When Beauty turns to Ashes [Fortidsemne]

Tid Klokken er omkring 12 om eftermiddagen
År 15 Juni 2015
Sted Et sted i Parken
Omgivelser Der er folk som er ude og gå, ellers kan man finde hvad man normalt finder i en park. Der er også lagt op til en picnic
Vejr Solen skinner, der er skyfrit og temperaturen er omkring de 20 grader
Påklædning - Clara
- Tøj + Sko Hun er iført en sorte kjole Link. Hun har sorte ballerinaer på
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, de går hende til midten af ryggen Link. Hun har intet make-up på. Hun har ingen smykker på
- Accent Slavisk

Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en hvid skjorte, og et par jeans. Han har mørke sko på
- Hår + Skæg Han har mørkt hår og skægstubbe Link
- Udseende/Faceclaim Jack Huston
- Accent Britisk (Wales)

Emnet er tilegnet Enten @Peyton eller @Elizabeth <3

Det havde været noget tid siden, at familien havde gjort noget sammen, uden at det var inde for væggene af deres hyggelige lille hjem, så da Mark kom på ideen om, at de tog på en hyggelig picnic, kunne hun ikke andet end sige ja. Clara elskede alle former for ting, som havde med endes familie at gøre, specielt også det af hendes døtre, som hun elskede mere end noget andet. Hun havde altid haft svært ved at få børn, og de utallige gange, hun var endt op gravid, havde hun altid mistet barnet, så da fødslen faktisk kom og hun ikke havde fået den mentale forbindelse, til sit andet barn, havde hun forventet det værste. Men aldrig havde lyden af et barns gråd, været så meget som musik for hendes øre, da det trods alt beviste, at hun ikke havde mistet nogen af dem. Dernæst at holde hendes to elskede børn i hendes arme, mens Roman kyssede hendes pande, det var virkelig noget intet nogensinde ville kunne slå.
Så da hun så over sin familie, ganske vist med Roman væk, og nu var faderfiguren for hendes døtre, i formen af Mark, men ikke desto mindre kunne hun intet andet end smile. Dette var hendes familie, og intet ville nogensinde kunne ændre det. Hun puttede sig ind imod Mark's side, som han lagde armen om hende, og støttede sig selv imod græsset med den anden hånd. Maden havde allerede været spist, og nu legede tvillingerne, mens alting bare virkede så perfekt, det var som om intet nognsinde kunne gå galt, og alt ville være som et paradis "Don't get to far away girls" lød det fra Mark, hvortil Clara gav ham et drillende disk på skulderen "Don't be so bossy, they are only having fun" pointerede hun grinene og samtidig med at han rullede med øjnene, gav han hende et blidt kys. Intet kunne gå galt i dette sekundt.

Påklædning - Elizabeth
-Klik
Dialog farve: (Tekst)

Påklædning - Peyton
- Klik
Dialog farve: (Tekst)

Selvom alting egentlig var perfekt, så kunne alting desværre ikke varer evigt, uagtet hvor meget man end skulle have lysten til det. Ligesom Elizabeth selv, havde Clara fornemmet at noget ikke helt var som det skulle, specielt som parken blev mere og mere stille, og fuglende med et holdte op med at synge. Selvom de endnu ikke var at se, kunne hun fornemme tankerne at mange, som kom nærmere, alle med de værste intentioner, og dog var et velkendt navn at høre mange steder, nemlig det af Rayna. Selvom hun ikke vidste hvem denne kvinde var, så gav navnet hende dog ikke just en god følelse, det var næsten som havde hun brugt hele sit liv, på at stikke af fra det navn "Somethings wrong" var alt hun sagde, som hun for til benene "Get over here girls!" råbte Mark til Elizabeth og Peyton. Nok forstod han ikke fuldt ud Clara's evner, men han havde lært at lytte til hende, specielt når hun havde en dårlig følelse omkring en situation eller en person, hun kunne trods alt komme ind i hovedet på de fleste.



På trods af de 30 mænd, som nu gik bag hende, var godt vel 20 gemt væk i parken, de havde med andre ord, det lille område fuldkommen bevæbnet. De folk som før havde befundet sig i parken, var blevet lokaliseret til et andet sted, således parken mere eller mindre var i hendes magt. Selv fuglene var holdt op med at synge, næsten som vidste de hvad der ville ske. Som hun bevægede sig frem, havde hun ved sin side Jamie, en mand hun kunne beskrive som mange ting, og dog i dette øjeblik, agerede han som hendes beskytter. Da de endelig nåede frem til det sted, hvor Clara og hendes lille familie holdte til, lagde hun blot hovedet på skrå "Why hello Clara, or should I say Angel?" lød det drillende fra hende "Although you probably won't remember that, or me, but worry not that won't matter" hun klukkede, som fandt hun sine egne ord morsomme. For alle dem der så på hende, var hun egentlig blot en elegant kvinde, dog med lidt unaturlige træk, men ikke desto mindre var det kun hendes gyldne øjne, der gav et indtryk, af hvor meget af et monster hun i virkeligheden var "And you have kids now, It's almost like you knew I wanted knew toys" hun klappede med hænderne, næsten som var det jul for hende, og Clara stod for at give hende gaverne. Jamie som stod ved hendes side, trak sin maske af, hvilket afslørede ansigtet af en ung mand, hvis blik dog var tomt for alle former for følelser "Take them" var alt hvad hun sagde, og straks begyndte de andre at træde frem.

Clara vidste, at hun ville gøre alt for at beskytte sin familie, så da hende og Mark havde fået samlet dem, sendte hun ham en mental besked As soon as they move forward, take the kids and get out hun vidste i sit hjerte, at uagtet hvad der skete, så ville hun nok ikke se dem igen, men hvad end der skete, så ville hun beskytte sin familie. Så da de endelig trådte frem, begyndte hendes hænder at lyse op, et tegn på at hun var klar på at kæmpe.

Hun havde været klar til at kæmpe, som Mark forsvandt med Elizabeth og hvad hun troede var Peyton, og dog som hun hørte lyden af sin datters stemme, og hendes ord om hun aldrig ville forlade hende, vidste hun at hun ikke kunne kæmpe. Hun vendte sig imod sin datter, velvidende at dette nok ville være sidste gang, at hun nogensinde så hendes smukke ansigt, og de vidunderlige mørke øjne, der mindede hende så meget om Roman. Hendes venstre hånd blev kastet tilbage, som hun skabte et skjold mellem hende og Rayna, såvel som hendes mange folk. Den anden hånd blev kastet frem imod Peyton, hvor hun gav hende en afskedsgave, i formen af en masse minder, minder der ville komme frem, når hun lår og græd om natten, eller hvis hun følte sig bange "It's going to be okay, but I need you to be strong for me, can you do that?"
Hun forsøgte stærkt at holde tårerne tilbage, og dog var det ikke nemt. Hun havde i så mange år, ønsket at have sin egen familie, og ikke være fanget af alt det kaos der foregik, og med Peyton og Elizabeth, fik hun lige netop denne chance "No matter what happens, remember I love you" og som Peyton selv, flød tårerne ned af kinderne på hende "I'm always here when you need me" nok kunne hun ikke være der for hende, i en person, men hendes gave kunne give hende et fragment af hvad hun var "It's okay, I won't let anything happen to you" det var ikke nemt, at holde alle de andre væk, samtidig at skulle virke stærk for sin datter, specielt fordi hun også kunne fornemme det kaos der foregik i Peyton's hoved. Tårerne gled ned af hendes kinder, og alt i hende ville hellere holde om sin datter, men hun vidste at det aldrig ville kunne ske igen.
På den anden side af skjoldet, så Rayna med på det kaos der foregik, mere specifikt i formen af Clara's mindre sammenbrud. Hun rullede med øjnene, og fandt det mest af alt kedeligt, havde rollerne været byttet, og hun i stedet hvor Clara var, ville hun havde ofret barnet uden den mindste smules tøven, det var et barn og hun kunne få et mere "Break her" sagde hun til en kvinde ved sin side, hvis evne var at skabe våben via materialle, der kunne glide gennem det telekinetiske skjold, så da spydet blev kastet, og skjoldet begyndte forsvinde, var det kun et spørgsmål om tid, før hun ville have de små børn i sin magt, såvel som have Angel tilbage. For da spydet blev kastet, ramte det Clara i maven, og hun faldt til jorden, netop som Mark kom tilbage for at tage Peyton med sig. Hun lyttede med som hendes datter, bad til ikke at blive taget væk "I won't leave you & I will never leave you, I'm always there with you when you need me" var alt hvad hun sagde, som hun kæmpede sig til benene igen, og med den sidste kræft hun havde tilbage, lavede hun et energi udbrud fra sin krop, der skubbede alle tilbage, i den retning som hun skød den mod, hvilket så var det af Rayna og hendes mænd.
Dog syntes hendes evner at forsvinde, som hun følte en mand komme op ved sin side, det var manden som havde været iført masken, der nu låste et halsbånd rundt om hendes hals. De kolde mørke øjne, bevægede sig mod Mark og barnet, og uden den mindste smule tøven, trak han sin pistol, og skød manden ned, som havde han ikke været andet, end et simpelt bump på sin vej "We have the other girl, take this one Jamie" kaldte Rayna og som Jamie nåede Peyton, låste han endnu et halsbånd omkring hendes hals, et der ville neutralisere hvad end evne hun havde, om ikke andet så for en kort periode.
Det andet sted, alt i mens kampen havde været i gang, hvor Elizabeth havde været gemt, syntes hendes kæreste at forsøge finde frem til hende. Han havde været en af de eneste, som ikke var blevet ført væk, da Rayna's mænd tog over parken, og nu forsøgte han blot af finde frem til Elizabeth "Babe?" var alt hvad han kunne sige, da han fandt hende gemt væk. Han nåede dog kun halvdellen af vejen, da han følte en intens smerte i sin bryst region, han gav et gisp fra sig, da et hul nu syntes at kunne findes. Han faldt til sine knæ, og kunne føle et par hænder gribe fat om hans hoved, og derpå forsvandt alting. Hvad der dog var sket, kom til alvor, da en kvinde kom til syne bag ham, hvor det havde vist sig at hun havde knækket nakken på ham. Et koldt smil formede sig på hendes læber, og hun bevægede sig imod Elizabeth, dog modsat hvad hun havde gjort imod kæresten, skød hun med bedøvelsespile imod Elizabeth, målet var trods alt ikke at dræbe tøsen, men snarer fører hende ind. Hun trykkede et punkt ved sit øre "I've got the girl" sagde hun til Rayna.

Det hele var så kaotisk, og alting skete så hurtigt. Det havde blot været en hyggelig tur til parken, og nu var deres liv ødelagt, hun ville miste sin familie, og komme tilbage i klørerne på de hun hadede. Hvorfor kunne Rayna ikke bare lade hende være i fred? Hvorfor skulle de konstant komme tilbage igen, om og om igen? I dette øjeblik ville hun ønske, at hun bare kunne forsvinde langt væk, også tage sin familie med, og aldrig lade dem komme i farer igen, og dog kunne den slags ikke ske. Hun blødte samtidig også fra sit sår, et sår der dog hurtigt blev healet, som en kvinde kom hen og rørte ved hende, nok skulle Rayna fange dem alle sammen, men hun havde dog ikke behovet for, at Clara direkte skulle dø, specielt ikke nu hvor hun havde behovet for den unge kvinde.
Hun holdte sin datter tæt ind imod sig, og ville gøre alt for at beskytte hende, og dog nåede hun at se Amery, før den portal åbnede op bag ham, og han blev trukket igennem. Men hans ord hang dog ved hende I'll find you
"I don't know sweetheart" svarede hun sin datter, der mest af alt, lød som om dette var den værste dag i hendes liv, hvilkt det vel også egentlig var, alting var trods alt kaos og ødelæggelse. Der gik ikke lang tid, før de blev smidt ind bagerst i en vogn, hvor de her ville blive kørt til Umbrella Corporation "But it's not going to be good" så meget vidste hun i det mindste. Det andet sted, hvor Ekaterina havde indfanget Elizabeth, blev hun løftet op og bragt til en seperat vogn, hvor hun ville blive kørt samme sted hen, som resten af familien.

Et helt andet sted, holdte Amena øje med sin bror, for at sikre han var okay. Hun vidste han til tider kunne handle før han tænkte, så da hun havde fået en besked om hvad der skete, satte hun sig til at overvåge ham, blot så hun kunne få ham i sikkerhed, når det virkelig skulle til. Så da hun fornemmede, at det var ved at være alt for kaotisk, skabte hun en portal, hvortil hun fik trukket Amery igennem, før Rayna blev alt for nysgerrig, eller lysten til at tage den unge mand ind skulle dukke op "Sometimes you really need to think before you act" pointerede hun, som hun blidt lagde en hånd imod hans kind, hvor hun her tjekkede om han var okay.