Till the sun rises ~ Cara

Gæst

Tid:Noget over midnat, lørdag aften/nat

Sted:Natklubben Philotes

Vejer:Klar stjerne himmel

Omgivelser:Mange mennesker og høj musik.

Monique og hendes vender havde, som altid, planlagt en tur i byen, selv vampyrer havde vel krav på lidt sjov nu og da. Hår, makeup tøj og sko alt var omhyggeligt udvalgt, forberedelserne der blandt andet havde indebåret en del selvbruner var overstået ,og nu vandrede den lille gruppe den korte tur fra parkeringspladsen til natklubbens indgang. Efter Moniques mening var de lidt tideligt på den, men det kunne de ikke gøre noget ved nu, de var der jo allerede, og hun gad heller ikke betale for en taksi mere. De kom ind i varmen og kom af med deres jakker og tasker, mens sedler og telefoner blev placeret mere kreative steder. De bestilte aftens ”officielle” første drink og indtog dansegulvet. En gruppe vampyrer på dansegulvet kunne godt få en del opmærksomhed, måske også fordi det var en gruppe piger i stramt tøj og høje-hæle. Mens hun dansede med sine veninder lod hun dovent blikket køre rundt i lokalet, der var alligevel en del, måske havde de ikke været så tideligt på den som hun havde troet. Musikken gik direkte ind i hendes blodåre og hun bevægede sig i en perfekt harmoni med rytmen til sangen.

Det var ikke noget nyt for hende at tiltrække sig opmærksomhed, hun vidste at hun var smuk at se på og at hun var god til at køre sine hofter i et nærmest hypnotiserende mønster, men var det ikke også hele meningen med at gå i byen? At blive beundret af fremmede mens man hyggede sig med sine veninder? Det var i hvert fald sådan hun havde forstået det, og det havde hun ingen problemer med, hun elskede opmærksomhed. Hun kunne mærke øjnene på sig, fra forskellige retninger, men det var jo også det hun ville have, hun var der af én eneste grund, for at finde et bytte, og at have det sjovt mens hun gjorde det. Hun gik langsom i vampyr-mode og hendes søde duft blev stærkere og stærkere, i takt med hendes forventninger om hvad der mon ville bide på krogen i løbet af natten, man vidste jo aldrig hvad der lige den aften følte sig heldig hos den kønne vampyr.

//Håber det er nok :3

Gæst

Udseende
Selvom Cara ikke ligefrem var påklædt til en aften i byen, så endte hun alligevel på et af hendes yndlingssteder i Gaia; et sted hvor musikken var så høj, at man ikke behøvede at lytte til sine egne tanker og alle havde alt for lidt tøj på. For Cara skulle der altid være alt for mange væsener eller alt for få. Bassen dundrede så højt, at det eneste hun kunne høre, var sin egen vejrtrækning, som virkede beroligende på hendes fingre, der ellers gennemgik en sær mellemting mellem kramper og abstinenser. Hendes pistolfingre ville hendes far havde sagt - efter forvandlingen var det nok mere hendes magifingre.
Med et krampagtigt tag, greb hun ud efter glasset, der stod foran hende. Whisky. Skuffende nok for Cara, brændte det næsten ikke, da hun bundede det næsten fulde glas i en slurk. Det plejede næsten at være det bedste ved at drikke.
Cara sad i en bås hvorfra hun kunne betragte dansegulvet, så da en stor gruppe vampyr-piger kom valsende ind, fnyste hun sagte, og stak hånden ned i sin taske, for at fiske resten af whisky-flasken op. En stor flok vampyr-piger varslede ikke godt for menneskene, og hun satte pris på, at hun ikke længere, var en del af dem.
Med den tanke betragtede hun atter dansegulvet. Der var en vampyr, der specielt fangede hendes opmærksomhed; hun førte sig frem på en måde, der viste, at hun tydeligvis vidste, at hun var køn at betragte, når hun dansede i den tætsiddende kjole, hun havde på. Cara smilede let, da hun fandt ud af, hvorfor vampyren havde fanget hendes opmærksomhed; hun vidste nemlig også at denne helt specielle vampyr, også så ganske godt ud, når hun ikke havde en tætsiddende kjole på.
Monique var ikke savnet af Cara, men de havde helt klart haft en fest, da de var sammen.

Gæst

Hun dansede både på en måde lidt for sig selv og sammen med sine veninder, hendes trin passede sammen med deres, men mindede ikke særligt meget om dem. De havde aftalt at de ikke skulle havde nogen af drengene med, fordi det normalt bare endte med at de blev meget "fanget" af hinanden. Monique smilede til en af sine venner og skyllede det rasterne af sin drink ned, som var det intet mere end vand, hun valsede over og satte det tomme glas på et nærtstående bord, blot for at gå tilbage til hendes "plads" Det varede ikke længe før nogle af gruppen havde udset sig nogle mål og de arbejdede hårdt på at lokke dem med sig om bagved, ned i mørket hvor ingen ville høre dem skrige på grund af den høje musik. På vejen tilbage fik hun øje på en bekendt lille skikkelse der sad i en af båsene med en flaske Whisky, Moniques syn var betydeligt bedre end menneskernes, og det var ikke svært for hende at se hvem det var; Cara. Et pust fra fortiden, kunne man vel kalde det, ramte hende og hun så billeder af deres tid sammen for sit indre blik, jo de havde haft det ganske sjovt sammen i fortiden. Hun stod lidt og så på hende, mens minderne væltede ind over hende. *Okay, hvad sker der her? Hvorfor f*nden bliver folk fra min fortid ved med at dukke op her i Gaia?* tænkte hun. Hendes ansigt bar ikke andet end hendes sædvanlige luskede smil, det var efterhånden ved at være længesiden at følelser hun ikke ville vise kunne ses. Hun gik tilbage over dansegulvet, men fortsatte over mod den båsen hvor hende elsker fra fortiden befandt sig. Hvorfor vidste hun ikke helt, men hun havde vel bare lyst til at snakke, de havde jo været venner og de havde været væk fra hinanden i lang tid, det var vel ikke så underligt endda. "Det var ikke dig jeg havde regnet med at finde her i nat, men jeg er jo heller ikke den bedste til at følge planer"

Gæst

Med en mellemting mellem musikken og alkoholen bankende i hovedet, lænede Cara sit hoved tilbage og smilede et lille smil. Whiskyen var ved at køre hende til hovedet, og hun havde ikke ligefrem brug for at være i en beruset tilstand, når der var en flok kønne vampyr-piger på jagt. Specielt ikke, når man overvejede hendes fortid med Monique.
Cara greb fat om glasset, lagde hovedet tilbage og drak hurtigt det sidste af glassets indhold.
Da Cara bemærkede, at menneskene var ved at forsvinde sammen med mange af vampyrerne, følte hun lidt, at det var på tide at smutte fra natklubben. Hun havde ikke ligefrem brug for at være flere uheldige tidspunkter end hun normalt var. Det ville ikke være første gang nogen lagde mærke til det.
Før hun kunne slippe helt væk, var der dog en skikkelse, der kom svajende hen imod hende. Cara tog en dyb indånding og satte sig tilbage i stolen med højre ben over det venstre. Moniques kommentar fik hende til at fnyse.
"For at være ærlig, så havde jeg nok heller ikke forventet at se dig her," Caras stemme var fuldt af humor. "Men jeg kan heller ikke sige, at jeg er overrasket over at finde dig sådan et sted."

Gæst

Hun smilede af kommentaren, "Hvad kan jeg sige, jeg har ikke ændret mig meget, jeg elsker stadig at feste" Hun trak på skulderne, det havde hun altid holdt meget af og det vidste Cara godt. Hun kunne godt se at hendes gamle elsker var ved at blive påvirket af alkoholen, og undrede sig kort over hvordan det måtte føles, hun blev ikke selv påvirket af det på samemåder som almindelige mennesker, ikke længere og hun kunne ikke huske hvordan det var."Nok om mig, hvad laver du her?"Hun var som altid nysgerrig, og hun havde alt tiden i verden til at få de svar hun ønskede, en af fordelene ved udødelighed.

Ud af øjenkrogen holdte hun øje med sine veninder, hun følte sig som altid ansvarlig for deres opførelse, hun var jo den ældste i deres lille kræs, men det meste skyldes dog kun at hun ikke havde lyst til at blive afsløret som endnu en blodsuger. Hendes opmærksomhed forlod ikke hendes gamle veninde et eneste sekund og selv om hun skulle blive siddende og stirre på hende hele natten for at få sit svar, betød det ingen ting; hun var stædig, meget stædig.

» You Don't Know What You've Got Till It's Gone
» Till death do us apart - Stephen
» Till I breathe my last breath - Darcy xXx