This wasn't the way I thought I would leave this world ( Celestia)

Tid: 00:30

Vejr: Mørkt, koldt og det er begyndt at regne

omgivelser: i gyden hvor hun er og omkring den er der ingen


Påklædning:hendes påklædning den er revet i og gået i stykker rundt omkring er der huller i og den fuld af blod. Hendes sko ligger ved siden af hende

Leonoras krop var gået helt i stå, det eneste man kunne høre fra hende var en svag hulken, hendes krop gjorde ondt flere steder end hun troede muligt. Hun huskede kun manden og den styrke han havde haft. Den var umenneskelig. Hun kunne ikke rejse sig og for at være ærlig var hun sikker på at denne kedelige gyde nær hendes hjem var det sidste hun ville få at se. Hun kunne ingen gang sige farvel til hendes nærmeste, men det der gjorde mest ondt var at hun ikke ville være i stand til se hendes datter vokse op. Hun havde ikke regnet med at det var sådan her hun skulle sige farvel til verden. Hun var helt alene der var ingen i nærheden som kunne hjælpe hende. Hun havde følt sig alene, men det var ingenting til forhold af hvad hun følte sig nu. Hun havde mistet håbet og ventede bare at døden ville få sine skarpe kløer i hende så hun kunne få fred og komme væk fra dette smertehelvede   som var hendes krop.
Regnen var begyndt stille at sile ned og hun mærkede hvordan hendes krop langsomt blev våd. Hun fandt mærkelig nok regnen fredfyldt og rar, den var kærkommen. Hun lukkede sine øjne og ventede , måske der ville komme nogen forbi som kunne hjælpe hende med at få hjælp. Da hun var et menneske vidste hun ikke at hun var blevet angrebet af en dæmon. Hun kendte ikke den unaturlige del af verden. Hun havde end til nu været beskyttet fra verden hvis virkelighed var en anden og langt mere skræmmende og hun ville ikke vide hvad hun skulle gøre af sig selv hvis hun vidste at hun lagde nederst fødekæden.

Leonora havde fortrudt at hun var gået alene hjem denne aften, hun havde for hendes veninde og deres blad været til et modeshow. Aften havde gået godt lige indtil nu. Hun mærkede en trætheden begynde at brede sig og hun lod freden sænke sig ned over hendes krop. Hun stoppede med at hulke og gav sig til at lytte til regnen. Leonora var ret sikker på tiden snart var inde til at hun skulle forlade denne verden og måske verden havde gjort sådan at slap for at skulle møde deres triste ansigter inden hun forlod verden for alvor.

Først troede hun at det var en drøm da hun hørte nogen tale til hende, men da hun mærkede en fingre køre hen over hendes hage spærrede hun sine øjne op kiggede lige ind i kønt ansigt " please help I'm not ready to leave this world behind" sagde hun troede at hendes hjælp indebar noget helt andet end det gjorde. Hun kiggede på som den fremmede tog hendes arm og bed hende. Da hun ikke rigtigt flytte på sig, lod hun det ske. Hun vidste ikke hvad der skete og lagde ikke rigtigt mærke til spidse tænder som borede sig ned gennem hendes hud. Da Hun blev bedt om drikke fra det hul den fremmede havde lavet på sig selv tøvede hun smule, men der gik ikke længe før hun gjorde det, af frygt for den fremmede som åbenbart bare hjalp. Derefter huskede ikke meget mere for alt blev sort.

Efter 5-10 minutter vågnede hun frygten var at spore i hendes øjne hvad skete der, hendes krop gjorde stadig ondt, men det værste var ikke smerten, men at hendes hjerte ikke slog i hendes krop mere, men hun kunne ikke være sur på den fremmede, men hvad var hun så blevet. Hun kiggede sig bange og forvirret rundt som fik øje på den fremmede "what happened, what did do to me?" spurgte hun lettere skræmt og der intet ondt eller anklagende i hendes stemme. Faktisk var hun taknemlig på en måde. for havde denne fremmede ikke været her havde hun forladt jorden, hendes venner og datter.
Leonora mærkede den tørre fornemmelse i hendes hals. Hun blottede svagt sine tænder som lod en hånd mærke de spidse hjørnetænder. Derefter satte hun sig op kiggede ned af sig selv. Da hvor der havde været disse dybe huler i hendes var der intet. Hun kunne næsten ikke tro det. Var hun blevet til vampyr? Nej det kunne hun ikke de fandtes kun i film. Da det gik op for hende at sagt noget i et stykke kiggede op på den fremmede og smilede svagt " Thank you" sagde hun og var taknemlig.

Hun bed sig svagt i læben, var det her sandt? Hun var så forvirret omkring det hele, men der var intet at gøre hun kunne vel lige så godt vende sig til at hun fra nu var noget som kun fandtes i film. Eller havde fandtes i film, men ikke mere. Dog vidste hun ikke helt hvad det var hun var, men denne fremmede gav hende en tryghed som hun fandt rart midt i alt forvirringen. Leonora tog den fremmedes hånd og lod hende hjælpe sig op at stå. De ord den fremmede udtalte ringede stadig i hendes øre. Dog havde den fremmede ikke vidst hende andet end venlighed og lige nu var det faktisk smule rart. Leonora plejede ikke føle sig sårbar og vis gjorde skjule hun det bag en målrettethed som gjorde at var så god til det hun normalt lavede, men hun var ikke sikker på hvordan skulle kunne forsætte. Alle disse nye lyde, lugte og manglende hjerteslag gjorde hende usikker og da kvinden igen talte blev bare endnu forvirret, men hun give den fremmede ret hendes hals brændte og smerten føltes værre end lige efter hun vånget.
Hun lyttede svagt til sine omgivelser og igen gik det for hende at hun ikke havde sagt meget til denne fremmede. Dog rynkede hun svagt brynene sammen som den fremmede nævnte at hun trængte til noget at drikke og at hun skulle følge med hen til en bil som kommet ganske kort tid efter hun havde set den fremmede ligge på "I still don't know what I am, but I aren't human anymore" sagde hun en anelse forvirret som den fremmede begyndte gå imod bilen valgte hun lidt tøvende at følge med og sætte sig ind i bilen.
Hun lagde med det samme mærke til den fremmede og som var inde i bilen sammen med dem, hun kunne høre hvordan hjerte bankede nervøst i hans krop og vendte nærmest irriteret sit blik imod ham som han gjorde det med vilje. Hun blottede lidt bevidst sine tænder og irriteret fnøs hende. Halsen irriterede hende . Vendte sit blik imod den fremmede "you want me to drink from him right and here thought my evening couldn't be any better " sagde hun lettere sarkastisk og det var ikke fordi hun ikke var taknemlig, men havde det med at blive en smule sarkastisk når hun selv blev nervøs. Det var en måde hun var blevet vant at skjule hendes usikkerhed.
Hun valgte at kigge ud af vinduet med et tænksomt blik, hun havde ikke regnet med at dette her hvad hun skulle bruge aften på. Tværtimod "so you want to know everything, there not much to know about me. I was orphan my mom and dad left me as baby and growing i a system who told me I was not going to do anything with my life " sagde hun prøvede på ignorere mandens bankende hjerte "My name is Leonora Johnson and EDITOR in chief on a Fashion magazine me my friend Claire started and by my name is Leonora" sagde hun vendte sit blik imod den fremmede.

Hun smilede svagt som Celestia tilkendegav at hun godt kunne lide kvinder som styrede deres eget liv. Hvilket man måtte sige at hun havde, da hun fik at vide at hun skulle drikke vendte hun sit blik imod manden. Noget af hende fik ondt af ham, nemlig ikke sikker på at hun kunne stoppe når hun først startede, men hun blev vel nød til at gøre det. Det var kun et spørgsmål om tid før hun ikke kunne holde den tørre hals. Hun gjorde som det blev sagt lidt i tvivl om hvor skulle bide, men valgt hans håndled. Hun blev overrasket over hvor meget hun lystede det. Hun sukkede svagt som fortsatte. Hun ænsede ikke de andre, men koncentrerede sig om suset og nydelsen det gav hende. Hun glemte ret hurtigt at hun kunne ende med dræbe manden og forsatte. Hendes øjne havde ændret farve. Der var ingen tvivl om at dette var nyt for hende, men rollen som vampyr var hun sikker på skulle falde ind i, men det der var sværest for hende var at blev nødt til at holde sig væk fra sit arbejde og dem holde af.
Hun lagde først bilen stoppede da manden var tømt for blod og hun rettede sig op. Hun lod en håndflade tørre resterne af blod væk. Hun kiggede ganske let ud af døren som den blev åbnet for dem . Hun vidste ikke hvor var, men sikker på at den anden vidste hvor de var.

Hun fulgte efter, hun kunne ikke andet da hun blev holdt i hånden efter hun fået hjælp til at komme ud af bilen. Hun stod nu ansigt til ansigt med et kæmpe palæ. Hun havde sit eget blad, men sådan et sted som dette var sted hun aldrig havde regnet med at skulle befinde sig i. Det stort og flot. Hun kiggede sig omkring som de fortsatte ind i det store palæ. Hun smilede svagt som en mand åbnede døren ind til hvad der lignede et kontor. Hun sank svagt en klump som nævnte at behov for mere viden omkring hende, hun havde bevæget sig hen imod sofaen og satte sig hendes blik var rettet en smule ned jorden, men efter lidt tid kiggede hun op på Celestia " my friend Claire, Claire my daughter and her father" sagde hun og fortalte hvor man kunne få fat på dem. Hun kiggede på glasset som det blev rakt til hende. Duften var sød og duften af blodet fik hendes øjne til svagt at ændre farve. Hun nikkede svagt og vidste godt at det ikke ville være en god idé at være alene. Hun stirrede lidt tomt ud luften ved tanken om ikke at være i stand til at kunne sammen med hendes datter som var hendes livs lys. Hun bed svagt læben. Hun sad lidt og så drak hun noget af blodet, det var sødt og mindede hende om en drink hun engang havde smagt.
Hun lagde hovedet en anelse på skrå " may I be able to go home after computer and some clothes I can work from here, but they took my phone and I need a new one " sagde hun bedende og kunne ikke forlade hendes arbejde helt. De havde travlt med at lave en julespecial.
Hun havde en idé til hvordan hun kunne være der uden rigtigt at være der, men det krævede at fik sin barbær og muligheden for at få en ny telefon. Leonora vidste at Claire kunne klare resten for hende, men hun vidste også at hun nok aldrig kunne fortælle nogen om havde hun virkelig var.

Det hele virkede stadigt en smule uvirkeligt og svært ved få hendes hoved til begribe det hele. Hun måtte indrømme at hun en smule bange. Leonora havde best med vide hvad der ville ske, men det skræmte hende ikke at vide hvad hendes fremtid ville indebære. Hendes blik var en smule fjernt som flere og flere tænker startede myldre rundt i hendes hoved. Dog kiggede op som der blev talt til hende igen. Hun smilede svagt og nikkede for bekræfte at det hun sagde omkring dem som skulle have besked. Hendes blik fulgte Celestia som gik til hvad der måtte være hendes skrivebord thank you for everything I Will do  my best with not letting you down sagde hun og lyttede til lyden af papiret som  blev revet af fik hende skære en svag grimasse. Lyden var meget høj og det var noget hun ikke var vant til. Hun kiggede på checken og vidste ikke helt hvad skulle sige dette her var noget hun ikke folk igennem hendes liv var tit besværlige, men Celestia fik hende til at føle sig ønsket noget hun siden barnsben havde ønsket sig, men aldrig fået.
Hun vendte den forsigt i hånden kunne næsten ikke tro det da hun så beløbet. Da snakken igen kom tilbage til hendes om kunne komme rystede hun kraftigt på hovedet det var tydeligt at Leonora ikke dette sted et sted hendes kunne være sikker i, men hvor kunne det i realiteten ingen steder. Hun ville ikke have at hendes datter kom i fare især ikke når hun Nu udgjorde så stor en fare. At ingen gang Celestia ville lade hende være selv så det betød at hendes datter ikke ville være sikker.
Hun satte glasset fra sig, glasset var halvt fyldt, men fulgte villigt med som de kom til døren lyttede hun Don't Worry I won't I Know høre big a danger I'am sagde hun. Som de kom ind i rummet satte hun sig he på sengen og et svagt trist suk undslap hendes læber.

// tidsspring coming right up//

Leonora smilede svagt og hendes smil var slet ikke særlig overbevisende, men det var ikke helt fordi hun kun var ked af det. Det var mere fordi alting virkede så anderledes nyt og forvirrende på hende og normalt havde hun styr på alting og kunne bedst lide vide hvad der ville ske. Det at hun ikke vidste hvad der ville ske skræmmede hende mere end noget andet hun havde oplevet, selv ikke det at hun var en vampyr og skulle drikke andres blod for overleve skræmte hende. Leonora kiggede op Celestia da hun løftede hendes hage og hørte godt de ord, som var nogen ikke tit hørte omkring hende selv. Hun som sådan set ikke en som gjorde opmærksom på sig selv, selvom hun arbejde med mode. Det altid været Claires idé med modebladet, men det betød ikke at ikke gik op sit arbejde, Leonora havde altid været målrettet og re ambitiøs med det hun lavede og når bare det sammen med Claire kunne være ligeglad med hvad hun lavede. Dog plejede det altid være hende som skulle udtale sig om andres skønhed. Det fik hende rømme sig en smule forlegen. Hun vidste stadig ikke ret meget omkring vampyrer andet end at drak blod. Derfor vidste hun heller ikke at de havde en unaturlig skønhed over sig. Hun nikkede og kunne lige så godt tage et bad for hun kom ingen steder alligevel og det havde hun accepteret.
da Celestia gik rejste hun sig op gik i bad. Vandet løb varmt ned af hendes krop.
Efter lidt tid kom manden Celestia havde sendt af sted efter en kjole til hende.

Tidsspring.

Tiden var gået ekstremt langsomt, men det gjorde hende ikke så meget hun havde haft tid til at tænke og havde så snart hun havde fået sine ting havde givet sig i kast med at arbejde. Hun snakket med Claire hendes veninde i over en time inden hun lagde på. Mange ville nok havde undersøgt det store palæ men ikke Leonora. Hun havde ikke haft lyst til det siden hun blev forvandlet, men rejste sig da det var ved at være tid til at finde Celestia. Hun gik hen til kontoret det eneste sted hun sådan rigtigt havde set af dette store hus og det eneste hun vidste der var en mulighed for at finde Celestia.

Hun smilede svagt som hun kom ind det var vist hendes første smil siden alt dette var sket, dog virkede det hele stadigt som en drøm, uvirkeligt og noget hun nok snart ville vågne op fra og alting ville være som før. Leonora smilede bredere som Celestia sagde dette omkring hendes kjole, nok arbejde hun med den slags, men hun havde aldrig haft noget så fint på som nu. Leonora kunne ikke lade være med lagde hendes fingre kærtegne stoffet på kjolen. Det føltes rart at gøre det og en smule trygt.  Hun lagde næsten ikke mærke til Celestia før hun stod helt tæt på og det gav sæt i hende som Celestias læber ramte hendes kind. Hun kunne ikke helt sætte en finger på hvorfor hun reagerede som hun gjorde. I den verden som hun havde levet i og arbejdet i var det normalt at give og få kindkys uden at skulle reagere så voldsomt. Hun blev dog revet tilbage til virkeligheden som hun blev spurgt om hendes dag. Der var ikke sket en masse andet end arbejde og så hun tegnet nogle idéer til nogle kjoler, dog var hun ikke en designer ihvertfald ikke endnu og hun havde heller ikke vidst eller fortalt nogen om det. Hun syntes heller ikke selv at de var værd at vise nogen. Hun tegnede også andre ting, men måtte indrømme at det for det meste var kjoler hun tegnede " you know a lot of work, our magazine making a special issue of styles from 1900 to modern days fashion, and magazine launching next week so there are a lot to do" sagde hun og gav Celestias hånd et forsigtigt klem som Celestia tog hendes hånd.
Hun anede ikke hvor de skulle hen, men betragtede hver en lille del af huset som de kom igennem. Hvor end de skulle hen ville hun være istand til at finde det igen. Hun sagde ikke så meget under turen til spisestuen eller hvad man ville kalde det.

Hun betragtede de andre og var overrasket over der også var andre, hun havde troet det bare skulle være hende og Celestia dog gjorde det hende ikke noget og satte ned der hvor hun fik besked på at sidde. hun betragtede de andre og fik øje på en rødhåret pige hun virkede ikke til at ville være her. derefter kiggede over på de andre nikkede svagt til hilsen. Hun vidste ikke hvad skulle sige så hun forholde sig tavs. Efter hun havde nærstuderet  de andre vendte atter sit blik imod det der var Celestias datter og hendes mor. Hun nervøst en klump som hun så det intense blik Celestia gav sin datter og det fik til rykke en smule nervøs på sig. Hun nærmest sikker på at dette ville give ballade og selvom det ikke var hende som centrum for den skræmte det hende stadigt. Det var gået op for hende at Celestia var en meget magtfuld kvinde og ikke en man skulle komme på kant af hvis man vidste hvad der bedst for en.
Leonora vendte til blik ned fingre legede nervøst med dem under bordet. Leonora håbede at ingen ville opdage hvor nervøs dette gjorde hende.

Leonora så noget af sig selv i denne unge kvinde, hun havde også været lidt af rebel som ung, det eneste der var anderledes var at hun ingen familie havde og at det var gået ud over de mennesker som havde skullet passe på hende i hjemmet hun havde boet i indtil hun blev for gammel. det havde dog hjulpet end del da hun var kommet væk fra det sted. Hun havde aldrig rigtigt følt sig ønsket og igennem tiden havde hun måtte se andre få en familie og være ønsket. Hun lagde hovdet en smule på skrå, men kiggede som Celestia igen talte.

Hun havde ikke sagt ret meget under dette møde og lige nu ville hun ønske at hun var på sit værelse. Hun følte sig en  smule malplaceret, men det var jo stadigt nyt. Leonora rejste sig da de andre blev bedt om at gå. Hun stod bag ved stolen med hænderne på ryglænet. Som Celestias datter kom imod hende. Da hun var tæt nok på begyndte pigen at tale hviskende til hende og det pigen sagde kryp ind under huden på hende, men i stedet for at skræmme fik det hende til at blive mere beslutsom hvilket kunne ses ved det beslutsomme blik hun fik. Hun ville vise dem. Selv som menneske havde hun været stærk og sagde tingene som  de var. Hun kiggede hen på Celestia som greb pigens skuldre. Gad vide hvad Celestia ville gøre ved hende hvis fejlede. Dog kom svaret " you don't have to Because I won't fail you and show every one of you how strong I am sagde hun og man kunne tydeligt høre beslutsomheden i hendes stemme. Leonora havde ikke tænkt sig at fejle.
Hun mærkede derefter den tøre hals og betragtede Celestia " can I get some blood I haven 't eaten all day sagde hun og bed sig svagt i læben. Hun fandt det smule uretfærdigt at hun måned til at lære at styre sig, men hvis det var sådan reglerne var kunne vel ikke gøre andet end at følge dem.