Is this seat taken?

Han kunne ikke lade være med at ånde lettet op – hun havde ikke nogen hale. Men vent – det havde hendes far? Var det normalt for deres familie? Åh det her var forvirrende, men det var stadig så spændende. Som hun tog hendes taske lod han hende og forsøgte at stå rolig mens hun skrev noget på et papir. Udenpå stod han roligt og så på hende, men indeni hoppede han rundt som et lille barn. Hendes ord bekræftede hvad han håbede stod på papiret og hans indre barn jublede. Da hun begyndte at gå så han efter hendes, hendes ord fik ham til at vågne op og han åbnede munden.

”After a while, crocodile!” råbte han efter hende og da hun var ude af syne gravede han hånden ned i  lommen. Følelsen af papiret mellem sine fingre fik ham til at smile og han lavede et lille hop på stedet af glæde. Han var sådan et barn, men gud hvor var den kvinde spændende. Og alle de ting han nu skulle forholde sig til. Hvordan forholdte man sig til en heks? Var de ligesom i bøgerne eller var det meget langt fra? Spørgsmålene fyldte ham meget i hovedet, men det var ikke før han kom ind i lejligheden og han opdagede at han var alene at han skreg. HVAD ER DET FOR EN VERDEN HAN LEVER I!? Han smed sig på sofaen med hovedet ned i en pude og fik skreget det værste ud. Han vidste ikke hvor lang tid der var gået med hans skrigeri, men det var begyndt at være mørkt udenfor. Pis også – han skulle nå ned til det teater. Han bed sig selv i læben som han så på sin mobil og på det papir fra Cassandra. Ville det være for hurtigt at skrive nu? For at være ærlig vidste han det ikke, for han havde aldrig stået i denne situation. Hans fingre rystede en smule som han tastede nummeret ind og derpå skrev han en besked.


Han trykkede send og følte sig så underlig varm indeni. Hvad var det for en følelse? Han vidste det ikke, men han var nød til at smutte afsted til teateret nu, ellers ville Elijah slå ham ihjel.

Gaden udenfor var kold men snart kom han ind på teateret. Der var fuld af mennesker, de fleste skuespillere der var der for at øve deres seneste stykke igen. Han spottede Elijah, men skyndte sig bagved scenen og fik styr på hvad han skulle den aften. Det varede ikke længe før han mærkede sin mobil vibrere, men i og med han havde styr på lyset for denne prøve var han nød til at vente til de holdt en pause. Dog kunne hans tanker ikke lade være med at rasere gennem hans hoved. Var der monstro nogle skuespillere i teateret i dag der også var hekse. Og hvis hekse eksisterede var de andre eventyrs væsner så også rigtige? Hans hoved begyndte at køre igen og han følte han skulle kaste op. Det var underligt at tænke på at alt han havde troet om denne verden i dag var blevet skilt ad i tusinde stykker. Som pausen nærmede sig følte han sig så klar til at se hvad hun havde skrevet – ja hvis det da var hende. Som han tog mobilen op af lommen var han en smule nervøs, men nummeret på skærmen var det han havde tastet ind. Et godt tegn. Han låste op for skærmen og smilede ved hendes besked. Selv gennem tekst kunne hun få ham til at rødme.


Skrev han tilbage og smilede for sig selv. Han var ikke den bedste kok, men det var ofte billigere at lave mad hjemme end at gå ud og spise. Derfor var han nærmest tvunget til at blive god – for sin egen skyld. Han vidste at hans besked måske var plat, men han kunne ikke lade være med at forestille hendes latter for sig. Det var bedre end at forestille hende ryste på hovedet af opgivelse.

Josiah smilte som den næste besked tikkede ind i hans lomme. I pausen var der nogen der gik ud for at ryge, men selv havde han plantet sig oppe på rækken bagerst hvor lysene blev styret fra. Han havde sat sig ret så godt til rette som han læste beskeden og smilede fjoget for sig selv. Hvad var der med ham? Han var normalt ikke typen der flirtede, men her sad han og skrev frem og tilbage med denne spøjse kvinde. Selvom hans mave var begyndt at rumle kunne han ikke gøre så meget andet end at blive siddende. Han var bange for at vågne fra denne drøm, hvis det var hvad det var.


Som han sendte sin besked følte han sit hjerte banke igennem sit bryst. Det nyttede heller ikke noget når alle skuespillerne var på vej ind i teateret igen. Han var nød til at ligge sin mobil væk og ville nok ikke se svaret før sent. Nervøsiteten var ved at tage livet af ham, og han både frygtede og glædede sig til at se svaret. Som prøverne forsatte på teateret kørte hans hoved rundt. Hvad hvis det her faktisk var en drøm? Hvad hvis han lige om lidt vågnede op i sin seng derhjemme og det hele bare havde været hans fantasi? Han rystede let på hovedet og forsøgte ikke at tænke på det. Han var nok lige nød til at spørge om hun var virkelig senere – hellere være på den sikre side.

Mørket omhyllede ham som han gik ud i kulden. Prøverne var overstået og han åndede lettet ud. Han placerede sin hånd ved sin mobil i sin lomme og hev den hurtigt ud. Som han læste beskeden var hans hjerte lige ved at springe over et pump og han smilede for sig selv. Næste fredag. Han kunne ikke lade være med at hoppe lidt på stedet af ren og skær nervøsitet. Men nu skulle han hjem og overtale Elijah til at forsvinde fra lejligheden mens hun ville være der. Ikke at det ville være meget af et problem, da han sjældent var hjemme alligevel. Som han gik gennem gaderne smilede han mod skærmen hvor han tastede.


Fik han hurtigt skrevet inden han trådte ind i lejligheden derhjemme. Nu kunne han gå og glæde sig til fredag, men først skulle han bruge et bad og så ville han hoppe i seng. Dagen havde været lang og som han følte vandet glide ned over hans krop følte han sig mere rolig. Han hørte Elijah komme hjem, men hans tanker var et helt andet sted. Han var i den her underlige verden hvor han skulle på date med en heks. Som han kom ud af badet kom han i tanke om hans løfte til sig selv tidligere, og inden han faldt i søvn sendte han en sidste besked til hende.


Med den besked sendt faldt han hurtigt i søvn. Overraskende nok havde han ikke nogle mareridt om varulve eller drager. Faktisk virkede hele hans krop til at få en god omgang søvn





Tid: Omkring klokken 18, fredag aften
Sted: Lejeligheds komplekset, i Gågaden, Sal 1 - Lejelighed nr. 1
Vejr: Sneen falder udenfor, men det er ikke så koldt som dagene op til
Påklædning: Udseende og tøj (højre)

Entre (+ dør ind til toilettet)
Stue (+ dør ind til Josiahs værelse)
Stue/Spisestue (+ dør ind til Elijahs værelse)
Køkken/terrasse


Tingene stod som de skulle og Josiah havde ikke brugt lang tid på at få det hele til at køre. Han var heldig at det var hans bror der havde stået for at indrette lejligheden, for det lignede noget taget ud af et katalog. Dog fandt Josiah lidt håb i at det stadig så så hjemligt ud. Sneen udenfor dalede stille, og han gik egentlig bare og rettede diverse ting til på bordet mens han ventede på sin gæst. Han kunne mærke sommerfuglene bevæge sig rundt i sin mave, og han følte sig så utrolig nervøs. Det blev kun værre da der blev ringet på dør klokken. I stedet for at svare den låste han bare op og gik over til døren og åbnede som han hørte trinene udenfor.

”Hi,” sagde han tydelig nervøs og smilede skævt til hende. Han trådte til side og lod hende træde ind i lejligheden. ”Do you want anything to drink?” spurgte han med et smil og forsøgte at få nerverne ned. Han var ikke helt sikker på hvad hekse drak, så han havde stort set alt tænkeligt til at ligge i køleskabet, bare for at være sikker på at hun kunne få hvad hun helst ville have.

Som Josiah så hende faldt hans kæbe næsten ned og ramte jorden. Hvordan kunne hun se bedre ud en da han sidst havde set hende? Han var overbevist om at det måtte være en hekse ting – eller var det en Cassandra ting? Han fik hovedpine af at tænke på det, og som hun nævnte alkohol lo han. Han havde selv håbet på at hun ville sige noget i den stil – det ville i hvert fald hjælpe på hans nerver en smule. Som hun rakte ham kagen tog han imod den og stillede den ud i køleskabet, så hun kunne kigge lidt rundt. Fra køleskabet hev han en hvidvin og poppede let korkproppen af. Han hældte op i to glas og kom tilbage til hende og rakte hende det ene glas. Hans eget løftede han som skål og han tog en mundfuld af vinen.

”Aren’t all a fan of cake?” sagde han med et smil. Alkoholen ville forhåbentlig hjælpe ham en smule med at slappe af, for som han var nu var det lige før han var ved at gå op indeni. Ikke at man så det så tydeligt udenpå, men hans nervøsitet kunne man nemt aflæse. Han smilede til hende og forsøgte at virke mere afslappet, men det hjalp ikke. ”So, you are real and not a dream?” sagde han med et håbefuldt smil. Hvad gjorde folk på første dates? Han havde aldrig været typen der inviterede folk ud eller noget, så det her var vel egentlig første gang han havde gjort noget lignende. Hun derimod virkede så sammenfattet og afslappet, at han ikke kunne lade være med at smile lidt. Han tog en mundfuld mere og stod lidt i stilhed mens han overvejede hvad han skulle sige. Det var her han kom i tanke om at han nok måtte kigge på maden. Et stykke fra selve stuen var et mindre indhak med et spisebord.

”Just, make yourself at home – I’ll go check on the food,” sagde han med et smil som han gik ud i køkkenet. Ude i køkkenet slog han sig selv en smule i hovedet. Hvorfor kunne han ikke sige noget til hende? Nok var hun heksen i lokalet, men han var bare et kedeligt menneske – hvad var der han kunne sige som kunne overgå hendes fantasier? Han sukkede let og rørte svagt i gryden med den sauce han havde lavet til squashen.

Josiah kunne ikke lade være med at smile som hun svarede på hans spørgsmål. Den kvinde ville forsat forvirre ham, men der var noget spændende over uvidenheden fra hans side af. Som han rørte i saucen forsøgte han at tænke over nogle spørgsmål. Han ville ikke have noget imod at svare på nogle, men han ville ikke fornærme hende. Dog var det svært at vide. Det var første gang han havde været vild med en heks – eller var det? Nu kom han i tvivl om alle dem han havde mødt gennem hans ungdom var hekse, og hans hoved snurrede en smule. Dog forsvandt det hele da han så hende komme ud i køkkenet. Han tog en hurtig tår af sin hvidvin og lod saucen simre videre. Han kunne mærke sine kinder rødme en smule, og det var bare fra at se på hende, men han nikkede til hendes forslag.

”Well, you go first then,” sagde han med et smil og gik nu i gang med at anrette maden på hver deres tallerken. Duften af spaghetti squashen var nærmest sød, og som han anrettede det skulle man tro han havde gjort det før. Dog måtte han indrømme over for sig selv at han aldrig havde været den bedste til at anrette en tallerken – ofte havde han mere travlt med at få maden spist frem for at anrette den. Som tallerknerne var anrettede stille han dem over på spisebordet der var dækket op til dem to. Det gjorde ham en smule mindre nervøs at være i lejligheden end han havde troet. ”Dinner’s served, your heighness,” sagde han med et grin og trak stolen ud for hende. Han var så godt opdraget at han kunne høre sine egne tanker tænke på hvad han skulle gøre næstegang. Som han satte sig overfor hende så han hende i øjnene. Han var en smule nervøs for om hun kunne lide maden. Personligt var det noget han havde spist ofte, dog ikke i sådan en situation. Han tilbød uden et ord at hælde mere hvidvin op til hende, hvis hun sagde ja ville han hælde det op og derefter til sig selv. Hvis ikke fyldte han bare mere i sit eget glas.

Han hældte roligt vin op i hendes glas og smilede lidt for sig selv. Det hele føltes så uvirkeligt, men han kunne ikke lade være med at nyde det. Som hun spurgte hans spørgsmål overvejede han det kort. ”Well, it was either leaving the military now, or after I got back from Syria,” sagde han som han tog en mundfuld mad. Han ville gladelig have ofret sit liv for sit land, men hans familie var ikke fan af idéen. De ville have ham hjemme i England og han bebrejdede dem ikke. Alt det man hørte i nyhederne var jo kun de dårlige ting som død og ødelæggelse. Dog tog det hans brors overtalelse at få ham til at blive hjemme. ”My brother wouldn’t let me go, so he tried for a month to get me to move with him to Gaia – and here we are,” sagde han med et genert smil på sine læber. Det var måske lidt underligt at sidde her og snakke om det, men muligheden havde været der. Og var der ikke nogen der havde stoppet ham var han blevet udsendt. Det gik op for ham at det var hans tur til at stille hende et spørgsmål og han tog en mundfuld mere af hvidvinen.

”Why did you let me invite you out?” spurgte han med et genert smil. Han forsøgte at holde øjenkontakten med hende, men han fandt sig selv rødme igen. Hvorfor skulle hun også have de nøddebrune øjne? Det var som om hele hans hjerte var ved at smelte når han så ind i dem, og det var bestemt ikke en følelse havde haft før. ”I mean, I’m just a random guy from that coffee shop,” tilføjede han, og følte lidt at han skulle forklare hans undrende spørgsmål med et eller andet.

Josiah var ved at få maden galt i halsen som hun kaldte ham tiltrækkende. Han havde aldrig set sig selv sådan. Jo han havde da haft et par kærester gennem hans skoletid, men han havde altid rationaliseret det med at det var fordi han dyrkede sport for skolen. Som hun åbnede op og forklarede om hendes race endnu mere kunne han ikke lade være med at smile. Det var underligt, men han havde efterhånden vænnet sig til tanken om at hun var fuld af overraskelser. Halv drage halv heks. Han måtte indrømme at han ikke forstod det, men som hun nævnte sit kraveben kunne han ikke lade være med at kigge på sit eget navn. Den grå skråskrift stod så pænt ud mod hendes ellers ret så blege hud, og han lagde sit bestik fra sig. Ikke fordi han mistede appetitten, men fordi han ville være sikker på han fik det hele med. En mage – lige som et dyr havde en mage? Han var ikke helt sikker men han kunne ikke lade være med at grine lidt ved tanken.

”So, do you want to get married now, or wait until you can still run away from me?” sagde han og kunne ikke lade være med at grine. Det var så absurd at han for en uge siden var gået helt amok da hun havde vist ham hendes øjne. Men han havde haft tid til at tygge det hele igennem, og han var opvokset med den indstilling at man skulle have et åbent sind. Han så lidt ned på sin tallerken som han tænkte det lidt igennem. ”I can’t say I understand all the things, but I want to – I feel like everything you say is so wonderful,” sagde han stille og en smule genert. En mage der var ment for en heks – hvis han havde en anden persons navn på sig vidste han nok ikke hvordan han skulle reagere. Men det var vel en realitet for en heks, lige så meget som det var at trække vejret. Hans øjne fandt vej til hende og havde en underlig varme bag sig. Han havde gået meget og tænkt over det mærke, men som hun havde sagt det følte han sig en smule lettet.

”The first thing I thought was quite silly then,” sagde han og lo lidt for sig selv. Han kunne ikke tro at han havde tænkt på hende som en radio der var indstillet på hans radio signal. Men i og for sig var der vel ikke så meget forkert i det. ”But I’m kinda happy that it doesn’t mean that you have to kill me,” sagde han. Faktisk havde han overvejet muligheden om det måske fordi en heks skulle bruge ofringer, og det var derfor hans navn var der på hendes kønne kraveben. Han tog sit glas vin og løftede det som en skål, et drenget smil på hans læber. ”Cheers to that mark then – because without it I might not be in the company of such a wonderful woman.”

Josiah kunne ikke lade være med at grine ved hendes ord og smilte lidt frem for sig selv. Han vidste dog ikke om han overhovedet var kvalificeret til at være en mand for nogen. Måske de skulle vente med det, selvom universet havde valgt dem til hinanden. Det var måske bedst at lære hinanden at kende før de kastede sig ud i det. Det ville nok også være en god idé at lære lidt mere om det overnaturlige at kende før han bare kastede sig ud i det. Dog havde han intet imod tanken om at gifte sig, han havde bare ikke forventet at finde hvad der svarede til hans soulmate i Gaia. Der var meget at tage ind, men trods det ville han nyde det selvskab han var i nu her. Hun virkede dog mere afslappet efter at have fortalt det, og det fik ham selv til at slappe mere af. Ja det og alkoholen var også god til at få nerverne ned. Som hun begyndte at give skylden over til ham kunne han ikke lade være med at grine.

”I couldn’t pass on sitting across from you – You were reading a whole library!” sagde han og grinte lidt for sig selv. Han havde aldrig mødt nogen som Cassandra, og det var underligt hvor godt de klingede. Han kunne faktisk næsten ikke tro det og var nød til at klemme sit lår under bordet. Nej – det her var den virkelige verden. ”But it’s your turn to ask a question. I know I’m just a boring human, so please bare with me,” sagde han og tog en mundfuld mere mad. Hans øjne søgte hendes og han kunne ikke lade være med at smile.

”’Three book and a notebook’ – Honestly,” sagde Josiah og efterlignede hende i sjov. Han kunne ikke holde et grin tilbage som han så på hende. Hun var så anderledes fra den han kendte, men på den gode måde. ”That bag of yours was way more heavy than three books and a notebook!” sagde han med sit drengede smil. Hendes første spørgsmål overraskede hende en del, men han nåede ikke at svare før hun afbrød sig selv. Hunde eller katte? Det var ikke et spørgsmål han havde tænkt over. Var det et trickspørgsmål og skulle han nu høre at hun også var halv kat? I stedet for at tænke over hvad det kunne betyde tyggede han let af munden.

[color=#3366ff]”Well, I honestly don’t mind either – At my parents farm we have like three dogs, twelve cats and a lot of cows, horses and pigs,”an og lo lidt. Det var underligt at skulle vælge hvad han foretrak af dyr, for han var vokset op med så mange omkring sig. Dog var han ikke sikker på hvad han ville vælge frem for den anden. På det punkt holdt han sig en smule upartisk. Som det blev hans tur til at spørge vidste han knap nok hvad han skulle sige, men det røg pludselig ud af ham. [color=#3366ff]”If you could pick any place to live for the rest of your life, where would it be?” spurgte han med et lettere genert smil. Måske var det et kedeligt spørgsmål at spørge en heks der sad overfor ham, men hun var vel mere end bare magi og et vidunderligt smil.

Josiah lo ved hendes nævnelse af Salem – han kunne vel have sagt sig selv det, men det var nu rart at se hendes drillende side komme frem. Som hun nævnte Brighton nikkede han med et smil. ”If you ever wanna see Brighton, I would be more than happy to take you,” sagde Josiah med et smil. Alkoholen havde dæmpet på hans nerver, og han følte sig ret så afslappet. Hendes spørgsmål om hvor han kunne tænke sig at bo fik ham til at smile. Han havde lyst til at sige ja, men nu var Gaia blevet for interessant til at flytte hjem – men han følte også at det måske var for pladderromantisk. De havde knap nok kendt hinanden i en uge, og de havde allerede haft ægteskab på bordet. Gik det altid så hurtigt med hekse? Han var ikke sikker men selvom det gik hurtigt var han langt fra så skræmt som han troede han ville være. ”I think I would like to be where I could start a family – I’ve always wanted kids, and I think as long as you take precausions anywhere is good,” sagde han med et smil. Som hun sagde hun ville vise ham noget lo han lidt og begyndte at rydde af bordet. Han var overrasket over at de begge havde spist det hele op så meget som de havde snakket. Da han havde ryddet af bordet gik han tilbage til stolen og satte sig nu med fuld opmærksomhed på Cassandra.

Flammen der dansede på hendes hånd havde hele hans opmærksomhed og han placerede begge sine albuer på bordet og placerede sit hoved på sine hænder. Hele hans krop viste at han kun kunne fokusere på Cassandra og hvad end hun foretog sig med den flamme. Dragen der dukkede frem fik Josiah til at trække sit hoved til sig i fare for at den spyede ild, men da dragen genert løb op på Cassandras skulder kunne han ikke lade være med at grine en smule. Som ilden forsvandt så hans øjne nu ind i hendes. ”Why is everything you do so … amazing?” fik han fremmumlet som han sad og så hende ind i øjnene. Havde han turde havde han lænt sig over og kysset hende, men var det ikke stadig for tideligt til det? Han vidste det ikke – dette var den første date han havde haft. Han kendte ikke reglerne, og var der specielle regler for hekse? Han sukkede let og så ned på hendes læber. Han var desværre ikke født til at være diskret, men han håbede ikke hun fandt ham for underlig.

”I wish I could show you something now,” sagde han og grinte mens han så ned. Hans hånd legede lidt med en serviet og han forsøgte at finde på noget han kunne. Jo han kunne spille bas, men det var jo ikke noget i forhold til magi eller at manipulere med flammer. Hans øjne så op og lige ind i hendes. ”I’m sorry,” sagde han og følte sig så underligt forlegen. Han havde ikke noget, og hun havde åbnet hans verden til et helt nyt syn.

Josiah rystede på hovedet ved hendes ord. Det var ikke fantastisk fordi han aldrig havde set det før. Der var noget andet ved det og han forsøgte at se hende ind i øjnene. ”No, it’s amazing because you did it – I don’t think I could have been this amazed at anyone else,” sagde han og sendte hende et varmt smil. Gud hvor måtte han lyde latterlig, men hvert ord han sagde var sandt. Derpå så han ned og legede videre med servietten indtil hun spurgte ham hvad han talte om. Hans blik så op og fangede hendes brune øjne så varme og med et rigtigt smil bag dem. Som hun rejste sig fra stolen kunne han ikke lade være med at smile over hendes ord. Hun kunne gøre den her situation så underlig let. Hendes måde at dæmpe lyset på fik ham til at le, men denne gang mere fordi han fandt det så fascinerende. Hendes hånd som hun rakte mod ham tog han imod og rejste sig op. Hendes hud var så varm og da han trak hende ind til sig kunne han mærke sit hjerte banke. Hun var fantastisk, men hvordan kunne han sige det uden at lyde som en fuldstændig lalleglad idiot? Han vidste det ikke, men holdt om hende som de dansede.

”I haven’t danced since secondary school,” lo han, men førte sig let frem som de dansede i takt til musikken. Der var vel nogle ting man aldrig glemte. Han svang hende rundt et par gange før han hev hende ind til sig igen. Han forsøgte at fokusere på hendes øjne, men hendes læber var så tæt på ham nu, og han kunne knap nok holde det ud. Vidste hun godt selv hvordan hun så ud? For i så tilfælde følte han at det ikke var retfærdigt at han skulle lokkes sådan af hende. Han bed sig selv i læben som han så på hende – ville hun blive sur hvis han placerede et kys på hendes læber? Eller ville det ikke være i orden? Åh alle de tanker og usikkerheder et simpelt menneske kunne have omkring en så kompliceret heks. ”Can I kiss you?” hviskede han som de dansede. Han havde aldrig haft det sådan her før, og han følte næsten han skulle spørge om lov.