If you don't help me, you'll come to regret it - Zitora

Casen lød sådan:
"Cherida Red, hvid kvinde, alder ukendt, er sigtet for manddrab på flere personer over samme aften. Frøken Red har nægtet at udtale sig, og vil kun snakke med sin advokat om hændelsen. Retssagen begynder i løbet af de kommende uger, dato endnu ukendt.

Cherida har nægtet at spise sin mad i flere tilfælde og er blevet fodret med en sonde op til flere gange, hvor hun har bidt og kradset fængslets personale. Hun er yderst farlig og uforudsigelig. Hun kan virke venlig og til dels glad, men pludseligt kan hendes humør skifte, så en afstand skal altid holdes til hende, både emotionelt og fysisk. Hun må under ingen omstændigheder få adgang til en telefon eller noget form for netværk ud til omverdenen. Hun er holdt i dette fængsel under et andet navn så den terrororganisation hun arbejder for ikke kan finde hende."

Hun sad inde i den lille boks med hænderne spændt fast til et bord. Hun kiggede lidt ned på lænkerne og løftede hænderne en anelse for at teste styrken af lænkerne. Hun sukkede da hun kunne konkludere at hun nok ikke ville komme fri. Hun begyndte at tromme med fingrene mod bordet samt at hun nynnede melodien til Beethovens Måneskinssonaten. Da døren gik op, løftede hun sine blå øjne op og kom med et lille smil. "So you're gonna help me get out of this junk, huh?" spurgte hun og lænede sig en anelse tilbage i stolen.