Kitty wanna play? - Celestia

Endnu en af Liam's normale nætter var fuldt igang. Eller, vel egentligt en af de lidt mere specielle. Nuvel, det var meget normalt at han var her i klubben,nu han var bestyrer for den. Men det havde været en af de aftener hvor han tidligere havde optrådt, og var derfor også en aften hvor der var godt gang i den, det var der altid når folk vidste det var en aften han ville optræde, så dukkede der en del flere op. Og som altid, alene hans blotte tilstedeværelse i klubben, fik som regel også lidt mere gang i biksen, især når han gik ude blandt alle og hans aura virkelig kunne nå om sig. Med hans alder havde det jo været utroligt mange tusind år siden han havde fundet ud af præcis hvordan hans evner virkede... Og han vidste skam også hvordan det kunne udnyttes, da især nu han fik en del penge ud fra stedet her, der altid lod til at være godt fyldt, men endnu mere end normalt på aftener som disse.

Det var omtrent to timer siden han selv havde været på scenen, rigeligt med tid til at han var gået om og havde fået sig et hurtigt skyl, og var skiftet til noget af sit pænere, hvide tøj, velvidende om præcis hvor godt det så ud på ham... Og om hvor smuk han selv var i manges øjne, også, selvfølgelig. Det kunne godt være det havde været ment som en forbandelse fra heksenes side af, men selvom det da havde sine bagsider, så havde han så absolut intet imod de gode ting der var kommet med 'forbandelsen', der havde gjort ham til verdens første incubus. Ikke nu når han havde været her i så lang tid, og vidste nærmest alt hvad der var værd at vide om hans egen 'tilstand', så at sige. Og på hvilke punkte rhan var forskellig fra de af hans mange børn der havde arvet den 'forbandelse', omend i en mildere form end han selv havde den.

Men den gav også gode ting, for eksempel havde han utroligt nemt ved at score når han var ude i byen, hvilket trods alt var en god ting når man var så afhængig af sexen, som han var... Og også til at kunne få raget et par sjæle til sig med jævne mellemrum. Men sjæle behøvede han ikke lige noget af i aften, så hans øjne gled blot ud over forsamlingen som han stod oppe ved baren med en drink i hånden, prøvede at se på om der var nogen der fangede hans opmærksomhed, som han måske kunne... 'Hygge' sig med, senere.

Det tog heldigvis ikke længe før der var en der tiltrak hans opmærksomhed - en han ikke umiddelbart havde set herinde før, for han var sikker på han ville have lagt mærke til hende, havde hun været her før. Hun havde øjensynligt også lagt mærke til ham, for deres øjne mødtes i samme sekund som de observerede hinanden - klar blå mødte nøddebrun, og et skævt, omend charmerende, smil voksede frem på Liam's læber. Han fik drinken toppet op, før han skubbede sig selv væk fra baren og roligt,selvsikkert, slentrede fra baren hen mod hende. Som han kom tættere på var det også meget tydeligt at lugte hvad han havde med at gøre - en pureblood, hvilket så absolut ikke var noget han havde det mindste imod, ikke så mange ting som de plejede at have til fælles, i alt fald sinds mæssigt.

Han bukkede let for hende da han kom tæt nok på. "Det er ikke ofte jeg ser en så underskøn kvinde i mit etablissement," sagde han så roligt, stadig med et smil på læberne. "Tillader De...?" spurgte han så, mens han gestikulerede mod den tomme stol ved bordet. Hvis han fik lov, ville han sætte sig ned, godt til rette, før hans øjne igen var som fastlåst på hende. "Hvad bringer Dem herind, hvis det ikke gør noget at jeg spørger?"

//undskyld den blev lidt kort :/

Smilet var selvfølgelig noget han tog som et godt tegn - hvorfor skulle han ikke det. Derfor blev hans eget smil da også hængende som han fik sat sig ned. Og på samme måde som hun hurtigt fangede lugten af dæmon, fanged ehan også hurtigt lugten af vampyr, og den manglende lyd af et bankende hjerte. Han havde trods alt haft næsten utallige år til at støde på alle mulige racer... Omend vampyrerne måtte siges at være en af de yngre af slagsen, i alt fald hvis du spurgte ham. Men nu havde de jo også kun været at finde i 4000 år... Det var næsten som en dråbe i havet for Liam selv.

"Javel..." hans smil blev lidt bredere som hun talte, og han tog en tår af sin drink, uden at tage øjnene af hende så meget som et enkelt sekund. Det var trods alt ikke unormalt at hans rygte kom ham i forkøbet, og dette lod absolut ikke til at være en undtagelse. Men når man nu også bestyrede denne klub, og også selv indimellem strippede her, ja, så kom rygterne også hurtigt ud i lokalsamfundet omkring Gaia og Moonlight Falls.

Som hun rakte sin hånd ud og præsenterede sig selv, smilede han, før han rakte ud og blidt tog fat i hendes fremstrakte hånd, for at trække den en smule tættere på så han let kunne bøje sig forover og kysse hendes håndryg før han atte rgav slip og præsenterede sig selv. "Liam. Og det har De ganske ret i. Jeg kan høre mit rygte som det så ofte er sket før, er kommet mig i forkøbet."

Smilet udviklede sig for en kort stund til en let latter ved hendes ord, og han rystede let på hovedet. "Bare rolig... De er langt fra den første til at fornemme det, og til at fornemme rigtigt på den konto." sagde han så, charme smilet fra før tilbage på hans læber. Det var jo en rimelig kraftig underdrivelse at sige det sådan, egentligt, med præcis hvor gammel han reelt var. Men sådan var det at være den første af sin ældgamle race...

"Det er meget muligt jeg har... Det har en tendens til at ske overalt jeg bevæger mig hen." sagde han så roligt, og tog endnu en tår af sin drink. Det var trods alt ikke lige noget han kunne 'slukke' for... Ligeså lidt som en engel - bvadr, forresten - kunne få deres rolige og 'gode' aura væk. "Men ja. Lad os..." han rejste sig, og tilbød vampyren en hånd til at hjælpe hende med at komme op at stå, udelukkende de gamle manerer der hang ved.

Dernæst første han an, om til et af baglokalerne - nemlig hans eget kontor. Men det var ikke ligefrem et normalt kontor. Tjo, der var da stadig et skrivebord meden computer og arkiv skabe ved siden af til at holde styr på økonomien for klubben, men der var også to loveseats og andet der afslørede at han ikke kun lavede forretninger herinde.

Liam's smil blev lidt bredere, en tak mere oprigtigt i det, da han hørte hendes latter - en dejlig latter, hvis han selv skulle sige det, førend han så hjalp hend eop at stå igen, omend han godt vidste hun slet ikke havde brug for hjælpen. Men manerer havde han da stadig - det kunne godt være han var kold og hjerteløs i manges øjne, men at han var høflig og havde manererne på plads kunne man ikke tage fra ham.

Han løftede let det ene øjenbryn som hans egen lyst - der altid lå og lurede i baggrunden, det var trods alt en af tingene ved den forbandelse der havde gjort ham til hvad han var - øjeblikkeligt blev større, efter de havde fået hudkontakt. Hmm... En evne hun havde, velsagtens? Det var kun godt at han havde mange årtusinders træning i at beherske sig til sidste øjeblik... I starten af sine leveår ville dette have været nok til at han bare ville have sprunget på hende. Men ikke nu. Uanset hvad, tog han det kun som en positiv ting - at hun også mærkede en tiltrækning, muligvis en som ikke havde behøvet hans aura for at eksistere.

Som de var kommet ind i hans kontor, låste han for en sikkerheds skyld døren bag dem. "Blot for at vi ikke bliver forstyrret," forklarede han, før han strøg en hånd gennem sit hår, som hun kom med sit spørgsmål. "Så absolut ikke. Jeg værdsætter gode manerer og tiltaler, men føler også allerede at vi er ude over at have brug for tiltalerne nu... Noget det lyder til, at du også mener." sagde han så med et skævt smil, som han så ove rpå hende igen, og tog nogle skridt hen mod hende igen. "Vil du have noget andet at drikke mens vi er her, eller skal vi skippe det?" hvis hun ville have noget at drikke, ville han hælde op til dem begge fra hans personlige barskab af - og hvis ikke, så satte han sig i sædet ved siden af hende.

Da hun takkede ja til noget at drikke, fik han hurtigt hældt lidt op til dem - whisky, en rigtig god årgang, og for hendes skyld, da det var forholdsvist ofte han havde vampyrer med inde på dette kontor, så røg der skam også lige et skvæt oveni - engle blod, for at være helt præcis. Det var ikke mere end et par dage siden han havde fået suget sjælen ud af sådan en, og såvar det jo bare synd at lade blodet gå til spilde. Så hellere bruge det på at være en ekstra god vært over for folk som Celestia, her. "Jeg håber det smager," sagde han så med et smil som han fik rakt hende glasset, før han selv satte sig ned og tog en tår af sit eget glas.

"Det er et ry der har mange år på sig... Jeg er kun glad for at det kan komme mig i forkøbet, indimellem." sagde han så med et skævt smil, og blot et lille glimt af præcis hvor meget, der skjulte sig bag hans facade, og rygterne. Han var så meget mere end hvad folk troede, trods alt. Han lænede sig en smule frem, med albuerne hvilende på sine knæ og øjnene fokuseret på hende, som hun atter talte - hun havde helt og holdent hans opmærksomhed. Også selvom hans mobil i det øjeblik ringede, så kiggede han ikke engang på den, men slukkede bare for opkaldet og satte den på lydløs.

"Jeg er skam sikker på du har mødt en lidt hen af mig... En af mine mange efterkommere, så at sige... Men jeg forstår godt at du stadig spørger. Ingen af dem er... Helt ligesom mig. Jeg er - og var - den første af min slags. Jeg fandt i alt fald aldrig andre som mig, indtil slægten begyndte at blive ført videre. Det er nok det tætteste jeg kan komme på det..." for han havde i sandhed ledt over hele verdenen, i flere århundreder, men lige præcis incubi.... Det var han åbenbart den første af, via den forbandelse hekse covenet havde kastet over ham. Seelie havde han først mødt en hel del tidligere... Og derpå også fundet ud af, at hun var blevet hvad hun var, senere end ham. Så selv på dét plan var han også helt og holdent den første.... Den første dæmon der havde levet af sex.

Charmesmilet var stadig på plads som han havde givet Celestia hendes glas, før han havde sat sig ned og de fik snakket lidt mere. Hans øjne fulgte hvordan hendes hår faldt ned og indrammede hendes ansigt da hun løsnede det, og smilet forblev skam på hans læber. Han havde godt lagt mærke til at hun havde en hud så hvid som sne, nærmest, men det var vel nok også noget der lå til hendes familie. Og hendes race, helt generelt - mange af vampyrerne var i alt fald lidt blegere end andre, omend det lige var den tak mere tydeligt hos hende. Nu havd ehan jo ikke set resten af hendes familie, og kunne derfor ikke bedømme om det rent faktisk var familiært eller bare et tilfælde.

"Skål," sagde han roligt, og løftede også sit mod hendes, før han tog en tår efterderes glas kort havde klirret mod hinanden. Han tømte ikke sit helt, men lod der stadig være en smule tilbage, som han atter satte glasset ned, og fulgte hende med øjnene som hun gik lidt rundt i lokalet. "Du skal være velkommen... Og mere end velkommen til at komme forbi en anden gang, hvis det skulle være." han rejste sig op, rettede let på tøjet, og gik stille og roligt hen til hende, hvor han blidt tog fat i hendes hånd, og hvis hun tillod det, løftede den for at kysse hendes håndryg, før et let smil trak i hans mundviger. "Det er trods alt sjældent jeg møder helt så... Interessante... Skønheder som dig selv."

Han havde stille og roligt observeret hende, drukket noget mere af sin drink, mens hun studerede bøgerne. Hans øjne var danset over hendes form mere end en gang, og jo, han ville skam hjertens gerne have hende. Men han elskede også hele 'jagten' der ledte op til den eftertragtede pris,og derfor var hun heller ikke en han ville sætte alt ind på fra starten af, det ville være for kedeligt. Nej... Hun lod til at være en der ville være jagten værd, på mere end én måde. Måden hun havde masseret hans skuldre på inden han rejste sig op, havde blot været endnu et bevis på dette.

Han løftede let et øjenbryn som han mærkede hans egen auras effekt blive smidt lidt på ham. Og sandt nok, det gjorde det da meget vanskeligere end hvad det i forvejen var med hans lyster, men han holdte igen - velvidendeom at det hele nok ville blive mere udsøgt hvis han ventede og ikke bare hoppede på hende som et andet vilddyr. "Åh, tro mig. Der er mere end et ønske." sagde han roligt, med et skævt smil på læberne, fortsat fyldt af de spandefulde af charme han næsten altid havde.

"De største skatte er dem der skal tages bedst hånd om. Det går ikke blot at bryde et smukt tempels mure ned og udradere det for alt af værdi, for atefterlade dettomt, hult, et ekko af sin tidligere storhed. Sådanne templer... Skal behandles med respekt og værdighed..." sagde han roligt, og med måden hans blik gled over hende igen, var der ingen tvivl om at han syntes hun var et af disse storslåede templer. "Det er selvfølgelig blot min mening om den sag. Men visse ting er værd at lade vente på."

Liam vidste godt det nok var højst usædvanligt for hvad andre var vandt til at se fra andre dæmoner, det med at han kunne holde sig så godt i skindet, men det kom nok også kun af de utallige årtusinders træning i det, i at holde styr på sine lyster indtil det virkelig var tid til at slippe det hele løs. Det gjorde det også så meget nemmere at prøve at indgå i det normale samfund, at glide under radaren istedet for bare at lade sine lyster få frit løb til alle sider. Det, og så var det også så meget mere værd når han havde holdt sig i skindet, bare at give sig selv lov til at give den los senere.

Han holdt øjenkontakten med hende som hun stod der ved døren, og som hun skulle til at gå, besluttede han sig for lige at give hende en enkelt ting med på vejen. Så med bestemt skridt gik han hen til hende, fik snurret hende rundt, og med det charmerende smil på læberne, lænede han sig ind over hende og kyssede hende, lod hende få en god forsmag på hvad han kunne blot i dén lille niche, før han trak sig tilbage, og charme smilet atter var på plads, et de rhavde smeltet utallige hjerter i årenes løb. "Se det som min lille afskedsgave til dig. Til vi ses igen." hvis man så godt efter, var der også blot et anstrøg af guld i hans ellers blå øjne.