I didn't expect a family reunion right here... - Gabbie

Se, det her var en af grundene til at Luca elskede hans job. Ham og bandet var nu taget til London, for en mindr emetal festival de afholdte i en af deres største parker. Det kostede ikke noget for folk at komme derind, men grundet de mange sponsorer festivallen havde, så ville bandet stadig tjene lid tpå det, plus der var flere folk der kunne få hørt deres musik, så det var i virkeligheden bar een win-win situation, det her. Især som deres musik rigtig var begyndt at sælge nu, hvilket også gjorde at han kunne høre der var rigtig mange folk der havde stimlet sammen forsan den store scene som de skulle optræde på lige om lidt.

Han stod lige og fik bundet en øl sammen med de andre fra bandet, og så var det ellers tid. Start musikken kom på, og de andre gik en af gangen ind på scenen til jublen hist og her og et mindre bifald. Bifaldet og jublen blev endnu større da de begyndte at spille starten af deres sang, 'Faithless', og Luca smilede for sig selv som han også fik bundet en flaske vand og rettet på tørklædet der fungere som et pandebånd, før han småløb op af trappen og ind på scenen til jubel fra folk. Med et stort smil på læberne blinkede han lige en gang til nogle af tøserne på forreste række, før han greb fat i mikrofonen lige tids nok til de to screams han åbnede med, før han begyndte at synge det første vers, og inden længe fik omtrent halvdelen af publikum godt med på det, til at række hænderne i vejret og bevæge dem i takt med den tungere rytme der nu engang var i denne sang mens han selv løb rund tpå scenen ligeså meget som han plejede, med høj energi som altid - det var meget tydeligt at han virkelig nød livet på scenen.

// Den dejlige performance

OUTFIT : Sorte jeans med en del huller i - en stor sort hættetrøj forholdsvis slidt og en sort jakke - samt Make up - Angel outfit en lyserrød dejlig varme slidt vinter jakke og et par gode efterårssko og en hue og sorte bukser og en rød trøje inden under.


Det havde været lidt af en hård dag for Gabbie og ikke mindst for hendes datter, de havde været virkelig tidligt op for at have muligheden for at komme ind på ambassaden sådan at hun kunne få hjælp til at få lov at blive i England og få lov at arbejde der, hun havde snakket med dem og skrevet flere breve til dem som aftalt og skrevet om hvorfor hun var flygtet fra Italien og hvorfor hun ville være i England og alt sådan noget. Nu var hun så blevet indkaldt til et møde derinde, hvorfor hun skulle det forstod hun ikke helt, det havde været lidt svært for hende at læse det lange brev de havde skrevet til hende, heldigvis havde hun sin veninde til at hjælpe sig. Heldigvis havde hendes veninde skulle ind til et møde i London med hendes arbejde derfor havde Gabbie fået muligheden for at få lov at køre med sammen med Angellina, dog skulle de tidligt afsted for hendes veninde skulle være der klokken 10 og hun havde først sit møde ved 15-tiden. Hendes veninde havde sagt til Gabbie at hun sagens bare kunne vente i London til hun var færdig med det hun skulle med sit arbejde, men det ville først blive en gang sent om aftenen. Gabbie havde takket for det, men sagt at hun måske nok bare tog hjem med Angellina alt efter hvor træt hun ville være. Hendes veninde Julia havde fortalt og nedskrevet hvordan Gabbie ville kommer hjem til hende i Gaia igen og alt sådan noget.

Efter at have brugt det meste af dagen i at sidde i en park, hvor hun kunne se en masse mennesker rendte rundt og satte diverse ting op, som scener og sådan. Hun kunne godt tænke sig til at der skulle ske noget i parken denne dag, derfor valgte hun også til sidst at forlade parken sammen med Angellina og lave nogen andre ting, ikke at der var mange ting at lave. Pengene var i øjeblikket små, og hun havde kun lige til at de to kunne overleve og bare leve nogenlunde, da hun ikke fik ret mange penge endnu og hun ikke kunne finde et arbejde endnu. Da det endelig blev tid for dem at tage mod ambassaden, var det ikke helt nemt at finde den igen, men heldigvis var der gps på mobilen og en adresse i brevet som hun havde taget med sammen med alle de andre papirer.

Det var ikke lutter lagkage at sidde til mødet, det var meget følelses mæssigt hårdt for hende, hun skulle fortælle alt om igen, om hendes eks mand og alt sådan noget. Hun havde grædt det meste af mødet mens Angellina heldigvis var travlt optaget i at lege og tale med en børnepsykolog lignende person og at der for en sikkerheds skyld og der ikke skulle opstå misforståelse var der også en tolk til stede. Da mødet endeligt blev hævet, gik Gabbie der fra med en midlertidig opholdstilladelse men ingen arbejdstilladelse, heldigvis fik hun nu flere penge udbetalt og ja hun gik der fra med en check sådan at de havde noget mere denne måned. Gabbie var rigtig glad og kunne næsten ikke får armene ned, nu var hun og Angellina et skridt tættere på at få lov at blive fast i England og skabe et nyt liv. Derfor valgte Gabbie at tage Angellina med på Mc donalds så de kunne spise lidt mad sammen, da begge var sultne.

Nu var det bare at vente på at hendes veninde ville være klar til at tage hjem, Gabbie var ikke tryg ved at skulle tage hjem alene, selvom hun havde sagt til hendes veninde at hun nok ville gøre det. Det var også derfor at hun havde sendt hende en sms om at hun måtte ringe når hun var færdig, da Angellina og hende gerne ville køre med hende hjem. Gabbie valgte at gøre noget hun ikke ville have gjort, faktisk var ikke særlig tryg ved det. Hun tog tilbage til parken, det var lidt af en tur der hende, men hun valgte at prøve at følge menneskemængden. Hun havde købt to store flasker vand da de begge trængte til dette, Angel sad i klapvognen som hun havde fået af en dame der havde hjulpet med at få doneret tøj og sådan til dem, da de lige var kommet til England. Det var ikke den nyeste og smarteste model men heller ikke en gammel og mega slidt en. Det lykkes at komme hen til en af scenerne og stå forholdsvis tæt på men ude i siden, da de fleste var inde i midten. Der var en masse fulde mennesker og folk allerede, det gjorde hende pisse bange for at sige det lige ud. Hun prøvede virkelig at slappe af og være det, for hun skulle have aftenen til at gå og ville helst ikke vise sig alt for bange over for Angel. Da der begyndte at blive spillet musik og en efter en kom på scenen og bandet begyndte at spille, tog Gabbie Angel op på armen og hun nikkede med hovedet og havde håret lyst. Gabbie stod og gjorde det sammen som Angel uden at være for vild så hun ville tabe hende, det var skønt at høre Angel grine og have det sjovt. Gabbie hørte den slags musik, men dette bandt måtte være nyt, eller kun kendt her i England hun havde ikke hørt musikken før. Hun kiggede flere gange op på scenen da det gik op for hende var forsangeren var!!!! Stemmen og ansigtet, det kunne ikke være…. Nej det kunne det jo ikke! For han var forsvundet lige som hendes far og hendes anden storebror. Gabbie stoppede med at hoppede og grine og kaste med håret, da det gik helt op for hende at det var Luca, hendes ældste bror. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, skulle hun gå? Skulle hun blive? Skulle hun forsøge at komme om bag scenen? Eller hvad skulle hun gøre? Hun vidste det ikke! ” Den god musik mor” grinte Angel og Gabbie vendte fokusset tilbage til Angel og grinte og sagde ” ja det er det, det virkelig godt” Sagde hun og kunne ikke lade være med at smile stort, selvom hun godt kunne mærke vrede stige i hende, for hun havde aldrig rigtigt tilgivet ham for bare at forlade dem.

Det her var virkelig livet. At se alle de fans der var kommet selvom det var så forholdsvist lille en festival - det var tydeligt at se dem der var deres faste fans, på de forreste rækker. Makeuppen og dere sband symbol løj trods alt ikke, og der var da også flere jubelskrig når han lige gav et af sine charmesmil eller blink til nogle af tøserne, eller bøjede sig ned og lige præcis ved scenekanten fik givet små high fives til nogle af dem, før han igen var tilbage til at hoppe, løbe rund tpå scenen, headbange, screame... Ja, alt det han nu engang altid gjorde i hans optrædener.

Knap tre kvarter senere gik de af scenen - og det var her, da han gik ned af trappen, og lod sine øjne glide over publikum igen, at hans øjne blev fanget af et par der lignede hans egne så meget. Han standsede op på det sidste trappetrin, midt mens han var igang med at stryge en hånd gennem sit hår, og havde været ved at skulle tage endnu en tår af sin vandflaske. For det... De øjne... De var ikke til at tage fejl af. Og der var også nogle få ting hist og pist i ansigtet der snildt lignede den voksne udgave af hvem han troede det måske kunne være... Men han skulle lige være sikker, nu hun havde været så ung dengang, og det var så længe siden.

Langsomt, næsten forsigtigt trådte han ned fra trappen, og hen mod hegnet, hvor hun stod på den anden side. Hvis det var hende, anede han ikke hvordan hun ville reagere... Men var forberedt på samme reaktion som fra Jrue. "... Gabbie?" sagde han så, undrende, spørgende... Tydeligtvis ikke helt sikker, selvom han alligevel var meget sikker på at lige netop de øjne nu engang måtte være hendes, det var trods alt én ting hun altid havde haft til fælles med ham, de utroligt blå øjne... Hvor Jrue's var lidt mere grå i det.

Det havde været en virkelig fed koncert, musikken var god, teksterne og optræden, man måtte sige at han da havde prøvet dette mere end bare et par gange. Angel var helt klart vild på at ville høre mere og blev mere livlig, så at Gabbie var nød til at sætte hende ned på græsset for hun bevægede sig for meget til at Gabbie kunne holde hende, og så var hendes arme trætte. Det var ikke fordi hun var særlig stærk længer eller havde ret mange kræfter, vægt tabet på grund af hendes eks mand havde sat sine spor på hendes krop. Hun havde flere gange fået af vide af Julia at hun var nød til at tage på, for det kunne går ud over hendes indre. Men Gabbie prøvede, hun prøvede alt men det var bare ikke særlig tit at hun kunne spise ret meget af gangen, det var begyndt at smitte af på Angel, hvilket ikke havde været særlig godt. Men Gabbie gjorde sit bedste, hun havde trosalt kun været i England en uges tid, angsten og alt det sad stadigvæk i hende og minderne ikke mindst. Gabbie og Julia havde snakket med Angel om det et par gange, men en pige på 4 år havde ikke helt nemt ved at forstå det.
Gabbie kiggede op igen på scenen som musikken stoppede og de begav sig væk fra scenen, han stoppede der midt på sidste trin stirrede på hende, hendes øjne fangede kort hans. Hun var ikke længere i tvivl det var Luca, hun blev en anelse usikker men også skide vred. Dog var hun ret god til at skjule det for Angel i hverfald. Gabbie holde øje med ham hvordan han kom tættere på hende og Angel, Angel lagde ikke mærke til det, hun havde travlt med at hoppe rundt og headbange og skrige. Gabbie kiggede kort efter hende og grinte lidt. ” Luca” Sagde hun stille som hun kiggede op han stod ved hende cirka en meter fra hende og bag et hegn. Hun gik lidt tættere på ham, men meget forsigtigt. ” Hvad laver du her?” spurgte hun og så på ham, det var tydeligt at hun ikke forstod noget af det her.

Det virkede næsten helt surrealistisk. Her havde han gået i så mange årtier og ikke engang anet om hans søskende stadig var i live, og så møder han dem begge indenfor et halvt år af hinanden. Det var lidt af et tilfælde... Men måske også verdens måde at vise ham på at det måske ikke havde været meningen at han bare sådan skulle have skredet fra dem dengang... Ikke at han selv så noget andet valg med hvordan han havde haft det dengang. Hvis han var blevet var han sikkert bare endt med at blive voldelig eller noget, så i sidste ende var det nok meget godt han ikke blev længe nok til at frustrationerne på dén måde skulle gå ud over dem.

Men nu han stod foran hende, så tæt på hende, så var det helt mærkeligt, men også dejligt, at se hende igen. At se hun alligevel havde klaret sig uden ham, i alt fald nok til at hun kunne stå her. Så snart han hørte hende sige hans navn, ja, så var han ikke det mindste i tvivl om at det rigtigt nok var hende - og så det italienske. Ja... Det var kun dem der virkelig kendte ham, der vidste at han egentligt var fra Italien af. Alle fansene troede han var fra USA, grundet hans meget amerikanske accent der var en bivirkning af de årtier han havde boet derovre.

Han sukkede let. "Esibendosi, come puoi vedere. Ma non penso che sia proprio quello che volevi dire, vero?" sagde han så, udtalen stadig perfekt som den havde været dengang - og grinede så meget svagt for sig selv, før han atter sukkede, og tog en god tår af sit vand. "Sono stato in Inghilterra per circa cinque anni, ora."

// Oversættelse af det italienske; 'Optræder, som du kan se. Men det er vist ikke lige dét du mener, er det vel?' og 'Jeg har været i England nok 5 år, nu.'

På et eller andet punkt var Gabbie virkelig rasende på Luca, sådan bare at have forladt familie, uden at sige eller gøre noget for at fortælle det.  Ligesom da deres far var skredet fra dem. Det havde gjort virkelig ondt på hende i alle disse år. Og nu hvor hun stod over for sin ældste bror, kom følelserne frem igen. Men hun blev også noget nervøs, for at han måske ville undre sig for meget over hvorfor hun var i England og måske ville have en forklaring på det. Hun var ikke klar til at skulle fortælle ham sandheden, særligt fordi den hjemsøgte hende konstant og hun ville ikke gøre hendes bror bekymret, hun havde rigeligt med at Angel ikke altid forstod det og kunne finde på at spørge efter sin far.
” Det kan jeg se, jeg ikke blind” Sagde hun lidt kækt, for at prøve at ligge usikkerheden væk. Hun var jo også pisse glad for at se ham, der var bare så mange forskellige følelser i hende at hun ikke rigtigt kunne finde ud af dem. ” Kun 5 år?” Spurgte hun og så på ham med et skævt smil, hvor havde han ellers været? Det havde jo ikke lige frem været fordi han kun havde været væk i 5 år. Angel der havde hoppet rundt bag hende og headbange og skreget som var hun sangeren på scenen. ” Angel kom her, der er en du skal møde” Sagde Gabbie og vendte sig mod Angel. Angel vendte sig og fik som det første øje på Luca, hun tabte næsten underkæben og havde stor øjne, var det ikke lige ham der havde stået på scenen og sunget og spillet? Hun kiggede forvirret op på sin mor. ” Kan vi komme ind til dig?”Spurgte hun og så på Luca. Inden hun løftede Angel op, dog var det tydeligt at se hun ikke havde mange kræfter, heldigvis ville Luca ikke kunne se hvor tynd Gabbie var på grund af jakken. ” Angel det er Luca, det er din morbror. Luca det er Angel min datter”Sagde hun og lyste næsten helt op, hun var så stolt over sin datter og ikke mindst at hun elskede hende over alt på jorden.

Luca stod og observerede Gabbie en god rum tid, som de nu stod her og snakkede. Det var lidt mærkeligt at se hende igen efter så mange år... Især fordi hun jo blot havde været en pige på 9 år da han forlod dem. Og ingen af dem havde nogensinde set hinanden i menneskelig form før, nu de havde boet i havet. Men én ting lod alle tre søskende da til at have til fælles - en vis forkærlighed for tatoveringer, og vist også for rock, at dømme efter hvor de var lige nu.

"Ja, fem år... Jeg har været i Amerika op indtil da. Hoppet rundt i flere forskellige bands i halvtredserne." sagde han så roligt, som svar på hendes undren over de fem år han talte om. For ja, han havde jo været væk hele 7 årtier, og ikke blot 5 år. Men hans opmærksomhed blev meget snart ledt hen på den lille pige som Gabbie kaldte til sig - han smilede let og vinkede kort til den lille pige, før han så over på sin lillesøster igen. "Ah. Ja. Selvfølgelig," han fik viftet en af de frivillige vagter hen, der skilte hegnet ad så de lige hurtigt kunne smutte ind på samme side som Luca, før det blev lukket efter dem igen.

Han spærrede dog øjnene en smule op da han fik at vide hvem den lille pige var - så han var åbenbart blevet onkel i mellemtiden? Damn. Han anede ikke en skid om børn... Så han håbede da bare at det her nu ville gå okay nok. "Angel? Kælenavn, eller...?" spurgte han så først Gabbie, før han smilede lidt blidere til Angel. "Og hvor gammel er prinsessen så?" spurgte han derpå hans lille niece, med et skævt smil og blink til hende.

Gabbie kunne ikke lade være med at studere Luca, han så noget anderledes ud end han havde gjort da de boede i havet, men det var der jo en grund til, de kunne ikke leve i menneske form i havet. Men heldigvis så han ikke ud som hun kunne havde frygtet. Hun havde forstillet sig at hendes storbror var blevet en stor og dygtig forretningsmand, men de tanker var hurtigt blevet ændret, da det var gået op for hende at det var hendes ene storebror der stod der på scenen og lige nu stod foran dem.  ” Fedt, havde ikke regnet med du var gået denne vej, men mere noget forretningsmand eller sådan noget”Sagde hun og kunne ikke lade være med at grine af det. Hun måtte jo erkende at hun havde taget helt fejl, men det gjorde vel ikke noget.
Som hegnet blev åbnet sådan at de kunne komme igennem, skyndte Gabbie sig at tage klapvognen og Angel med sig igennem hegnet og hen til Luca. Hun kunne ikke helt lade være med at grine lidt af ham som hun kunne fornemme at han ikke lige havde regnet med at hun havde et barn. Men det havde hun, og hun fortryd det ikke, det eneste hun fortryd var at det var den far der var hendes far. ” hun hedder Angelina, men kalder hende Angel hun er min Angel” Sagde hun og smilede stort til Luca. Det gjorde ondt i hendes krop at være Angel, men lod som ingen ting, det ville bide hende hårdt senere i aften, men sådan var det bare. ” Kan du fortælle onkel hvor gammel du er” Spurgte Gabbie og nussede Angel lidt på kinden. Angel kiggede på Luca, løftede sin ene hånd og begyndte at tælle på fingrene. ” En, to, tre …… fire” Sagde hun og vidste Luca 4 finger. ” Jeg er 4 år” Sagde hun og smilede. Gabbie kyssede blidt Angel på kinden før hun satte hende ned på jorden. ” Jeg er min mors prinsesse” Sagde Angel og grinte.

Gabbie så på Luca og kunne ikke lade være med at smile, hun elskede det faktum at Angel ikke på nogen måde var genert overfor fremmede, og slet ikke når det var hendes mor der talte med en. ” Er du min mors familie?” spurgte Angel og gik få skridt over til Luca og krammede hans ben, da han var alt for høj for hende til at give et rigtigt kram.

Luca lagde selvfølgelig godt mærke til hvordan han blev studeret af sin lillesøster - men det var vel kun naturligt efter de havdeværet så mange år væk fra hinanden, for han gjorde da også noget af det samme, og smilede svagt som han da nu kunne se at det åbenbart var alle tre søskende der var glade for tatoveringer. Dén ting havde de i alt fald til fælles, alle tre... Og at hun i al fald også var en fan af piercinger, som han selv har, god tbevist af hans læbe og næse piercing, i alt fald.

Men han løftede dog kort sit ene øjenbryn, før han brød ud i en høj latter for et par sekunder, og så, rystende på hovedet, strøg en hånd gennem sit hår. "Mig? En forretningsmand? Det ville skuda være hundrede gange kedeligere end det var at bo i havet dengang... Der sker jo ingenting," sagde han så med et stort smil. "Absolut ikke noget for mig. Har aldrig været det, vil aldrig være det. Nej, det her... Det har været min drøm, hele tiden." sagde han så med et blidt smil som hans øjne kort vandrede over scenen igen, den de lige havde optrådt på.

Han smilede fortsat da de var kommet ind gennem hegnet, og nikkede let til hendes forklaring, så ja, Angel var bare et kælenavn. Hans smil blev lidt større som han så Angelina tælle sin alder på sine fingre, og han satte sig ne dpå hug ved siden af hende efter hans ben var blevet krammet, netop fordi han nu engang var så høj som han var. Han rakte stille en hånd ud for blidt at nusse hende i håret, som han nikkede til sin nieces spørgsmål. "Ja... Jeg er hendes bror. Så det gør mig vel til din onkel," sagde han med et lille grin. "Din ældste onkel, i alt fald."

Som Luca studerede hende var de vidst begge lige meget om, der var slet ingen tvivl om at de studerede hinanden, Gabbie lagde i hverfald ikke meget skjul på at hun gjorde det. Men ting de to havde til fælles i menneske form, var både tatoveringer og piercinger, dog kunne Gabbie fornemme at hun nok havde flere piercinger end hendes bror, men det gjorde hende intet. Dog ville hun gerne have flere men kunne ikke blive enig med sig selv om hvor den næste piercing skulle være. Gabbi havde endnu ikke mødt sin anden bror og anede intet om hvor han var eller hvordan han så ud.
Gabbie kunne heller ikke helt lade være med at grine som Luca kom med hans svar på hendes forventning om hvad han ville være blevet til. Hun smilte stort og rystede lidt på hovedet af sig selv. ” Det rigtigt, du kede dig ret meget i havet. Det husker jeg godt. Men seriøst jeg er glad for at du er blevet til det du er i dag brormand” Sagde hun og så på ham og valgte at stikke ham en okay hård lussing, mens hun åndede lettet ud. ” og det var så for at skride fra os som du gjorde! Og nu taler vi ikke mere om det, damn det føltes godt” Sagde hun og kunne ikke lade være grine lidt af dette.
Angel smilede over hele ansigtet, hun kunne slet ikke lade være med at smile, som han satte sig på hug ved siden af hende, efter hun havde krammet hans ben. Hun lod ham nusse hende blidt i håret, hun blev nærmest helt salig. Som hun omfavnede Luca. ” jeg har en kendt onkel..” sagde hun og grinte og hoppede lidt op ad Luca, uden at tænke over om han kunne miste balancen. ” bor du så her i London Luca? Altså jeg bor i en by der hedder Gaia i en lille lejlighed ” sagde Gabbie og så på Luca, som flyttede en tot hår om bag det ene øre.
Som Angel igen begyndte at falde lidt ned over at hun havde en kendt onkel, begyndte hendes lille krop at vise tegn på træthed. Et gab hun forsøgte at skjule tvang sig vej ud gennem hendes lille mund samt at hun blev mere rolig og egentligt bare puttede sig ind til Luca. ” Jeg må vidst også hellere finde ud af hvordan jeg kommer tilbage til Gaia her fra, Angel er træt og der er vidst lang vej hjem” Sagde hun og så på Luca lidt usikkert, hun var jo ikke særlig kendt i England og slet ikke med det offentlige transport. Selvom hun kunne køre med sin veninde hjem, men Angel var træt og hun var lidt nød til at skulle have hende hjem.

"Ja... Der var ikke helt så meget at lave i havet, som jeg gerne så at der var... Jeg har vel bare altid været en smule hyperaktiv. Har brug for noget at lave hele tiden," sagde han, og trak let på skuldrene. I musikbranchen var de ri alt fald altid noget at lave, så der savned han som sådan aldrig noget som helst at lave, for han kunne altid bare sidde og jamme med fyrene, sidde og finde på nye snagtekster, synge for sig selv, hjælp med andre ting der havde med deres albums og tours at gøre... Ja, det var nærmest kun fantasien der satte grænser for hvad han kunne bruge tiden på i henhold til hans karriere. Også noget så simpelt som at prøve nye makeup looks, kunen også snildt optage flere timer af hans tid, og så var han da underholdt i den tid. Og når hans karriere ikke kunne underhold eham? Tja, så var der fester, sex, og... Ja, jagt, når han var sulten.

Men som det skete med Jrue, skete det også med Gabbie i ren refleks... Det var sådan lidt bare hans krops forsvarsrefleks. Så da hun gav ham en lussing... Ramte hun ham, men alligevel ikke helt, da hans evne trådte i kraft og han derfor egentligt blev til vand lige der hvor hun ramte. Lignede stadig ham selv, men i stedet for fast kød, hud og knogler, ja, så var det vand hendes hånd røg igennem. Der var måske en lille svag rødmen på hans høje kindben bagefter, som han kløede sig lettere forlegent i nakken. "Uhm... Ja, det der... Har jeg ikke så meget kontrol over. Sorry. Ved godt jeg fortjener den, men det er en refleks, den evne..."

Men da han var ned epå hug ved siden af Angel, grined ehan blot d ahun hoppede op af ham - og greb hende, før han så bare rejste sig op, og hun nu sad i hans arme. "Yep, det har du," gav han den lille engel af sin niece ret, med et bredt smil på læberne, før hans opmærksomhed røg tilbage på Gabbie igen. "Gaia? Virkelig? Det er også der jeg bor," sagd ehan med et grin. "Jeg gik på akademiet, men droppede ud som vi fik success... Jeg har et rækkehus i byen," grinet blev til et lidt blødere smil. "Jeg kan køre jer tilbage? Ashley og de andre ville alligevel godt blive her en dag eller to mere, så jeg ville uanset hvad ikke tage hjem sammen med dem."

Gabbie kunne på ingen måde sige ham imod, med at der aldrig havde været det vilde at lave i havet, Gabbie selv havde ikke haft de store venner eller veninder. Men hun havde nu aldrig rigtigt haft svært ved at finde på noget at lave, hun brugte oftest tiden på at vente på sin far eller sine brødre efter de havde forladt hende og deres mor. Selvom hendes mor gerne så at hun havde brugt tiden på noget andet, havde Gabbie haft tankerne om at hvis hun blev ventede længe nok, kunne det være de kom tilbage…. Det gjorde de desværre bare ikke. ” Jeg giver dig kun ret kære bror. ” Sagde hun og så på ham med et usikkert blik, hun vidste ikke om hun turde fortælle ham, at hun rent faktisk havde brugt største delen af hendes tid på at vente, vente på ham og deres far og anden bror.

Som Luca’s krop blev til vand som hun ramte ham, gjorde hende tydeligt ret forvirret, wow hun havde aldrig set det før! Hun kunne alligevel ikke helt lade være med at smile over det, særligt fordi Luca svagt rødmede over det. Selvom slaget ikke havde haft den effekt som hun nu gerne ville havde den skulle have haft, så var vreden allerede væk. ” Det der, er en fed evne, kan du lære mig det” Sagde hun og kunne ikke helt lade være med at grine lidt over det. Hun vidste godt at hun ikke selv bare kunne få evnen, men hun måtte nok indrømme at den evne havde været praktisk, da hun havde været sammen med sin eks mand, men det behøvede Luca ikke at vide noget om.

Angel smilede stort og træt sagde ” Det fedt, min onkel” Sagde hun og klamrede sig mere til Luca. Det var vidst ret tydeligt at Angel ikke var helt så genert som de fleste andre børn ville være. Hun lagde træt sit hoved mod Luca’s skulder og igen forsøgte at skjule et gab. ” Er du træt skat?” spurgte Gabbie og trådte lidt tættere på Luca for at ae hende hen over håret, Angel rystede træt på hovedet og gemte sit ansigt mod Luca’s skulder. ” Du træt” Sagde hun og smilede blot. ” Fedt? Jeg har ikke været her så længe, så det er nok derfor vi ikke har set hinanden før. Akademiet?” svarede hun og kunne ikke lade være med at smile, burde hun kende til Akademiet? Hun havde vidst ikke helt hørt om det? Eller havde hun, men så havde glemt det? Dog valgte hun ikke at bruge tid på at tænke på det, det var jo ikke noget der var relevant for hende lige nu.

At luca tilbyd dem at ville køre dem hjem, blev Gabbie lidt usikker om at hun kunne tillade sig at tage imod det? De havde jo trosalt ikke haft kontakt længe? Hun ville heller ikke mase sig på, dog valgte hun at svare ” Det ville være rart, jeg har ikke slet ikke styr på den offentlige transport her, og er selv ret træt, det har været en hård dag” Sagde hun og så på Luca med et smil. ” Og jeg tror heller ikke jeg får Angel med hjem” Sagde hun som hun smilede stort til hende, hun var faldet i søvn.

Tja, det var da meget rart at vide han ikke var den eneste der havde kedet sig i havet... Men han havde nu lidt ondt af deres mor, som han jo nu vidste havde set alle hendes tre børn forlade hende for at bo på landjorden istedet... Noget som hun havd ehadet lige siden deres far bare var skredet. Hun havde kun talt med Luca om det siden han var den ældste, men det var netop landjorden hun mente havde tiltrukket deres far så meget at han bare havde besluttet sig for at skride fra dem... Så at se alle tre børn forlade havet også, måtte trods alt være noget af det værst ehun havde kunnet forestille sig... Suk. Måske skulle han prøve at finde hende næste gang hans band skulle til Italien, prøve at lokke hende til om ikke andet at svømme til havet nær England så de havde bedre mulighed for at se hinanden indimellem... Hvis hun da overhovedet gad at tale med dem igen.

Men det var da meget rart at hun bare synte shans evne var fed, og ikke blev vredere af det som Jrue havde gjort... Det havde godt nok pisset ham af. helt forståeligt da også, når det havde været hans intention at prøve at banke Luca. Han havde trods alt slået med en knytnæve og ikke kun gået efter en lussing, den aften. "Det tror jeg godt du ved jeg ikke kan," sagde han så også bare smilende, før han kiggede på Angel, som hun lænede sig helt ind til ham, tydeligtvis en del mere træt end hun havde lyst til at sige hun var.

"Ja... Tæt på byerne ligger der et akademi. Athen akademiet. Det er sådan, du ved, mest af alt for overnaturlige racer, af alle typer, men der går også nogle få mennesker der. Jeg droppede jo så bare ud fordi vi skulle begynde på tournéer og sådan," han trak let på skuldrene, og smilede og nikkede til hendes ord før han, stadig med Angel i favnen, vendte sig om og begyndte roligt at gå afsted, regnede med at Gabbie fulgte med som han viste vej hen til hvor han var parkeret. "Jamen så er det vel bare godt praktisk for dig at jeg alligevel skal køre tilbage, er det ikke?" spurgte han med et lille grin. "Så længe du selvfølgelig kan sidde med din lille prinsesse under køreturen... I kan jo bare sidde på bagsædet hvis det skulle være. Men sød det er hun i alt fald," sagde han så, og kiggede kort ned på den unge, sovende sirene, som de kom hen til bilen og han lod Gabbie overtage hende igen, inden de fik sat sig ind i bilen.

Gabbie havde ikke nogen mulighed for at tænke på andre tanker om andet end Luca, Angel og hendes selv. For hun var nu samlet med sin ene bror, håbet var der da også for at hun kunne møde sin anden bror igen, hun var jo trosalt taget fra deres mor for at finde sine brødre at det så først var lykkes nu, var hun ikke helt glad for, men det kunne være lige meget nu, for hun havde fundet Luca. At han sagde at Gabbie godt vidste at han ikke kunne lære hende hans evne, kunne hun ikke lade være med at grine af, ” Det ved jeg altså godt Luca, det var nu mere bare sagt i sjov” sagde hun og smilede stort til ham. Det var virkelig rart at se at Angel hænge der på hendes storebror, det varmede hende indeni.

Der havde på ingen tidspunkt været nogen, der havde nævnt noget om en akademi for hende. ” har aldrig hørt om det, men det lyder da som noget godt? Eller er det dårligt?” Spurgte hun og så på ham, hun vidste ikke helt om han mente godt om det eller skidt. Men han havde forladt det for at tage på tournéer så måtte det at leve og ånde for musikken være langt bedre end et Akademi? Ja det måtte hænge sådan sammen, hvad ellers? ” Hvor gammel skal man være for at gå på det? spurgte hun, og overvejede kort om det var noget for Angel, når hun kom i den alder og skulle til og i skole? Man kunne vel lige så godt begynde at tænke på det, så det ikke kom som en overraskelse, når den tid var. Dog kendte hun intet til skole systemet i England, måske hun skulle vælge at undersøge det først? Med en lille kort røsten på hovedet skubbede hun tankerne væk for nu.

Gabbie smilede stort som hun tog fat i klapvongen for at følge efter Luca, hun smilede som hun fulgte efter og studerede alle tingene omkring dem, ikke fordi det var nyt for hende, men hun kunne bare godt lide at se sig omkring og prøve at huske hvordan det ville se ud, så hun kunne huske at have været der? Dog bleg Gabbie revet ud af sine tanker som Luca snakkede, ” Ja det må man sige det er” sagde hun med et lille grin på læben. Da de var kommet over til bilen smilede hun og tog Angel blidt i håbet om at hun ikke ville vågne alt for meget bukkede hun sig ned for at sætte Angel ind på bagsædet af bilen samt give hende selen på. Hun havde skilt lidt på ryggen i mellem bukser og jakke, og man havde derfor kunne se et forholdsvis stor blåt mærke på hendes ryg og læn og hørt et par ømme lyde komme fra hende som hun havde rejst sig op og gået over i modsatte side af bilen for at sætte sig ind ved siden af Angel. ” Er glad for du kan lide hende, hun kan sagens sidde selv, normalt ville hun sidde i en auto stol men har ikke nogen, men mon ikke det går for nu” sagde hun og prøvede at skjule en form for tristhed som hun endnu engang blev mindet om flugten fra sin eks mand og her til.

Gabbie sagde ikke ret meget under turen tilbage til Gaia, hun havde givet Luca adressen på det sted hendes veninde boede og hvor Angel og Gabbie opholdte sig for nu, til de kunne få deres eget.

//TIME SPRING\\

Endelig svingede i op af vejen og det sidste stykke over til adressen, da Gabbie så nogen store poser og andre ting så uden for døren til hendes venindes opgang. ” hvad” sagde hun lavt og som bilen stoppede, havde hun ikke taget Angel ud endnu. ”øjeblik” Sagde hun og steg ud af bilen gik over til tingene og så der lå et brev i den ene af poserne i toppen, hun åbnede det og begyndte at læse. Den anden hånd røg op foran munden og hun anede ikke hvad hun skulle gøre som hun stod der og læste. Hendes veninde havde smidt hende ud, fordi hendes eks mand havde taget kontakt til hende for at finde ud af hvor Angel og Gabbie var. Panikken ramte hende voldsomt at hun begyndte at ryste og blive bange, hvert eneste blå mærke hun stadigvæk havde på kroppen gjorde ondt, hun blev svimmel og tårerne begyndte at trille. Var hendes eks mand kommer her til? Hvordan havde han fundet hende? Turde hun læse brevet færdig? Hun kastede sit blik over på bilen hvor Angel sad og sov på bagsædet og Luca sad og ventede. Hun fik med nød og næppe læst brevet som hun skævlede og prøvede at tage sig sammen, han var ikke kommet her til, men hendes veninde havde været nødt til at smide hende ud i frygt for, hvis han kom og ville opdage hende der. At hun ikke havde turde sige det lige ud til hende, men bare smidt hende og Angel ud sådan her, gjorde hende bare mere vred og ked af det. Hun gik over til bilen og åbnede passagerdøren og spurgte ” øhm kan vi sove hos dig? Bare til i morgen, jeg skal nok finde et andet sted at være? Min veninde har smidt os ud?” Spurgte hun og så bange og med tårerne trillende ned af kinderne.

"Det ved jeg da også godt det var... Jeg driller bare lidt," Luca smilede og blinkede til hende. "Det er vel stadig et af priviliegierne jeg beholder som din storebror, er det ikke?" spurgte han med et grin i stemmen, og fik positioneret Angel lidt mere komfortabelt så hans hofte også tog lidt af hendes vægt og ikke kun hans arme. "Akademiet er fint nok. Jeg har... Bare en personlig grund til at jeg ikke kan være i nærheden af det længere." sagde han så helt ærligt. For det... Ja, det mindede ham altfor meget om hende. Og alle de stunder de havde haft sammen på skolens grund. Så derfor undgik han skolen og var droppet ud tidligere end han ellers ville.

"Det er fra lige før gymnasie niveau og op. Mener aldersgrænsen var 13, hvis jeg ikke husker helt galt. Så man skal gerne lige igennem en del folkeskole, først." svarede han så - men det var jo så også en form for high school, så selvfølgelig var aldersgrænsen deroppe. Men de kom i alt fald over og ind i bilen, og så snart de alle var på plads og havde deres seler på, ja, så startede Luca bilen, tjekkede allespejlene en ekstra gang, før han så endelig bakkede ud af parkeringsbåsen, og fik kørt ud på vejen, og afsted mod Gaia.

///////////////////////////////////

Da de var ankommet, parkerede Luca lige ude foran, da der heldigvis lige præcis var plads til en parallelparkering ude foran venindens hus. Han rynkede dog brynene en smule bekymret da Gabbie måtte træde ud for at se hvad der var gang i - kort kiggede han om på bagsædet, men det lod til at Angel heldigvis var faldet i søvn, så hun ville om ikke andet ikke opdage hvad der skete lige nu. Som han så hans lillesøsters reaktion på brevet hun læste, blev han kun mere og mere bekymret for hende - og bekymringen blev da også kun godt begrundet, da hun kom tilbage til bilen og fortalte hvad der var sket.

"Selvfølgelig kan I det, det skal du slet ikke tænke på Gabbie, jeg... Og heller ikke bare for i nat. I kan blive så længe I vil, virkelig." han løsnede endelig selen for sig selv ogtrådte ud af bilen, rundt om til samme side som Gabbie, for at trække hende ind til sig i et tæt kram. "Du skal for alt i verden ikke bekymre dig om hvor I skal sove. Huset er alligevel for stort til kun én person."

Gabbie kunne ikke lade være med at grine og smile stort til ham. ” Det ved jeg da godt ” Sagde hun og blinkede tilbage til ham og kunne ikke lade være med at tænke over hvor dejligt det var at have fundet Luca, virkelig. Nu galt det bare om at de begge skulle lære hinanden at kende igen, og få et liv til at fungere som søskende, hun havde i hver fald ikke i sinde at forlade England eller Gaia, nu hun vidste at hendes bror var der. ” Det er det, men så må det også være mit privilegie at være den irriterende lillesøster?” Sagde hun med et stort smil på læben, hun så godt hvordan han rykkede lidt på Angel, hun var blevet en stor pige allerede, hvilket var skønt men hun savnede indmellem også sin lillepige hun kunne putte og nusse med, for det var ikke altid noget Angel gad når Gabbie ville. ” Jeg burde som din lillesøster, blive ved med at plage om at få afvide hvorfor, men jeg ved vi alle har ting vi ikke deler med andre. ” sagde hun og smilede stort til Luca. Gabbie mente ikke selv at når nu de først havde mødt hinanden denne aften, ville hun ikke kunne tillade sig at snage eller plage om at få ting af vide, det kunne altid komme senere hen.

Det var lidt en øv der var inden i Gabbie som hun hørte hvad aldersgrænsen var, hun havde håbede lidt at skolen måske også kunne tage de små elever, men hvis det var en form for high school og sådan, ja så gik der nogen år før Angel kunne komme i den skole, men det var heller ikke lige op over at Angel skulle til at tage starte i skole, derfor valgte Gabbie blot at give et nik som svar, da de var kommet ind i bilen også mere for ikke at vække Angel.

At stå der mødt på en gade, med alle ens ting pakket i poser og stablet udenfor hjemmet, det var pinligt og særligt da der kom en ældre dame gående forbi. ” Nå det sandelig hurtigt i forlader England, hav en god rejse” Sagde hun som hun gik der med sin fine dyre grimme puddel hund. Gabbie valgte ikke at kommentere på det, hun var vant til at få spydige bemærkninger af den ældre damen og hendes mand. Som Luca kom over til hende og sagde at det ikke var noget problem og de kunne være hos ham lige så længe de ville, gjorde det bare ikke nemmere for Gabbie og hun lod sig trække ind i et tæt kram hos sin storebror mens hun grædende sagde, ” Jeg er ikke rejst her til frivilligt, jeg er flygtet med Angel. Jeg er så bange” sagde hun grædende ind til hans skulder. Lidt efter valgte Gabbie dog at trække sig og så på Luca, det var flovt virkelig synes hun selv. At står der som mor og fortælle sin storbror man er flygtet for at passe på sig selv og sit barn og man nu ikke havde et sted at være. Hun sagde dog ikke noget men begyndte at tage fast i poserne for at få dem ind i bilen, der var ikke ret mange og de fyldte ikke ret meget. Barnevognen hun havde, lå allerede i bagage rummet på bilen. Mens hun gjorde tingene, gjorde en del forskellige bevægelser med hende arme og ryg ondt. Hun tog jakken af og smed den i bagage rummet, hendes trøje var kravlet op til midten af hendes mave og ryg, så man kunne se et stort blåt mærke på ryggen som ikke blot var en tattovering. Dog trak hun hurtigt ned i trøjen i håbet om at Luca ikke ville se det.

"Tjo, det er det vel... Både dit og Jrue's. Småsøskende generelt er jo dem der er irriterende," sagde han med et skævt smil som de kørte mod Gaia og Angel så fint sov omme på bagsædet, heldigvis da... For Luca gad ikke svare på alle de spørgsmål han vidste at børn i den alder kunne finde på at komme med, inklusive en masse spørgsmål der bare kom ud af detblå og omkring ting man aldrig nogensinde havde tænkt på - børn havde det jo med at tænke i meget anderledes baner end voksne gjorde, og derfor blev deres spørgsmål også altid en hel del mærkeligere, det var jo ren logik.

Så snart Luca var trådt ud af bilen hørte han kommentaren fra hende der gik forbi - og måtte virkelig tøjle sig selvfor ikke at snerre af hende eller stikke hende en flad for at være så uforskammet. Hans temperament var i forvejen værre end det nogensinde havde været før, og det hjalp så ikke på det når nogen var så uforskammet overfor en han holdt af. Godt nok havde han ikke set Gabbie i disse mange år, men det betød skam ikke at han ikke holdte af hende, for det gjorde han - han var trods alt hendes storebror, det kunne mange års adskillelse ikke ændre på.

"... Flygtet? Fra hvem?" med det samme blev bekymringen tydelig i Luca's stemme, og hans ansigt fortrak sig også i en mine der passede dertil, som han automatisk begyndte at hjælpe med at få hendes få ting ind i bilen - hvorfor han også var lige op og ned af hende da trøjen kravlede op, så han nåede at få et godt udsyn til det blå mærke inden hun fik dækket det til igen. Han sukkede, og tog et blidt, men fast tag i hendes ene håndled som han trak hende hen til sig, og ind i et kram. "... Hvem har gjort det mod dig?" spurgte han så stille, lavt, og denne gang på italiensk så eventuelle forbipasserende højst sandsynligt ikke ville kunne forstå det.

Gabbie kunne ikke lade være med at grine stille over Luca, hun ville ikke larme for meget, da hun ikke ville vække Angel, for hvis hun først vågnede på vejen hjemad, ville hun være svær at få til at sove igen. Gabbie magtede ikke lige at have en ustyrlig pige her til aften, hun var selv små træt og ville gerne bare slappe af. ”Præcis og nu hvor jeg er den yngste så må det helt sikkert betyde at jeg må være endnu mere irriterende end Jrue” Sagde hun med et smil som de blot kørte af sted.

At komme til et fremmet land, og have svært ved at tale landets sprog, og så ovenikøbet ikke at føle sig velkommen i det boligkvarter hun havde boet i hos sin veninde, men det var slut nu, hendes veninde havde smidt hende ud. Som Luca spurgte ind til at hun var flygtet og hvem hun var flygtet fra, fik hende til at sluge en klump. Hvordan hun skulle forklare det, vidste hun ikke, allerhelst ville hun ikke snakke om det, men hun vidste godt at hun ikke kom uden om det nu, nu hvor Luca vidste hun var flygtet. ” min mand og Angels far” Sagde hun stille og forsatte med at pakke bilen.

Som Luca så mærket og tog i hendes håndled og trak hende hen til sig og i et kram, krammede hun Luca tilbage og smilede sit hoved mod hans bryst. Tårerne fik fri løb, hun hulkede stille og kunne næsten ikke sige noget. ” Jeg var så bange, bange for han ville slå os ihjel.” Sagde hun hulkende og prøvede at få styr på sig selv, selvom det var svært. ”min mand begyndte at drikke mere og mere, og blive voldelig og meget kontrollerne, jeg måtte ingen ting. Jeg skulle bare blive hjemme og passe Angel. Og hvis tingene ikke var som han ville have dem, så tæskede ham mig” Sagde hun hulkende mod Lucas bryst.

"Eller at du i alt fald har privilegiet til at være mere irriterende, hvis du vil," sagde han med et let grin. "Men for at være helt ærlig tror jeg aldrig du bliver helt ligeså irriterende. Han er stadig noget af en møgunge... Og han er stadig rasende på mig." sagde han så, og sukkede let. Nej, hans lillebror tilgav ham absolut ikke ligeså let som det lod til at Gabbie havde, på nuværende tidspunkt.

Luca's bekymring blev tydelig fra det øjeblik hun nævnte at det var hendes mand hun havde flygtet fra - det tegnede trods alt absolut ikke godt, og var i virkeligheden bare et kæmpe rødt flag om et nok voldeligt forhold... Som da også hurtigt blev bekræftet da han så det blå mærke, og hun brød hulkende sammen i hans favn.

Han sagde først ikke noget - da det han ville sige nok alligevel mest bare ville have været en strøm af bandeord der forbandede hans lillesøsters mand langt væk og ind i helvede hvor han aldrig ville kunne komme tilbage fra. "... Men nu er du væk fra det røvhul. Og hvis han dukker op her, så vil han fandme hurtigt fortryde det, Gabbie. Han skal ikke få lov til at lægge så meget som én finger på dig igen... Eller Angel. Det skal jeg nok sørge for." Gabbie havde nok aldrig set helt det her bestemte glimt i Luca's øjne, et der var nærmest... Morderisk. Nok fordi han netop tænkte på,alt efter fyrens race, hvordan man mon kunne lokke ham hen i nærheden af en sø så han var liiige til at hive under overfladen... Og dræbe. Det rørte ham trods alt slet ikke at dræbe, nu han var vandt til at dræbe for at få mad, i forvejen. Og så en skiderik som havde terroriseret hans lillesøster og niece? Ja, svinet skulle dø, efter Luca's mening.

Gabbie havde aldrig været god til at være vred i længere tid af gangen, selvom hun havde været vred på sin far, Luca og Jrue da de forlod hende en efter en, så hun til sidst var alene med deres mor. Men efter at have mødt sin bror, den ældste af dem her i England til en koncert i London, og hun havde forsøgt at give ham lussingen, var hun ikke længere vred på ham. ” Det skal jeg huske” Sagde hun med et let grin. Hun rystede dog på hovedet over det med Jrue, hun kunne sagens forstille sig at han var så vred på Luca. ” Et sted, kan jeg også godt forstå ham, han startede med at miste far og så mistede han dig, den eneste mand der var tilbage. Mon ikke han falder ned på et tidspunkt?” Sagde hun og smilede til ham.

At stå der i Luca’s favn og mærke sin stor holde om hende, lidt som en beskyttelse, fik bare det hele til at fylde over for hende. Hun hulkede og havde svært ved at holde sammen på sig selv, men det ville vel også være normalt, når hun havde været så bange som hun havde været. At Luca til en start ikke sagde noget, men bare lyttede til hende og holde om hende, var rart og dejligt, det var med til at gøre hende tryg. Ordene som kom fra Luca, var hun slet ikke tvivl om at han mente det. Gabbie ville bare ikke have der skete ham noget, hun ville ikke miste ham fordi han ville ordne hendes eks mand. ” Ja det er jeg for nu, Luca jeg ved at han prøver at finde mig. Du må hjælpe mig, hjælpe mig med at beskytte Angel. Sagde hun og så på ham. Hun rettede sig op og tørrede tårerne væk fra hendes kinder, prøvede at holde sammen på sig selv for ikke at stå der midt på gaden og ligne en kæmpe idiot. ” Luca, jeg er virkelig bange, bange for han finder mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvad nu hvis han tager Angel fra mig? Jeg vil ikke miste Angel” Sagde hun og rystede på hænderne, det var tydeligt at hun var angst. Hun vendte sig rundt og kiggede bag sig, bare det at snakke om hendes eks mand, gjorde hende pisse bange, for hvad nu hvis han stod her i nærheden og kunne høre dem? Det var nok ikke helt så realistisk at han ville det, medmindre han jo havde fundet hende, men ville han så ikke havde kontaktet hende inden han opsøgte hende? Hvad nu hvis han var her i byen men blot planlagde sit angreb, som en sulten løve? ” Jeg er bange, virkelig bange Luca, kan vi ikke bare få de sidste små ting ind i bilen og køre?” Spurgte hun og prøvede at holde sammen på sig selv for ikke at bryde hulkende sammen igen.

Luca var da idet mindste glad for at gabbie altid havde været den med mindst temperament af de tre søskende - selv dengang, på trods af hvor ung hun havde været, havde hun ofte været den der fik standset et skænderi mellem Luca og Jrue, nærmest før det rigtigt blev til noget. Hun havde bare skullet kigge på dem med de store øjne og hendes hvalpeblik, og så havde de nærmest automatisk standset igen, og mumlet nogle utydelige undskyldninger til hinanden. Luca sukkede dog let over det hun sagde. "Ja, ja, jeg ved det godt... Og jeg forstår det også godt. Jeg håber skam også han falder ned igen... Jeg så bare nærmest intet andet valg dengang, end at tage afsted." mumlede han.

Men så var alt det andet snart sket, og han stod der og var rasende på sin lillesøster's vegne, på hvadend foren dum mand hun havde - han kunne lige vove på at komme herhen, så skulle han skam nok se atsirener ikke var sådan at kimse af... Selv uden for sin sireneform kunne Luca trods alt sagtens dræbe folk, og han ville virkelig ikke tøve hvis Gabbie blev truet på livet igen.

"Bare rolig... Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig. Men for nu skal vi nok først lige have jer med hjem - og du kan godt stole på jeg ikke vil lade ham krølle så meget som ét hårpå Angel's kønne lille hoved." selvom raseriet stadig boblede indeni ham, gav han hende også et blidt smil og et kys på panden, før de hurtigt fik samlet de sidste ting sammen, og kørte det sidste stykke hen til Luca's hus.

Det var bevidst at Gabbie ikke havde valgt at svare på det Luca sagde om deres anden bror og hvorfor Luca var nødtil at tage af sted, hun havde ikke lysten til at snakke mere om det, og ville ikke mindes om den dag Luca bare forlod dem. Det gjorde stadigvæk ondt på hende indeni, hun huskede godt da han forsvandt og havde ikke lyst til at skulle genopleve disse minder. Det var bare ikke lige det hun havde det store behov for lige nu.

Gabbie vidste at Luca var rasende, det ville hun jo også være, hvis det var luca eller Jrue det var gået udover. Det værste ved dette var at Gabbie ikke anede om hendes eks mand havde fundet hende eller om han vidste at hun var her. Hun havde ikke haft det store med sig da de flygtede og han ville næppe kunne vide at hun flygtede netop den dag. Tankerne gjorde hende skide bange, hun rystede af angst. Luca’s ord var med til at gøre hende lidt mere rolig, men det kunne ses at hun var bange. ” Jeg elsker dig Luca og har altid gjort brormand” sagde hun og nikkede stille ham, ” Tak” Sagde hun og smilede som han gav hende et kys på panden. Der havde han også gjort da de var børn, det var noget af det bedste hun vidste dengang, Luca kunne altid gøre hende rolig. De sidste ting var kommet ind i bilen og Angel satte sig ind bagved i midten af sædet. Angel puttede sig op ad Gabbie, som hun lagde armen om sin elskede datter, der kom småmumlende lyde fra Angel som de kørte det sidste stykke.

Gabbie smilede som Luca parkerede bilen, ” Bor du her?” spurgte hun og sendte ham et kærligt smil. Hun steg ud af bilen og om på den anden side af bilen for at åbne døren ind til den side hvor Angel sad. Hun smilede og nussede blidt den sovende piges kind ” Mor elsker dig” Hviskede hun stille inden hun tog selen forsigtigt af Angel, for derefter at løfte hende op til sig. ” mors pige er tung” Sagde hun stille og nussede hende på ryggen som Angel begyndte at vågne, hun små pev lidt i søvn. ” Har du et sted hun kan ligge for i nat?” spurgte Angel stille til Luca, hun ville ikke tale for højt for så kunne Angel risikere at vågne af det. ” far” kom det mumlende for Angel. Det gav et lille sæt i Gabbie, hun vendte sig rundt for at se om han var i nærheden og at Angel havde set ham over hendes skulder, men der var ingen. Hun prøvede at berolige sig selv med at Angel nok blot talte i søvne. Hun så på Luca og gik mod hoveddøren for at komme ind, dog begyndte Angel og bevæge sig mere og mumle mere, hun var ved at vågne. Gabbie prøvede at få hende til at sove igen, men det var ikke nemt.

Han mærkede godt hvordan hun rystede i hans favn - og det gjorde ham blot endnu mere rasende, hvis muligt. Hendes lort af en mand kunne bare lige vove på at vise sig her - så skulle han fandme nok få med Luca at bestille. Sådan en dum ting som moral og etik var skam ikke noget der standsede Luca normalt, så hvis han nogensinde så den fyr... Så var han så godt som død. Selv hvis Gabbie stadig elskede ham så fortjente han sku ikke at leve med det han havde gjort mod hende, ikke hvis du spurgte Luca, i alt fald. Ikke når hun kunne være så bange for ham. Men det var dog rart at mærke hende slappe lidt mere af efter kysset på panden - han tænkte ikke videre over det, det var bare altid noget han havde gjort, og nu gjorde igen. Det var vel de beskyttende storebror-fornemmelser der fik ham til at gøre det, eller noget derhenaf.

Da de var kommet frem nikkede han, let smilende af hendes spørgsmål, som de steg ud af bilen og så begyndte han ellers at tage Gabbie's ting ud af bilen - han havde ikke selv haft andet end en enkelt rygsæk med derhen, som han så også havde taget på inden han løftede hendes ting ud, og hørte hendes spørgsmål. "Altså, jeg har ikke lige nogen børneseng af nogen art, men har et gæsteværelse I kan have for jer selv. Det er lige ved siden af mit værelse - så hvis der er noget, så siger du bare til." han så godt det lille sæt det gav i hende med Angel's mumlen - og sukkede let, som han hurtigt fik hjulpet dem indenfor, og taget tingene med efter han havde fået låst bilen. Så snart de var indenfor, blev hoveddøren da også låst igen, men det var nu også bare en ren vane, efterhånden. "Hvis nogen af jer får brug for det, så har jeg også en pool i kælderen - ellers skal man helt ud til skoven for et ordentligt sted at svømme."

Det ville nu være meget nemmere for Gabbie at starte et nyt liv og komme videre, hun havde sin storebror og sin datter, det kunne ikke være bedre. Hun forsøgte at bære ting med ind sammen med Angel på armen, det var bare ikke så nemt. Hun ville helst ikke ligge hende fra sig, for hun vidste at det ville øge chancen for at hun ville vågne helt, det handlede blot om at få hende til at falde i dyb søvn igen, derfor begyndte Gabbie at nynne en børne sang som Gabbiede huskede at deres mor altid havde sunget for hende når hun ikke havde kunnet sove, eller når hun var ked af at hendes brødre og far ikke kom hjem, den gjorde hende altid rolig. Hun tænkte ikke over om Luca huskede den, faktisk huskede hun ikke selv om deres mor havde sunget den for ham, han var jo lidt ældre end hende.

” Det er helt iorden Luca, vi kan sagens dele seng lige pt i hver fald, ” sagde hun og sendte ham et smil, det lykkes hende at få Angel til at falde i søvn igen på hendes arm. ” Jeg putter hende lige” Sagde hun og sendte ham et kærligt smil. Hun valgte blot at følge gangen, hvor hun kiggede lidt ind i rummene, hun fandt i hverfald Luca’s værelse så måtte det jo være værelset ved siden af, og jep der var det, det måtte være det. Hun gik hen til sengen og fjernede dynen inden hun satte Angel på sengen og tog hendes overtøj af hende og puttede hende under dynen. Hun listede stille ud til Luca og fik hjulpet med at få båret de sidste ting ind fra bilen. Hun så på Luca som hoveddøren var blevet låst og de vi var kun de to i stuen. ” Luca, jeg… jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig” Sagde hun stille og så op på ham han var lidt højre end hende selv. Jeg er virkelig glad for jeg har fundet dig, ved ikke om jeg havde klaret det her selv, eller om min eks mand havde fundet os” Sagde hun og gik ud i hans køkken. ” Har du en øl? Jeg kunne virkelig godt drikke en?” Sagde hun med et smil på læben.

//blev lidt kort :/

For Luca havde det her været en selvfølge - også selvom det var første gang han havde set sin lillesøster i næsten 80 år, så var han skam stadig beskyttende overfor hende, det at være storebror gik trods alt ikke bare væk... Så hvis han kunne beskytte hende bare den mindste smule, og det samtidig fik huset til at føles mindre tomt end det havde gjort indtil videre? Så var det jo bare en win-win situation for ham. Og en måde at meget hurtigere lære hans søster at kende igen, på. Der var jo sket så meget på de 80 år med ham selv, så det regnede han da også med at der var med hende... Udover hendes røvhul af en mand og søde lille datter, altså. Det var lidt underligt at vide at han havde været onkel i nogle år uden at vide det mindste om det...

"Vi kan tage ud og købe en børneseng til hende en af dagene hvis det skal være... Medmindre du bare har det bedre med at sove sammen med hende her i starten. Du bestemmer helt selv." sagde han med et lille smil som han fortsatte med at slæbe ting ind mens Gabbie puttede Angel. Luca's rum var ekstremt nemt at få øje på når man først kiggede ind - med alt muligt musik udstyr, rod af papirer med sangtekster på gulvet... ja, selv hvis det ikke var for de sorte og røde farver i indretningen derinde, så gav alene de ting det meget hurtigt væk at der var en musiker der levede dér, i alt fald.

Som de havde fået det sidste ind og han fik låst døren, smilede han blot og rystede let på hovedet af hendes ord. "Det er det mindste jeg kan gøre for dig. Det... Jeg ved jeg ikke har været der for dig i lang tid, men... Jeg er jo ikke stoppet med at være din storebror bare fordi vi ikke har set hinanden. Jeg holder stadig af dig. Og vil ikke have at det røvhul skal kunne få fat på dig igen. Og selvfølgelig har jeg det, halvdelen af køleskabet er alkohol... Tag bare hvad du lyster."

//Dude, det er på længde med mine, aka er det ikke kort efter min mening X'D