Is this seat taken?

Hendes hænder der let legede med hans krøller fik ham til at smile. Måske hun ikke ville kysse ham, men det her var også rart. Da hun stillede sig en smule på tæer og hendes læber ramte hans kunne han ikke beskrive følelsen. Han kyssede lidt igen med hans varme læber og han følte sine kinder blive røde. Som hun slap kysset stop han nu og så på hende. ”Wow,” var alt han kunne mumle som han så på hende. Hans brune øjne var fastlåst på hende og han følte sig lige pludselig så varm indeni. Han havde da kysset før, men det her var noget andet – måske var det en hekse ting. Måske var det en Cassandra ting. Uanset hvad ville han nok aldrig få nok af denne følelse. Som hun trak sig væk var han bange for at han havde gjort noget galt, men hendes drillende ord fik ham til at smile. Josiah følte sig pludselig så modig – og han ville nok senere takke alkoholen for det. Han trådte hen til hende og placerede en hånd på hendes kind og lænede sig nu ind til hende. De varme læber fik ham blot til at smile, men han holdt det her kys en smule længere. Som han slap kysset smilede han skævt, nærmest undskyldende.

”Just had to check to be sure,” sagde han med et drilsk smil på sine læber. Det var underligt – han havde aldrig været typen der på den måde lagde an på en anden, men her stod han og flirtede tydeligvis med hende. Måske var det noget der altid havde lagt i ham, og det tog hende til at få det ud. ”Dessert?” spurgte han med et lille grin. Han havde egentlig ikke lyst til at gå væk fra hende, men han var nu også nysgerrig omkring den dessert hun havde taget med.

Josiah havde svært ved at skjule hvad han følte. Mange havde beskrevet ham som en åben bog, men han havde altid taget det som en kompliment. Hvis han var til at aflæse så fandt han heller aldrig grund til at lyve eller forsøge på noget lignende. Som hans læber ramte hendes kunne han knap nok tro sit eget mod. Var det noget som denne unge kvinde drev frem i ham? Nok havde han været i militæret, men det handlede om at følge ordre – det her var anderledes. Det var som et instinkt der tiggede ham om at være tæt på denne brunette foran sig. Alt han håbede var bare at hun nød det mindst lige så meget som ham. Hendes afvisning af kagen fik ham til at smile og se lidt væk. De øjne hun havde kunne se lige ind i hans sjæl, eller det føltes det i hvert fald som. Dog fik han ikke lov til at kigge væk længe da hendes fingre greb om hans hage. Han så hende lige ind i øjnene og kunne ikke lade være med at grine en smule. Som hun hviskede til ham placerede han sine hænder om hendes hofter, og da deres læber ramte mod hinanden igen hev han hende blot tættere på sig.

Han kunne mærke sig selv være tændt, men han ville ikke ødelægge det her øjeblik. Dog ville hun nok kunne mærke det svagt så tæt som de stod. Josiah kunne mærke at han snart skulle have luft, men han havde ikke lyst til at give slip på hende. I stedet kørte han sine kys ned langs hendes hals som han fik vejret. Hvordan kunne en anden persons hud være så blød? Han var dog nød til at indse at han ikke kunne nøjes med kyssende ned af halsen til at få vejret tilbage i hans lunger. Han trak hovedet lidt væk fra hende og kunne nu se de smukke øjne have ændret sig til den vidunderlige farve hun havde når hun brugte magi. Havde hun sendt en trylleformular over ham som de kyssede? I så tilfælde havde han intet imod det, for det her var uforklarligt godt. Han så hende lidt i øjnene, men holdt hende stadig godt ind til sig.

”If you have put a love spell on me, please never take it away,” mumlede han og så hende ind i øjnene. Han vidste at ordene måske ville lyde platte for en heks, men det eneste han kunne fokusere på var dette fantastiske væsen foran sig. Dog var der også en lille del af ham der følte at det hele bevægede sig meget hurtigt. Han vidste jo knap nok hvem hun var, og det var også derfor han løsnede grebet en smule om hendes hofter. I et forsøg på at trække vejret normalt så han kort væk fra hendes øjne. Hans hjerte bankede så hurtigt, men det gav også den behagelige følelse indeni. ”I really want to get to know you more,” hviskede han som han nu så tilbage til hende. Hans vejrtrækning havde normaliseret sig en smule, men han hjerte bankede stadig som ti galopperende heste. En del af ham håbede ikke at hun blev fornærmet over hans ord, for hvis det var sex hun var ude efter måtte han være nød til at afslå. Han var ikke den type der tilbragte én nat med en og så aldrig så dem igen. Det kunne han i hvert fald aldrig forestille sig selv som.

”Believe me, you are so wonderful, and I just don’t want to be a conquest or something,” mumlede han og følte sig dum. Som om han var en erobring værd. Men alligevel var der vel nogle kvinder der gik efter at være sammen med så mange som muligt. Han fik dog ikke den udstråling fra Cassandra – langt fra – men derfor ville han stadig lære hende bedre at kende. Fysisk tiltrækning var en ting, men at lære en anden at kende kunne ofte være mere intimt end to nøgne kroppe. Nogle ville kalde ham dum at han ikke sprang på hende, men han var opdraget til at vise respekt for andre. ”I’m sorry – I didn’t mean to sound that stupid,” fik Josiah sagt med et undskyldende smil på læberne. Han kunne dog knap nok holde sit blik fra hendes læber der for så kort tid siden havde været presset mod hans. Selvom hans greb omkring hendes hofter var løsnet en del holdt han hendes stadig ind til sig. Det var hans krop der ikke kunne give slip på hende, som om hun ville forsvinde ud i den blå luft hvis han nogensinde løsnede grebet yderligere.

Josiah kunne ikke lade være med at grine en smule over hele situationen, men han var taknemmelig for at han ikke var den eneste der var rød i hovedet. Hendes ord om at han bare skulle spørge fik ham til at føle sig mere rolig. Han havde dog ikke planer om at overvælde hende med spørgsmål, og han var mere interesseret i hendes liv. I hvad hun havde af drømme og forventninger til denne verden. Magi var en ting, men han følte sig ikke helt klar til at vide det hele endnu – måske var det en ting de kunne tage senere henne. Hendes ord beroligede ham en smule, for han havde frygtet det værste. Dog som hun snakkede om at hente kagen mens han dækkede bord nikkede han. Han slap hende som hun bevægede sig væk fra ham og smilede lidt for sig selv. Derpå fandt han et par tallerkner og nogle dessert skeer frem. Som han stillede det på bordet sørgede han også for at finde nogle flere drikkevarer. De havde snart tømt den flaske vin, så måske var det ikke så underligt at han kunne mærke alkoholen en smule i sit blod. Som hun kom tilbage holdt han endnu engang stolen ud for hende for at hun kunne sætte sig – noget hun nok skulle blive vant til fra hans side af. Som han satte sig ned foran hende så han på kagen med et overrasket blik, men smilede stadig og lod hende skære for.

”So … Tell me about yourself,” sagde Josiah med et smil som han så på hende. Hver gang han blinkede kunne han stadig se de læber for sig, men han var nød til at fokusere på hvad hun sagde. Det gik dog op for ham at det spørgsmål han havde stillet hende var ret så bredt, så han valgte at skære det lidt ned. ”How about you start at the beginning, and stop at now,” sagde han med et skævt smil, men følte måske stadig spørgsmålet var ret så bredt.

Josiah tog gladelig imod sit stykke og kom hurtigt en mundfuld i munden. Som hun fortalte lyttede han opmærksomt, og han ønskede ikke at bryde ind i hendes fortælling, derfor forholdt han sig stille til hun var færdig. Han var dog en overrasket over at en heks’ mage kunne forlade heksen. Var de ikke ment til at være sammen? Man havde vel i og for sig ikke noget valg, eller havde man? Josiah var ikke sikker på hvordan det hele hang sammen endnu, men det ville nok komme med tiden. Som hun fortalte at hun havde fået sit mærke som trettenårig blev han en smule overrasket. Var det ikke ret ungt at vide hvem man skulle være sammen med? Der måtte vel være en grund til dette også. Han tog en mundfuld mere af kagen som hun fortalte videre. Som hun fortalte om hendes mors forsøg på at slå sig selv ihjel kunne han mærke et lille stik i maven. Ikke at have sin mage lød som om det ville drive personen til vanvid, og det var en skræmmende tanke. Han følte sig en lille smule skyldig over hvordan han havde reageret første gang hun havde vist ham sine øjne, men han nåede knap nok at tænke yderligere over det. Hun fortalte hvordan hun havde rejst fra Edinburgh til Dublin og videre til London. De britiske øer var ikke en lille distance, så det måtte have været meget for en seksten år gammel pige at tage turen selv. Dog virkede Cassandra en smule stolt over hvordan hun havde gjort det. Som hun sagde at hendes mor ikke længere var blandt dem så han ned i kagen, det havde vel kun én betydning uanset om man var heks eller ej. Dog så han op som hun snakkede om akademiet, og sendte hende et smil. Han sad lidt og tyggede på sin kage som han overvejede alt det hun lige havde fortalt ham.

”I can only say our lives have been very different,” sagde han med et smil. Han følte sig måske en smule skyldig fordi han havde vokset op i et så tæt knyttet hjem og hendes praktisk talt var ikke eksisterende. Dog ville det ikke lade ham stoppe fra at se på de smukke øjne foran ham. Han ville ikke gå glip af det mindste, ikke engang et blik. ”But I think I understand better now … The importance of a mate, that is,” sagde han med et smil og lagde sin hånd ovenpå hendes. Han så hende i øjnene et stykke tid som han smilede varmt til hende. Selvom han ikke forstod alt magi og hvad der foregik, forstod han at det mærke med hans navn på ikke var noget man kunne tage let på. Det var underligt – han følte han ville beskytte hende for det hele, men hun sad så stærk foran ham og havde fortalt det hele. Han rettede sig en smule i stolen men flyttede ikke sit blik fra den brunhårede kvinde foran sig. Han havde næsten glemt alt om kagen som han så på hende, men han ville ikke fortælle om sig selv før hun følte hun var klar til at gå videre i samtalen.

Grunden til han tog hendes hånd var ikke af medlidenhed, mere for at vise han havde lyttet efter. Som hun sagde at ens mage nødvendigvis gjorde en sindssyg kunne han ikke lade være med at ånde en smule ud. Nok behøvede det ikke at gøre en sindssyg, men det var sket for hendes mor. Som hun smilede til ham slap han forsigtigt hendes hånd. Hendes spørgsmål overraskede ham ikke og det var vel kun fair at han fortalte om sig selv nu hvor hun havde åbnet op omkring sit liv. Han tog en bid mere af kagen som han overvejede hvad han skulle sige og sendte hende et smil.

”After such a story, mine sounds like a very boring one, but here goes nothing; I grew up near Brigthon on a farm. My mum and dad has quite a bit of land up there, so me and my brother used most days helping out,” sagde Josiah med et smil som han kiggede ned på kagen. Han kunne tydelig huske de fleste af hans barndomsminder, men ingen af dem var bestemt spændende for ham. ”When I went to school I got into sports – All kinds and I played a lot for my school. That’s when I got offered to join the military. I never really imagined myself getting a degree or something, so right after I finished school I went straight to the nearest military base and got a job,” fortalte han. Han følte lidt at det meste i hans liv bare var sket for ham, og han havde aldrig rigtig tænkt over det hele. Men som han snakkede kunne han mærke at de fleste ting han havde oplevet gav ham en smule glæde i kroppen.

”My brother and I have always been very close, but when I joined the military he went to acting school, and we kinda drifted apart, some what,” sagde Josiah og så på Cassandra igen. Han sendte hende et lille smil. ”To be honest, sometimes it feels like I don’t know my brother anymore – but helping him at the theatre when he needs it brings us together again. But hey, easter’s coming up in a few months, so we’ll both be going home for the holidays – annual Oakley tradition,” sagde han med et smil og tog en mundfuld mere af kagen.

Josiah vidste at hans barndom i de flestes øjne virkede perfekt, og han kunne egentlig heller ikke klage. Han forældre var også stadig sammen, så der var ikke engang sket den store ændring efter at ham og Elijah var flyttet hjemmefra. Han tog en bid mere af kagen og så på Cassandra hvordan hun nød det og han kunne ikke lade være med at grine en smule. ”Do you two need a room?” spurgte han drilsk med et drenget smil på læben. Som hun dog åbnede øjnene igen og så på ham snakkede hun om ikke at være særlig familieorienteret, men det var vel også svært i hendes situation. Hans øjne lyste en smule op. ”Maybe, if you want, you could come with me – I know easter’s far off, but it would give me more time to get to know you,” sagde han med et håbefuldt smil. Han var glad for at høre hun selv kunne tænke sig en familie, for det var bestemt også hvad han ønskede. Hendes spørgsmål om ham og hans bror boede sammen fik ham til at nikke ja.

”He wasn’t that hard to get out, but I did have to promise that I would clean for the next month or so,” sagde Josiah med et skævt smil. Det havde krævet en del overbevisning, specielt fordi Elijah havde fri i dag. Men han havde sendt ham afsted alligevel og var gået i gang med at forbedrede til Cassandra. Det eneste problem var bare at han ikke vidste hvornår Elijah ville komme hjem igen. ”But I would say it’s worth it,” sagde han og tog en tår af sin vin. Måske han skulle til at stoppe med det alkohol? Nej, han kunne godt klare en smule mere.

”The magic stuff you can do – How does it work?” spurgte Josiah med et nysgerrigt smil

Josiah fik kagen galt i halsen som hun sagde dødelig og var ved at flække sammen af grin. Det var svært at skjule at han faktisk synes hun var sjov, men han forsøgte ihærdigt at få sin ansigtsmimik på plads igen. Som hun så undrende på ham kunne han ikke lade være med at smile beroligende til hende. ”My brother has taken his fair share of ’surprise girlfriends’ home for family events – I think it might be my turn,” sagde han med et skævt smil. Godt nok havde han intet nævnt til hans familie om hende, det var vel i og for sig for tidligt at sige noget. Og for at være helt ærlig ville han gerne have hende lidt for sig selv endnu, hvis det her skulle ende ud i et forhold. Han så ned på de få rester der var tilbage af sin kage som hun sagde det med rengøringen, men han smilede blot og så så op på hende igen. Da samtalen kørte over på magi lyttede han og stillede sin tallerken til side for at have fuld fokus på hende igen. Han var egentlig ikke skuffet over at hun ikke kunne give et svar – så var der vel en at dele forvirringen med. Som hun sagde slåskampe og jagt så han hurtigt hendes fortrydende ansigtsudtryk. Som hun snakkede løs smilte han bare, for hvad skulle man ellers gøre i dette øjeblik.

”But I thought you were vegetarian?” sagde han drilsk og bed sig i læben. Han vidste at svaret på dette nok ikke ville være det nemmeste, men han var stadig interesseret. Og selv hvis hun slog andre folk ihjel havde han en fornemmelse af at det ikke var noget han skulle blande sig i. Hver person havde hvert deres valg, men skulle han dømme hende ud fra noget der var sket i fortiden? Det var ikke hvad han mente, hvad der var vigtigt var hvordan hun var sammen med ham lige nu. I stedet for at køre ud af dette spor valgt han at skifte emnet tilbage til hans familie.

”The only thing that would bring me in trouble is that they don’t know about this magic either, or I don’t think so atleast,” sagde han og kunne ikke lade være med at grine som han forestillede sig sine forældres reaktion. De ville nok have samme som ham, men man vidste vel i bund og grund sig aldrig sikker. Dog ville han være der for Cassandra hvis hun ville åbne op omkring det når tiden kom, ellers ville det være en hemmelighed de kunne have sammen.

”I have never brought anyone home with me – the military don’t really give you much time to date and things like that,” sagde Josiah med et skævt smil. Han havde da haft en kæreste eller to i skolen, men det havde aldrig været så seriøst at han havde præsenteret dem for hans forældre. Desuden kendte de fleste hinanden i Brigthon, så et navn var rigeligt til at folk vidste hvem man var sammen med. Han sukkede og så ned i bordet, for han ville egentlig ikke snakke om den slags. Det var ikke fordi han var genert på det område, men han følte bare at han måske var ret så uerfaren hvad det angik. ”It’s not that I haven’t tried dating, I just never got past the first date,” mumlede han og forsøgte ikke at se hende i øjnene. I familien var det hans bror der havde kvinder med hjemme, ikke ham, og han følte sig måske også lidt afmaskulineret af det. Det var ikke noget han tænkte på dagligt, men han havde måske altid holdt sig mere for sig selv i stedet for at tage ud i byen og møde kvinder. Han så op som hun begyndte at snakke om jagt og kunne ikke lade være med at grine lidt.

”You would get along well with my dad then, he loves hunting – but I guess your ways are very different,” sagde han med et skævt smil. Som de kørte tilbage til hans familie smilede han. Hun havde vist ham det selvom hun normalt ikke gjorde det foran uvidende personer. Han følte sig måske en smule smigret af dette, og kunne ikke lade være med at se på hende. ”Well we could still pull a prank or two on my brother, right?” sagde han med et drilsk grin.

Som hun rejste sig fra bordet følte han sit hjerte banke – måske hun tog hans ord som en advarsel og ville nu stikke af. Men i stedet for at forlade lejligheden gik hun om til hans side og talte blev han rød i kinderne. Det var underligt at høre de ord men inden hun gik fra hans side greb han hendes hånd i sin. Gav den et klem som tak og slap ellers hendes hånd igen for at hun kunne gå tilbage til sin plads. Han ville lyve hvis han ikke havde sagt at han gerne ville have hevet hende ned på hans skød og havet hende tæt på sig, men de var endelig ved at lære mere om hinanden. Josiah så hvordan hun satte sig og kunne ikke lade være med at grine en smule, da han kunne se den hastighed hun gjorde det med.

”A rifle, a bow and a competitive spirit? My dad would love you even more!” lo Josiah som hun nævnte hendes egenskaber. Som han nævnte det med at drille hans bror så han hvor hurtigt latteren kom ind over hende. Han rejste sig op som hun røg ned på gulvet og gik om og hjalp hende på benene mens han selv var ved at dø af grin. Som han hjalp hende op kunne han ikke lade være med at føle en sitren i kroppen. Hvorfor bankede hans hjerte så hurtigt? De havde for ikke så lang tid siden stået lige så tæt, men det var som om den kvinde kunne kontrollere hans puls. ”If this is our second date, is there a chance for a third?” spurgte han som han stod lidt med hende. Det var sjovt, for han følte sig så godt tilpas omkring hende, selvom hun i og for sig havde givet ham noget af en forskrækkelse.

”I know you’re busy with school and all that, but I think I might loose my mind if I never saw you again,” sagde han og placerede sin hånd mod hendes hofte. Han bevægelser var rolige, og ret så afslappede. Trods det sad hans hjerte i hans bryst og bankede hårdt – mon hun kunne høre det? Han bed sig i læben som han så på hende og kunne ikke lade være med at smile lidt. Måske var hans ordvalg ikke det bedste, men han håbede at hun forstod ham. Han havde aldrig mødt en som Cassandra, og det var underligt hvor godt de klikkede.

”I like to think there is a good chance,” sagde Josiah med et smil på læben som hun lagde hovedet mod hans skulder. ”I mean, I’ve been nothing but a charming host with great cooking skills,” sagde han mod hendes mørke hår som han lænede sit ansigt mod. Det var rart at stå sådan her og han lukkede kort øjnene. Han vidste at hans ordvalg i hans ønske om at se hende igen var dum, men sagt var sagt, og han kunne desværre ikke tage det tilbage. Dog mærkede han hende nikke mod hans skulder og som hun talte smilede han lidt for sig selv. Han placerede et let kys på hendes hår og lagde armene mere om hende. Han følte behov for at være tæt på hende, men han vidste ikke helt hvorfor. Måske fordi hans navn stod på hendes kraveben, måske fordi når hun stod så tæt på ham følte han sig så glad.

”Well, seeing as I don’t have a choice, I would love to spend more time with you,” sagde han og smilede let til hende. ”Do you have a curfew at the academy, or can you stay a bit longer?” spurgte han en smule håbefuldt. Han kendte ikke reglerne for hendes uddannelses sted, men det var vel ikke noget at sige til. Han havde aldrig gået på den skole, og selv hvis han ville troede han ikke at menneske racen var tilladt. Endnu et kys placerede han på hendes hår, for han kunne ikke lade være. Den måde hun stod på var nok til at han ville holde hende mere ind til sig, men som de stod her nød han det bare. Han ville jo ikke vide hvornår han så hende igen.

Som hun puffede til ham lo han glad – nogle ting kunne man vel ikke ændre på. Dog mærkede han også en smule tristhed over at de skulle slutte aftenen af, men Josiah kunne ikke lade være med at grine over hendes kommentar. Han fulgte hende over til døren hvor han lod hende tage sine sko på, og han fandt hendes frakke frem som han holdt ud så hun nemmere kunne tage den på. Før hun skulle til at gå hev han dog hende ind til sig igen og placerede et kys mod hendes læber, varmt og længselsfuldt. Det var næsten som om han var bange for ikke at se hende igen men som han slap kysset smilede han skævt til hende.

”Text me when you’re safe at the academy?” hviskede han med sit smil stadig på læberne. Han vidste at Elijah nok snart ville komme hjem, og han var ikke i humør til at blive drillet eller noget foran Cassandra. ”Or I could walk you back to your dorm?” mumlede han og havde ærlig talt ikke lyst til at lade hende forsvinde nu. Han kørte en hånd over hendes kind og mærkede sin mave give et sug af glæde. Det var skam langt fra fordi han ikke troede at hun kom sikkert tilbage på skolen, han vidste at hun var i stand til at forsvare sig selv. Alligevel var det vel den gentleman i ham der altid luskede rundt.

Mens hun kom i tøjet stod Josiah blot og så på hende og han var glad for at hun endnu ikke havde afvist hans hjælp. Der var så meget i Josiah der ønskede at give, så det hele faldt ham meget naturligt. Mange havde kommenteret at han måske var født i den forkerte tid med den opførsel han havde sig, men han havde i bund og grund kun sine forældre at takke. Han var blevet opdraget til at være sådan, så hvem kunne bebrejde ham for at have det sådan her naturligt. Som hun kyssede igen mærkede han hendes varme brede sig i ham og han følte sig ret så lettet. Da hun takkede ja til at han skulle følge hende hjem hoppede han let i et par sko og tog sin jakke fra knagerækken. Derpå åbnede han døren for hende, og som de var kommet ud låste han lejligheden efter dem.

Ude på gaden var det koldt og mørkt, men Josiah mærkede det knap nok som han holdt sin arm ud for at Cassandra kunne tage den. Egentlig ville han gerne have holdt hende i hånden, men det her var den sikre vej at gå. Som de gik fortalte Josiah om sine forældre der snart havde været gift i femogtyve år. Et sølvbryllup stod lige om hjørnet for dem, og han fortalte om de overvejelser som ham og Elijah havde gjort om den fest der skulle holdes. Samtalen flød ret så behageligt mellem dem, ofte snakkede Josiah bare for at fortælle noget mere om sig selv. Hvis hun selv endte med at dele nogle ting omkring hende ville han være stille og lytte som hun fortalte. Blæsten tog hans hår og afslørede hans krøller, men det var som om det ikke generede ham lige nu. Som han så Athena Akademiet tårne sig ikke langt fra dem havde han næsten lyst til at vende om. Ville han ikke bare kunne stjæle hende? Men så igen ville hun nok ikke lade ham slippe let afsted med det. Han smilede for sig selv og så op på bygningen foran dem.

”So, a third date,” mumlede han og så på hende og slap forsigtigt hendes arm men kørte ned og flettede sine fingre med hendes. ”I think it should be your turn to plan that,” sagde han drilsk.

Josiah kunne snakke meget om sin familie, for ikke nok med hans bror og hans forældre, så havde han også en stor mængde af fætre og kusiner. Det var derfor de altid brugte helligdagene til at se hinanden, så alle var samlet. Selvom han snakkede var det ikke som om han overfusede, faktisk var alt han sagde bare for at hun kunne lære ham bedre at kende. Det og når han var en smule nervøs havde han en tendens til at snakke løs. Han fortalte hvordan ham og hans bror førhen havde lignet hinanden på en prik, men hvordan deres udseende og personlighed havde ændret sig meget som de var blevet ældre. Derudover fortalte han hvad der plejede at ske når de holdt deres årlige påske sammenkomst; det ville starte ud med at alle fik en opgave for dagen, om det var at rydde op om aftenen eller klargøre mad var altid en overraskelse på dagen. Hvordan ’børnene’ ville tage ud og finde påskeæg på gården og så derefter alle samles for at gøre klar til mad om aftenen. Det var en ting som han tydeligvis altid så frem til, og for ham var påsken bedre end julen til tider.

Som de nu stod her ikke langt fra akademiets bygninger kunne han ikke lade være med at smile. Hans fingre der flettede sig med hendes gjorde at han tydeligt mærkede den varme hun slap ud fra sin krop. Efter han havde talt så han på hende som hun overvejede og han kunne ikke lade være med at grine som hun nævnte det med cheesecaken. Puffet fik ham blot til at grine mere men han hev hende ind til sig og stod lidt med hende. Han havde tydeligvis heller ikke lyst til at lade aftenen slutte, men han vidste også at de ville ses igen. ”Cheesecake talk – Is there a tutorial on YouTube or a book I should read for our next meeting to get the basics down?” spurgte han drilsk og stod lidt med armene om hende. Han lænede sig let ned til hende og havde sit ansigt tæt ved hendes. ”Or should I not spoil the fun?” hviskede han og placerede et let kys på hendes læber. Hans kys var mere afslappet nu, da han faktisk var gået med ud i den friske luft. Vinden omkring dem virkede ikke så kold når han stod tæt på hende, og han havde på fornemmelsen at det måske havde noget at gøre med hendes drage gener. Han vidste at han blev nød til at slippe hende nu og lade hende gå ind af porten selv. Selv et menneske vidste hvornår de ikke var velkomne på et sted – specielt et sted som det akademi foran dem.

”I already miss you,” lo han og følte sig dum. Hun var ikke gået, men han følte allerede at han havde givet slip.