In terms of love - Riley

S: Juice stop
T: Formiddag
O: Der sker ikke det helt store omkring dem
V: Klart vejr, men koldt
P: En striktrøje og et par cowboy bukser
Emne til: @Riley <3

---

Det var faktisk den eneste af hans børn han havde haft i sit liv, men ikke som den faderlige rolle han havde ønsket. Handlinger efter han var kommet tilbage fra umbrella havde fået ham til at indse, at der var ting han ikke ønskede at leve uden. Men han vidste også at fremtiden var uvis, han havde set mange udgaver af hvad der lå vente, og alt han egentlig ønskede inden han tog på den mission han havde, var at hans børn bare et af dem.. bare en af dem vidste, at han ikke havde stoppet med at elske dem. Selvom han ikke havde været der, havde de været i hans hjerte hver eneste dag. Riley kendte ham som en onkel eller i hvert fald en god ven af familien, så han havde inviteret hende på frokost. Han var nervøs, han vidste slet ikke hvordan han skulle være i sig selv. Kassandra ville have vidst hvad hun skulle sige, men hun havde efterladt Amery til at finde ud af alt det her alene.
"Riley," sagde han og rejste sig imod hende for at give hende et kram. Han ville ønske han kunne give hende et større et, men var bange for det virkede upassende for hende. "I'm very happy you had time," tilføjede han ærligt og satte sig ned på sin plads.

Riley følte ikke altid hun passede ind på akademiet. Hun var overnaturlig som alle de andre, men hun var langt mere vant til at være dyr end menneske. Det var en af grundene til, hun ikke havde skabt et væld af venskaber. Men hun var okay med det. Hun havde nogle enkelte i sit liv, som hun følte hun kunne dele alt med. Hendes venskab med Amery var specielt, fordi han var ældre end hende. Han var ikke så meget en ven, som en forældrefigur, eller måske en onkel. Men i hvert fald så hun på ham, som et familiemedlem. Han var den eneste der havde været der for hende lige fra den dag de mødte hinanden.
Hun trådte ind på caféen hvor de før havde mødtes. Hun kunne godt lide at tilbringe tid med Amery. Hun følte ikke hun behøvede at skjule sig selv eller lave om på sig selv. Hun gengældte hans kram og satte sig ligeledes ned overfor ham. Noget virkede anderledes. Han fremstod mere alvorlig. Det gjorde hende en anelse nervøs, men hun forsøgte ikke at lade det vise. ”It’s been too long,” mente hun. Hun vidste der ofte skete mange ting i hans liv, såvel som så mange andres, så hun bebrejdede ham ikke at han ikke altid havde tid til hende. Det var nok bare fordi hun altid sad på hendes værelse eller løb en tur i skoven når hun ikke havde timer. Det var begrænset hvor meget der kunne ske i de aktiviteter.

"Yeah, I'm sorry I haven't been easy to get in touch with," undskyldte han og rømmede sig lidt. Han vidste godt, at han havde givet sine børn et svigt - og det ikke var okay. Men hvis han havde haft dem ved sig, havde de måske været de næste forsøgskaniner for Rayna. Det var heller ikke just en ting han ønskede for dem, men han hadede tanken om at de skulle tro at han havde fået kolde fødder og flygtet. I det øjeblik havde det været det bedste han kunne gøre, og måske han fortrød sin beslutning dybt inde i. Var det selvisk af ham? Audrey kom hen til dem.
"Hey Riles, Amery.. what can I get you two today?" Spurgte hun med et varmt smil. Audrey var trods alt kæreste med Amerys far, lettere akavet engang imellem - sure.
"I'll take a vanilla shake," sagde han og smilte til Audrey der skrev ordren ned. Hun så på Riley med et smil og afventede hendes ordre.

”It’s okay. School has been busy anyway,” forklarede hun. Riley havde ikke følt sig ensom fordi de ikke havde tilbragt tid sammen. Hun var konstant omringet af folk. Med undtagelse til jul, hvor hun ærgrede sig over hun ikke længere havde noget familie. Men hun var stadig ung. Hun havde masser af højtider tilbage hun kan tilbringe med familie når hun engang selv skaber en. Hun så op på servitricen da hun kom til dem. Hun sendte hende et smil og så tilbage på Amery da han bestilte. ”The same,” sagde hun til Audrey. ”Did you have a good holiday?” Spurgte hun med et smil. Riley var aldrig svær og læse. Hun havde aldrig lært at lyve og manipulere, så de ansigtsudtryk hun viste stemte altid overens med hendes følelser.

Han nikkede let.
"Yeah it was nice, but I always feel like something is missing," indrømmede han og rettede sig let op. Audrey nikkede og gik ud for at hente deres ting. Amery mærkede sit hjerte springe en takt over. Han sendte hende et varmt smil. "How about you? I hear they throw these holiday parties at the academy, are they any good?" Spurgte han stille. Audrey kom tilbage med deres milkshakes og smilede til dem.
"Enjoy," var det eneste hun sagde før hun smuttede igen. Amery tog glasset og tog en slurk. Efter han var blevet blanding igen, smagte tingene anderledes - men en ting han ikke ændrede sig ved, var han elskede vanilje milkshakes.
"So.." han rømmede sig lidt og tog en dyb indånding. Clarissa havde sagt til ham, at han bare skulle springe ud i det - at han ikke kunne dømme hendes reaktion før han havde sagt ordene - ligemeget om han havde set forskellige udkom af de ord allerede. Det var den værste bivirkning ved hans evne, han så ting. "I got some news about your family," tilføjede han og lænede sig let tilbage i sædet. Han var nervøs, og det kunne ses på ham.

Riley nikkede anerkendende til hans ord. ”I know how that feels,” fortalte hun. Et sørgmodigt udtryk faldt over hendes øjne, lige indtil hun så det varme smil. Så blev hun igen den glade pige som folk kendte hende som. ”They are okay. I don’t go that often,” indrømmede hun og strøg en tot hår om bag hendes øre.
Hun sendte Audrey et smil og tog en slurk af shaken. Hun havde ikke erfaring med alle de smage der fandtes, men hun vidste at hun synes om vanilje, så hun bestilte altid den, hvis hun ikke følte sig eventyrlysten. Hun så op på ham, og fjernede hendes læber fra sugerøret, da hun begyndte at kunne mærke en trygget stemme sprede sig. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, da han nævnte hendes familie. Den skrå stilling til hovedet, var en af de ting der gjorde det tydeligt, hun havde noget dyrisk over sig. Hun lignede en forvirret ræv. ”What news?” Hun holdt vejret, da han endnu ikke havde specificeret om det var gode eller dårlige nyheder.