A little note - Cain

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en gammel t-shirt på og et par løse bukser. Han har ingen sko på
- Hår + Skæg Håret er blevet en smule længere, hans krøller er mere tydelige. Skægget er blevet en smule længere
- Accent Britisk

Når han ikke tilbragte tiden sammen med Clarissa, og deres to nye guldklumpe, renoverede han sin lejlighed, hvor der endnu var efterladenskaber, fra hans mindre emotionelle udbrød, efter Zitora's død. Nok var det et godt stykke tid nu, men det gjorde stadigvæk ligeså ondt, som sekundet han så hendes lig i armene på Marcel. Nogle dage var endda alt for hårde, og lysten til at drukne sine sorger i stofferne, som han så ofte altid havde gjort, var virkelig hård i disse perioder. Dog modsat natten på hendes død, hvor han mere eller mindre, drak og tog alt han kunne komme i nærheden af, havde han endnu engang kastet det på hylden, i forsøget på at være en bedre far til sine resterende børn, såvel som også være der for Clarissa. Hvad skulle han dog havde gjort uden hende? Hun havde været der for ham, på en måde han ikke kunne forklarer, og han elskede hende endnu mere for det.
Hvis man så bort fra alkoholen der manglede på hylderne, og de smadret glas, havde han nogenlunde fået renoveret det hele, møblerne var købt på ny, og gulvet ordnet efter alt fugten fra alkoholen. Køkkenet var genskabt på ny, og stolene også købt. Så han var mere eller mindre i sine egne tanker, som han med et hørte lyden af en dør der gik op. Med et rynket bryn, lagde han kosten fra sig, og bevægede sig hen til døren. Han vidste at det ikke var Clarissa, hun kunne nok havde ringet og sagt at hun ville komme, og han kendte ikke så forfærdelig mange andre, som faktisk havde nøglen til hans hjem. Men synet der mødte ham, og stemmen der kom ham i møde, som han bevægede sig hen til døren, var noget han aldrig havde forventet ville komme igen. Han stoppede mere eller mindre op, i sin gang på vej hen til hende, og han glemte alt om at trække vejret, som tårerne gled op i hans øjne. Han havde aldrig troet, at han skulle se hende igen, han vidste at hun var kommet til himlen, og med hans udødelighed, var chancen for at se hende igen meget meget lille "Zitora?" selvfølgelig kun han se at det var hende, men der var også minder om hendes lig i hans arme, og følelsen af hendes kolde hud under hans fingrespidser.
Før han kunne se sig om, var han løbet hen til hende, og lukket hende ind i sine arme, som han krammede hende "I never thought I would see you again" hans krop rystede, som han trykkede hende imod sig, og dog havde han også behovet for at se hendes ansigt, næsten som for at forsikre sig selv om, at dette ikke var en af de mange mareridt han havde haft, hvor hun forsvandt som han vågnede op. Blide, men dog rystende hænder lagde sig imod hendes kinder "My sweet beautiful girl...how...how is this possible? I saw your..." han stoppede sine ord, da han ikke kunne få sig selv til at sige ordet lig, at han faktisk havde set og holdt hendes lig i sine arme.