What a madness - Jessalyn (+Shane)

S: Rubin kollegiet
T: 8:30 am.
O: Hvad der er omkring
V: Normal kedelig efterårsdag
P: Link Maya
- Ronnie er der kort, så påklædning: Link
Emne til: @Jessalyn <3

---

Det var just fordi Simon sagde nej til hun måtte gå her. Maya havde brug for at føle sig som andet end bare en tideligere soldat fra militæret. Så det var nok her hun burde være for at føle sig som en 'normal' person. I hvert fald bare så meget hun kunne i en verden som denne her. Hun havde fået taget prøven og blevet tildelt rubin kollegiet dagen før. Så hun vidste hun skulle møde op i rubin kollegiet til en rundvisning af Jessalyn Russo Blake, ikke at Maya var god nok til at stalke folk over de sociale medier til faktisk at vide hvordan hun så ud. Så hun endte med bare at stå og vente, fordi hun havde ingen anelse om hvordan kvinden hun skulle mødes med så ud. Tog kvinder kom indenfor døren, og se imod hende. Maya mærkede sit hjerte slå en takt over kort, og nikkede til dem med et smil.
"You must be Maya," kom det fra Veronica. Maya kneb øjnene kort for at finde ud af hvem af dem der egentlig var Jessalyn. "This is Jess, I was just following her here.. because.. nah I don't need a reason," smilede hun tilføjende og slap Jessalyns hånd. Det var her det gik op for Maya at de var sammen - ikke at det gjorde hende noget. "I'll let you two to it. And I will see you later," sagde hun så og gav Jessalyn et hurtigt kys på kinden. Derefter tog hun et par ting og smuttede ud af døren igen.
"Nice to meet you and.. your.. girlfriend?" kom det fra Maya siden hun ikke ligefrem havde fået et navn fra den anden kvinde.
"I'.." hun stoppede sig selv.. Jessalyn vidste jo hvad hun hed. Let kløede Maya sig kort i nakken af ren refleks. Maya var ikke just van til sociale begivenheder, eller på sin vis jo - men hun havde trods alt bare været en del af en deling. Der gjorde man bare hvad man fik bud på. "Nice meeting you."

Det havde taget lidt overtalelse før Jess var gået med til at vise nye rundt. Det var ikke fordi hun ikke havde sympati for at nye ikke kunne finde rundt, og godt kunne bruge en erfaren elev til at hjælpe. Det var fordi det foregik så meget. Veronica havde født tvillinger og det var en mundfuld at tage sig af. For ikke at tale om det der foregik med hendes ukendte bror og veninde, eller hvad man nu ville kalde hende. Der var bare så mange ting der krævede hendes opmærksomhed. At tilføje flere ting til listen virkede ikke som det rigtige. Men alligevel var hun nu på vej mod at modtage en ny elev, Maya. Hun havde Veronica i hånden. Jessalyn havde aldrig set hendes liv udforme sig på den måde det havde. Men hun fortrød ikke ret meget af det der var sket. Selvfølgelig var der ting hun ville ændre hun kunne, men hun havde en smuk kæreste, to fantastiske børn. Hvis ikke det var nok, forventede man for meget af verden.
Hun mødte den blonde med et smil. Veronica var som altid hurtig til at få det første ord ind. Hun smilede da Veronica kyssede hendes kind og smuttede. Hun så kort efter hende, før hun så på Maya igen. ”Veronica,” sagde hun kort. Hun så på hende, da hun så ud til at virke nervøs. Jessalyn var generelt ikke socialt akavet eller utilpas i det sociale, så hun havde aldrig følt det at være nervøs når man mødte nye mennesker. Men hun prøvede ikke at fremstå dømmende over for dem der havde det sådan. ”You too,” sagde hun og nikkede mod døren. ”Let’s get going. There’s a lot to see.” På trods af Jessalyn kun var begyndt hendes andet år for nyligt, havde hun oplevet en del traumatiske ting på skolen. Hun havde udviklet sig så meget på det år. Folk havde før kaldt prinsesse, det passede stadigvæk på hende til en vis grad. Nu var hun bare i et forhold med en dronning. Hendes børn var prinsesser. Hun gik ud af døren og et par skridt ned af gangen før hun tjekkede om Maya var med.

Hun nikkede dengang da Jessalyn sagde de kunne begynde deres tur. Maya var normalt glad nok for at se nye steder selv - det var trods alt sådan at man lærte stederne bedst at kende, fordi man fandt dem selv. Dog var det ikke ligefrem mange som mente at Maya burde have lov til at finde rundt alene. Hun var ikke van til at lære nye mennesker, hvor hun kom fra var tingene som de blev sagt - og der skulle ikke stilles spørgsmål. Maya bevægede sig ud imod døren, som førte ud til den store græsplæne - sikkert logisk nok brugt til diverse sportsgrene.
"So spare me the goodie stuff about this place please," kom det først fra hende." I rather have it cold served than with sugar," tilføjede hun hurtigt. Tideligere soldat baggrund gjorde vel hun vidste at der var ting der var for gode til at være sande. Den perfekte rundvisning deri blandt. Der var så mange racer samlet omkring et sted, konflikter og kaos kunne ikke undgås medmindre de havde meget struktur hvilket ikke var hendes egen vurdering af stedet. Maya flyttede sine øjne over imod Jess. Maya var vokset op hurtigt, og det var tydeligt. Man ville nok gætte hende til at være ældre end hun faktisk var, hvilket vel på en eller anden side vel var til egen fordel.
"How long have you been here for?" Spurgte hun Jess.