Don't judge the face of the man who looks like an angel, but is truly a monster

Tid Det er omkring eftermiddag, start Januar
Sted En kaffebar i London
Omgivelser Der er hvad man forventer på en kaffebar, en masse mennesker der hygger og får noget at drikke, såvel som noget at spise
Vejr Udenfor er det lettere køligt, ellers er det okay vejr
Personlighed Samael
Påklædning
- Tøj + Sko Han har en sort turtleneck på og et par sorte bukser Link. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har kort krøllet blondt hår. Han har intet skæg
- Accent Amerikansk

Emnet er tilegnet @Elaina

Han vidste ikke helt præcis, hvad han lavede i London, måske han trængte til en lidt anden udsigt, end det af simple Gaia og Moonlight Falls, eller også var det måske, at han ville finde et offer her og London var ekstra stort, så der var uendelige muligheder, for at finde den helt rette person, hvis liv an enten kunne ødelægge, eller en han kunne dræbe også nyde hjertet eller sjælen fra. Af ukendte grunde, blev han åbenbart ledt imod det af en kaffebar, også selvom han ikke forstod konceptet bag dem, ikke desto mindre var det vel altid godt, at prøve nye ting og nye ting fik han helt sikkert prøvet denne dag. Som han trådte indenfor, lod han sine blå øjne betragte omgivelserne, og dog netop som han skulle på vej op til det sted, hvor man kunne bestill sin mad og sine drikkevarer, gik han ind i en mindre skikkelse. Hans hænder rakte straks frem, som for at sikre vedkomne ikke faldt, eller måske for at føle værdien af den unge kvindes sjæl, se om hun var perfekt for høstningen af en sjæl eller det af et hjerte. Dog som de blå øjne landede på hende, måtte han indrømme hun var ganske smuk, og dog var det også indtil videre det eneste interessante "I do apologise, I did not see were I was walking" var alt han sagde, som et smil formede sig på hans læber, evigt så charmerende som udtrykket i hans øjne.

Påklædning og udseende

Elaina havde brugt det meste af sin dag på kontoret, men da hun endelig havde fået fri ville hun svinge forbi den lokale kaffebar. Hun følte sig træt og udmattet, men mest af alt var de sko hun havde på ved at tage livet af hendes fødder. Som hun stod og ventede forsøgte hun at skifte vægten fra den ene fod til den anden som for at skåne sig selv. Da den varme bryg endelig var i hendes hånd og betalt ville hun ud på gaden igen. Hun var ikke typen der sad ned for en kaffe – specielt ikke i den centrale del af London. Det var her hun gik direkte ind i en høj figur. Den varme bryg spildte ud på hendes hånd og hun bandede som hun tog sig til hvad der uden tvivl ville udvikle sig til et brændmærke.

”Yea, you better be sorry,” sagde hun og så for første gang op i de blå øjne. Hvad end hun havde tænkt sig at sige forsvandt et kort øjeblik som hun stirrede ind i dem. Det var som to dråber fra havet der svømmede omkring hans pupil. Ømheden i hendes hånd mærkede hun dog som et jag og hun blev bragt tilbage til den virkelige verden. Hun forsøgte ikke at se ind i de blå øjne og fokuserede derimod på at få taget nogle servietter fra en af de små borde med sukker, skeer og mælk. Som hun tørrede kaffen væk følte hun stadig at denne fremmede så hende og hun vendte sig om og så nu mere standhaftigt ind i hans øjne. Nok var hun født med et temperament, men hun forsøgte at holde den i tjek. Det gjorde hende en smule frustreret. Dog da hun endelig åbnede munden havde hun ikke kontrol over hvad hun sagde. Det var som om det røg ud uden nogen eftertanke, og hun følte sig lidt som en idiot.

”I know I look good, please don’t drool,” sagde hun med en lettere snobbet accent. Hvor var det kommet fra? Hun var normalt så velopdraget, men denne mand fik hendes blod til at koge en smule. Hun vidste dog ikke om det var de blå øjne der så på hende som var hun et bytte, eller det var det faktum at hun selv med hæle var nem at overse for den høje befolkning.