst lidt op på denne mand. Det var nemmere end han havde troet! For hold da op, hvor var der mange artikler med denne gatsby mand. Alt fra i kvindemagasiner, til mandemagasiner, til sladderblade med store løgne som overskrifter. Der var virkelig ikke mulighed for at denne prins kunne få en pause. Livet som prins måtte ikke være det nemmeste.
Til hans spørgsmål, smilte Tidus og strakte sig, så armene nu lå bag hans hoved. Her gik det op for ham at han havde glemt at tage sele på. ”Oh shoots!” hurtigt iførte han sig den og så rundt. Forhåbentlig havde politiet kørt forbi... skide politi. ”Yeah! Of course I´m ready... how´ about you??” Han så hen på Alexander igen.
Bilen havde de flydeste bevægelser og med Alexander bag rettet gik det hele vist fint. ”It still one the craziest things I ever done... beach trip in february...” Han grinte her kærligt og så frem for sig igen. ”You know... I actually read some stuff about you... you are really easy to find... in all kind of magizines.”

Måden Alexander beskrevede stedet på lød næsten for godt til at være sand. Det var et sted folk tog hen for at komme væk. Næsten som himmelen. ”Wow... that sounds... unreal... I´m looking forward to see that.” ud af sin øjenkrog betragtede han af og til Alexander. Mon prinsen bare havde brug for at komme væk af og til? Væk fra alt det stress og jag.
Kommentaren om at man skulle gøre nogle skøre ting engang imellem, kunne Tidus ikke være mere enig i. Hvis ikke man gjorde disse ting, ville man ende med at fortryde det resten af livet. ”I couldn´t agree more.” igen smilte han kærligt til manden ved hans side. Hvordan kunne man overhovedet gøre andet?
I det han overrasket hævet på et bryn, klukkede Tidus og huskede tilbage på at der ikke var meget der kunne overraske prinsen mere. ”Well, I discovered you once said on a tv-show that you like track suit and after that, all your fans just started to send and give you track suits.” Imens han fortalte dette, så han hen på Alexander og kunne ikke lade være med at komme med en lille latter engang imellem. ”And... I discovered you hate that insect I cant remember the name of... others than that... Just a bunch of gossip stuff.” Her så han frem for sig igen og løftede på skuldrene. Han fjernede her sine solbriller og hang dem fast i hans trøjes krave i stedet.

Det drillende prik på næsen gjorde at Tidus kort kiggede på hans finger, så han blev skiløjet og derefter mumlede han noget for ham selv. Der lå et lille smil på hans læber under mumlen. Som Alexander løftede et bæger op og drak af det, blev Tidus nysgerrig på om det var blod der var i bægeret eller alkohol. Forhåbentlig var det ikke alkohol!
Her havde han ikke troet at han skulle sidde og håbe på at der var blod i bægeret i stedet for noget mindre skræmmende.
”70!?” Her grinte Tidus højt og tog sig til maven. ”Damn, you could wear one each day and not worry about the wash!” Han rystede her på hovedet. ”It´s crazy what some people would do, just because they admire someone else!” Blidt lukkede han sine øjne i igen og nød vinden i håret.
Hans lille gysen over kakkerlakker gav Tidus et drillende smil på læben. ”And now I know what I can use against you.” Ikke at han kunne se hvornår han kunne bruge det imod ham, men alligevel, han drillede også bare!
Kommentaren om at han datede sin egen søster gav ham en rynken på næsen. ”Why would they think that?! Please tell me that they didn´t know you were siblings!” Nysgerrigt og en smule håbefuldt så han hen på Alexander.

Han forstod ikke hvorfor folk beundrede ham. Hvis han ikke var royal og en lille gatsby, ville folk så stadig beundre ham? Tidus klukkede over sine egne tanker. ”Of course you do...” Her så Tidus ud på omgivelserne. ”Yeah, you are just royalty... but you are also handsome and kind, which is another reason to admire you.” Det var en smule flovt at han sagde disse ord. Derfor så han ikke på Alexander som han nu sagde dem. Men, det var vel rigtig nok. Fansene beundrede uden tvivl også prinsens for det gode udseende. Og for dem der havde mødt ham, hans charme og venlighed.
Til det drillende og alvorlige udtryk, hævede Tidus nu selv her på et øjenbryn og ventede nu ellers på hvad der skulle komme ud imellem prinsens læber. Det drillende prik imod Tidus gjorde bare at han grinte. ”Fine fine, I will not use these insects against you.”
For sjov tog Tidus nu sin mobil frem og gik ind i kamera. Her pegede han sin mobil imod Alexander. ”Give me a smile your highass!” lød det drillende fra den blonde med et kærligt smil.
Hvis Alexander kort så hen på ham ville han tage et billed af prinsen og derefter pakke mobilen væk igen. Selvfølgelig efter han havde tjekket billedet ud.
Hans biologiske søster var kun 8 år. ”wow... you two have a lot of years between you!” kom det roligt fra Tidus.
I det Tidus syndes at han kunne ane stedet i horisonten, lænte han sig lidt frem i sædet og smilte svagt. ”Is that the destination?” Spørgende så han hen på Alexander.

Efter Tidus kompliment, vendte Alexander kort sin opmærksomhed imod ham og det var selv nu en smule nervøst, at Tidus drejede hovedet og så hen på ham. Som han takkede ham, nikkede Tidus til ham med et svagt smil og her forsøgte han diskret at klikke med tungen. ”Yahhh... I have my moments.”
Hånden på hans lår fik det til kort at sitre i ham. En sitrende fornemelse han forsøgte at ignorere, ved at lade hovedet hvile i sin hånd og ellers se den anden vej. Langsomt blev hans kinder røde. Mere end de allerede var.
Den drillende lille kommentar til Tidus billedtagning, kunne blondinen ikke lade være med at grine højlydt af, hvorpå han skjulte sit smil bag sin hånd. ”Oh yeah... That is what I´m doing!” stadig med smilet gemt væk bag hånden, så han hen på Alexander og de blå øjne lyste op af glæde. ”Now you know my secret!” Forhåbentlig vidste prinsen godt at han drillede ham. Han var ikke ligefrem god til at holde sin maske oppe imens han sagde ordene. ”I have big private collection of pictures with you.”
Med et forsigtigt smil, nikkede Tidus og betragtede prinsen, som han forklarede om sin søster. Gad vide om de havde et tæt bånd... hvorfor gik den tanke overhovedet igennem hans hoved? Burde han spørge ind til det, eller ville det være alt, alt for privat?
Som det brede smil dukkede op på Alexander, kunne Tidus ikke selv lade være med at smile og ellers se frem for sig. Som han bemærkede at det begyndte at være et skovområde, nød han omfanget af hvordan solens stråler skinnede igennem trækronernes huller. Han så op og stakte kort en hånd op, lod vinden kysse hans hånd, hvorpå han grinte lavt for sig selv.
”If I didn´t know better I would say you are trying to kidnap me mr. Gatsby,” sagde han drillende. Her tog han hånden ned igen og så hen på prinsen med et hævet øjenbryn. ”It´s a hidden place, no one would ever find me again.” Her gjorde han en dramatisk fægtning med sine hænder.
Selvfølgelig vidste han godt at det ikke var tilfældet. Hvis Alexander ville have haft kidnappet eller slået ham ihjel, så kunne han have gjort det for læææææængst. Uden tvivl. Et greb om Tidus hals og han kunne nemt knække den.

Tidus latter blev ikke mindre af at Alex nu kaldte ham en kinky little devil. Tvært imod fandt han det sværer og sværer at stoppe med at grine. Hver gang han forsøgte at stoppe, så han det djævelske glimt I Alexanders øjne og startede kærligt med at grine igen.
”Well, you should feel honored... I normally don´t have pictures of people laying around to do stuff with,” kom det selv her drillsk fra ham endnu engang. ”Okay, okay... I will stop now!” langsomt lod han latteren dø ud. Han havde grint så meget at han følte han lige kom fra en ab workout.
Som han sad og nød vinden kysse hans ansigt, gav han sig til at tænke over hvordan han egentlig havde stødt på Alexander. Han havde rent faktisk spildt kaffe udover ham og nu sad han i en bil med den selv samme person, på vej ud til en hemmelig strand. Ud af sin øjenkrog, betragtede han Alexander og det var her han bemærkede at han også så på ham. Han smilte skævt til ham, hvilket Tidus selvfølgelig selv hurtig ødelagde med sit drillende humør, kun for at få det smidt tilbage på sig. Hvis Alexander ville slå ham ihjel, ville han sende nogle ud for at slå ham ihjel, nemt som ingenting. Det var skræmmende hvilken magt folk kunne have. Og det mest skræmmende var at de kunne have i sinde om at slå dig ihjel, uden du selv havde den fjerneste anelse om det.
De flirtende ord der nu kom ud imellem prinsens læber, fik som altid farven frem i blondinens kinder, som han altid skjulte bag et drilsk smil. Fristen til at spørge om hvad andre ting prinsen heller ville kom op, men han lod være og tog sig selv i at nive i Alexanders overarm i stedet. Noget han nok ikke burde.
Hurtigt tog han dog sin hånd til sig igen. Var det ikke nok at han allerede havde spildt kaffe udover en royal, nu skulle han også nive en?
Da de kom endelig kom til stedet, strakte Tidus sig og så hen på Alex. ”Soooo... Is there any special dance we have to do like a ritual, before we can go into this secret place?”

Det drillende nev i kinden, gjorde at Tidus lavede en sjov lille grimasse, hvorpå han blidt slog Alexs hånd væk. Her tog han sig til kinden og grinte. ”No... I´m not nervous you bafoon!” kom det fra ham i en latter. ”I don´t get nervous.”
Løgn. Men hey, han løg altid for sig selv.
Aldrig havde Tidus set noget lignende som da de kom til stranden. I hvert fald ikke i England. Tænk at dette eksisterede... her... i lille grå england! Forbløffelsen var tydelig i hans store øjne. På samme tid havde han også det største smil på sine læber. Varmen kastede sig over ham og det var som at være tilbage på ferie øen!
”Wow... this place!” lød det begejstret fra ham som han selv steg ud af bilen. Her greb han selv sine ting og tog ellers skoene af. Sandet sneg sig ind imellem hans tæer som han begav sig igennem sandet. Enkle gange snurrede han rundt for at betragte hver en del af stranden som han nu kunne. ”It´s unbeliveable that we are in England right now!”
Han stod en smule fra holdepladsen. Her så han hen imod Alexander med et stort smil. ”How long have you known about this place??” Det var med overraskende rolige bevægelser at han gik hen imod holdepladsen.
Så snart han var derhenne, smed han selv sin taske og pakkede her sit håndklæde ud, så det var klart til at lægge på. ”Is there any change of us getting eaten by a shark?” drillende så han op på Alexander, imens han selv var i gang med at fjerne sit tøj, så han stod i de sorte badebukser. Her gik han hen til vandkanten og betragtede udsigten. Der var virkelig smukt. Bølgerne brussede, sandet var varmt og det samme var vandet i det en bølge nåede op til hans fødder. Her så han sig over skulderen for at se hvor Alexander var.

Stedet havde eksisteret i flere hundrede år. Det var vel en af de få steder, takket være magi, der ikke var blevet rørt af menneskets ødelæggende hænder. Her var ikke nogle tegn på forurening. Han lukkede kort øjnene i og nød bare duften af den friske luft.
Snakken om hekse, gjorde at han åbnede øjnene igen og ellers betragtede Alexander, som han stillede sig ved Tidus side. ”Wicthes are pretty powerful... It´s amazing.” kom det nærmest drømmende fra ham. Igen, han misundte heksene for deres fantastiske evner. Stadig uden at gå ud i vandet, stod han bare og beundrede udsigten. Kort så han dog op på Alexander endnu engang. Var der noget som trykkede på prinsen siden han havde behov for at komme herop? Det var nu derfor at Tidus så en smule bekymret op på ham. ”Anything you need to get away from today?” spurgte han roligt. ”Something you need to get off your chest?”
Hvis Alexander havde brug for at snakke, ville Tidus da gerne være der til at lytte. Han var ikke den bedste med råd, men hey, han var god til at lytte. Hvis der derimod ikke var noget prinsen ville snakke om, ville han bare smile skævt og ellers begive sig ud i vandet.
Det føltes fantastisk imod hans hud. Her vendte han sig om og sparkede noget vand op på den charmerende vampyr prins.

Prinsen sagde at han var okay. Så der var ikke noget han ville flygte fra ved at tage herop. Eller, måske ikke noget han ville fortælle Tidus om. Hvem ved, det kunne også bare være pligter og paparazzis han flygtede fra. Trods alt var han et stort forbillede for medierne. Hvem kunne ikke bruge en pause fra den slags?
Efter Tidus havde sparket en smule vand op på manden, havde han bare forventet at han kunne gå videre, til han pludselig mærkede et greb om sit liv. ”WOOOwH WOOwH!” lød det overrasket fra ham som han nu blev smidt over prinsens skulder. Her grinte han som han nu bare hang og dinglede. ”Hey hey! At least by me dinner first!” kom det fra ham i en latter.
Det var en overraskelse hver gang at Alexander bare kunne løfte ham så let.
Jo længere manden gik ud i vandet, jo mere begyndte Tidus at sprælle, stadig imens han grinte. Han kunne ikke rigtig lade være. ”I know your plans and don´t you daaaare!” Hans ord spredte sig ud som Alexander nu smed ham ud i vandet. Her kom han op til overfladen, hvor han hostede og nu så hen på prinsens drilske smil. ”funny!” Han fjernede her vand fra sine øjne. ” Very funny!” Nu begyndte han selv at kaste vand op på prinsen.
Han kunne ikke ligefrem pralle med at han kunne kaste vampyren over sin skulder. Lidt efter stoppede han dog og grinte. ”You are lucky that the water was warm!”

Det drillende klap på balden, gav et lille chok i Tidus, hvilket kom til udtryk i et lille gisp. Inden længe ville han dog mærke vandet igen og blive mødt af et altid så drillende smil fra prinsen. Tydeligvis generede det ikke Alexander at Tidus strintede vand op på ham. I stedet fortsatte han bare med at have en drillende tone imod ham. Som det ikke lå til at genere prinsen, stoppede Tidus bare og rakte kort tunge af ham. ”You are enjoying it, so what´s the point in throwing water at you... unless it´s coffee... remember?” her løftede han på et øjenbryn og så hen på Alexander med et kækt smil. ”You were so close to grabbing my throat and force me to apologise... I could just see it on your face!”
tanken om den dag fik altid Tidus til at smile. Mest fordi den var kommet så uventet. Og han havde haft en lorte dag, men da han mødte Alex, blev den bare en smule bedre. Okay. Meget bedre. Men prinsens hoved var fyldt med selvtillid nok i forvejen. Han behøvede ikke mere af det!
Mere havde Tidus ikke lige nået at sige disse ord til Alexander, før han mærkede noget kravle over hans fod, hvilket fik ham til at hoppe og derfor falde ned i vandet igen. Det havde været en krabbe... en krabbe og han reagerede som var det en facehugger.
Flovt blev han siddende nede i vandet, så kun hans hoved stak op. Her så han nysgerrig hen på prinsen... okay, ja, han betragtede lidt hvordan vandet kørte ned af hans krop... men det behøvede han igen ikke at vide!

Smide kaffe i vandet. Nu var det Tidus til at grine og ellers ryste opgivende på hovedet. ”You know what I mean mr. Smolder!” Her rejste han sig op fra vandet og kørte en hånd igennem sit våde hår, for at fjerne de hårtotter der generede hans øjne.
Kort tog han sig selv i at gå en smule tættere på ham prinsen. Dog snedigt og langsomt, så han forhåbentlig ikke ville bemærke banshees plan. ”So… the only thing that kept you from telling your bodyguards to attack me, was because there was a lot of people around me?” en drillende spørgsmål. Et spørgsmål den blonde allerede kendt svaret på. ”I could already see the headlines: Future king and womanizer, make bodyguards attack innocent blonde boy!” kort lod han som om at han var et offer ved at gøre sine bevægelser lette og uskyldige. Her grinte han af sig selv og stoppede ellers op, en smule bag Alexander, men stadig ikke nok til at prinsen ikke kunne se ham.
Med det altid legende smil, spændte Alexander sine smukke muskler og spurgte om Tidus nød udsigten, hvilket fik den blonde til at himle drillende med øjnene. Ja, han nød udsigten. ”Yes. Yes I am… honesty is ma thing.” selv fik han nu et legende smil på læben.
Forhåbentlig før prinsen kunne nå at reagere, ville Tidus springe op på ryggen af ham og forsøge at vælte ham ned i vandet. En lille hævn for at han bare samlede ham op tidligere og smed ham i vandet. Dog var Tidus ikke sikker på om han overhovedet kunne vælte vampyren omkuld. Manden var jo stærk og på højde med en bygning!