T: omkring kl. 21, d.8 november 2013
S: Cains lejlighed
V: udenfor er det mørkt og køligt
O: gæster, og Cains interiør
Det var anderledes, helt klart. Normalvis foregik festerne i faldefærdige og tilnærmelses ubeboelige lejligheder - men denne gang var de ankommet til en lejlighed som var alt andet end dét. De varme farver fra træet i interiøret virkede på en måde beroligende og som om det bød en velkommen - noget hun ikke ligefrem var vant til. Cassandra stod akavet i døren, iført stramme sorte jeans, en corsage i en dyb smaragdgrøn farve. Hendes lange brune hår var samlet i en Tomb Raider-lignende fletning ned over hendes ene skulder. Længden på fletningen afslørede, at hendes reelle hårlængde i hvert fald gik ned over lænden på hende, når det var løst. Hendes makeup var simpel - en sort elegant eyeliner, mascara og en dyb rød læbestift, som på alle måder fremhævede hendes fyldige læber og den gyldne ring der sad midt på underlæben. På trods af hendes udseende, så kunne man tydeligt se at hun var uvant i disse omgivelser, da hun klyngede sig til hendes ledsager; en ung mand iført lyse forvaskede jeans, en grå t-shirt og en læderjakke. Han var høj, veltrænet og charmerende at se på, og endnu mere charmerende at tale med.
‘’Andy!’’ Kaldte en af de gæster, som var ankommet før Cass og hendes ledsager. Manden som Cass havde klynget sig til lyste op, og trak hurtigt sin arm til sig, da han opdagede sin ven. Cass stod et kort øjeblik og stirrede på Andy, lettere panisk, inden hun måtte erkende at hun ikke kunne regne med hans selskab i aften. Hun så lidt ned, inden hun så rundt for at finde noget at tage sig til. Hun tog et par skridt længere ind i lejligheden, og lod sine fingre glide over en smuk cognac farvet lædersofa. Et okkergult tæppe var strøget over, og gav en lokkende varme fra sig, som om nogen lige havde taget en lur med det. Hun smilede for sig selv, fortabt i sine egne tanker. Hvem mon boede her? Ikke nogen af Andys sædvanlige bekendtskaber - det var sikkert!
Hun tog to trin op, og lod nu sine fingre glide over bogreolen. Den var rustik, og tæt befolket af diverse bøger, alle sammen nogen hun aldrig havde hørt om før. Hun fulgte væggen videre, og så karnappen. Puder og tæpper af strøget hen over, og et smukt ornementalt vindue gav refleksioner af festen ind i lejligheden en romantiseret glans. Planter prydede flere finurlige steder i lejligheden, og da hun forsatte længere ind blev hun mødt af spisebordet. Flere forskellige typer stole stod stillet op - alle optaget af festens gæster. Et stykke fra bordet var en bar - som bedst kunne beskrives som ungkarlens levevej. Ravfarvede væsker prydede de fleste glashylder - og intet af det lignede noget hun nogensinde havde drukket. Hun havde altid holdt sig til det billige og søde, hvilket var nemmest når man egentlig ingen penge havde. Andy havde da talt om muligheden for at hun kunne begynde at arbejde nede på den lokale klub, men hun havde heldigvis undgået emnet. Desværre var hun nu juridisk set voksen, og der var intet til at forhindre Andy i at smide hende ud, hvad han blev træt af hende.
Hun havde gået rundt i sine egne tanker i et stykke tid, da det gik op for hende, at ikke én eneste person havde talt til hende, siden hun ankom sammen med Andy. Og Andy? Han sad på sofaen, med en eller anden kvinde på skødet og med hendes tunge langt nede i sin hals. Cass så lidt ned, mens hun igen og igen måtte minde sig selv om, at hun teknisk ikke havde lov til at blive påvirket af hendes bekendtskaber - hun var jo bare en heldig pige der fik lov til at sove på hans sofa, mod ‘’betaling’’...
Hun lagde armene om sig selv lidt, tydeligvis påvirket af atmosfæren og manglen på bekendtskaber imellem gæsterne. Hun burde egentlig bare få noget alkohol indenbords, så hun ikke var så... Sart.