You can’t see it, but you can feel it [Bex]

S: The Serpents bar/ hovedkvarter
T: Midt på dagen
V: Udenfor regner det
O: Nogle i baren, ellers sidder der Serpents rundt omkring og stirre ind på den fremmede der er kommet ind.
P: Klik
Emne til: @Bex I'm ready to kill myself with feels!

---

"Someone is here to see the serpent queen," råbte nogle udefra baren. Det tordnede udenfor, og alt Veronica ligenu havde brug for var faktisk bare at være sig selv. Så hun flygtede herhen. Cody havde fået hende overtalt til at holde øje med tvillingerne, Jess havde sin egen lille familie drama at dreje hovedet om. Veronica kunne ikke just finde rundt i sit ejet hoved, stress kunne man vel kalde det. Efter hun havde fundet Roy havde hun haft besvær med at finde ud af hvad og hvem hun egentlig var. Det havde ikke hjulpet pludselig at ende i moderverdenen og være dronning af et sted. Det var egentlig kun Bex som vidste, at Veronica aldrig rigtig havde ønsket sig børn - specielt ikke efter de så hvordan deres forældre håndterede at miste Roy - hvordan Veronica selv havde håndteret det. Siden da havde kontakten været på et minimum med hendes familie, og ikke fordi at finde sin biologiske far var bedre. Den eneste der altid havde hendes ryg 100% var Roy og nu havde han været væk så længe siden. Hun havde prøvet at fortælle ham at Calla var i live, men han var gået i et med skyggerne og nu bar han sit mørke som det mest naturlige outfit. Det gjorde Ronnie endnu mere bekymret, og angsten for at miste ham igen blev ved med at skylle indover hende. Veronica besluttede sig i sidste ende at rejste sig op fra sofaen hun sad i, og gik ud af døren.

Det hun så fik hende til at skrige indeni, for det var ingen andre end hendes storesøster. Hun havde ikke set Bex siden de havde siddet med deres forældre, og snakket om at Veronica havde brug for hjælp med at komme sig over Roy. Ronnie var stukket af og havde ikke engang sendt en sms. Det tog hende et par sekunder før hun åndede ud.
"Bex, what a surprise," sagde hun og sank en klump. Der var en blanding af glæde og savn - dog havde hun trods alt gode nyheder at dele - måske det var på tide. "Lets go outside, I have so much to tell you," tilføjede hun og hoppede elegant henover bardisken og ned på gulvet ved siden af sin søster.
"Should I be worried?" Lo Nathan lidt hvorefter Ronnie gav ham et halvt skub.
"Maybe.. I mean, this is my big sister - not sure Jess would want you to worry about that," svarede Veronica tilbage til ham. Ronnie gav Bex et hurtigt halv kram før hun tog Bex i armen for at gå udenfor.
"They are more happy about gossip than you think - I didn't know you where in town?" Veronica lignede langtfra den person der havde forladt Auckland for 4 år siden da Roy døde.. Hun var ikke den rige, populære mean girl der havde mistet sin bror længere - hun havde nu pink highlights i sit hår, en sort læderjakke på og tog gerne sin motorcykel rundt.
"You got me in the right time, I have to crazy little time at the moment," lo hun lettere nervøst og kløede sig i nakken.

Bex havde holdt sig væk. Hun var kommet hertil for at genforene hendes søn med hans far, men ligeledes var hun der for selv at blive genforenet med Veronica. Det var bare så svært. De to havde altid haft lidt problemer. Selvom de var glade for hinanden, havde der været ting de aldrig kunne blive enige om. Ronnie var bare meget anderledes end Bex. Hun var mere sikker på sig selv. Hun måtte også indrømme at hun havde været jaloux på hendes forhold med Roy. De var tætte på en måde som Bex aldrig havde været eller kunne blive. Men nu var hun klar til at bide i det sure æble og se sin søster. Hun så sig nervøst rundt i baren. Hun havde ikke forstillet sig Veronica ville ende sådan et sted, men det gav på en måde også mening. Hun havde bare noget med at tage kontrol over ting. Endnu en egenskab der gjorde dem forskellige. Bex var ikke ambitiøs som Veronica. Hun havde ikke behov for en masse ting, hun havde det fint med et lille hus, en familie. En anden ting var at Bex faktisk ønskede familie, hvor Veronica altid havde givet udtryk for det modsatte.

”Tell me about it,” sagde hun under en udånding. Hun så over på den sorthårede dreng da han blandede sig i samtalen. Veronica virkede hurtigt til at forsikre ham om der ikke var noget at bekymre sig om. Desværre havde Bex en anelse om, det ikke var sikkert. Bex ville altid gøre det bedste for sin lillesøster. Selv hvis det betød at gøre noget imod hendes vilje. Det blev hun nød til nu hvor hendes forældre ikke var i deres liv. Hun fik en dårlig mavefornemmelse da Ronnie krammede hende og tog hende med udenfor. ”I might have purposely stayed away. Last time we saw each other times were though. With Roy and all.” Det havde ikke altid været let for hende at nævne Roys navn. I lang tid havde hans navn fået hende til at bryde grædende sammen. ”I can definitely believe that. Out of the three of us, you were almost likely to lead a gang,” sagde hun med at svagt smil på læberne. ”So tell me about the craziness,” opfordrede hun.

Ronnie åndede stille ud. Den største barrierer imellem dem var egentlig Roy, det havde det altid været. Roy havde kun været nogle måneder ældre end Ronnie, og det havde altid haft sin fordel. Ronnie bebrejdede ikke Bex for ikke at have kontaktet hende, hun havde ikke ligefrem haft kontakt med nogle fra familien siden hun tog hjemme fra. Da Bex nævnte Roy, så Ronnie let ned i jorden. Alting var så anderledes nu. Der var sket flere ting end der burde have på så kort tid.
"I don't blame you for that," kom det så fra Ronnie. Hvis ikke en ting, var det vel altid godt at vide at Ronnie ikke havde set ned på Bex for ikke at kontakte hende. Ronnie havde de seneste år blevet mere klar over hvor farlige hendes ambitioner kunne være. Et skævt smil strejfede Ronnies læber som Bex fortalte, at Ronnie var den af dem der havde haft bedst chance for at lede en bande. Hvordan fortalte man lige, at den eneste grund til hun ledte dem var fordi, at Roy havde dræbt hendes kæreste som var tideligere leder. og ja, hendes eks kæreste havde dræbt Roy dengang. Nej det fortalte man ikke, ikke lige nu i hvert fald. Veronica sank en klump, og nikkede.
"I found him," nikkede hun og kløede sig i nakken. "I found Roy. It's not even the best part of being here. I have a girlfriend, like a serious one," smilede Ronnie og kløede sig let i nakken. Bex vidste af alle at Ronnie før i tiden havde fanget en del fisk i havet som hun havde smidt tilbage igen.
"But before that I got myself into a little trouble.. but it's fine now. I mean.. I was with this guy.. and you know. Might have been to drunk, and - lets just say I have two beautiful baby girls now," fortalte Ronnie som var det verdens mest normale ting. For i hendes verden lige nu, så var det. "But they are not here.. they are.. under the sea.. in my Kingdom. Jess is with them, don't worry. I can take you to see them if you want. I can call Roy to. What do you reckon?" Spurgte Ronnie med et smil på læben. Hun var så glad for endelig at føle hun kunne dele sit liv med Bex. Fordi Bex ville vel ikke stå her medmindre hun endelig havde kendskab til galskaben? Ronnie omfavnede endnu engang Bex.
"I'm so happy you are here."

//Ville have Ronnie til at lyde så skør så mulig i hendes søsters hoved.. mission lykkedes xD

Bex vidste ikke hvad hun skulle forvente. Hun havde altid troet at når man var død, var man død. Nu vidste hun der var ting hun ikke kunne forklare, men hun havde aldrig tænkt at Roy stadig var i live. Fordi så ville det betyde at han ikke havde ledt efter hende, at han havde ladet hende og deres forældre tro han var død. Det ville hun ikke kunne få til at give mening. Det var nemmere for hende at håndtere hvis han var død. Hvor mærkeligt det end lød.
Hun sank en klump da hun påstod hun havde fundet Roy. Hun forsatte så med at fortælle om hun havde fundet en kæreste. Det kunne hun godt leve med. Børnene var heller ikke slemt. Kongeriget i havet var en anden sag. ”Ronnie, why do you keep doing this? Roy is alive? You live in a kingdom in the sea? That’s just too bizarre.” Hun sukkede og lagde hænderne på hendes overarme. ”I just want was best for you. You know that, right?” Mænd kom op til hende og greb fat om Veronica. ”Do it,” sagde Bex. De stak Veronica med en nål der ville slå hende bevidstløs. Mændene holdt dog alligevel fast i hende i tilfælde af hun ville prøve og stikke af.

"Do what?" she whispered looking confused at her sister. She shook her head as she held her still. Panic raced through her, as she felt the needle in her skin making her gasp.
"Bex.. what did you do.. Bex.. wha.. what did you do.." she felt more and more dizzy. She tried to run, but her body started feeling so heavy. "help me.. I.. No, I can't.. I can't - " she fought to not close her eyes.. Looking so betrayed like her world was torn apart. What about the twins.. they needed their mother. She couldn't just leave them.. Veronica gasped for air as she fell forward and into Bex where she went out cold. The people lifted her up and nodded to Bex.
"She will be fine," they said before putting her in the car.