When worlds collide - [fortidsemne]

To my fallen angel @Cayde

Årstal: 1992
Årstid: Efterår
Tid: 23:30
Sted: Grunge natklub i London
Musik: Nirvana - In Bloom

Påklædning: Tøj og sko

Den dag havde Morana brugt det meste af hendes dag på ingenting. Aftenen før havde været sløret i hendes hukommelse, men sjælene hun havde fortæret fyldte stadig i hende. Med et par uentusiastiske bevægelser var hun kommet i tøjet. Hendes sult var stadig stor, og hun vidste hun måtte få tilfredsstillet den inden længe. Skoene var næsten militante, men passede til hendes påklædning som helhed. Hendes blå øjne så på sig selv i spejlet og et skævt smil spredte sig på hendes læber. Hun elskede hvordan tøjet sad på hende selv og tog et øjeblik til at smide en let omgang make-up i ansigtet. Med et par hurtige skridt var hun ude af døren, som hun låste efter sig. Gaden var kold, men hun havde ikke medbragt nogen jakke. Skulle hun dø af varme? Hun lo lidt for sig selv og så på menneskene der gik rundt om hende. Måske hun skulle finde sin middag først, og finde en dessert senere?

En fremmed mand vinkede hende til siden og ind i en gyde. Uden tvivl en der ville sælge hende stoffer. Morana sendte ham et skævt snøret smil og gik med ham. Forkerte sted på det forkerte tidspunkt kunne ikke passe bedre til mandens nu forkortede liv. Hun skiftede i ly af mørket til sin dæmon form og optog mandens sjæl i en hurtig bevægelse. Da sjælen var fortæret skiftede hun tilbage og sparkede hans efterladne krop ind til siden. Hans stoffer tog hun dog gladelig med sig og sneg det i baglommen. Der var aldrig nogen der tjekkede hende før hun kom ind på klubber. De fleste var bare glad for at kvinder dukkede op, og Morana udnyttede dette til hver en tid.

Klubben foran hende var mørk udenpå med et enkelt neonskilt hvor der stod ”Paradise” i blåt. En enkel bredskuldret dørmand stod ved indgangen, og Morana sendte ham et charmerende smil. Dørmanden virkede næsten til at miste besiddelsen, og nærmest faldt til siden for at lukke hende ind. Larmen var høj, men ikke så høj at man ikke kunne høre stemmerne rundt omkring fra bordene. Med et par selvsikre skridt endte hun oppe ved DJ’en, stak ham en seddel og blinkede til ham. DJ’en skiftede hurtigt musikken og lyden af Nirvana’s In Bloom bredte sig i lokalet. Derpå gik hun op i baren, satte sig så hun kunne se ud over dansegulvet og bestilte en drink. Dobbelt vodka cranberry, som sædvanligt.

Morana havde taget et par slurke af sin drink mens hun så rundt i lokalet. Der sad flere rundt omkring i båse og havde samtaler om det mundane liv. Det interesserede hende dog ikke det mindste, men da en fremmed mand nærmede sig, kunne hun ikke lade være med at give et suk fra sig. Hendes udseende var altid tillokkende, det vidste hun, men manden foran hende stank langt væk af engel. Hans kommentar og flirtende personlighed ramte hende ikke og hendes øjne rullede bagover da han forsøgte at flirte med hende. Med hendes finger drejede hun sugerøret i glasset så isterningerne klinkede lavt mod glassets side.

”I think it would be wise if you mind your own business, sir,” sagde Morana med en smule trods i stemmen. Hendes charmerende ansigt så på manden foran hende og undersøgte ham. Han virkede ikke som typen der ville være politibetjent. Men hvad ragede det også hende hvad han var og ikke var. Hun tog endnu en slurk af sin drink og smagen af tranebær spredte sig i hendes mund. Med et overvejende blik så hun på fyren foran hende, ikke grim, men det var engle vel sjældent. Morana brugte hendes frie hånd til at ruske op i hendes let krøllede hår, og i en let bevægelse rejste hun sig fra barstolen og gik mod dansegulvet. Hendes krop dansede allerede svagt da sangen ’Friday I’m in Love’ af bandet The Cure begyndte at trylle ind fra højtalerne. Måske virkede hun afvisende, men hendes krop var tirrende og ikke mindst lokkende. Som om den skreg: Tag mig nu.

Ude på gulvet vagte hun som altid meget opsigt. De fleste mænd forsøgte sig med at danse med hende, men de blev hurtigt skudt ned. Kedelige mundane mænd, med kedelige mundane lyster. Det sagde ikke Morana noget – Hun ville ikke kede sig en aften som denne, og bevægede hendes krop til musikken. Der var noget anderledes ved hendes bevægelser, frem for de kvinder omkring hende. Hun virkede rolig, men vild på samme tid. Som en tikkende bombe, klar til at springe alle omkring hende i luften. Hendes blå øjne fangede den fremmedes øjne gennem lokalet og det var et klart tegn til ham om at han måtte nærme sig.

Morana dansede alt imens at den fremmede mand bevægede sig gennem dansegulvet og mod hende. Musikken var høj, men ikke så høj at hun ikke kunne høre da han hviskede i hendes øre. Hun rullede med øjnene. Hvorfor troede mænd altid at de var så sexede når de hviskede i hende øre. Nogle ting ville hun aldrig forstå. Hendes dans forsatte mens sangen skiftede til Pearl Jams’ sang ’Jeremy’. Musikken var rolig, men bitter og fuld af følelser. Mens de dansede sang Morana roligt med og bevægede hendes hofter, mens hendes ben knap nok bevægede sig. Hans kommentar omkring stofferne fik hende til at smile skævt. Hun var ikke junkie eller noget, men en gang imellem var stofferne en hjælp for at få hende til at slappe af. Under hendes uddannelse som psykolog, lærte hun om de forskellige typer af stimulanser som man kunne udsætte hjernen og kroppen for. Hans kommentar fornærmede hende dog ikke.

”Sorry if I’m not your cookie-cutter type of girl,” sagde hun mens hun dansede til musikken. Han så ikke ud til at være dårlig til at danse, men det var som om han ikke havde fundet forbindelsen mellem rytmen og hans bevægelser endnu. Hun kunne ikke lade være med at smile skævt. Hun hev posen med stoffer op fra hendes baglomme og holdt den mellem deres ansigter. For at være ærlig var hun ret så ligeglad med hvem der så på, og om nogen meldte det. Hun ville finde den der havde sladret og slå dem ihjel hvis det skete.

”Do you wanna taste this or me first?” Hendes stemme var rolig, nærmest kynisk og der var en del arrogance over den måde hun bevægede sig på. Hun vidste at andre kiggede på hende, og hun vidste at hun så godt ud. Hvad var der så skidt ved det?

Morana kunne ikke lade være med at le en smule over hans ivrighed og trak på skuldrende. Stofferne stak hun ned i hendes BH og dansede videre som om intet var sket. Hans flabethed behagede hende ikke, men han var også en engel. Han kunne ikke gøre for at han var skabt idiotisk. Med en let bevægelse drejede hun om så hun nu dansede med sin bagdel mod hans skridt. Egentlig vidste hun ikke helt om hun ville bruge ham til noget, og flirteri lå naturligt til hende. Mens hun dansede førte hun hans hænder ned på hendes hofter mens de bevægede sig i takt til musikken.

”I grabbed a snack before coming here, hun,” sagde hun med ro i stemmen. Nok kunne hun altid godt spise mere, men der var ingen grund til at være grådig. Det og jo flere hun tog som ofre, jo mere skulle hun holde øje med hendes ryg. Man vidste aldrig om nogen holdt øje med hende, og engle var trods alt aldrig til at stole på. Troede han virkelig at dæmoner kun havde sjæle på tanken konstant? På den anden side, havde han mon nogensinde lært andet end det? Morana smilede for sig selv mens hun dansede med ham. Hun havde stadig ikke fået fat i hans navn, men var det nu også relevant. Hun lænede hovedet tilbage mod hans skulder mens de dansede og lyttede til musikken der kom ud af højtalerne.

”The name’s Morana,” sagde hun roligt og vendte sig mod ham da sangen sluttede. ”And I like my men quiet, as in silent.” Hendes ord var hårde, men hun havde ingen grund til at tale pænt til ham. Han havde ikke opført sig som hun gerne ville have det, men der var noget andet over ham hun knap forstod. En engel der søgte var kaos – der var noget nyt. Hun sukkede opgivende og bevægede sig mod bagudgangen af klubben. Hun var tydeligvis kendt herinde, da ingen tænkte på at stoppe hende, da hun åbnede døren, hvor der tydeligt stod kun til nødudgang. Gyden udenfor var kold og klam, men hun tog ingen notits af den mens hun forsatte fremad. Han ville have kaos, men vidste han hvad det betød? Men han bad om det, så nu måtte han vel få det. Før hun ramte gaden stoppede hun op og vendte sig om mod Cayde.

”Well, strap on, ’cause it’s gonna be a ride,” sagde hun. Hendes blå øjne skar gennem mørket og hendes hår sad en smule rodet til den ene side. ”Oh, and if you feel like puking, don’t do it near me… I’ll slit your pretty throat.”

Med de ord gik hun ned af gaden. En uheldig flot mand fik hun øjenkontakt med og hev ham med sig op af en af husvæggene. Her begyndte hun at kysse ham vildt, og manden fulgte gerne trop. Mandens hænder fandt vej over hendes krop, men før han kunne nå at røre ved hendes bagdel blev hans blik blankt. Han sank sammen foran hende og med et suk sparkede hun til ham. Hun havde håbet han havde haft lidt mere i sig, men desværre nej. Med hendes tunge slikkede hun sig omkring munden af nydelse. Sjæle var nu et af hendes livs nydelser.

Morana så Cayde bevæge sig nærmere og hvordan han stak manden uden sjæl ned. Et skævt smil spredte sig på hendes læber, men hun var langt fra færdig med hendes spisetid. Hun kørte hendes hånd, nærmest blidt ned over hans kind og så ham i øjnene med hendes blå.

”I am a goddess, dear,” sagde hun roligt. ”So play your cards right, and I might bless you.” Hendes øjne kneb sammen og så forførende på ham. Hun sendte ham et kys med vinden og bevægede sig nu videre ned ad gaden. Inden hun havde nået den næste gyde havde hun taget for sig af mænd og kvinder der var uheldige nok til at krydse hende. For hver sjæl hun slugte, jo stærkere følte hun sig, men hun vidste også at blev hun ved, var der måske var nogle der kunne følge deres spor.

”Let’s go somewhere more private,” sagde Morana efter at have slugt et dusin sjæle. ”Show me a good time, and I might show you a thing or two.”

//Out - grund: ændring i karakter//